39 skjorter du burde anskaffe dig her til sommer
Vi har været på den helt store tøj-udflugt for at finde en masse tiltalende sommerskjorter til den klassiske og moderne herre til sommeren 2017.
Skjorter med mønster.
Skjorter i friske farver.
Skjorter i luftige og lækre kvaliteter.
Skjorter med korteærmer.
Stort set hele pakken siger jeg dig.
Vi har måske ikke set særligt meget blå himmel indtil videre, men her på Stayclassy.dk er vi optimistiske, og i denne euforiske optimisme er der udsprunget et væld af de bedste sommerskjorter til mænd denne sommer.
Fra casual, til smart, til klassisk. Fra prisvenlige varer til luksusvarer.
Vi har generelt holdt os til langærmede skjorter. Det vil altid være klassisk og elegant, hvor muligheden for at folde ærmerne op byder sig. Kortærmede skjorter tilbyder kun en variation, hvis ikke du er umådeligt kreativ.
Størstedelen af skjorterne er lavet af sæsonbetonede bomuldskvaliteter. Enkelte er også i lærredskvaliteter.
Og nu tænker du måske: ”Hvad er lærred?”.
Nu skal du bare høre.
Lærred er et stykke særligt vævet tekstil produceret af plantefibre, ofte hør. Det er luftigt og exceptionelt behageligt at iklæde sig om sommeren.
Ja, det krøller. Men ærligt, det har sin helt specielle sommerprægede charme og gør ethvert outfit lettere nonchalant. Jeg er fan.
Nu blev det teknisk. Men nok om det, lad os se på sagerne.
Hvid skjorte i 100% lærred
Club Monaco / 999 / Gå til shop
Apropos lærred, så er denne klassiske hvide lærredskjorte fra Club Monaco et fint eksempel. Den kan bruges i mange outfits, og er en god start, hvis du mangler en luftig skjorte til sommer, men ikke vover at give dig i kast med en variant i en pangfarve.
Sprælsk skjorte fra Calvin Klein
Calvin Klein / 899 / Gå til shop
Første kortærmede skjorte på listen.
Her en frisk og frejdig skjorte fra Calvin Klein, hm ja, kan man ikke godt kalde det et sprælsk og løssluppent mønster?
Skjorten er cool, men man skal være varsom med hvad man sætter til den. Jeg vil anbefale noget afdæmpet i forhold til jeans, så hele outfittet ikke bliver for flippet og forvirrende at kigge på for de danske sommer-señoritas.
Blå og hvidternet skjorte fra Ralph Lauren
Ralph Lauren / 899 / Gå til shop
Denne skjorte er indbegrebet af god, klassisk og konservativ smag. Det er en nydelig sommerskjorte fra Ralph Lauren, som klæder størstedelen af mænd.
Fold ærmerne op et par gange og sæt dem til et par nydelige sommerchinos, eventuelt hvide som på billedet.
Blomstret skjorte fra Paul Smith
PS by Paul Smith / 1395 / Gå til shop
Sir Paul Smith er ofte manden bag ekvipering, hvor detaljen er sat under skarpt lys. Det er detaljen der er vigtig for ham, og de små elementer som får tøjet til at differentiere sig fra andre mærker.
Her på billedet har vi en blomstret PS by Paul Smith skjorte, sommeren er på vej, blomsterne springer ud, det samme gør din garderobe med denne skjorte – DET’ JO FORÅR!
Hawaii skjorte fra Just Cavalli
Just Cavalli / 1495 / Gå til shop
Beklager, men den skulle med. Hawaii skjorten.
Mit forhold til den er ikke det bedste, men skulle du have bestilt flybilletterne til et eksotisk sted til sommer, så synes jeg bundærligt, du burde følge linket, og tjekke denne skjorte ud.
Jeg kan kun anbefale, at følge linket og bruge den kære zoom funktion. Man kan blive helt grebet af dette legendariske motiv.
Kan du også spotte sommerbaben i nederste hjørne? Nej, det tænkte jeg nok.
Hvis du er helt hooked på at udstyre garderoben med en håndfuld lækre hawaii skjorter, finder du et herligt udvalg i denne artikel, som er skræddersyet kun til dig.
Kortærmet skjorte fra Ted Baker
Ted Baker / 849 / Gå til shop
Kortærmede skjorter er ikke min umiddelbare favorit-beklædningsdel, og jeg ender faktisk altid med langærmede skjorter. Men…. Denne skjorte fra Ted Baker synes jeg er et stærkt bud på en flot kortærmet skjorte.
Skjorten har et specielt snit ved ærmet og et mønster, som er fedt uden at være for højtråbende.
Lyserød/navy ternet Ralph Lauren skjorte
Ralph Lauren / 799 / Gå til shop
Nu er der nok nogle bag skærmen, der tænker: “Åh nej, en lyserød skjorte”. Alt imens de scroller hastigt videre til nedenstående skjorte.
Faktum er dog, at mange kvinder synes det er en klædelig farve til mænd.
Farven kræver dog du som mand har selvtilliden til at iklæde dig sådan en farve, for hvis du går med duknakke, fordi du bliver usikker på dig selv når du har lyserød på, ja, så forsvinder alt det selvtillid og overskud selve farven udstråler, og så falder outfittet til jorden.
Så, hvis du tør og har selvtilliden, så er det bare i indkøbskurven med den. Modellen kommer også i andre farver der er lidt mere mainstream og mindre udfordrende.
Hackett skjorte i lærred
Hackett / 999 / Gå til shop
Se lige på billedet, hvordan en lærredskvalitet giver en helt speciel tekstur til en skjorte.
Denne skjorte er fra det engelske modehus, Hackett, som er indbegrebet af god engelsk smag. Modehuset har fokus på autentisk britisk stil, men holder det samtidig friskt.
Skjorten kommer også i andre stilrene og klassiske farver. Følg linket og bliv klogere.
Hugo Boss skjorte med diamant mønster
Hugo Boss / 1095 / Gå til shop
Hvem er gulddreng?
Her på Stay Classy forsøger vi at ramme en helt anden liga, hvilket denne trøje understreger. Skjorten er jo som bekendt med et all-over print i form af diamanter, hvilket giver et mere legende touch til dit outfit.
På med solbrillerne og et par mørkeblå shorts, så er du klar til at hoppe på din yacht.
Club Monaco skjorte med røde palmer
Club Monaco / 949 / Gå til shop
Igen et eksotisk bud på en sommerskjorte. Røde palmer som motiv på denne fortrinlige kortærmede skjorte fra Club Monaco. Kolde drinks står i stor association til denne skjorte, alt imens termometeret gerne skulle vise minimum 20+ grader.
Lys denimskjorte fra Ralph Lauren
Ralph Lauren / 949 / Gå til shop
En lyseblå denim skjorte fra Ralph Lauren. Skjorten er lidt tungere og tættere vævet i forhold til nogle af de andre, men ikke desto mindre er den jo et forrygende bud på en sommerskjorte.
Skjorten er aldeles universel. Den kan både sættes til jeans, chinos og kombineres på afsindigt mange måder.
Interessant skjorte fra PS by Paul Smith
PS by Paul Smith / 1295 / Gå til shop
Den er speciel, tjek. Den er fantasifuld, tjek. Den er pisse fed, tjek.
Paul Smith har igen lavet en skjorte, som er i en lækker kvalitet med et let strejf af hans kunstneriske univers. Denne gang er det et print af forskellige badges fordelt på metervaren, spændende.
Grov cabernet melange skjorte
Samsøe & Samsøe / 599 / Gå til shop
Igen en lidt grovere bomuldskvalitet her fra Samsøe & Samsøe der har lavet en skjorte i en skøn rødlig melange nuance.
Skjorten er vævet udfra twill metoden, hvilket som sagt giver skjorten en lidt kraftigere kvalitet. Skjorten kunne sagtens indgå i en kombination med en hvid t-shirt indenunder og så lade skjorten være åbentstående.
Stribet skjorte fra Lacoste
Lacoste / 899 / Gå til shop
Krokodillen er på spil. Og denne skjorte bider mildest talt fra sig. Gør ligesom på billedet, fold ærmerne op et par gange og sæt den til et par mørkere bukser, eventuelt sort eller mørkeblå.
Dertil skal det siges, at Lacoste igen er blevet mere populært, så du vil helt sikkert få lidt street credit ved at stille op i denne skjorte til næste begivenhed i din kalender (så længe det ikke er et forretningsmøde eller middag ved Dronningen).
Prikket skjorte fra Scotch & Soda
Scotch & Soda / 899 / Gå til shop
Prikker, prikker, prikker. En hvid skjorte med blå prikker fordelt over hele skjorten. Et festligt indslag, som giver lidt fart til outfittet.
Skjorte fra Won Hundred med interessante detaljer
Won Hundred / 1195 / Gå til shop
Den her skjorte fra Won Hundred er nok den skjorte med de mest opsigtsvækkende detaljer, heriblandt en vertikal lynlås, gemte knapper og en fornem kinakrave.
Et oplagt valg, hvis du skal være med på high fashion beatet.
Mønstret skjorte fra Abercrombie & Fitch
Abercrombie & Fitch / 599 / Gå til shop
En enkelt skjorte fra Abercrombie & Fitch har gjort sit indtog på denne liste. Skjorten er med button-down og inkluderer en brystlomme, hvor solbrillerne med fordel kan placeres.
Smuk skjorte fra Eton
Eton / 1395 / Gå til shop
Eton som normalvist laver eminente skjorter, der er creme de la creme, kan altså også lave sommerskjorter.
Denne skjorte med blomstermotiv er simpelthen decideret smuk og vil helt sikkert få en masse komplimenter med på vejen.
Kvaliteten på skjorten er i den højeste klasse, og det er ikke bare et postulat. Samtlige skjorter i min garderobe er nemlig Eton.
Jeg kan altså stå inde for, at deres metervarekvalitet samt kærlighed til de skjorter de laver med 110%. Jeg tvivler på, du vil blive skuffet.
Nytænkende Hawaii skjorte fra Just Cavalli
Just Cavalli / 1995 / Gå til shop
En innovativ og moderne Hawaii skjorte fra Just Cavalli, som på alle mulige måder er en fin pendant til den klassiske Hawaii skjorte med palmer og surfboards.
Søg mod de varmere himmelstrøg i denne skjorte og du vil være godt garderet til aftenens løsslupne fester.
Prikket skjorte fra Marc O’Polo
Marc O’Polo / 599 / Gå til shop
En masse forskelligfarvede prikker på en hvid skjorte lavet af Marc O’Polo. Skjorten kan skabe en smule liv til selv det kedeligste outfit, omend du så har crocs på fødderne (hvilket jeg så sandeligt ikke håber).
Indigo skjorte fra Ralph Lauren
Ralph Lauren / 799 / Gå til shop
100% lækker blød bomuld, det er ligepræcis hvad den her skjorte er fabrikeret ved hjælp af. Skjorten har en flot pasform, og et feel der nærmest kan virke, som om man trækker i en hoodie. En skjorte der er værd at forkæle sig selv med.
Blålig camouflage skjorte J. Lindeberg
J. Lindeberg / 1095 / Gå til shop
Tænk at der skulle indgå noget, som minder bare en smule om camouflage på denne liste, meeeeen, det skulle der altså.
For denne skjorte hører da til tekstilernes Unique Models. Skjorten får et fedt farvespil igennem camouflage effekten, som jeg er lidt imponeret af.
Meleret lyserød skjorte fra Hugo Boss
Hugo Boss / 729 / Gå til shop
En Hugo Boss skjorte til en særdeles overkommelig pris. Stoffet er meleret, hvilket gør den knap så kedelig at se på som eksempelvis helt ensfarvede skjorter.
En super sommerskjorte som indbyder til et glas godt vin (eller to) og en steak ved strandpromenaden. Afsted det gik.
Nydelig Lab Pal Zileri skjorte med kinakrave
Lab Pal Zileri / 1195 / Gå til shop
Det italienske modehus Lab Pal Zileri har været på spil med denne modbydeligt flotte skjorte med den populære kinakrave. S
Skjorten er elegant og vil sagtens kunne sættes sammen med en sommerblazer eller et jakkesæt for den sags skyld.
Mønstret skjorte fra Knowledge Cotton Apparel
Knowledge Cotton Apparel / 899 / Gå til shop
Et flot mønster med forskellige effekter hvis man kigger nærmere. Skjorten er lavet af en let bomuldskvalitet kombineret med lærred.
Dette sikrer en skjorte, der ikke krøller helt vildt, men samtidigt holder dig kølig. Mønstret er forholdsvist diskret og skejer ikke meget ud.
Gul skjorte fra J. Crew
J. Crew / 699 / Gå til shop
Tjoo. Hvorfor ikke?
Få lidt farve på drengen her til sommer med en gul skjorte fra J.Crew. Hvis ikke solen skinner, kommer du med garanti til det i denne sommerskjorte.
Lærredskjorte i lys pink fra Marc O’Polo
Marc O’Polo / 799 / Gå til shop
En sart lyserød, også kaldet powder pink. Denne skjorte er også en af de skjorte, der er lavet af naturmaterialer, 100% lærred. Dermed er du altså sikret, at kroppen holder sig ventileret igennem sommeren, hvad end du er i Danmark eller sydpå.
Grålig skjorte fra Michael Kors
Michael Kors / 799 / Gå til shop
Lad os lige tage endnu en skjorte i 100% naturmateriale. Denne er kreeret af designeren Michael Kors. Skjorten er i en flot nuance af grå, og vil uden tvivl se fabelagtig ud kombineret med et par hvide shorts.
Mønstret skjorte fra Paul Smith
PS By Paul Smith / 1295 / Gå til shop
Med et design som på en måde virker underspillet, men samtidigt iøjenfaldende, ryger denne Paul Smith skjorte ind på listen over dette års potentielle sommerskjorter.
Skjorten har et fedt udtryk, som samtidigt ikke er støjende og vildt. Se på billedet ovenfor, hvad synes du det ligner?
Jeg synes personligt, det ligner en masse mennesker, som ligger og står på forskellige leder og kanter, mystisk.
Klassisk stribet lærredskjorte fra Ralph Lauren
Ralph Lauren / 1095 / Gå til shop
Elegant skjorte fra Ralph Lauren i en let og luftig kvalitet. Skjorten er lavet af 100% lærred, hvilket giver den et flot og mere afslappet udseende.
Skjorten kunne sammensættes med et par hvide shorts eller chinos, en råhvid kabelstrik smidt over skuldrene og et par lækre loafers på fusserne, så du for alvor er klar til en grillaften, vel ekviperet.
Eton skjorte med racerbil print
Eton / 1495 / Gå til shop
Der er en stærk vintage følelse at spore i denne skjorte med sit print over hele skjorten af gamle racerbiler.
Skjorten har en yderst flot button-down krave, som gør skjorten lidt mere casual. Det er en af de skjorter, der vil få mange kommentarer, idet printet er anderledes end de abstrakte mønstre, der sjældent giver mening.
Club Monaco skjorte med små blomster
Club Monaco / 899 / Gå til shop
Små mørke blomster i en sand symfoni. En relativt afdæmpet skjorte med et twist.
Sand Copenhagen skjorte med et spændende mønster
Sand Copenhagen / 1195 / Gå til shop
Guldsmede på skjorten, den er selv ny for mig. Dog er skjorten et exceptionelt item, se blot på outfittet ovenfor. En super fed sammensætning med en casual denimjakke, lyse jeans og hvide sneakers.
Not bad. Not bad at all.
Lyseblå skjorte fra Calvin Klein
Calvin Klein / 799 / Gå til shop
Hvis du er typen, som godt kan lide mønstre, uden det bliver for særpræget, kan denne skjorte fra Calvin Klein anbefales.
Mønstret er nærmest ikke synligt, før man kommer på tæt hold. Skjorten er lavet af 100% bomuld, så den er dejlig blød og behagelig at have på.
Mørkegrøn stribet skjorte fra Samsøe & Samsøe
Samsøe & Samsøe / 599 / Gå til shop
Stribet grøn skjorte med button-down fra Samsøe & Samsøe. Den grønne farve er jo ikke så slem igen, slet ikke i denne milde nuance, hvilket også gør den til et skjorte-summer-essential.
Elegant denim skjorte fra Michael Kors
Michael Kors / 799 / Gå til shop
Endnu en lys denimskjorte. Denne gang fra Michael Kors og til en rigtig fornuftig pris.
Skjorten er elegant og udstyret med en knap så lang tunge (den bagerste del af skjorten), hvilket gør den ideel at bruge udenover bukserne.
Frisk prikket skjorte fra Paul Smith
Paul Smith / 1395 / Gå til shop
Prikket skønhed udformet af Paul Smith. En skjorte med et festligt touch som både kan bruges til sommer, men også i de koldere måneder med en striktrøje udenover. Skjorten har en kontrastfarvet manchet på indersiden, der ikke er til at stå for.
Den essentielle lyserøde sommerskjorte fra
Ralph Lauren
Ralph Lauren / 899 / Gå til shop
En ensfarvet lyserød skjorte fra Ralph Lauren. Elegant, enkelt og god kvalitet. Du kan bare ikke gå galt i byen med sådan en skjorte, bum basta.
Husk blot at lyserød er god stil og ikke nødvendigvis fimset.
Skjorte med waow-faktor fra Versace
Versace / 3095 / Gå til shop
Vi slutter festen af med den dyreste skjorte på listen og nok også den hurtigste.
Denne nærmest elektriske sag fra modehuset Versace er helt klart en skjorte, jeg tør vædde en slatten 100 kroneseddel på, at din nabo ikke har.
Den er unik på sin helt egen måde.
Kan du godt lide, at alle ikke render rundt i det tøj, du har på, er det en fornem investering. Det tror jeg fordi:
-
Prisen får de fleste til at hoppe fra.
-
Ikke alle har selvtilliden eller behovet for at bære sådan en skjorte, der har så meget karisma.
-
Den er genial, men gal på samme tid.
Har du forresten læst vores forrige artikler omkring sommerlig ekvipering? I så fald er du jo godt med kammerat, og temmelig klar til snart, hvor termometeret gerne viser mere end 10 grader.
Hvis ikke, burde du for alvor tjekke følgende artikler ud: