Som jeg har givet udtryk for ad flere omgange den seneste tid, er rullekrave til mænd en af de hotteste tendenser i øjeblikket. Årsagen til at netop rullekraven er blevet populær, tror jeg skyldes, at rullekraven formår at kombinere minimalisme og elegance, hvilket er to stikord, der er karakteriserende for moderne klassisk elegance her i 2016.
Der findes dog mange forskellige rullekraver til mænd. En rullekrave til mænd er ikke bare den, du kender fra eksempelvis Steve Jobs, som er sort og helt igennem stilren. Foruden de klassiske designs, er der nemlig også afslappede, varme, tykke og spraglede varianter. Jeg holder mest af de helt klassiske, men for at tilfredsstille læseren og i øvrigt udvide dens horisont har jeg samlet rullekraver fra hele paletten.
Afslappet rullekrave i grå
Ragwear / 549 / Find rullekraven her
Denne nydelige rullekrave til mænd er et godt eksempel på, hvordan en afslappet rullekrave kan se ud. Det kommer blandt andet til udtryk ved de to snore samt mavelommen, hvor du kan varme dine hænder. Derudover er pasformen også lidt mere løs end de klassiske modeller.
Foruden at kunne indgå i et pænt hverdags-outfit, er det også en fin trøje til at sidde og hygge foran computeren. Med andre ord: en oplagt gamertrøje.
Afslappet sort rullekrave
Your Turn / 199 / Find rullekraven her
Skal rullekraven være billig, pæn og afslappet er denne model muligvis det bedste valg, du kan komme i nærheden af.
Blå striktrøje med grå rullekrave
Antony Morato / 399 / Find rullekraven her
Rullekraver behøver ikke koste det hvide ud af øjnene, selvom der spilles på designer-tangenterne. Her er en flot dyb blå kombineret med en grå rullekrave. En kombination man ikke ser specielt tit, men som egentligt er ganske nydelig at se på.
Bordeauxrød rullekrave
Burton Menswear London / 249 / Find rullekraven her
Man siger, at røde farver har en positiv effekt på kvinder. Det skulle der efter sigende være videnskabelig belæg for, og alene det faktum er jo nok til at opprioritere de røde farver. Du kan starte billigt ud og teste det med denne bordeauxrøde rullekrave.
Casual grå rullekrave
Celio / 299 / Find rullekraven her
Igen i den prisvenlige kategori har vi en afslappet rullekrave, som denne gang er komplementeret, af hvad jeg vil beskrive som bikerdetaljer. Du kender jo godt de der læderjakker med bølger ned ad armene, ikke sandt? Med den slags detaljer kunne rullekraven lige så godt være fra Versace og koste 2500 kroner.
Elegant beige rullekrave
Wood Wood / 999 / Find rullekraven her
Den helt klassiske rullekrave til mænd ser sådan her ud. I hvert fald hvis vi holder os til linjerne, hvor du har det tynde stof og stort set ingen detaljer at få øje på. Lige netop denne model har dog en synlig detalje i form af den hvide stribe om armen. Derudover er den beige farve også ganske iøjnefaldende, men på den helt igennem elegante måde.
Elegant grøn rullekrave
Kiomi / 249 / Find rullekraven her
Er budgettet begrænset skal du ud i en rullekrave fra Kiomi. Denne grønne rullekrave er blot én af mange farver, du kan vælge den i. Men hvorfor ikke vælge den i grøn? Farver er godt og grøn er på ingen måde sæsonbestemt. Til 249 kroner slipper du i øvrigt ikke meget billigere for en flot klassisk rullekrave.
Elegant orange rullekrave
Kiomi / 249 / Find rullekraven her
Af Kiomi’s farveudvalg hvad angår rullekraven, må jeg indrømme, at denne orange lækkerbisken er min personlige favorit. Den glødende nuance kan varme et helt rum op, hvilket er særligt praktisk her i årets koldeste måneder.
Tyk sort rullekrave af strik
Oscar Jacobson / 1295 / Find rullekraven her
Når temperaturen er en håndfuld grader under frysepunktet med en blæst, der skaber et kuldeindex på -16 grader, er denne tykke rullekrave fra svenske Oscar Jacobson et optimalt valg. Selvom rullekraven er tyk, bør det være muligt at have en blazer uden på, men det skal nok ikke være din mest slimfit blazer.
Stilren sort rullekrave
Filippa K / 1095 / Find rullekraven her
Det kan ikke overraske nogen, at modehuset Filippa K er i stand til at designe en rullekrave til mænd, hvor alle de rigtige ingredienser er brugt. Bortset fra en anden rullekrave, der kommer længere nede, er det noget af det tætteste, vi kan komme på den klassiske Steve Jobs-rullekrave.
Stilren rullekrave i mørkegrå
Guess / 669 / Find rullekraven her
Nu siger jeg godt nok, at rullekraven er stilren, men faktisk er det mere en stilren udgave af den afslappede rullekrave. Det betyder, at det er en allround rullekrave, du kan bruge til både Champagnefesten og LAN-festen. Smid eventuelt en sort blazer over og et par oliven chinos. På fusserne kan du vælge et par brogues eller stilrene sneakers.
Stilren mørkebrun rullekrave
Reiss / 949 / Find rullekraven her
En klassisk rullekrave i meleret mørkebrun kan ingen stilfuld herre sig nej til. Du kan forsvare sådan en nydelighed i hvilket som helst outfit. Skal du have en eksklusiv og klassisk rullekrave, bør du smide denne model fra Reiss i den virtuelle indkøbsvogn.
Sort rullekrave med diskrete detaljer
Uniforms for the Dedicated / 1295 / Find rullekraven her
Uniforms for the Dedicated er kendt for at lave klassisk tøj, men hvor der som regel er et par enkle tilføjelser eller ændringer, i forhold til det vi kender. Her er det en, som udgangspunkt, ganske pæn og enkel rullekrave, men hvor der er et stjernelignende mønster på brystet og ned langs ærmerne. Tja, jeg synes ikke det er helt dumt.
Enkel grå rullekrave
Sisley / 299 / Find rullekraven her
Sisley har længe været associeret med Benetton, som bekendt står bag klassisk mode i glimrende kvalitet. Derfor er der heller ingen grund til at bekymre sig over kvaliteten, trods den lave pris, hvad angår denne grå rullekrave. What’s not to love?
Meleret rød rullekrave
Esprit / 499 / Find rullekraven her
Ligeledes gør det sig gældende for Esprit, som dog befinder sig i den lidt højere prisklasse, om end man i dette tilfælde får mere for pengene i forhold til det spraglede design. Rullekraven kan, når den står alene, fremstå lige vild nok, men jeg ville ikke tøve med at hoppe i den sammen med et par beige chinos. Og så husker du vel også, hvad jeg skrev længere oppe omkring kvinder og røde farver, ikke?
Klassisk sort rullekrave
Lindbergh / 399 / Find rullekraven her
Det er lige nøjagtigt denne model, som trumfer rullekraven fra Filippa K længere oppe i forhold til at være så identisk som muligt med Steve Jobs rullekraven. Rullekraven vi allesammen gerne vil eje, hvis vi skal være helt ærlige. Til lige godt 400 kroner er det i øvrigt et ret godt value-for-money køb.
Marineblå rullekrave med grøn stribe
Banana Republic / 849 / Find rullekraven her
I sektionen over varme rullekraver til mænd finder vi denne nydelige model i marineblå, som pænt er komplementeret af en meleret grøn stribe langs brystet og overarmene. Det er en af de der trøjer, som har potentiale til at blive favorittrøjen gennem de kolde vintermåneder.
Klassisk mørkeblå rullekrave
Calvin Klein / 799 / Find rullekraven her
Tager man et generelt kig på produktporteføljen fra Calvin Klein, er det svært at være utilfreds. Det klassiske modehus har en helt særlig evne til at kombinere kvalitet, stilrenhed, klassisk herremode og samtidig have et prisniveau, der er overkommeligt. Blå er min farve, hvorfor denne rullekrave til mænd lægger sig helt oppe i toppen over personlige favoritter.
Varm rullekrave i meleret blå
Hope / 1895 / Find rullekraven her
I den dyre ende af rullekraver til mænd har vi en håbefuld rullekrave (hehe), som både er i stand til at holde dig varm og pænt klædt på. Den høje og tykke rullekrave gør et halstørklæde unødvendigt, hvilket i sig selv retfærdiggør den lidt højere pris.
Flot rullekrave i kongeblå
Patrizia Pepe / 1935 / Find rullekraven her
Vi lukker rullekraveballet med en fantastisk flot kongeblå model, der oser af eksklusivitet og premium kvalitet. Det er også den dyreste rullekrave til mænd af de i alt 20 modeller, men den lægger sig også i toppen over de flotteste. Bortset fra den elegante farve er jeg begejstret for den alternative rullekrave. Jeg kunne snildt forestille mig rullekraven med en sort blazer, mørkeblå chinos og et par blå loafers.
Hvid rullekrave fra Tod’s
Tod’s / 4390 / Find rullekraven her
Tod’s kan mere end at lave lækre mokkasiner. Blandt andet forstår det italienske modehus sig på at strikke lækre rullekraver, hvor denne hvide udmærker sig med sit elegante strik samt materiale, der er en kombination af uld og kashmir.
Kamelbrun rullekrave af uld
Dries Van Noten / 2530 / Find rullekraven her
Dries Van Noten er blandt få tøjmærker fra Belgien, som jeg er bekendt med. Det startede i Antwerpen for en del år siden, hvor brandet Dries Van Noten i dag er anerkendt på verdensplan med butikker i de fleste store modehovedstæder.
Derfor er selve rullekraven naturligvis også aldeles tiltalende med sit klassiske design og solide materiale i form af merinould. Læg i øvrigt mærke til den behagelige kamelbrune farve.
Mørkeblå rullekrave af kashmir
William Lockie / 3090 / Find rullekraven her
Skal rullekraven være blå, flot og uendeligt behagelig at have på? Så bør du se i retning af William Lockie.
Navnligt kashmirstoffet retfærdiggør prisen, men du får selvfølgelig også lov til at betale for det stilrene design, hvor der er styr på trådene lige fra ærme til krave.
Rød rullekrave af kashmir
William Lockie / 2900 / Find rullekraven her
Jeg er ret sikker på, at denne rullekrave er identisk med førnævnte blå model, men af en eller anden årsag er der forskel på prisen. Måske er det ligesom med biler, hvor værdien svinger alt efter farve.
Nå, men som du kan se, fås trøjen også i rød. En meget flot rød endda.
Sort Acne rullekrave til blazeren
Acne / 1635 / Find rullekraven her
Du kender Acne, og ved derfor også, hvad mærket står for. Det er kontemporært design og fornem kvalitet, men til priser der er til at betale. Derfor skal du heller ikke af med lidt mere, end hvad en god middag koster nu om dage.
Overvej om ikke sådan en sort rullekrave skal forenes med en pæn blazer af samme farve.
Casual grå rullekrave
Our Legacy / 960 / Find rullekraven her
En grå rullekrave går du aldrig galt med. Den passer til det meste, og så har den også en eller sjov evne til at gøre et outfit dejligt casual. Det bliver hverken kedeligt eller for meget af det gode.
Det er lige nøjagtigt tilpas, og derfor også velegnet til hverdagsbrug. Der er dog ingen grund til at holde sig tilbage med at sætte den i forlængelse af et eksempelvist blåt jakkesæt.
Eksklusiv beige rullekrave af kashmir
Tomas Maier / 5500 / Find rullekraven her
Hvis det går rigtigt godt med økonomien, kan du overveje, om det ikke er på tide at gå all-in på en vanvittigt eksklusiv rullekrave.
Det bliver nemlig ikke meget finere end en beige rullekrave fra Tomas Maier, som ovenikøbet er strikket af den fineste kashmir. Faktisk så fin, at rygtet går på, at selv Jarl Friis Mikkelsen er imponeret. Du husker godt Klovn-afsnittet, ikke? Du får en ledetråd.
“London Kashmir”.
Mørkebrun rullekrave fra Selected
Selected / 499 / Find rullekraven her
Rullekraver kan heldigvis gøres billigere, hvorfor Selected er et fint sted at starte, hvis du bare er ude efter en ganske almindelig, men selvfølgelig nydelig rullekrave.
Denne model kan eksempelvis anskaffes for en lille plovmand. Den er egentligt meget pæn, synes du ikke?
Bare fordi det er billigt, betyder det ikke, at det skal være noget lort. Det er nemlig italienske Benetton, som står bag denne klassiske sorte rullekrave, som Steve Jobs snildt kunne have haft på, hvis han engang måtte have løbet tør for sine Issey Miyake’s. Jeg tvivler dog på, at han nogensinde løb tør ud fra denne artikel at dømme.
Unik og casual brun rullekrave
Black Kaviar / 849 / Find rullekraven her
Bortset fra at modellen poserer lige lovligt meget, så er denne rullekrave blandt mine personlige favoritter.
Det skyldes naturligvis rullekravens unikke design, som i den grad er velegnet til begivenheder, der står i afslapningens tegn.
I øvrigt tror jeg også, at The Dude ville bryde sig en del om dette design.
Lysebrun Calvin Klein rullekrave
Calvin Klein / 949 / Find rullekraven her
En lysebrun rullekrave klæder de fleste, ligesom de fleste også har respekt for den kvalitet, Calvin Klein står for.
Jeg kunne snildt finde på at investere i sådan en trøje, hvor jeg formentligt ville sammensætte den med et par lyse jeans ligesom herren på billedet. Forneden kunne jeg finde på at vælge et par stilrene sneakers.
Grå Marc O’Polo rullekrave
Marc O’Polo / 1695 / Find rullekraven her
Før eller siden går vi vinteren i møde, og skulle det blive en hård en af slagsen, må vi væbne os med ekstra meget tøj.
Derfor giver det også god mening at gå efter en rullekrave af tyk strik, hvor du sammen med en solid vinterjakke, burde kunne holde kropstemperaturen omkring de 37 grader.
Cremehvid rullekrave af kashmir
FTC / 2395 / Find rullekraven her
FTC er kendt for sine kashmirprodukter. Faktisk laver de ikke andet end kashmir, hvilket giver anledning til at forestille sig, at de nok også har ret godt styr på det.
Leder du derfor efter en nydelig hvid rullekrave af kashmir, er FTC formentligt blandt de bedste leverandører, når det kommer til value for money.
Billig mørkegrå rullekrave
Petrol Industries / 259 / Find rullekraven her
Det bliver nok ikke meget billigere, men det kan det sådan set heller ikke. Petrol Industries er afsenderen af denne mørkegrå rullekrave, der er lige så nydelig, som den er billig.
Billig marineblå rullekrave
Sisley / 329 / Find rullekraven her
Fordi blå er min personlige yndlingsfarve, sluttes der også af med en. Og hvorfor ikke? Mig bekendt er det umuligt ikke lade sig begejstre af sådan en klassisk marineblå rullekrave.
Tager jeg fejl? Næh.
LÆS NU:
FØLGER DU VORES YOUTUBE VLOG?
Vi rejser rundt i hele verden og fyrer den af.
Du er velkommen til at subscribe på YouTube. Her er en smagsprøve!
Comments
Trackbacks & Pingbacks
[…] en januar vinterdag, hvordan kunne et outfit så se ud? Jeg ville køre sorte kontraster, hvor en sorte rullekrave ville fungere fint foroven. Forneden ville et par brune brogues være en vild kontrast, om end […]
[…] bør være en del af dit image lidt ligesom Steve Jobs, der var berømt for sine evige Issey Miyake rullekravebluser i sort. Af samme grund mener jeg derfor også, at man bør have guldkortet klar, såfremt man er seriøs i […]
[…] Jeg ville smide dem i forlængelse af et par grå chinos, en stilren beige t-shirt og en nydelig sort rullekrave. […]
[…] det på plads, kan vi lynhurtigt kigge på den langærmede t-shirt, som er bemidlet med en rullekrave, der lige så godt kunne sidde på Steve Jobs. Vigtigt at notere er, at det er en langærmet […]
[…] Meget passende er den 37. og sidste cardigan til mænd også den, der skiller sig mest ud ift. farve. Normalt holder jeg mig til en svagere nuance af blå, men der er ikke noget i vejen med en stærk kongeblå. Indenunder cardiganen kunne du meget passende vælge en stilren rullekrave. […]
[…] en januar vinterdag, hvordan kunne et outfit så se ud? Jeg ville køre sorte kontraster, hvor en sorte rullekrave ville fungere fint foroven. Forneden ville et par brune brogues være en vild kontrast, om end […]
[…] hidsige sataner, men er ret overbevist om, at det ville blive skarpt med et par slimfit jeans, en sort rullekrave og […]