10 fede polo shirts til mænd
Når det kommer til obligatorisk sommerekvipering, er fede polo shirts til mænd naturligvis at nævne. Det er synonymt med sommer og sol og duften af Prince Light Menthol. Så derfor er det med god grund, at jeg har været ude og se på, hvad der er af spændende sager på det, der kan kaldes det virtuelle strøget, men hvor du slipper for barnevogne, lange køer og mindsket livsglæde.
Som nævnt er det altså fede polo shirts til mænd, der er på tavlen, og der er ikke færre end 10 forskellige sukkerknalde, der blot venter på at blive båret af den stilsikre og kvalitetsbevidste herre.
Værsgo:
Blomstret polo shirt i blå

Gant / 999 / Find polo shirten her
Kigger man helt generelt på polo shirts til mænd, er der en håndfuld aktører, som i særlig høj grad er associeret med denne type beklædning. Gant er en af dem. Gant er kendt for klassisk herremode, hvor der ikke lægges fingre mellem. Det er nemlig langt fra kedeligt og forudseligt, det har Gant har at byde på. Det er denne rappe blomstrede polo shirt jo et ganske glimrende eksempel på. Hav den på, på golfbanen. Hav den på, på stranden. Rammerne er ret frie, så længe solen skinner.
Stilren polo shirt i grå
Filippa K / 699 / Find polo shirten her
Hvis den blomstrede model var lidt for smart, er denne stilrene polo shirt fra Filippa K i hvert fald den diametrale modsætning. Ikke at den ikke er smart, men den er noget mindre hurtig. Det jeg personligt godt kan lide ved den, er det minimalistiske design, hvor der ikke er noget dominerende logo på brystet eller unødvendige smarte detaljer. Egentligt er poloen det, jeg vil kalde perfekt.
Afslappet polo shirt i blå

Orlebar Brown / 949 / Find polo shirten her
Orlebar Brown er virkeligt begyndt at markere sig som et af sommersæsonens ypperste modehuse. Det er innovativt tøjdesign i suveræn kvalitet. Primært gør Orlebar Brown sig bemærket med deres farverige badebukser med print, men modesnedkeren er i den grad også i stand til at lave spændende overdele som eksempelvis denne afslappede polo shirt. Det der gør den fed er den pyjamasagtige pasform, hvor den dybest set bare hviler på din overkrop. Derudover er det enkle design og den dybe blå farve det jeg vil kalde prikken over i’et.
Stribet Orlebar Brown polo shirt
Orlebar Brown / 1195 / Find polo shirten her
Ligeledes er denne sprudlende lækre sommerpolo fra Orlebar Brown og jeg kan lige så godt sige det nu. Jeg er fan! Linjerne er nøjagtigt de samme som førnævnte pyjamaspolo, men her er stofmaterialet fast og derfor mere velegnet til et elegant sommeroutfit.
Elegant polo shirt i rød
Gant / 649 / Find polo shirten her
Vi hopper igen et smut forbi Gant, hvor denne røde nydelighed er parkeret som en anden rød Porsche 911 på en villavej i Ordrup. Polo shirten gør sig bemærket med sin hindbærrøde farve, der efter min mening er den bedste allround røde farve. Den er nemlig ikke for dominerende, men i stedet mænger den sig med majoriteten af farverne på et Flügger farvekort.
Stribet lyseblå Ralph Lauren Polo
Polo Ralph Lauren / 699 / Find polo shirten her
Jeg kan ikke være bekendt at lave en artikel om polo shirts til mænd uden at have en model med fra Ralph Lauren. Her er det en af de mest sommerlige poloer du kan finde. Hvad kan overgå en stribet lyseblå polo shirt som denne? Jeg er i tvivl! Hvis den lyseblå farve ikke finder vej til dit hjerte, er der en god håndfuld andre farvekombinationer at vælge i mellem.
Brun polo shirt med blomster
Bugatti / 599 / Find polo shirten her
Hvis den blå himmel og den skrigende gule sol er for farverigt til dig, men du alligevel er lidt tosset med blomstrede polo shirt, er jeg overbevist om at denne model rammer plet. Selvom selve designet er en kende flamboyant, sørger farvespillet for at kompensere herfor. De mørke farver gør nemlig, at polo shirten fremstår relativt afbalanceret og neutral.
Klassisk grå Lacoste polo shirt
Lacoste LIVE / 749 / Find polo shirten her
Lacoste kvalificerede sig såmænd også til listen med hele to modeller. Her er det en klassisk grå polo shirt, som vi kender dem fra Lacoste. Måske undrer dig allerede nu over, hvad Lacoste LIVE betyder? I så fald kan jeg fortælle dig lidt om det. Lacoste LIVE er nemlig en kollektion, hvor der er fokus på det kontemporære design og slimfit linjer. Jeg ka’ li’ det.
Klassisk orange Lacoste polo shirt
Lacoste LIVE / 699 / Find polo shirten her
Lige så meget som jeg holder af den klassiske grå polo, lige så lidt mere holder jeg af dette festfyrværkeri af en orange polo shirt. Den er som født til et glas iskold rosé og et venligt get-together på en tagterrasse med en vis udsigt og formidabel sol.
Pæn mørkeblå polo shirt
Cinque / 699 / Find polo shirten her
Cinque har haft fingerspidserne på, hvad jeg vil kalde den mest afbalancerede spraglede polo shirt hidtil set. Det spændende mønster falder i baggrunden, da farverne er mørke. Jeg har med knebne øjne analyseret mig frem til at mønsteret repræsenterer en hybrid af Adam og en dinosaurus. Sådan en af de der høje sataner med lange halse. Hold kæft hvor er den egentligt fed.
FØLGER DU VORES YOUTUBE VLOG?
Vi rejser rundt i hele verden og fyrer den af.
Du er velkommen til at subscribe på YouTube. Her er en smagsprøve!
Comments
Trackbacks & Pingbacks
[…] er ligesom Frank i Klovn. Uanset om han har blazer på eller en krøllet poloskjorte, ser det formidabelt […]
[…] kan du være helt sikker på, hvis du vælger den røde sixpence. Hvorfor ikke kombinere med en stribet polo og et par farverige […]
[…] er et glimrende valg, da blå og hvid passer sammen med det meste. Det kunne være den farverige polo shirt og de hvide shorts, men det kunne også være et par mørkeblå shorts og en hvid t-shirt. Endless […]