8 fornemme striktrøjer til mænd

De lunere temperaturer er nært forestående, og vi kan begynde at pakke vores striktrøjer ned – eller hvad? Desværre er sommeren i Danmark ikke altid så mild, at man kan fylde pulterrummet med garderobens striktrøjer. Der vil altid være dage uanset hvad, hvor en varm striktrøje er nødvendig. Af samme grund er striktrøjer til mænd en uundværlig del af garderoben.
Jeg har fundet 8 fornemme striktrøjer til mænd, som både er enkle og klassiske. Nogle af striktrøjerne har man ikke set før, hvor særligt Gant udmærker sig med nye og elegante design. Som altid er udvalget præget af forskellige farver, men jeg kan godt afsløre pangfarver ikke spiller nogen stor rolle.
Disse typer striktrøjer til mænd er rimeligt universelle, hvad angår påklædningskombinationer. Du kan snildt have en habitjakke ud over, men du kan også sagtens kombinere et par shorts med en striktrøje til den kølige sommeraften.
Personligt har jeg ikke rigtigt nogen præferencer, når det kommer til striktrøjens kraveform. Både rundhals og v-hals er pænt, men med måde. Jeg har oplevet en kraveform med v-hals, hvor man næsten kunne se hele skjorten inden under, fordi den var så stor. Kraveformen skal være lige tilpas i størrelsen, således man kan se skjortens krave og øverste knappelukning.
Som altid på Stayclassy er prislejet ikke præget af discount. Egentligt er det meget fair priser, når man lige husker på, at det er premium tøjmærker. Jeg plejer gerne at sige, at en premium striktrøje udlever to eller tre billige. Så kan du spørge dig selv, om du helst vil køre tusinde kilometer af tre bidder i tre forskellige billige biler frem for én dyr bil, som er langt mere komfortabel og lækker. Svaret er forhåbentligt indlysende.
Grå striktrøje med rund hals
Mærke: Polo Ralph Lauren
Pris: 1195
Med en helt igennem nydelig striktrøje i grå fra Ralph Lauren er niveauet lige som lagt. Trøjen fortjener Nobels Fredspris for at skabe ro i så mange mænds sind. Trøjen er nemlig synonym med eksklusiv simplicitet og pasform. Man føler sig ganske enkelt godt tilpas i striktrøjer som denne. Med et par valgfrie jeans og en mørke blazer er stilen lagt.
Olivengrøn striktrøje med v-hals
Mærke: Marc O’Polo
Pris: 1095
Marc O’Polo er begyndt at gro mere og mere på mig. Deres kollektioner virker til generelt at være præget af en dejlig stilren linje. Striktrøjen her har flere ting kørende for sig. Blandt andet er den olivengrønne farve kombineret med striktrøjens tekstur en ren fornøjelse at se på. En anden detalje mine øjne også sætter pris på, er den smalle kant, man kan fornemme forneden ved både ærmerne og maven. Den falder i god jord her på Stayclassy.
Lyseblå striktrøje
Mærke: Polo Ralph Lauren
Pris: 1095
Med en knap så neutral lyseblå farve kan du godt finde sejlerskoene og den marineblå blazer med hvide reverser frem. På mange måder skaber denne striktrøje associationer til snobberne fra Rytteriet, hvor man nemt kan se det for sig trøjen viklet om halsen. Alligevel mener jeg altså det er en striktrøje, som er helt og aldeles lækker. Så længe du ikke vælger at kombinere striktrøjen med hvide bukser og synlige sokker i pangfarver, så går det altså an.
Klassisk sort striktrøje
Mærke: Polo Ralph Lauren
Pris: 1195
På trods af en sort sag som denne striktrøje næsten er identisk med føromtalte, så har man altså en helt anden striktrøje. Det sorte og røde farvesæt er et af Ralph Laurens mest kendte. Man kender det også fra polo shirten i tilsvarende farver. Af alle striktrøjer til mænd er denne nok en af de mest populære, både hvad angår farve og cut.
Blå striktrøje med sort manchetter
Mærke: Scotch & Soda
Pris: 799
For at det ikke skal blive for kedeligt, indeholder artiklen såmænd også striktrøjer til mænd i flere farver. For eksempel denne mørkeblå striktrøje fra Scotch & Soda, der meget diskret har fået en sort bund både ved maven og ærmerne. Det virker til designerne rundt omkring er ret enige om, at det er en god idé at lægge farvekombinationerne på denne måde. Dertil kan man på nedenstående billede se yderligere detaljer på striktrøjens lapper, der former et eller andet form for symbol. Jeg synes egentligt, det er meget pænt.
Beige striktrøje med lynlås
Mærke: Polo Ralph Lauren
Pris: 1495
Ud af de otte fornemme striktrøjer til mænd er denne beige frækkert den eneste med lynlås i kraven. En striktrøje som denne giver de fleste outfit et sporty udtryk. Måske er det fordi, striktrøjen ligner en udmagret windbreaker. Uanset hvad er den i hvert fald møg pæn. Igen er det også kun fantasien der sætter grænser for sammensætningsmulighederne.
Blå striktrøje med v-hals
Mærke: Gant
Pris: 799
Den sidste fjerdedel af striktrøjerne er præget af et tøjmærke, de fleste er bekendt med. Ganske rigtigt er der tale om Gant, som altid har været synonym med afbalanceret herremode. Materialerne er lækre, og når det kommer til tøjdele som striktrøjer, kan man med ro i sindet kaste nogle penge efter mærket. Den blå striktrøje her er meget klassisk og ganske elegant.
Raffineret striktrøje i mørkeblå
Mærke: Gant
Pris: 999
Sidste i rækken af striktrøjer til mænd finder vi den vel nok mest spændende i artiklen. Nemlig denne raffinerede striktrøje i blå med en rød- og hvidstribet detalje ved ærmerne og kraven. Farvespillet giver trøjen et originalt look. Samtidig er Gant-logoets skæve design også et friskt pust. Det sidste kompliment trøjen får, er stoffets grove tekstur. Det ser næsten hullet ud, men det er blot en del af striktrøjens design.
LÆS NU:
15 Ralph Lauren trøjer til mænd
FØLGER DU VORES YOUTUBE VLOG?
Vi rejser rundt i hele verden og fyrer den af.
Du er velkommen til at subscribe på YouTube. Her er en smagsprøve!
Comments
Trackbacks & Pingbacks
[…] en traditionel jakke med lange ærmer, fordi du har mulighed for at komplementere vesten med en lækker striktrøje, hvor farverne kan arbejde […]
[…] kunne godt tænke mig at se den sammen med en tyk hvid striktrøje med rullekrave, et par marineblå chinos og nogle hvide sko. Det kunne eksempelvis være hvide […]
[…] Fordelen ved veste til mænd er, at man kan skabe langt mere dynamik i sit outfit, fordi der netop ikke er nogle ærmer. Det betyder altså, at du snildt kommer til at fremstå lidt skarpere end med en traditionel jakke med lange ærmer, fordi du har mulighed for at komplementere vesten med en eksempelvis lækker striktrøje. […]
[…] en kornet blå som denne fætter fra J Lindeberg? Du finder trøjer til mænd, nøjagtigt som de skal være lige her. Så længe du holder dig til trøjer, der er relativt simple som disse eksempler, kan du sagtens […]