160 herresko – den ultimative samling af sko til mænd

160 herresko lige fra business sko, snøresko, støvler, sneakers, sejlersko, loafers, espadrillos til sportssko. Det er, hvad denne ret så omfattende artikel tager fat i. Selvom du kan finde mange flere sko på diverse shoppingsider, vil jeg alligevel kalde det den ultimative samling af sko til mænd, da jeg nøje har udvalgt samtlige sko på baggrund af vigtige parametre så som design, kvalitet, pris og brand.

Udover at du finder herresko inden for hver kategori, følger der, i vanlig stil, uddybende kommentar til hvert eneste par. Du bliver klogere på ting som designets fortrinligheder, kvalitetsniveauet, hvad herreskoene passer til og en masse andre værdifulde råd.

Da jeg er bekendt med, at penge som regel spiller en væsentlig rolle, har jeg gjort mit bedste for at vælge fra hele spektret af prisklasser.

20 Business Herresko

Der lægges ud med 20 business sko, som ikke overraskende henvender sig til business-miljøet. Dog har business sko selvfølgelig flere funktioner end blot at agere elegant ekvipering til arbejdskorridorerne.

Pæne business sko i brun velourlæder
herresko - sko til mænd

Lloyd / 799 / Gå til shop

Business sko er generelt domineret af sorte og brune farver. Denne model er blandt de mere neutrale business sko, som falder mere i baggrunden ved siden af et gråt eller blåt jakkesæt. Det er en udmærket sko at vælge, hvis din kontormundering ikke skal fremstå alt for fancy. Til blot 799 er det samtidig en prisvenlig business sko, hvor kvaliteten selvfølgelig stadig er i højsædet. Sådan er det altid, når det kommer til Lloyds produkter.

Sorte casual business sko

herresko - sko til mænd

H by Hudson / 1295 / Gå til shop

Herresko til kontorbrug kan være mange ting. Det behøver ikke være ordinært, formelt eller helt klassisk. Det kan sagtens være klassisk på den moderne facon, som er tilfældet med denne casual business sko. Den fungerer glimrende både til det sorte og grå jakkesæt. Faktisk er det lige før du kan slippe afsted med at have dem på med et blåt jakkesæt, idet sålen er brun.

Spidse brune business sko

herresko - sko til mænd

Melvin & Hamilton / 969 / Gå til shop

Personligt går jeg altid efter brogues eller som minimum sko med en eller anden anretning af lyrahulning. Der er vi heldigvis så forskellige. Dog er jeg ganske begejstret for denne spidse business sko i brun, som har et tidløst design og læder med et flot patina. Vælg selv om skoene skal bruges med et gråt eller blåt jakkesæt.

Stilrene brune business sko

herresko - sko til mænd

Kiomi / 749 / Gå til shop

Dette par stilrene herresko kan ikke blive meget mere chokoladebrune. Man får sgu næsten lyst til at spise dem, men det bliver givetvis ikke nogen stor gastronomisk oplevelse.

I stedet bør du overveje om ikke det er et par fine business sko til jakkesættet? Design- og kvalitetsmæssigt får du rigtigt meget sko for pengene, hvilket er det helt store salgsargument, da 749 kroner hører til i den helt lave ende af prisskalaen.

To-tonede business sko i sort og grå

herresko - sko til mænd

Fratelli Rossetti / 3395 / Gå til shop

Italienske Fratelli Rossetti laver håndsyede sko af fineste kaliber. Det stopper dog ikke ved den høje kvalitet. Fratelli Rossetti er nemlig også kendt for at mikse klassisk herremode med moderne elementer og i det hele taget en fin rytme, hvor der spilles på de innovative tangenter.

To-tonede herresko kender man bedst fra mafia- og gangsterfilm. Tag Casino og Goodfellas som eksempel. To film som i øvrigt er blandt mine all time favoritter, men det er en anden diskussion. Man behøver dog ikke være gangster for at kunne tillade sig at hoppe i et par. Det kræver blot, at man har selvtillid nok og i øvrigt er klar på at gå linen ud i forhold til et skarpt outfit.

Jeg ville eksempelvis anbefale et gråt jakkesæt, hvor der spilles på den mørkegrå tone fra skoen i forhold til skjorten og lommekludens farver. Jeg mener det er vigtigt, at der er en rød tråd, hvad angår farvevalget fra top til tå.

Formelle loafers i brun læder

herresko - sko til mænd

Bow-Tie / 2695 / Gå til shop

Desværre er det ganske sjældent, at man ser forretningsmænd i gadebilledet, som har valgt et par elegante business loafers forneden. Hvad skyldes det mon?

Mit bud er, at det simpelthen virker for prætentiøst. Men det er noget forvrøvlet sludder. Så længe man ser godt ud, kan der ikke være noget prætentiøst over et outfit. Selvom man netop er færdiguddannet som cand.IN (kan ikke noget), er det helt i orden at troppe op første dag på sit nye job og ligne direktøren.

Det er vigtigt at følge ordsproget: Dress for the job you want, not the job you have.

Klassiske brune brogues

herresko - sko til mænd

Franceschetti / 3195 / Gå til shop

Italienske Franceschetti ved nøjagtigt hvordan et par klassiske brune brogues skal se ud. Faktisk kan det ikke blive bedre. Alt ved dette par er perfekt. Efter min mening burde alle mænd have sådan et par stående i garderoben. Det er essensen af klassisk herremode.

Klassiske sorte monkstraps

herresko - sko til mænd

Kiomi / 749 / Gå til shop

Det er begrænset, hvor tit man ser monkstraps i gadebilledet. Faktisk er det ganske sjældent. Det er som regel ekspedienter i fine herretøjsforretninger, du ser med dem. Det er en fejl. Hvad end du er advokat, reklamemand eller corporate slave er det mere end tilladt at have et par monkstraps på.

Hvis du er lidt usikker ved tanken om at gå i sådan et par sko, behøver du ikke investere flere tusind kroner. Dette par fra Kiomi er præget af solid kvalitet, men til en rigtig fornuftig pris.

Brune monkstraps med to spænder

herresko - sko til mænd

Giorgio 1958 / 1795 / Gå til shop

Hvor de sorte monkstraps var klassiske og stilrene, er dette par fra Giorgio 1958 mere casual smart. Modellen minder lidt om en hybrid af et par brogues og monkstraps, hvor de to spænder har erstattet snørebåndene. Samtidig har du også den elegante lyrahulning ved snuden.

Lækre sorte laksko i klassisk design

herresko - sko til mænd

Magnanni / 1995 / Gå til shop

Jeg er en sucker for laksko. Det burde alle mænd i øvrigt være. Laksko er nemlig den ultimative kombination af minimalisme og flamboyance.

Laksko henvender sig ikke kun til juleaften, gallafester og andre særlige begivenheder. Du kan sagtens smide et par laksko i forlængelse af et eksempelvis gråt jakkesæt. Det eneste problem ved at have laksko på, er at folk omkring dig bliver kede af det, fordi de ikke fremstår lige så skarpe.

Eksklusive sorte laksko

herresko - sko til mænd

Versace Collection / 3595 / Gå til shop

Umiddelbart er der ikke nogen mærkbar forskel på et par laksko fra Magnanni og et par laksko fra Versace Collection. Altså bortset fra prisen. Dog ville jeg lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke helst ville have Versace-lakskoen. Vi kan nemlig ikke komme udenom, at vi alle er slaver for mærkevarer på et eller andet niveau.

Minimalistiske brune business sko

herresko - sko til mænd

Magnanni / 2165 / Gå til shop

Magnanni er et af markedets i øjeblikket mest interessante producenter af business sko. Deres udvalg er nemlig præget af innovation, spændende designs og suveræn kvalitet.

Her er et af deres bud på, hvordan et par brune business sko kan se ud. Skoen er præget af minimalistiske linjer med velanrettet pyntesøm, der ikke fremstår dominerende. Netop denne model ville passe rigtigt godt sammen med et tætsiddende jakkesæt i kongeblå. Det kan du godt sætte dig ind i, ikke?

Mørkebrune brogues i velourlæder

herresko - sko til mænd

Bow-Tie / 2695 / Gå til shop

En af grundene til at jeg er stor tilhænger af brogues, skyldes de mange forskellige modeller, der er at finde inden for denne genre. Selvom denne model fra Bow-Tie næsten er identisk med de klassiske brune brogues fra Franceschetti, er det alligevel en helt anden sko. Det skyldes selvfølgelig skoenes mørkebrune velourlæder.

Denne type af alternative business sko er gode at have med i garderoben, da ens jakkesætsoutfit nemt kan blive kedelige i længden, hvis ikke der er en udskiftning på den ene eller anden måde, der bryder med de helt klassiske linjer.

Nydelige mørkebrune business sko

herresko - sko til mænd

Lloyd / 1995 / Gå til shop

Lloyd er forrygende dygtige til at lave klassiske herresko, som ikke farer ud på den ene eller anden måde. Det er enkelt, pænt og tjener sit formål. Derudover kan du se frem til en levetid, der kan konkurrere med ECCO sko. De er ligesom Duracell-kaninen, der bliver ved og ved og ved og ved.

Brune oldschool brogues

herresko - sko til mænd

Gordon and Bros / 1595 / Gå til shop

Dette par brune brogues fra Gorden and Bros er endnu et godt eksempel på, de forskellige designs der er at finde inden for genren. Denne model har et oldschool design, som man kan knytte til 60erne. Det kommer til udtryk både ved skoens voluminøse kompakthed samt kombinationen af det mørkpolerede brune læder og kernelæderets lidt lysere nuance. Hvis du skal have et par unikke casual brogues i brun, som stadig fremstår klassiske, bør du gå efter dette par.

Elegante brune business støvler

herresko - sko til mænd

Tommy Hilfiger / 1295 / Gå til shop

Der findes ikke nogen regler om, at støvler ikke kan indgå i et jakkesæt til business brug. Selvfølgelig kan de det. I vinterhalvåret er det særligt oplagt at skifte de lave busines sko ud med et par business støvler. Gerne et brunt par af slagsen. Hvad synes du eksempelvis om dette par?

Elegante semi-brogues

herresko - sko til mænd

Bow-Tie / 2695 / Gå til shop

Det er ikke alle, som bryder sig lige meget om brogues. Det har som regel at gøre med lyrahulningen, som nogen synes tager overhånd. Det er jeg ganske uenig i, men lad mig alligevel præsentere et alternativ i form af denne elegante semi-brogue. Jeg kalder det for semi-brogues, da lyrahulningen er begrænset. Er du ikke enig i, at det er en acceptabel mellemvej?

Elegante sorte brogues

herresko - sko til mænd

Bow-Tie / 2695 / Gå til shop

Fra semi-brogues til full-on brogues har vi denne model, som ligeledes er fra spanske Bow-Tie. På trods af at Bow-Tie er spansk, bygger deres filosofi på at lave herresko som englænderne og i ultimativ kvalitet, hvor kun de bedste materialer bruges. Kort sagt er disse elegante sorte brogues i mindst lige så god kvalitet som Church’s, John Lobb og hvad de ellers hedder. Forskellen er bare den, at du ikke skal betale på den høje side af 3500 kroner.

Enkle sorte business sko

herresko - sko til mænd

Magnanni / 2165 / Gå til shop

Hvis man skulle udpege en bestseller af dette udvalg på 20 business sko til mænd, kunne jeg forestille mig, at denne enkle sorte business sko ville være at finde i toppen. Det er en perfekt allround business sko, som fungerer med sorte og grå jakkesæt i alle nuancer. Trods skoens enkle design finder du alligevel et diskret anretning lyrahulning på snuden.

Brune brogues i råt design

herresko - sko til mænd

Jo Ghost / 2595 / Gå til shop

Det 20. og sidste eksempel på lækre business sko kommer fra Jo Ghost. Det er igen italiensk kram kombineret med et design, du ikke falder over hver dag. På trods af skoens elegante fremtoning, er det alligevel et råt design, hvor lyrahulningen på en eller anden måde fremstår ufin. Netop derfor er det også et af de par business sko, som du både kan bruge med jakkesættet et par jeans og chinos.

20 snøresko til mænd

Hvor business sko i højere grad er velegnet til de formelle outfit, er snøreskoene generelt en glimrende mellemting. Det er ikke formelt, men heller ikke for casual som eksempelvis et par sneakers. På mange måder er snøresko faktisk blevet et acceptabelt alternativ til de formelle herresko, da smart casual outfittet i øjeblikket går sin sejrsgang i den vestlige verden. På mange måder anses det klassiske jakkesæt nemlig som værende konservativt, uopfindsomt og sågar kedeligt. I stedet handler det om at sammensætte mere dynamiske outfits, som alligevel fremstår smarte nok til møder med tunge ledere og CEOs.

Sådan et outfit kunne bestå af hvilken som helst model af de følgende 20 snøresko i følgeskab med stilrene chinos i eksempelvis mørkeblå, en marineblå blazer med en pæn hvid, blå eller sort skjorte. Det er tilladt at være kreativ, men det er naturligvis vigtigt, at outfittet ikke bliver for smart.

Brune sporty snøresko i eksklusiv læder

herresko snøresko til mænd

Cole Haan / 2195 / Gå til shop

Snøresko er på mange måder et vidt begreb, så lad mig introducere dig for et af de populære underkategorier, nemlig sporty snøresko. Det er kombinationen af en ellers klassisk elegant snøresko og en sporty sål, der minder meget om det, vi kender fra diverse træningssko. Jeg er stor tilhænger af denne kombi, hvorfor jeg også advokerer for at investere i et par. Om ikke andet så for at se, om det er noget, der fungerer for en selv.

Dette eksklusive par fra Cole Haan ville ikke være nogen tosset start, om end det selvfølgelig ikke er den billigste løsning. Til gengæld får du Stayclassy.dk-garantien på, at du bliver glad for dem. Cole Haan laver nemlig skide lækre sko.

Elegante brune snøresko i læder med gummisål

Elegante sporty snøresko i brun læder

Cole Haan / 1595 / Gå til shop

Ligeledes fra fodtøjseksperten, Cole Haan, har vi endnu et par snøresko med samme sporty sål som sidste model. Her er den høje og clean støvle dog byttet ud med designet fra et par klassiske brune brogues med lyrahulning efter kunstens regler. Det er svært at forestille sig, hvordan kombinationen af det klassiske og sporty kan gøres bedre.

Idet de primære elementer fra den klassiske brogue herresko er in takt, er det vel nok en af de snøresko, der ligger sig tættest op af de ægte udgaver. Er man derfor mere konservativt anlagt, men alligevel fascineret af designet, gør man klogt i at kaste sig ud i lige nøjagtigt dette par.

Grå Cole Haan snøresko med grøn sål

herresko snøresko til mænd

Cole Haan / 1595 / Gå til shop

Cole Haan har en særlig evne til at begejstre mig med deres kavalkade af fremragende designs, jordens overflade hidtil ikke har set. Hvornår har du sidst set et par pæne grå brogues med en skrigende grøn gummisål?

Would never be an accurate estimate?

Unikke snøresko af sort kalvelæder

herresko snøresko til mænd

Cole Haan / 2295 / Gå til shop

Samme unikke karakter har dette par snøresko med en overflade af behåret kalvelæder. Igen er det den samme Cole Haan signatursål, der gør sig gældende. Det skal der selvfølgelig ikke høres et ondt ord for.

Der er ingen tvivl om, at det er alternative snøresko i særdeleshed, men er det ikke også på tide, at vi sætter et personligt præg på vores garderobe? Kigger man på det generelle gadebillede, synes jeg i høj grad, at der er plads til et højere niveau af mangfoldighed. Ellers bliver det sgu for kedeligt.

Elegante sorte snøresko med hvid sål

herresko snøresko til mænd

Kenzo / 2045 / Gå til shop

Kenzo som du med sikkerhed er ganske godt bekendt med, har også en vis evne til at lave elegante snøresko, der uden problemer kan indgå i et smart casual outfit. Ligesom Cole Haan modellerne er denne snøresko ligeledes en nydelig kombination af det klassisk elegante og casual sportiness.

Eksklusive snøresko i marineblå

herresko snøresko til mænd

Frank Wright / 749 / Gå til shop

Det er ikke kun sporty snøresko, der er at finde blandt de 20 forskellige modeller. Dette par er et klassisk og tidløst eksempel på eksklusive snøresko, der kan indgå i næsten hvilken som helst mundering. Både til jakkesættet, chinos, jeans og sågar shorts kommer skoene til sin ret. Derudover er den beskedne pris på 749 kroner det endelige argument for at tilføje dem til sin fodtøjsgarderobe.

Casual brune snøresko af kernelæder

herresko snøresko til mænd

Lottusse / 1995 / Gå til shop

Snøresko er på mange måder en af de mest interessante genrer i forhold til sko. Du finder dem i latterligt mange forskellige afskygninger, materialer og farver. Denne stilrene herresko er en sjov kombination af brunt kernelæder og en alternativ sål af semi-transparent gummi. Denne type snøresko egner sig bedst til et casual outfit med jeans og skjorte eller t-shirt. Det er ikke en sko, der passer særligt godt til et formelt setup.

Sporty mørkeblå snøresko med pyntesøm

herresko snøresko til mænd

Ted Baker / 799 / Gå til shop

Denne model minder meget om et par sneakers. Nogen ville måske også gå så vidt at sige det er sneakers, men det er jeg ganske uenig i. Selvom sålen er en stærk reference til et par klassiske sneakers, er selve skoen i en helt anden boldgade. Denne snøresko ville være et godt match til det sommerlige outfit med hvid t-shirt og stilrene shorts.

Brune brogues med sporty blå sål

herresko snøresko til mænd

Ted Baker / 1395 / Gå til shop

Ted Baker er er ret stort modehus, hvorfor du også kan finde meget forskelligt fodtøj ved en simpel browsing. Det jeg holder meget af ved Ted Baker er deres evige trang til at skabe nye produkter, man umiddelbart ikke har set før. Personligt har jeg ikke før set et par brune brogues med blå sål, hvilket på mange måder er grotesk, da blå og brun er et perfekt match. Eksempelvis er der jo ikke ret mange outfits, der kan konkurrere med et blåt jakkesæt og brune sko. Så hvorfor ikke vælge dette par?

Sorte snøresko med lak på snuden

herresko snøresko til mænd

CR7 / 1005 / Gå til shop

Cristiano Ronaldo er ikke længere blot en fodboldspiller. Hans navn er blevet til et universelt brand, der bygger på det at være succesfuld. Det er der blandt andet kommet et tøjmærke ud af med navnet CR7, som selvfølgelig er en forkortelse af hans navn samt rygnummeret på Madridtrøjen. Personligt har jeg ikke noget imod CR og har i øvrigt aldrig forstået, hvorfor folk skal hate på ham i en sådan grad. Selvfølgelig kan han fremstå øretæveindbydende og selvoptaget til tider, men hvem ville ikke det i hans sko?

Uanset om man er fan eller ej, synes jeg, at man må have en vis portion respekt tilovers for hans kollektioner. Synes nemlig at det er overraskende pæne produkter med et vist fokus på stilrenhed og kvalitet. Hvad synes du eksempelvis om sådan et par stilrene sorte sko med lakeret hæl og tå? Denne form for minimalisme er i stigende grad populært. Særligt inden for sneakers-kategorien trender det, men i stedet for de helt sorte sneakers, kunne dette par være et glimrende alternativ.

Sorte Cristiano Ronaldo snøresko

herresko snøresko til mænd

CR7 / 1195 / Gå til shop

Hvis ikke de sorte snøresko var overbevisende nok, kan dette klassiske par måske være tungen på vægtskålen. Det er igen minimalisme og stilrenhed på et meget højt niveau, som gør skoen ideel til et det tidligere omtalte smart casual outfit. Forestil dig et par sorte chinos, hvid skjorte og sort blazer.

Sorte Lloyd snøresko med gummisål

herresko snøresko til mænd

Lloyd / 1695 / Gå til shop

Tyske Lloyd er kendt for sine klassiske herresko, der er i stand til at komplementere de fleste jakkesæt på nydeligvis. Lloyd er ikke kendt for at være spraglende innovative, men denne model kunne tyde på, at der er kommet nye boller på suppen. Lloyd er tilsyneladende hoppet med på bølgen, hvor de to stilarter kombineres. Derudover har skoens læder også fået en alternativ behandling, der giver et udseende, som minder lidt om slangeskind. Et interessant par som ikke ville være umuligt at smide forneden af et gråt jakkesæt.

Grå snøresko i læder

herresko snøresko til mænd

Frank Wright / 799 / Gå til shop

Dette grå par i læder er et fornemt eksempel på den diversitet, der er at finde inden for genren af snøresko. Nogen vil beskrive dem som møghamrende utiltalende og andre som unikke og smarte. Det er udelukkende smag og behag. Vi kan dog ikke komme uden om det faktum, at det skoens design er ganske unikt.

Jeg ville smide dem i forlængelse af et par grå chinos, en stilren beige t-shirt og en nydelig sort rullekrave.

Fede sorte Paul Smith snøresko

herresko snøresko til mænd

Paul Smith / 1795 / Gå til shop

Paul Smith skuffer sjældent. Det er generelt kvalitet af en høj kaliber, men til priser der ikke er forargende høje. Paul Smith har længe været kendt for deres outrerede kollektioner, men på det seneste har de så at sige måtte smide håndklædet halvvejs ind i ringen og acceptere den minimalistiske tendens. Resultatet er dette hamrende flotte par, der formår at fremstå helt igennem unikke trods det høje niveau af simplicitet, skoen repræsenterer.

Stilrene marineblå snøresko med hvid sål

herresko snøresko til mænd

UGG Australia / 1395 / Gå til shop

UGG Australia laver ikke kun deres famøse støvler. De har faktisk en ret bred portefølje af herresko, hvor der gerne skulle være noget for enhver smag. Trods et stilrent design er det alligevel en anderledes snøresko, hvor kondiskoens sål i højere grad er fremhævet end eksempelvis Cole Haan skoene, men hvor selve skoen fremstår pæn og elegant som var det hugget fra et par chelsea boots.

Dette par er i særdeleshed velegnet til den dresscode, man eksempelvis kunne finde på et reklamebureau; afslappet men stilet.

Pæne grå snøresko

herresko snøresko til mænd

Zign / 599 / Gå til shop

Jeg kan til tider gentage mig selv her på siden, når det kommer til farvekombinationer og idéer til hvad hvordan et outfit kan sammensættes. Ofte er det nemlig de blå farver, jeg fremhæver. Ikke denne gang.

Til sådan et par pæne grå snøresko ville jeg anbefale et par chinos i oliven med og en hvid t-shirt og en brun cardigan. Det er selvfølgelig ikke et outfit, der passer specielt godt til de brede korridorer i Nordhavn, men snøresko behøver heller ikke anses som et direkte alternativ til de formelle herresko. De fleste af os har trods alt fritid i ny og næ, hvor det som bekendt er tilladt at have en behagelig mundering på.

Stilrene blå snøresko med orange sål

herresko snøresko til mænd

Hackett / 1595 / Gå til shop

Ofte iklæder vi os tøj i overvejende kedelige farver. I for høj grad ignorerer vi de stærke farver, som ellers har evnen til at give et outfit et unikt præg. Selvfølgelig lægger jeg ikke op til, at man nødvendigvis skal gå i gule trøjer eller pink bukser. I stedet opfordrer jeg til subtile tilføjelser, hvor ovenstående snøresko er en glimrende demonstration herpå. Det er sådan set nok til at gøre outfittet spændende og anderledes.

Blå snøresko i læder med hvid sål

herresko snøresko til mænd

Boxfresh / 849 / Gå til shop

Befinder man sig i vintertiden, hvor fusserne har det ekstra køligt er snøresko ikke out of the question. Britiske Boxfresh som har eksisteret siden slutningen af 80erne, laver nogle interessante sko, man ikke rigtigt har set før. Dette blå par er en interessant hybrid af vintersko og almindelige herresko. Det er en smule svært helt at sætte ord på det, men designet er i hvert fald tiltalende og på ingen måde for råt til indgå i de finere munderinger.

Elegante blå snøresko med rød sål

herresko snøresko til mænd

Christian Pellet / 949 / Gå til shop

Christian Pellet er kendt for sin evne til at lave sko med helt enkle linjer i interessante farvekombinationer. Og enkle må man sige linjerne er i forhold til dette par snøresko. Til gengæld er det også et elegant par, hvor den røde sål agerer glimrende kontrast til den dominerende blå.

Brune casual snøresko

herresko snøresko til mænd

Timberland / 999 / Gå til shop

Timberland laver ikke kun gule støvler til hiking i bjerge. Som eksempel herpå har vi ovenstående brune casual snøresko, som er en værdig partner til et afslappet lørdagsoutfit på strøget i København, hvor du måske er ude og shoppe til en festlig begivenhed om aftenen. Omtalte lørdagsoutfit kunne være et par blå jeans, rullekrave og en quiltet vest.

20 støvler til mænd

Med en omfattende samling af både business sko og snøresko er vi nået til tredje segment, bør du være i stand til at finde frem til et pænt par eller to, der både kan bruges til jakkesættet, et casual outfit og så videre. Men hvad hvis det er koldt og der ligger sne i gaderne?

Jamen, så det er naturligvis støvler til mænd, vi skal kigge på. Dog vil jeg lynhurtigt pointere, at støvler naturligvis ikke kun tjener et praktisk formål. Der findes nemlig mange lækre modeller, der sagtens kan indgå i de finere tøjsæt, men vi kan ikke helt komme uden om, at støvler i overvejende grad tjener et praktisk formål. Heldigvis findes tusindvis af flotte støvler, der formår at kombinere praktik med æstetik. Sikken tid at være i live, ikke?

Klassiske grønne Timberland støvler

herresko støvler til mænd

Timberland / 2095 / Gå til shop

Nu hvor det handler om støvler til mænd, kan vi lige så godt lægge ud med et par klassiske af slagsen. Du gættede rigtigt. Timberland laver om nogen klassiske støvler, som efterhånden er blevet til et ikon inden for gangsterverdenen. Alligevel kan du sagtens slippe afsted med et par Timberlands om fødderne uden at blive henrettet point-blank af en sort mand i en Cadillac Escalade. I hvert fald hvis du pakker hængerøvsbukserne væk og den voluminøse Karl Kani dunjakke.

Denne støvle er beriget med sit klassiske Timberland design trods nye og i øvrigt indbydende toner i form af en eksklusiv grønne farve og quiltet detaljer. Støvlen findes i en håndfuld forskellige farver.

Klassiske gule Timberland støvler

herresko støvler til mænd

Timberland / 1895 / Gå til shop

Og når vi nu alligevel har fat i Timberland, ville det vær en skam ikke at fremhæve de helt klassiske gule støvler, som efterhånden har været en flittig genganger i gadebilledet de sidste +20 år, hvis ikke mere. Støvlen er bedst egnet til fritid og job med en uformel dresscode. Tro ikke du kan slippe afsted med sådan par i forlængelse af et jakkesæt.

Klassiske brogues støvler

herresko støvler til mænd

Oliver Sweeney / 1995 / Gå til shop

Det kan du til gengæld med disse klassiske brogues støvler fra gode gamle Sweeney. Trods et elegant og fint design er støvlen udstyret med en forring, der giver kuldegraderne kamp til stregen. Ligeledes er sålen bygget til en herre, der har begge ben plantet solidt på jorden, i bogstavelig forstand. Umiddelbart er det tæt på umuligt at finde et par elegante støvler, der formår at kombinere praktik og elegance på så højt et niveau.

Billige grå støvler

herresko støvler til mænd

Your Turn / 299 / Gå til shop

Selvom jeg altid har anbefalet ikke at spare på pengene, når det kommer til praktisk fodtøj, findes der alligevel billige støvler, som er tæt på acceptable. Eksempelvis dette par fra Your Turn, som i øvrigt har et ganske nydeligt design med sin antracitgrå farve og stilrene linjer. Støvlerne holder formentligt ikke til hverdagsbrug flere vintre i streg, men det er vel også ligemeget til den pris?

Billige khaki støvler

herresko støvler til mænd

Pier One / 399 / Gå til shop

Du får lige endnu et lynhurtigt eksempel på et par billige støvler, der er ganske tilforladelige. Det er Pier One, som den tilbagevendende læser efterhånden må være godt bekendt med. Stilrent design og kvalitet af godkendt karakter er umiddelbart den korrekte beskrivelse af modellen.

Brune støvler af ruskindslæder

herresko støvler til mænd

Kenneth Cole / 1495 / Gå til shop

Fra modens hovedstad, New York, kommer denne elegante ruskindsstøvle, som er designet af den velrenommerede designer Kenneth Cole. Støvler af ruskindslæder har en hel særlig evne til at kombinere elegance med råhed. Det er formentligt også en af årsagerne til, at støvler med lignende design ofte iklædes af diverse celebre herrer.

Stilrene cognacbrune støvler

herresko støvler til mænd

Zign / 599 / Gå til shop

Sidder du og tænker, at det ikke kun skal være mandlige celebrities, der skal have lov til at gå i ruskindsstøvler, har du et billigt alternativ til Kenneth Cole modellen i form af dette par fra Zign.

Til den nette sum af 599 kroner får du ægte ruskindslæder i en fornem cognacbrun forenet med et stilrent design, der kun kan give anledning til klapsalver fra mænd og kvinder omkring dig.

Rå brune støvler

herresko støvler til mænd

Zign / 649 / Gå til shop

For at det ikke skal være løgn har Zign såmænd endnu et par ruskindsstøvler med i den fine samling af støvler til mænd. Denne model er født med en lysebrun farve og et lidt mere råt design, som kommer til udtryk ved den bevidste slitage ved hæl og snude. Et look der i øvrigt kun bliver mere autentisk med tiden.

Eksklusive brune støvler med spænde

herresko støvler til mænd

Melvin & Hamilton / 1795 / Gå til shop

Melvin & Hamilton startede tilbage i 1988 med at lave klassiske herresko, men med et særligt fokus på at give dem et unikt touch. Og det må man sige er lykkedes. Jeg har i hvert fald ikke set nogle støvler, der bare minder om dette par. Og det er jo en god ting, for unik ekvipering er vel altid målet på et eller andet niveau? Man kan selvfølgelig argumentere for, at støvlen prøver lidt for mange ting på én gang, hvor spænden og den alternative sål er gode argumenter hertil. Alligevel er der god harmoni i designet, hvor den mørke patinerede læder i særdeleshed får mine små tykke hænder til at klappe febrilsk.

Elegante brune støvler til det formelle outfit

herresko støvler til mænd

Bianco / 999 / Gå til shop

Som jeg indledningsvist skrev, kan støvler snildt fungere i en formel konstellation med eksempelvis jakkesættet. Det synes jeg denne model fra Bianco er et fint eksempel på, selvom det jo nok ikke helt er en støvle i klassisk forstand. Og den holder nok heller ikke fusserne brandvarme, når temperaturen bevæger sig ned under frysepunktet. Dog er praktik sjældent et problem i denne forbindelse, da forretningsmanden som regel opholder sig i kontormiljøet det meste af dagen.

Elegante chelsea boots i læder

herresko støvler til mænd

Melvin & Hamilton / 1485 / Gå til shop

I forlængelse af støvlen fra Bianco finder vi endnu et par, som fungerer nydeligt i et formelt outfit. Igen må man i øvrigt sige, at Melvin & Hamilton har gjort et ihærdigt forsøg for at tilføje unik karakter over et par ellers ganske klassiske chelsea boots. Fordelen ved chelsea boots er, de kan bruges sammen med de fleste outfits som eksempelvis blå slimfit jeans og en t-shirt eller chinos og skjorte.

Fede støvler af sort kernelæder

herresko støvler til mænd

Kiomi / 799 / Gå til shop

Herren der holder af fodtøj, som den danske lemming aldrig kunne drømme om at gå i, er sandsynligvis tilhænger af denne ret fede støvle, som er forkælet af sort kernelæder og en sål af hvad der ligner mahognitræ. Når jeg siger den danske lemming aldrig kunne finde på at have sådan et par på, er det fordi støvlen på mange måder er en anelse spraglet. Og det kan den danske lemming ikke lide, da han risikerer folk studerer hans ellers gode smag.

Jeg vil i øvrigt lige have lov at sige, Kiomi sæson efter sæson formår at imponere med fremragende kollektioner, man sjældent ser ved et så prisvenligt modehus. Jeg er selv begyndt at handle ret meget Kiomi, da kvaliteten er ovenikøbet fremragende.

Smarte støvler i sort med hvid sål

herresko støvler til mænd

Kiomi / 649 / Gå til shop

Som blot endnu et eksempel på de flotte produkter, Kiomi står bag, har vi sådan en smart sort støvle med hvid sål. Her har man valgt at gøre det klassiske design mere sporty, hvor det selvfølgelig er den hvide sål og brune overgang, der sikrer dette. Støvlen ligner noget Gucci kunne finde på at lave og såfremt det var tilfældet, ville prisen hedde 6495 – ikke 649.

Flotte brune støvler med lyrahulning

herresko støvler til mænd

Ted Baker / 1695 / Gå til shop

Ted Baker har haft held med at skabe et brand, der kan konkurrere med premium brands, der for bare få år siden var et godt stykke foran. Her kunne man eksempelvis nævne Paul Smith og Michael Kors. Det giver i øvrigt også fin mening, da Ted Baker sæson efter sæson er i stand at levere lækre kollektioner, hvor tøjet er præget af lækre farver og nydelige detaljer.

Se bare dette par brune støvler, som er udstyret med klassisk lyrahulning og en variation af forskelligbehandlet læder, hvilket i særlig grad gør støvlen til et unikt og interessant emne.

Pæne stilrene støvler i brun

herresko støvler til mænd

Nobrand / 999 / Gå til shop

Hvis du har en svaghed for patineret læder og i øvrigt holder meget af pæne støvler, har du garanteret en interesse i sådan et par pæne stilrene støvler. Det er en helt igennem klassisk og tidløs støvle, der vil fortsætte med at være relevant langt ind i fremtide. Ligeledes kan du se frem til en støvle der over tid får et tiltagende unikt patina.

Sporty støvler til vinteren

herresko støvler til mænd

ALDO / 849 / Gå til shop

Støvler til mænd kan til tider virke en smule generiske. I hvert fald har mange af støvlerne den samme anatomi, hvilket gør, at det kun er materiale, farve og detaljer, der kan sikre en støvles unikke karakter, hvilket naturligvis også er muligt. Pointen er dog den, at du ikke ser mange støvler som eksempelvis dette sporty par fra ALDO. Det er et friskt pust til klædeskabet samtidig med, at komforten er noget højere i sådan en støvle. Designet er forresten også en fin demonstration på, at støvler der ikke er klassiske sagtens kan fremstå elegante og eksklusive.

Rå blå støvler af gummi og tekstil

herresko støvler til mænd

Palladium / 649 / Gå til shop

Palladium laver nogle helt særlige støvler til mænd, som jeg ikke kunne undgå at tilføje til samlingen. Godt nok ejer jeg ikke et par, der bare minder om denne rå støvle, men alligevel tiltalte designet mig. For det første kan jeg godt lide støvlens gennemgående blå farve, men også kombination af gummi og det semi-perforerede tekstil giver et spændende udseende.

Jeg tror ikke, at sådan et par støvler holder fødderne specielt varme. Til gengæld kunne jeg forestille mig, at de kan holde til en del slid og slæb. Det ville i øvrigt være interessant at se sådan et par støvler sammen med et rå jeans, en fin t-shirt og en unik cardigan.

Nydelige brune Cole Haan støvler

herresko støvler til mænd

Cole Haan / 1095 / Gå til shop

Hvis du har kigget på serien af snøresko til mænd, er du allerede godt bekendt med Cole Haan, hvorfor det ikke skulle være nødvendigt med en uddybelse af deres fodtøj. Denne model er dog lidt anderledes om samme sporty sål anvendes. Denne gang er det nemlig et par chelsea boots, som Cole Haan har givet en ny fortolkning af. Og det ser jo sådan set meget pænt ud. Den nydelige brune læder arbejder glimrende sammen med den hvide sål, hvilket på mange måder får støvlen til at fremstå klassisk og elegant trods sit ejendommelige design. Denne støvle står ret højt på min ønskeseddel, kan jeg afsløre.

Smarte brune UGG støvler

herresko støvler til mænd

UGG Australia / 2795 / Gå til shop

Skal der investeres i et par støvler til mænd, hvor både kvalitet og design er af første klasse, burde det være en no-brainer at vælge et par fra UGG Australia. Vi ved allerede, at UGG Australia altid leverer høj kvalitet, men var du også klar over, at de laver herresko i design af denne kaliber? Foruden kvaliteten og det suveræne design er sådanne støvler ligeledes i stand til at holde dine fødder varme gennem den iskolde vinter. Pludselig er 2795 ikke nogen helt uoverskuelig pris.

Rå mørkebrune støvler med lynlås

herresko støvler til mænd

Schmoove / 1495 / Gå til shop

Som det tyvende og sidste par i serien af støvler til mænd får du et par lækre mørkebrune støvler, der er prisgivet af et råt design. Det er blandt andet til at få øje på ved læderet, der bærer præg af slitage. Samtidig bidrager lynlåsen også til støvlens rå karakter.

20 sneakers til mænd

Det seneste år har jeg fået en svaghed for sneakers til mænd, hvor særligt de enten stilrene eller spraglede modeller tiltaler mig. Derfor har jeg naturligvis også anskaffet mig et par et par af hver, som for tiden fungerer som mit primære fodtøj her i vintersæsonen. Hvis du køber sneakers i en udmærket kvalitet, er de nemlig i stand til at holde fødderne relativt varme, selvom det er minusgrader. Det er sgu ofte lidt nemmere at hoppe i et par sneakers end nogle store støvler, der tager lige så lang tid at binde som et par skøjter.

Sneakers til mænd har gennem de seneste år været igennem en fantastisk transformation. Sneakers er ikke længere kun beregnet til sportslige aktiviteter eller fyren fra Albertslund, der altid har en rød Adidas sparkedragt på. Sneakers er blevet en populær form for fodtøj, hvilket naturligvis også har noget at gøre med de designs, diverse modehuse producerer.

I dag er det almindelige anerkendt at have sneakers på sammen med elegante chinos, skjorte og blazer. Det er umiddelbart kun i de corporate virksomheder, at der stadig er et direkte konservativ formel dresscode, men det skal sikkert nok ændre sig om nogle år. Fælles for de 20 sneakers til mænd er, at de ikke rigtigt har noget tilfælles. Helt bevidst har jeg valgt så mange forskellige modeller, således hele spektret af sneakers underholdes. Dog er der nok alligevel et par stykker, der minder lidt om hinanden.

Klassiske sneakers i mørkebrun læder

sneakers til mænd

Dockers by Gerli / 899 / Gå til shop

Sneakers til mænd kan sådan set være mange ting, men hvis jeg skal skulle vælge et design, som er det mest toneangivende ville valget umiddelbart falde på noget i denne retning. Du har den tykke sål forenet med de klassiske linjer fra hæl til tå med snørebåndene anrettet helt korrekt.

Det som gør dette par sneakers til et spændende valg er selvfølgelig det elegante mørkebrune læder. Netop denne type designs har været med til at gøre sneakers til classy fodtøj.

Kridhvide sneakers i stilrent design

sneakers til mænd

Royal RepubliQ / 999 / Gå til shop

Inden for sneakers til mænd er de kridhvide modeller blandt de mest populære designs. Og det er sådan set også berettiget, når man tager et hurtigt kig på denne model fra Royal RepubliQ. Det er både sporty, elegant og tilføjer en vis lethed til et outfit. Derudover ser det også ret fresh ud for lige at bruge et Joe & the Juice udtryk. Når jeg har mine hvide sneaks på, har jeg som regel et par mørkeblå chinos og en stilren t-shirt på i hvid, grå eller hvilken farve jeg nu er i humør til.

Stilrene hvide sneakers

sneakers til mænd

Selected Homme / 699 / Gå til shop

Selected Homme har ligeledes snedkereret et par hvide sneakers, som fremstår mindst lige så stilrene som modellen fra Royal RepubliQ. Kvalitetsmæssigt er jeg rimelig sikker på, at de to sneakers er på bølgelængde. Spørgsmålet er egentligt mere, hvilken af dem man bedst kan lide. Selected-modellen lader til at være en lidt mørkere hvid, men det kan nogle gange være svært at tyde ud fra billedet.

Stilrene sneakers i matsort læder

sneakers til mænd

Tiger of Sweden / 1195 / Gå til shop

Ligesom de hvide er hamrende populære, er de stilrene sorte sneakers naturligvis også. Denne nydelige model fra Tiger of Sweden fortjener et sturt, sturt fem tal, som Etta Cameron ville have sagt. Der er bogstaveligt talt ikke en sat en finger forkert. Udover et fremragende design kan vi ligeledes lune os på den matsorte farve. Sådan en farve burde skodesignere i højere grad benytte sig af.

Mørkebrune sneakers i perforeret læder

sneakers til mænd

Fratelli Rossetti / 2395 / Gå til shop

Dette par fra italienske Fratelli Rossetti er et godt eksempel på den diversitet i design, man finder ift. sneakers til mænd. Du har den samme klassiske sål, men selve skoen er præget af eksklusivt perforeret læder, som giver modellen til et dundrende fornemt udseende. Derudover har man også valgt at fjerne snørebåndene. Netop denne kombination af ekslusivt læder og casual elementer harmonerer forrygende godt.

Psykedeliske sneakers til svampeturene

sneakers til mænd

Kenzo / 1995 / Gå til shop

Hvis du er tilhænger af svampe og de effekter, der medfølger, kan du garanteret godt se, hvorledes disse psykedeliske sneakers ville være glimrende fodtøj, når der skal slappes af i naturen på en spirituel picnic. Dog behøver du selvfølgelig ikke være svampebob for at kunne gå rundt i sådan et alternativ par fra Kenzo. Holder du eksempelvis meget af farver, er det en fin måde at tilføje outfittet liv og glade dage.

Røde Hugo Boss sneakers med hvid sål

sneakers til mænd

Hugo Boss / 1495 / Gå til shop

Tilbage ved de klassiske modeller står vi med et par røde Hugo Boss sneakers, som faktisk er en alternativ kombination af læder og velour langs siderne, hvor det går over til ren læder på snuden op langs snørebåndshullerne. I det hele taget er det et par fine sneakers, som har en smule af de vi kalder x-factor. Pas dog på med at have dem på i byen. Velour har det med at blive svinet til ret nemt, men ikke så galt en skomager ikke kan rense dem.

Klassiske Tommy Hilfiger sneakers

sneakers til mænd

Tommy Hilfiger / 799 / Gå til shop

Selvom sådan et par klassiske beige Tommy Hilfiger sneakers i princippet henvender sig til alle herrer, kan vi ikke lave om på, at særligt middelaldrende fædre er den primære målgruppe. Det er på ingen måde negativt ment, men jeg forestiller mig med det samme en smart herre på 38 med barnevogn, velplejet skæg, en pæn overgangsjakke og jeans, når jeg kigger på skoen.

Pæne cremehvide Lacoste sneakers

sneakers til mænd

Lacoste / 1095 / Gå til shop

Om end tæt på at være helt hvid, er dette par ellers ganske pæne sneakers alligevel et stykke fra den stilrene genre. Det skyldes naturligvis skoens prikkede mønster, der strækker sig hele vejen fra toppen af hælen til starten af snuden. Noget kunne tyde på, at Lacoste er begyndt at komme ind i kampen igen, for det er da sådan set mere end godkendt.

Sporty sneakers i beige med grå sål

sneakers til mænd

Vans / 799 / Gå til shop

Sådan et alternativt par fra Vans læner sig op af løbeskogenren, om end jeg alligevel vil kategorisere modellen som et par sporty sneakers. Det er en ret speciel sko, som på mange måder giver en en del muligheder ift. hvad for noget tøj, du kan sammensætte. Du kan bruge skoen i fitnesscenteret, når der skal kastes med vægte, men du kan også give et ellers pænt outfit et casual touch.

Vanvittigt outrerede sneakers

sneakers til mænd

Candice Cooper / 1995 / Gå til shop

Hvis der var en konkurrence, hvor det gjaldt om at finde et par sko der mest ligner en klovn, er jeg overbevist om, at dette par ville vinde. Men det er ikke nødvendigvis nogen dårlig ting. Fordelen ved denne slags sneakers og i øvrigt specielle sko i det hele taget er, at alle har en holdning til dem.

De fleste mener garanteret, at sko ikke kan blive meget grimmere, hvor andre misundeligt vil tjekke dig ud, når du selvsikkert spadserer gennem gader og stræder. I sidste ende handler det om, hvordan resten af outfittet ser ud. Hvis du forstår dig på at sammensætte en mundering, kan du være stensikker på, at sådan et par klovnesneakers kommer til sin ret.

Knaldrøde sneakers

sneakers til mænd

Wize & Ope / 1295 / Gå til shop

Personligt kunne jeg aldrig finde på at købe sådan et par knaldrøde sneakers. Ikke fordi det er knaldrøde, men fordi lige netop dette par sneakers er for lidt fluffy i designet. Derudover er det ikke ægte læder, men hvad der beskrives som “førsteklasses imiteret læder”. Normalt skulle man tro, at små 1300 kroner ville inkludere ægte læder. Så hvorfor skulle de med? Det skyldes naturligvis skoens ganske unikke sål. Der er et eller andet spændende over den og man ville lidt ønske, at der var andre designs, hvor sålen blev brugt. Indtil videre er det dog kun skoens farver, der kan vælges mellem.

Klassiske blå Nike sneakers

sneakers til mænd

Nike / 529 / Gå til shop

Nike har efterhånden en god håndfuld produkter, der kan beskrives som værende klassiske. Dette par blå Nike sneakers er en af dem. Det er tidløst, pænt og et par rigtigt fine hverdagssko til skolen, universitetet, fritiden og jobbet som ikke har en striks dresscode.

Hvide Versace sneakers med lav sål

sneakers til mænd

Versace Collection / 1595 / Gå til shop

Versace gør altid et godt forsøg på at trodse de til tider trivielle tendenser. Dette par sneakers er derfor udstyret med en anderledes og lav sål, som giver et helt andet udtryk, idet skoen fremstår mere agil og let. Det er et spørgsmål om smag og behag. Jeg foretrækker den klassiske og tykke sneakers sål, men det er altid rart med nye alternativer. Og dette alternativ er langt fra noget dumt af slagsen.

Hvide sneakers med lynlåse på siden

sneakers til mænd

Kenneth Cole / 1195 / Gå til shop

Og det er selvfølgelig et par sneakers med denne sål, jeg refererer til. Det er Kenneth Cole, som har kastet sig ud i et par hvide sneakers, der tilsyneladende ikke måtte være alt for ordinære, hvorfor både venstre og højrefoden har fået sig en lynlås siden. Lynlåsen tjener i overvejende grad et æstetisk formål, men værd at notere sig er, at du kan tage dine sneakers af uden at binde dem op. Det er alligvel adskillige sekunder, du sparer. :- )

Hvide Ralph Lauren sneakers med brune læderdetaljer

sneakers til mænd

Polo Ralph Lauren / 899 / Gå til shop

Ralph Lauren har altid haft ry for at lave solide sneakers i spændende designs. Denne model er et fint eksempel på, at deres designere på ingen måde har tabt tråden. Særligt tiltalende ved dette par sneakers er den måde,  den dominerende hvide farve arbejder sammen med de brune læderdetaljer. Et par ellers helt almindelige sneakers fremstår pludselig eksklusive og ganske unikke. Jeg er i hvert fald ikke faldet over et par magen til.

Grå Nike sneakers med velcrolukning

sneakers til mænd

Nike / 899 / Gå til shop

Nike’s linde strøm af forskellige Free-modeller har tilsyneladende ingen ende. Og det er folk vist også ret tilfredse med. Aldrig før har et par kondisko opnået lignende succes uden for de sveddrivende aktiviteter. Nike Free sko er i dag anerkendt som stilfuldt fodtøj, selvom der ikke skal løbes runder på atletikstadionet. Og det kan jeg sådan set godt forstå. Godt nok er det ikke alle modellerne, der er lige flotte, men tager man eksempelvis dette grå par, synes jeg argumentet bliver fulgt vel til dørs.

Værd at bemærke er velcrolukningen, som er ganske utraditionel for Free-modellerne, men faktisk tjener det skoens i forvejen stilrene design rigtigt godt.

Høje hvide sneakers med gulddetaljer

sneakers til mænd

Michalsky / 2895 / Gå til shop

Michalsky har en helt særlig evne til at lave sneakers. Kigger man på hans efterhånden ret omfattende samling, bør man have ros tilovers for det høje niveau af kreativitet, der udvises. Det er sandsynligvis ikke alle, som tiltales af Michalsky sneakers, da det kræver et godt øje til kombinationen af bling, stilrenhed og suveræn kvalitet.

Jeg kunne eksempelvis godt finde på at gå i sådan et par høje hvide sneakers med gulddetaljer, selvom jeg som regel holder mig fra de høje modeller. Sideløbende med det stilrene design er det svært ikke at blive begejstret for det quiltede mønster. I øjeblikket findes Michalsky sneakers med quiltet mønster kun i de høje udgaver, men man kunne jo håbe der også laves et par lave af slagsen.

Grå sneakers med flettet læder

sneakers til mænd

Vans / 1145 / Gå til shop

Vans sneakers er ikke længere lige til at genkende. Det skyldes, at de er begyndt at bevæge sig uden for deres ellers vanlige territorie, hvad angår design. Og det tror jeg er god ting. Dette par grå sneakers er i hvert fald et dejligt frisk pust til sneakersgenren i det hele taget, hvor det flettede læder selvfølgelig er drivkraften bag det unikke design.

Beige Filippa K sneakers

sneakers til mænd

Filippa K / 1795 / Gå til shop

Svenske Filippa K markerer afslutningen for sneakers til mænd med en beige model af slagsen, hvor designerteamet tilsyneladende har ladet sig inspirere af den arabiske kamel. Spøg til side, så er det endnu en interessant fortolkning af de klassiske sneakers. Dette par kan både bruges til forår, sommer og efterår, så det er egentligt op til dig selv, om det skal være shorts, jeans eller chinos.

20 sejlersko til mænd

Af herresko til mænd er sejlerskoene et must have til garderoben. I hvert fald hvis det er mænd, som sætter pris på tidløs elegance. Ganske rigtigt er sejlersko sæsonbestemt fodtøj, men det er egentligt kun de tre måneders vinter, som spænder ben for at de kan bruges året rundt.

Sejlersko til mænd har længe haft et image som værende forbeholdt velhavere med lystbåde i Rungsted Havn, men det er noget forbandet sludder på niveau med, at vinterjakker kun bruges af kuldskære kyllinger. I sidste ende handler det om at se godt og så er det sådan set ligemeget, om velhavere rent faktisk går i dem.

I modsætning til eksempelvis sneakers er sejlerskoens design ganske klassisk og generisk uden specielt mange innovative indslag. Dog er der naturligvis et par imellem, hvilke du også vil finde i samlingen. Faktisk lægger jeg ud med dem og det Lacoste, som har haft fingrene i dem.

Sorte sporty sejlersko

sejlersko til mænd

Lacoste / 999 / Gå til shop

Denne sejlersko er nemlig langt fra klassisk og traditionel, om end det ikke er til at tage fejl af, hvilken race det er. Hvor de klassiske sejlersko til mænd er mere casual og ‘pæne’, har Lacoste givet deres model en sporty overhaling, som blandt andet ses ved sålen og det i øvrigt stilrene design, der gør sig gældende. Denne kombination fungerer skide godt, hvorfor der ikke rigtigt er nogen argumenter for ikke at kaste sig ud i et køb heraf.

Blå sporty sejlersko

sejlersko til mænd

Lacoste / 999 / Gå til shop

Sejlerskoene fra Lacoste findes i tre varianter og jeg har været så venlig at tage dem alle med i samlingen af den simple årsag, de alle er lige smarte. Det kan derfor være svært at træffe en beslutning. Dog er der ingen tvivl om, at en blå farve altid viser sig fra sin gode side.

Røde sporty sejlersko

sejlersko til mænd

Lacoste / 999 / Gå til shop

Sejlerskoene tager sig ligeledes fremragende ud i sådan en sund rød farve, som næsten må være den oplagte fodtøjskandidat til de varme sommerdage med bragende sol og smukke letpåklædte kvinder. Modargumentet kunne til gengæld være, at vi ikke har ret mange af disse dage i Danmark.

Stilrene blå sejlersko

sejlersko til mænd

Sebago / 1295 / Gå til shop

Fra de alternative modeller bevæger vi os tilbage til det man forstår ved klassiske sejlersko til mænd. Og der er Sebago jo et glimrende sted at starte, da den amerikanske fodtøjsekspert har lavet kvalitet til garderoben siden slutningen af anden verdenskrig. Og her snakker vi altså suveræn kvalitet, hvilket selvfølgelig heller ikke er gratis. Til gengæld kan man ikke rigtigt komme i nærheden af et par sejlersko, der på bedre vis kan demonstrere hvorledes en blå model kan og bør se ud. Mums!

Klassiske Sebago sejlersko

sejlersko til mænd

Sebago / 1095 / Gå til shop

En ting er hvordan et par klassiske sejlersko ser ud, men en anden ting er hvilken farve sådan et par har. Selvom blå er en ganske tidløs og elegant farve, må den brune farve være sejlerskoens oprindelig kulør. Derfor bliver det heller ikke mere klassisk end dette par, som også er fra amerikanske Sebago.

Elegante sandfarvede sejlersko

sejlersko til mænd

Sebago / 1095 / Gå til shop

Sejlersko til mænd er elegante på sin helt egen måde. Det er underspillet elegance, som alligevel fremstår luksuriøst og ‘upperclassy’. Det synes jeg sådan et par sandfarvede sejlersko er et meget godt eksempel på. Selv har jeg en svaghed for sandfarvet ekvipering, hvorfor jeg er lidt oppe at køre over ruskindslæderet og den enkle hvide sål. Puha, det lækkert.

Mørkebrune Timberland sejlersko

sejlersko til mænd

Timberland / 1195 / Gå til shop

I og med brun er sejlerskoens originale farve, har jeg naturligvis håndplukket et par stykker, således der er lidt at vælge mellem. Her er det igen den klassiske sejlersko, hvor læderet har fået en ganske mørkebrun behandling, som efterlader et eksklusivt udseende. Netop den mørke brune nuance gør sejlerskoen ideel til de danske breddegrader, da skoen i mindre grad repræsenterer sommer og sol.

Lækre sejlersko i mørkebrun læder

sejlersko til mænd

Timberland / 1195 / Gå til shop

Der må denne model, som i øvrigt også er fra kvalitetsbevidste Timberland, siges at hælde mere til det sommerlige segment, om end vi stadig har at gøre med et mørkebrunt par. Det skyldes blandt andet sejlerskoens lyse syninger og så selvfølgelig det faktum, at den brune farve ikke er så mørk, at den minder om sort.

Sådan en herresko kan du se frem til at have glæde af i ti år, hvis bare du behandler dem ordentligt og af og til plejer dem med bivoks.

Klassiske brune sejlersko

sejlersko til mænd

Sperry / 949 / Gå til shop

Hvis ikke du er bekendt med Sperry, kan jeg afsløre, at det er sejlerskoens originale fader. Helt tilbage i 1895 så verdens første par sejlersko dagens lys, hvilket vi kan takke sejladsentusiasten Paul Sperry for. Uden ham havde skoen meget vel ikke eksisteret den dag i dag.

Derfor kan det nok heller ikke komme som nogen overraskelse, at Sperry har haft fingrene i dette par klassiske brune sejlersko, som oser af glade sommerdage med 25 grader, strandture og iskolde fadøl under den blå himmel. Må jeg i øvrigt anbefale et par beige shorts og en kortærmet skjorte som sejlerskoens følgeskab? Det tror jeg nok.

Pæne marineblå sejlersko

sejlersko til mænd

Sperry / 1295 / Gå til shop

De fleste af Sperry’s sejlersko kommer i tæt på identiske designs, hvor det primært er materiale, farver, syninger og diverse detaljer, der gør kollektionerne dynamiske. Her er det et Sperry’s mere eksklusive sejlersko, som den marineblå farve naturligvis er drivkraften bag. Det er altså et par sejlersko, der fortjener en topkarakter.

Blå Sperry sejlersko i læder

sejlersko til mænd

Sperry / 999 / Gå til shop

Skal man tale om et par stilrene sejlersko, henledes tankerne med det samme til noget a la dette par. Blå og hvid er nemlig altid fremragende samarbejdspartner, når det skal være enkelt og pænt. Dette design kan ikke kun bruges til shorts og polo, men selvfølgelig også med chinos, skjorte og blazer. Faktisk er denne konstellation forrygende nydelig og oplagt til begivenheden, der eksempelvis finder sted en dejlig sommeraften.

Sommerlige sejlersko i stærke farver

sejlersko til mænd

Vans / 549 / Gå til shop

Selvom Vans ikke er specielt kendt for at lave sejlersko, fortjener de alligevel at have et par eller to med. Vans fortolkning af sejlerskoen er nemlig ret interessant, idet deres modeller formår at bevare det oprindelige udtryk, men samtidig fremstår casual på et helt nyt niveau. Dette farverige par kan formentligt ikke gøres mere sommerligt, hvor farverne er som taget ud af et børneværelse, men det er nøjagtigt, hvad der gør sejlerskoen unik og spændende.

Vans sejlersko i denim

sejlersko til mænd

Vans / 549 / Gå til shop

Er du ikke helt oppe at køre over sejlersko i stærke sommerlige farver, har Vans heldigvis givet nøjagtigt samme model en mere klassisk og stilren farvesammensætning i form af denimblå og en kridhvid sål.

Brune sejlersko i ruskindslæder

sejlersko til mænd

Kiomi / 499 / Gå til shop

Et par sejlersko behøver ikke koster i omegnen af tusind kroner. Det kan sådan set gøres for det halve, hvor sådan et par i brun ruskindslæder er et skinnende eksempel herpå. Kiomi er forresten altid god for et kvalitativt alternativ i alle kategorier, hvad end det er jakker, trøjer, bukser, t-shirts og så videre. Kiomi kan du altid stole på.

20 sportssko til mænd

Kigger man tilbage på de sidste 50 år har sportssko til mænd i meget begrænset omfang haft noget at gøre inden for modeverdenen. Sportssko har altid haft for vane at tjene et praktisk formål. Det er der dog lavet om på de sidste fem år, hvor særligt Nike har været primus motor bag denne trend. Sportssko til mænd er i dag præget af dynamiske designs, lækre farver og, fristes jeg til at sige, aerodynamiske linjer.

Det er almindeligt anerkendt at skifte snøreskoene ud med et par sportssko i dag, selvom resten af munderingen består af jeans, trøje og skjorte. Dog er de 20 sportssko til mænd jeg har fundet ikke nødvendigvis tiltænkt hverdagsoutfittet. Derimod er de blot en række gode eksempler på, hvordan sportssko til mænd kan se ud. Det er i øvrigt vigtigt at påpege, at løbesko der rent faktisk skal bruges til løb ikke bør købes på baggrund af et lækkert design. Løbesko skal passe til din fod, hvilket varierer meget fra person til person.

Jeg kræver for eksempel løbesko med høj afdæmpning, hvor jeg endda har fået indlagt ekstra fodformet sål for at sikre, knæene ikke belastes af skævløb. Kort sagt bør du gå ned til en løbeekspert og få en professionel vejledning, så den mest optimale løbesko kan findes til dig. Det kan godt være at den sko du ender med at købe ikke er lige så smart som et par farverige Nike Free 3.0, men i sidste ende er komforten vigtigst. Til gengæld gør det ikke noget at vælge de fedeste sportssko, du kan finde, hvis formålet er at træne diskokroppen og misunde dig selv i spejlet ved siden af frivægtene. Der sker garanteret heller ikke det store, hvis du blot leder efter et par allround behagelige sutter til lange gåture og diverse fritidsaktiviteter.

Kongeblå Nike Free løbesko
sportssko til mænd

Nike / 979 / Gå til shop

Der lægges hårdt og brutalt ud med et par kongeblå Nike Free løbesko, som nok må anerkendes som værende særdeles tiltalende. Netop i forhold til omtalte allround sko er sådan en model et velegnet valg. Der er udmærket support i sålen og det strømlinede design sikrer, at det hverken ser klodset eller dumt ud i forlængelse at et normalt outfit.

Mørkeblå Nike løbesko med gennemsigtig sål

sportssko til mænd

Nike / 1595 / Gå til shop

For god ordens skyld gentager jeg lige mig selv lynhurtigt. Lad være med at købe et par løbesko, hvis du ikke er helt sikker på de er bygget til din fod. Men lad os for eksemplet skyld antage, at dette par mørkeblå Nike løbesko er som skabt til din fod, kan du glæde dig over fornem support i form af meget afdæmpning. På den måde undgår du i højere grad skader. Dette par løbesko er navnlig lavet til de lange løbeture, men tjener selvfølgelig også sit formål på korte strækninger.

Blå Nike løbesko med orange sål

sportssko til mænd

Nike / 1545 / Gå til shop

Som altid tilbyder Nike det samme par sportssko i forskellige farvetemaer. Hvad siger du til en fornem kombination af blå og orange? Det ser ikke helt tosset ud, men personligt ville det ikke give mening at vælge et par løbesko med orange sål, da jeg alligevel løber så hurtigt, at temperaturen giver dem et rødligt skær.

I know, komediefætteren slår til igen.

Pangfarvede Asics løbesko

sportssko til mænd

Asics / 1095 / Gå til shop

Asics har ry for at lave nogle af markedets bedste løbesko, når der altså rent faktisk skal løbes. Til gengæld har Asics aldrig haft ry for at lave særligt spændende løbesko ud fra et designerperspektiv. Noget kunne dog tyde på, at løbeskoeksperten har i sinde at lave om på det. Det ville nemlig ikke være helt fair at kalde sådan et par for kedeligt. Jeg er faktisk tilbøjelig til at sige, at det er hamrende lækkert at se på.

Fede Asics løbesko i pangfarver

sportssko til mænd

Asics / 899 / Gå til shop

Helt samme positive adjektiver hæfter sig ved dette par, som ligeledes er født på Asics-fabrikken. Denne gang har designeren valgt et mere eksotisk farvetema, hvor den tenderende lyserøde farve fremstår en smule dominerende trods det faktum, at der altså er tale om herresko. Men det betyder ikke spor. Mænd som iklæder sig denne slags farver, udtrykker helt automatisk et særligt niveau af selvsikkerhed og hvilen-i-sig-selv.

Sorte og orange Nike Free sportssko

sportssko til mænd

Nike / 979 / Gå til shop

Sort og orange er og bliver et fornemt makkerpar, hvilket også burde være ganske åbenbart, hvis du lader blikket hvile på denne Nike Free sportssko. Selve skoen er nøjagtigt den samme model, som den kongeblå udgave der blev indledt med.

Holder du meget af farver kan du eventuelt kombinere dette par sko med en Thor løbe t-shirt. Er ret overbevist, om at det vil tiltrække en del positiv opmærksomhed nede i fitnesscenteret. Eller i gadebilledet når du er ude og svede weekendens strabadser ud af systemet.

Klassiske blå Nike sportssko

sportssko til mænd

Nike / 699 / Gå til shop

Den primære årsag til at Nike har overtaget på markedet for sportssko er, at deres designerteams har en fantastisk evne til at kombinere stilrenhed med farver. Her er det godt nok en simpel kombination af blå og hvid, men det ikke desto mindre fremstår skoen smart og anderledes.

Løbeskoen er velegnet til jogging, men tilbyder ikke voldsomt meget afdæmpning, hvilket kan være et problem, hvis du holder af de lange ture.

Pæne grønne Reebok sportssko

sportssko til mænd

Reebok / 549 / Gå til shop

Selvom Nike i øjeblikket har taget, findes der selvfølgelig også andre mærker, som evner at lave sportssko i lækre designs. Reebok er en af dem. Der hersker nok ikke den store tvivl om, at der er hentet inspiration fra Nike Free, hvis man for eksempel kigger på sålen, men sådan en grøn sportssko fremstår alligevel unik. Jeg kan i øvrigt godt lide det perforerede sortgrønne mønster.

Skrigende orange Nike Free løbesko

sportssko til mænd

Nike / 1245 / Gå til shop

Nike Free 3.0 Flyknit anser jeg som de flotteste modeller af alle de forskellige Free-versioner, der findes. Derfor har jeg også selv et par. Lige netop denne model er speciel, fordi den sidder på foden som en elastisk sok. Samtidig er den flad, så det ikke ser bulky ud fra afstanden. Ydermere laves 3.0 Flyknit også i de flotteste farvetemaer, som du også snildt kan se.

Til gengæld kan jeg ikke råde folk til at bruge denne model som primær løbesko, da det er tæt på det samme som at løbe i bare tæer.

Fede sorte Nike Free løbesko

sportssko til mænd

Nike / 1245 / Gå til shop

Såfremt du ikke er tilhænger af de skrigende pangfarver, kan du glæde dig over, at nøjagtigt samme sportssko findes i sorte og grå farver. Man kunne forestille sig, at sådan et neutralt farvetema er til at holde ud at se på i længere tid end gule, orange og grønne. Men det er også blot en teori.

Stilrene hvide Nike Free sportssko

sportssko til mænd

Nike / 1045 / Gå til shop

Godt nok hedder denne model også Free 3.0, men som du kan se er formen ikke magen til forrige par. Hvis jeg skal være helt ærlig har jeg efterhånden tabt overblikket over, hvad der er hvad samt diverse forskelle. Dog ved jeg, at sportsskoene minder meget om hinanden, hvilket altså igen betyder, at foden ikke får specielt meget support.

Ser vi et øjeblik bort fra de praktiske funktioner, hersker der ikke nogen tvivl om, at designet er på rette spor. Det er stilrent og helt igennem lækkert at se på. Det er et par ret solide sutter at have på, når det handler om at se lidt sporty ud uden egentligt at lave noget, der er sporty.

Lette hvide Nike løbesko

sportssko til mænd

Nike / 979 / Gå til shop

Det er ikke beskedent, hvad Nike har at tilbyde af sportssko til mænd, selvom man eksempelvis kun går efter de stilrene modeller, som dette par må siges at være. Umiddelbart er den primære forskel på de forskellige modeller sådan set blot designet. Ganske få af disse sportssko er velegnede til den aktive løber. Det er feel-good-vi-ses-måske-i-fitness-centeret-sko, som har den primære egenskab, at de ser flotte ud.

Sorte Under Armour sportssko

sportssko til mænd

Under Armour / 549 / Gå til shop

Under Armour har oplevet og er stadig i rivende udvikling. Det er ikke meget mere end fem år siden, at de færreste i Danmark havde en anelse om, hvad Under Armour var for noget. Årsagen til deres bragende succes er, at de er dygtige til at kombinere avanceret state-of-art teknologi med attraktivt design. I forhold til sidstnævnte, er lige netop denne sorte sportssko nok ikke det bedste eksempel, om end sort og hvid i denne konstellation på mange måder er tidløs, klassisk og pæn.

Grå Under Armour sportssko

sportssko til mænd

Under Armour / 949 / Gå til shop

Dette grå par Under Armour sportssko er et bedre eksempel på det attraktive design. Under Armour gør generelt meget ud af at give deres produkter et futuristisk look, hvilket jeg mener denne sko i høj grad bærer præg af. Dette par forkæler fødderne med glimrende support, således muskulaturen ikke bliver ødelagt alt for nemt.

Klassiske blå Adidas løbesko

sportssko til mænd

Adidas / 399 / Gå til shop

Det er generelt ikke ret meget, jeg har tilovers for Adidas. Hvis man har god smag vælges Adidas fra, selvfølgelig med enkelte undtagelser. Sådan har det været i lang tid, og sådan vil det sandsynligvis fortsætte med at være. Alligevel valgte jeg at smide dette klassiske par ind i vællingen, da jeg egentligt brød mig meget godt om det enkle design kombineret med en overraskende lav pris.

Jeg kommer nok ikke til at kaste penge efter løbeskoen, men lad os efterlade modellen som et stående bevis på, at det kan lade sig gøre for Adidas at træde rigtigt.

Lette løbesko i orange og blå

sportssko til mænd

Nike / 1045 / Gå til shop

Hvis man skulle vælge et par af de lækre Nike Free løbesko, som yder god support i form af afdæmpning, er Nike Free RN Distance en af de bedste løsninger. Kigger man rundt omkring på nettet, bærer anmeldelserne præg af tilfredshed med løbeskoene selv på halv- og helmaratondistancerne. Samtidig er det en let sportssko med en lang mindre volumen. Sædvanligvis er løbesko til langdistancer relativt tunge og klodsede, hvorfor det ikke vil være tosset at teste denne model.

Grønne løbesko til terræn

sportssko til mænd

New Balance / 1095 / Gå til shop

Måske er du orienteringsløber. Måske er du tosset med vovede hikingture. Eller måske er dine faste løberute tilfældigvis præget af blandet terræn, som kan endda kan være lidt barsk at løbe i. Uanset hvad er denne model fra New Balance bygget til at støtte og stabilisere foden, selvom der skulle være løse grene, sten og lignende på din vej. Man kan diskutere hvorvidt det er et par flotte løbesko, men hvad er det nu man siger – safety first?

Grå og grønne Nike Free 4.0 løbesko

sportssko til mænd

Nike / 1045 / Gå til shop

En ting kan man roligt sige om Nike er, at der altså bliver lavet sportssko i en lind strøm. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvor mange forskellige Nike Free modeller og designs, der er blevet lavet siden, de startede. Det må efterhånden være en del hundrede, hvis ikke tusinde. Nå, men her er endnu et nydeligt par med et nydeligt farvetema.

Glødende røde Nike Free løbesko

sportssko til mænd

Nike / 1045 / Gå til shop

Der er ikke noget at sige til, at der er gået sport i at samle på sneakers, kondisko og hvad der ellers findes. Med hundredvis af forskellige spændende designs, er det ingen skam at have tyve par stående i garderoben. Og heriblandt finder enhver samler med respekt for sig selv selvfølgelig sådan et par glødende røde motionssutter.

Allround hvide Nike sportssko

sportssko til mænd

Nike / 1045 / Gå til shop

Nøjagtigt som der blev indledt, sluttes der. Det er et par helt almindelige og pæne Nike sportssko, som hurtigt bliver til indkøbsskoene, gåtursskoene, søndagsskoene, flytteskoene, lavemadskoene, hyggeskoene, fuckenlortedagskoene og så videre. Og hvem fanden ville ikke gerne eje sådan et par sko?

LÆS NU:

Modafinil: min erfaring med virkelighedens Limitless-pille

FØLGER DU STAY CLASSY VLOG?

Vi rejser rundt i hele verden, hvor vi filmer alle vores oplevelser, som kan være alt fra fænomenale Airbnb’s vi bor i, uendeligt smuk natur, fornemme restaurantbesøg til eksotiske strande og i det hele taget alt dét, der har med det gode liv at gøre.

Hvis du kan lide videoen, må du meget gerne subscribe på YouTube