Løbe t-shirt til herren der elsker superhelte

Jeg sad og kiggede på løbetøj forleden, men syntes det var forfærdeligt kedeligt og ordinært. I hvert fald lige indtil jeg stødte på en Hulk løbe t-shirt. That’s right! Hvorfor i alverden løbe rundt i træningscenteret i en sort træningstrøje, når man kan ligne Hulk?

Men, men, men. Glæden stoppede ikke ved Hulk. Næh, der var nemlig også løbe t-shirts med Spiderman, Superman, Batman, Thor, Captain America og sågar Iron Man. Hvorfor har man ikke tænkt på dette for hundrede år siden?

Det er den amerikanske sportstøjsgigant Under Armour, der er den kreative hjerne bag serien af disse løbe t-shirts med superhelte.

Løbe t-shirten er lavet af 84% polyester og 16% elasthan, hvilket sikrer en optimal svedabsorbering og høj komfort. Pasformen på disse løbe t-shirts er tætsiddende, hvilket i øvrigt er kendetegnende for Under Armour, så hvis du ikke er tilhænger af den tætsiddende pasform er det altså muligvis ikke en træningstrøje for dig.

Spiderman løbe t-shirt
løbe t-shirt herre superhelt

Under Armour / 299 / Find løbe t-shirten her

Godt nok følger superheltekræfterne ikke med, når du hopper i denne Spiderman løbe t-shirt, men jeg kan garantere dig, at du er i stand til at løbe lidt hurtigere og løfte lidt mere i bænkpres. Hvis du er rigtig heldig, kan det være du møder din egen Kirsten Dunst nede i fitnesscenteret.

Thor løbe t-shirt

løbe t-shirt herre superhelt

Under Armour / 449 / Find løbe t-shirten her

Hvis du er tilhænger af Thor, kan der selvfølgelig ikke herske nogen tvivl om, at du bare må eje sådan en løbe t-shirt. Hvis du i forvejen har muskler, der er til at få øje på, kan du være stensikker på, at respekten omkring dig højnes signifikant.

Superman løbe t-shirt

løbe t-shirt herre

Under Armour / 299 / Find løbe t-shirten her

Den klassiske superman t-shirt kan du nu også have på, på den lange løbetur. Heller ikke denne løbe t-shirt vil gøre dig i stand til at flyve eller redde verden, men med lidt gel i håret og en rød kappe, kan du roligt regne med at kvinderne vender sig om efter dig på gaden. Med lidt held kan det være de løber efter dig!

Iron Man løbe t-shirt

løbe t-shirt herre superhelt

Under Armour / 449 / Find løbe t-shirten her

Af alle superhelte er Iron Man min personlige favorit. Han har den sejeste tilværelse, de fedeste gadgets og så er han ikke deprimeret og emo, som eksempelvis Batman har for vane at være. Derudover er hans dragt også den fedeste, hvorfor denne løbe t-shirt løber med titlen for sejeste design.

Blå Captain America løbe t-shirt

løbe t-shirt herre superhelt

Under Armour / 299 / Find løbe t-shirten her

Er du fan af Captain America? I så fald er der godt nyt. Under Armour har nemlig ikke mindre end to forskellige modeller, du kan anvende til de sveddrivende aktiviteter. Den første er den helt blå løbe t-shirt, som i al sin enkelhed fremstår overskudsagtig, men underspillet.

Captain America løbe t-shirt

løbe t-shirt herre superhelt

Under Armour / 449 / Find løbe t-shirten her

Hvis du helst vil have fingrene i en så realistisk replika af den rigtige Captain America-dragt, er det denne her, du skal smide i den virtuelle indkøbsvogn. Så kommer du ikke tættere på en Steve Rodgers i forklædning!

Batman løbe t-shirt

løbe t-shirt herre superhelt

Under Armour / 299 / Find løbe t-shirten her

Selvom Batman er lidt emo, må vi stadig vedkende, at han er en badass superhelt, der i øvrigt også har en de sejere superheltegarderober. Den sorte Batman løbe t-shirt er en perfekt substitut til den røvkedelige sorte model, du allerede bruger. Jeg er selv en af dem, der løber i de kedelige grå og sorte træningstrøjer, hvorfor jeg i en fart burde anskaffe mig denne model.

Hulk løbe t-shirt

løbe t-shirt herre superhelt

Under Armour / 449 / Find løbe t-shirten her

Save the best for last, som man siger, og se lige engang. Hvem har ikke drømt om at være Hulk? Personligt løber jeg noget mere end jeg svinger vægtene, men jeg kunne da forestille mig, at en Hulk træningstrøje ville agere glimrende motivator til at komme rigtigt i gang. Er du allerede en flittig herre med vægtene, behøver jeg ganske givet ikke overbevise dig yderligere. Kunne du forestille dig, hvor grønne af misundelse (pun intended) din venner ville blive, hvis du troppede op i sådan en genialitet?

Forresten findes der faktisk også matchende træningsbukser til superheltetrøjerne, men jeg har ikke kunnet finde dem i en dansk webshop. Om ikke andet kan du jo altid bestille dem fra Under Armours egen side.

LÆS NU:

De 9 bedste løbesko til at komme i kanon form

FØLGER DU VORES YOUTUBE VLOG?

Vi rejser rundt i hele verden og fyrer den af.

Du er velkommen til at subscribe på YouTube. Her er en smagsprøve!