Få inspiration til din garderobe!

Jeg sender 1 e-mail om ugen.

Jakker

Jakker til Mænd: Det Ene Stykke Tøj Folk Husker Dig På

Folk husker ikke din t-shirt. De husker ikke dine bukser. De husker din jakke. Det er det første de ser, når du kommer ind ad døren, og det sidste de ser, når du går. En jakke er dit outfit set udefra — og i Danmark, hvor vi bærer jakke ni måneder om året, er det det vigtigste stykke tøj du ejer.

Alligevel vælger de fleste mænd jakke som om det var en efteranke. De snupper den første den bedste sorte dunjakke og bærer den fra oktober til april. Hvert år. Samme jakke. Til alt. Det er som at spise den samme ret til aftensmad 180 dage i træk og forvente at det forbliver spændende.

Her finder du vores guides til jakker der gør dig til ham man husker — i stedet for ham i den sorte dunjakke.

Vinterjakker

Vinteren er den sæson der kræver mest af din jakke — og af dig. Valget mellem varme og stil burde ikke være et kompromis, og det behøver det heller ikke. 38 fede vinterjakker dækker modellerne til den stilfulde herre der nægter at ligne en sovepose med ben.

Har du budget? Dyre vinterjakker viser hvad pengene kan købe, når der ikke er et loft. Har du ikke? Billige vinterjakker til mænd beviser at du kan holde varmen og stilen for under to tusind.

Dunjakker

Dunjakken er den mest praktiske vinterjakke der findes — men også den nemmeste at vælge forkert. For voluminøs, og du ligner Michelin-manden. For tynd, og du fryser. 12 fede dunjakker finder det sweet spot hvor varme og silhuet mødes.

Skindjakker & Læderjakker

En skindjakke er den mest tidløse jakke en mand kan eje. Den ser bedre ud med årene, den fungerer med alt fra t-shirts til rullekraver, og den siger noget om dig som ingen anden jakke kan. 15 fede skindjakker dækker alt fra klassisk sort til ekspressiv rød.

Vil du have den rå pilotjakke-æstetik i læder? Pilotjakker tager dig fra hangaren til gaden med attitude og historie. Og læderjakke til mænd giver dig det fulde overblik over de bedste modeller i ægte læder.

Denim Jakker

18 fede denim jakker dækker alt fra den klassiske Levi’s med pelskrave til minimalistiske modeller i mørk denim. Denim jakken er sommerens og det tidlige efterårs bedste ven — det lag der gør at en t-shirt og jeans ikke føles nøgent.

Forårs- & Overgangsjakker

De mest krævende måneder er dem midt imellem. For varmt til vinterjakkens tyngde, for koldt til at gå uden. 26 fede forårsjakker og 18 overgangsjakker dækker præcis det vindue. Og 15 fede efterårsjakker tager dig fra september til november med stil.

Hvilken Jakke Først?

Hvis du kun ejer én jakke, bør det være en mørkeblå vinterjakke i god kvalitet. Den fungerer med alt og holder hele vinteren. Din anden jakke bør være en lettere overgangsjakke eller denim jakke til forår og efterår. Og din tredje? En skindjakke. Den har du resten af livet.

Hvad Nu?

Under jakken afgør trøjen eller skjorten dit look. Og forneden matcher du med de rigtige bukser og sko — en skindjakke kræver andre sko end en dunjakke.