Mode & StilTøj

7 sorte shorts til mænd der holder af sommeren

sorte shorts herre

Som optimisten plejer at sige i starten af foråret, så er sommeren lige om hjørnet. Pessimisten ville nok sige, at der er 4-5 måneder endnu før sommeren måske dukker op, for det plejer jo først at være engang i juli, at varmen får rigtigt fat.

Måske, måske ikke. Men det er også ganske sandsynligt at vi kan opleve bragende sommervejr allerede i foråret. Det sker i hvert fald gerne med et par års intervaller, at april og maj er forrygende.

Nå, men uanset hvad kommer du til at skulle finde shorts frem på et eller andet tidspunkt. Jeg er ude allerede nu, da alle de spændende nyheder fra diverse modehuse er ved at være nå frem i diverse online butikker. I denne omgang drejer det sig om 7 sorte shorts i forskellige udgaver.

Fælles er det dog for samtlige sorte shorts, at de ikke går ned over knæet. Det ser nemlig ganske fjollet ud, når man ikke kan se knæet. I stedet for at kunne se benenes kontur ligner stængerne et par baseballbat. De fleste shorts på hylderne er ofte et par centimeter længere end hvad de burde, men der plejer jeg altid at folde dem op en gang eller to, men nu er jeg heller ikke højere end 180.

Sorte shorts med hvide prikker

shorts til mænd

Michael Kors / 949 / Find dem her

Michael Kors har netop leveret denne nyhed til skue for os shortsledende herrer. Parret hører til i den lidt mere formelle afdeling, men i og med shorts er shorts, er der ikke rigtigt noget, der er for formelt, når det jo som bekendt blot handler om at nyde solen og det gode vejr. Ikke desto mindre ville det ikke være nogen tosset idé at smide sådan et par i forlængelse af skjorte, blazer og loafers.

Billige sorte shorts

shorts til mænd

Pier One /199 / Find dem her

Seriens billigste par sorte shorts er fra Pier One. Kvaliteten er i orden og designet er ganske klassisk og enkelt. What’s not to love? Hvis du ikke tror på det kan lade sig gøre til den pris, må jeg minde dig om, at der er gratis levering og retur.

Sorte Hilfiger Denim shorts

shorts til mænd

Hilfiger Denim / 499 / Find dem her

Hvis det skal være et par, der er en tand mere rå, er dette eksemplar Hilfiger Denim en pæn mulighed. Selvom det er et par ret enkle shorts, så opstår det rå element ved de synlige syninger og samlinger, der gør sig gældende fra knæ til livrem.

Sorte shorts fra Orlebar Brown

shorts til mænd

Orlebar Brown / 1295 / Find dem her

Artiklens mest kostbare par sorte shorts er fra Orlebar Brown. Orlebar Brown er et relativt nyt brand, men ikke desto mindre eksklusivt. De specialiserer sig primært i lækre badeshorts, hvilket dette par faktisk også er. Dog er kvaliteten så delikat, at det ikke er noget problem at bruge dem til begge formål. Designet er ganske minimalistisk og det kan vi jo sådan set godt lide. Så kan du overveje om en hvid skjorte med ærmerne smøget op ikke ville være en udmærket overdel at kombinere med.

Afslappede sorte shorts

shorts til mænd

Rip Curl / 449 / Find dem her

Rip Curl er et udpræget surfermærke, hvorfor det naturligvis ikke er nogen overraskelse, at deres fortolkning af et par enkle sorte shorts er præget af det afslappede udseende. Lige netop dette par skulle være aldeles behagelige at have på takket være den elastiske pasform rundt om livet. De kan altså bruges både til stranden og champagnefesten.

Klassiske sorte shorts fra Ralph Lauren

shorts til mænd

Polo Ralph Lauren / 999 / Find dem her

Efter min mening er Ralph Lauren shorts blandt de bedste på markedet. De sidder rigtigt godt og så er længden altid spot on. Her er det et helt igennem par klassiske sorte shorts, hvor der ikke er trådt forkert. Det er en glimrende model til herren, der går op i kvalitet og som samtidig gerne vil se stilfuld ud, selvom det er skide behageligt. Jeg har selv tre par magen til, så jeg kan om nogen vouche for dem.

Stilrene sorte shorts

shorts til mænd

Patrizia Pepe / 1015 / Find dem her

Tæt på samme boldgade slutter jeg af med et par sorte shorts, der ligesom førnævnte er helt igennem elegante. Det er Patrizia Pepe, der er designeren bag og det betyder jo naturligvis, at der er lagt vægt på alle de vigtige parametre. Parret er kulsort, så hvis du i klassisk forstand skal have et par sorte shorts, har du et perfekt eksemplar i dem.

FØLGER DU VORES YOUTUBE VLOG?

Vi rejser rundt i hele verden og fyrer den af.

Du er velkommen til at subscribe på YouTube. Her er en smagsprøve!

Joen Rude Falsner

Joen Rude Falsner

Monsieur Le Boss
Hej. Det er mig, der er ham der, der er ham, der startede Stayclassy.dk for et par år siden. Kan du li', hva' jeg skriver? Send gerne en virtuel krammer.