Mode & StilTøj

Marineblå blazer – 12 suveræne modeller

marineblå blazer mænd

I dag skal vi snakke om blazere. Helt konkret er det den marineblå blazer, der er i fokus. Hvorfor? Fordi der ikke er ret mange tøjdele, der kan konkurrere med en marineblå blazer. Det er klassisk. Det er elegant. Det er stilfuldt. Det er et symbol på den succesfulde herre og kvinderne elsker det. Tja, er det ikke begrundelse nok?

Udvalget består som bekendt af 12 modeller, jeg har beskrevet som suveræne, da de forskellige designs alle er hamrende spændende. Det er godt 50/50 ift. om de er klassiske eller lidt mere specielle.

Hvis du er på udkig efter de klassiske finder du de bedste kandidater i bunden af artiklen.

Marineblå blazer med guldknapper

marineblå blazer herre

Brosbi / 2595 / Find blazeren her

Vi lægger ud med en af de lidt mere specielle marineblå blazere. Ovenstående model er fra Brosbi og skiller sig ud på flere måder. For det første har den tre knapper i guld. For det andet er reversen højt anrettet, hvilket man ikke ser særligt tit i dag. Det er primært de to knapper og den længere revers, der sikrer et mere synligt bryst. Jeg er størst fan af den klassisk two-button blazer, men egentligt er det dejligt forfriskende med three-button blazerne, der lader til at være på tilbagetogt. De er lidt mere formelle, men de er sinkadusme også gode til at gøre et i forvejen lækkert outfit overlegen.

Klassisk marineblå blazer

marineblå blazer herre

JOOP! / 2395 / Find blazeren her

Her har du så et klassisk eksempel på en nydelig two-button marineblå blazer. JOOP! der efterhånden har markeret sig som et premium modehus i et godt stykke tid er tekstilsnedkeren bag. Det er svært at sætte blazeren i forbindelse med nogle negative adjektiver. Den eneste kommentar jeg kunne have er, at blazeren er pyntet med to knapper i sølv, der er en del mere synlige end de sædvanlige neutrale farver, der er kendetegnende for marineblå blazere.

Marineblå sweatblazer

marineblå blazer herre

Hugo Boss / 1695 / Find blazeren her

Af de mest alternative blazere i marineblå har vi denne sweatblazer fra Hugo Boss. Den er langt fra at være formel og så tæt man kan komme på det tilbagelænede. Hvor blazere som regel er faste i materialet er denne model mere løs i det. Man kan kalde den en hybrid af en klassisk blazer og en cardigan. Uanset hvad er jeg fan.

Afslappet marineblå blazer

marineblå blazer herre

Paul Smith / 2495 / Find blazeren her

Også Paul Smith har en marineblå blazer, der i stærke vendinger kan kategoriseres som værende afslappet. Det skyldes navnligt, at materialet er 65 procent polyester, der sørger for den har en mat og hverdagsvenlig glans. Derudover er der også elementet med brystlommen, der er synlig hele vejen rundt i syningerne. Normalt er sådan en lomme diskret anbragt, således blot man aner revnen til lommekluden.

Outreret marineblå blazer

marineblå blazer herre

Bugatti Pris / 2295 / Find blazeren her

Bugatti’s, ikke bilmærket nej, bidrag til de 12 marineblå blazere ser således ud. Man kan vist roligt kalde den outreret og ganske utraditionel. I hvert fald hvad angår det visuelle design. Linjerne er nemlig klassiske nok, men de hvide synlige syningerne ved reversen og samtlige lommer gør, at den er bedst velegnet til de finere begivenheder. Det kan være gallafesten, juleaften, brylluppet eller en satans fornem herremiddag.

Marineblå blazer med mønster

marineblå blazer herre

Manuel Ritz / 2895 / Find blazeren her

Endnu mere outreret er denne utraditionelle marineblå blazer fra Manuel Ritz, der har et spøjst om end spændende design. Ligesom blazeren fra Bugatti er det nok ikke den ideelle model til hverdagsbrug, men derimod den ideelle model til de mindeværdige lejligheder som eksempelvis nytårskuren på Amalienborg. Der bliver vi danskere jo nemlig ofte inviteret.

Billig marineblå blazer

marineblå blazer herre

Esprit / 999 / Find blazeren her

Den billigste blazer i marineblå er fra Esprit og kan fås for lige knap en rund tusse. Den er klassisk og elegant og til at betale. Hvad klager du over?

Marineblå blazer med høj revers

marineblå blazer herre

Manuel Ritz / 2495 / Find blazeren her

Søreme om der ikke er endnu en blazer med høj revers på tapetet. Her er blazerens generelle design klassisk og afbalanceret, hvor det altså kun er de tre knapper og den høje revers, der er en kende nyt for mange af os. Pæn det er den dog.

Formel marineblå blazer

marineblå blazer herre

Ben Sherman / 1795 / Find blazeren her

Ben Sherman er et af de modehuse, der er begyndt at gro på mig. Kvaliteten er sublim og så laver de brede kollektioner, hvor der virkeligt er noget for enhver smag. De holder meget af det spraglede element, samtidig med at de stærke farver også gerne får frit spil. Derudover er prisniveauet medgørligt. Så begynder jeg personligt i hvert fald at klappe mine små pølser mod hinanden.

Hvad angår blazeren, så er den en kende for formel til at den er direkte velegnet som casual blazer. Dog kan du være sikker på ikke at blive svinet til, såfremt du vælger at dukke op på arbejde i den, selvom det kun er lillefredag.

Nydelig marineblå blazer

marineblå blazer herre

JOOP! / 2395 / Find blazeren her

JOOP! har endnu end blazer, som lykkedes at kvalificere sig her på listen. Det er der nu heller ikke noget at sige til. Ligesom den første fra JOOP! var klassisk elegant, er denne model ligeledes klassisk nydelig.

Eksklusiv marineblå blazer

marineblå blazer herre

Calvin Klein / 2795 / Find blazeren her

Som der blev nævnt indledningsvist var de klassiske marineblå blazere at finde i bunden af artiklen. Det kan du jo nok se med eksempelvist denne eksklusive marineblå blazer fra Calvin Klein. Smukt!

Stilfuld marineblå blazer fra Filippa K

marineblå blazer herre

Filippa K / 2395 / Find blazeren her

I den mørkeste nuance af marineblå finder vi tolvte og sidste blazer, der er lavet af svenske Filippa K. Linjerne er nøjagtigt, som idealerne forskriver. Samtlige kvalitetsingredienser en luksusblazer kræver er at finde i denne model. Det ville ikke være forkert at kalde den the perfect blazer.

FØLGER DU VORES YOUTUBE VLOG?

Vi rejser rundt i hele verden og fyrer den af.

Du er velkommen til at subscribe på YouTube. Her er en smagsprøve!

Joen Rude Falsner

Joen Rude Falsner

Monsieur Le Boss
Hej. Det er mig, der er ham der, der er ham, der startede Stayclassy.dk for et par år siden. Kan du li', hva' jeg skriver? Send gerne en virtuel krammer.