Grå Blazer til den Stilede Herre

juli 4, 2022

Efter et godt stykke tid hvor blazere ikke har været på menuen, tænkte jeg, at det nu var ved at være på tide at levere nogle lækkerbidskener. I denne omgang er det en grå blazer til den stilede herre. Faktisk har jeg gået så vidt at finde fem elegante varianter, således der er noget for enhver smag.

Som bekendt har jeg en fetish for blazere i det hele taget, hvad end det er sort, blå, rød eller som i denne artikel, grå. Enhver mand med respekt for sig selv har en kollektion af blazere, der er til at tage og føle på. Sådan en kollektion skal naturligvis også indeholde en grå blazer. Hvis ikke du har en grå blazer som fast inventar i garderoben, kan det kun gå for langsomt med at få tilføjet en.

Når det kommer til en grå blazer er der mange forskellige opfattelser af, hvilke lejligheder der giver berettiget anledning til at bære sådan en. Mange mænd har den opfattelse at en grå blazer kun skal bruges til en barnedåb, juleaften eller lignenede fine begivenheder. Det er naturligvis helt ved siden af, for det handler jo blot om at kunne kombinere ekviperingen. Indrømmet så kan en grå blazer alene virke relativ kedelig, men det kræver heller ikke den store fantasi eller kreativitet at råde bod på det. Eksempelvis ville en lommeklud gøre underværker, og det gør i øvrigt ikke noget at den er spraglende farverig. Du finder et udvalg af lommeklude lige her.

Til fødderne ville brunt fodtøj være en knippel idé, hvad end du beslutter dig for klassiske håndsyede sko eller et par italienske herrestøvler. Either way is fine!

Klassisk grå blazer

grå blazer herre

Esprit / 1395 / Find blazeren her

Esprit står bag denne klassiske grå blazer, hvor der ikke rigtigt er en finger at sætte. Blazeren har de helt rette linjer, reversen har en perfekt bredde, og farven er grå i sin reneste form. Hvis man mangler en grå blazer, og har et begrænset budget ville sådan en fyr her være et glimrende valg. Esprit laver produkter i fornem kvalitet, men til en fordelagtig pris. Det er nemlig ret nemt at komme op over tre af de lange, når man skal have en ordentlig blazer.

Elegant grå blazer fra Oscar Jacobson

grå blazer herre

Oscar Jacobson / 3995 / Find blazeren her

Grå blazer nummer to minder rigtigt meget om ovenstående fra Esprit. Forskellen er dog, at Oscar Jacobson leverer nogle af markedets bedste kvalitetsprodukter. Det er produkter af første klasse, hvorfor det kan måle sig med andre brands fra toppen af poppen. Den elegante blazer er stilren og ganske klassisk. Man kommer ikke meget tættere på den perfekte grå blazer.

Mørkegrå blazer i fantastisk kvalitet

grå blazer herre

Michael Kors / 3095 / Find blazeren her

Michael Kors tiltaler mig mere og mere. Jeg falder efterhånden næsten kun over lækre produkter fra det modehus. Denne mørkegrå blazer er naturligvis heller ingen undtagelse. Hvis man gerne vil have en grå blazer, der er lidt mere neutral i sin nuance, er der ingen vej uden om denne. Det skulle da så lige være den økonomiske udvej, for prisskiltet hænger som angivet lidt over tre jern, men i min verden giver det ikke så meget mening at gå på kompromis med kvalitet.

Formel grå blazer

grå blazer herre

Ted Baker / 505 / Find blazeren her

Engelske Ted Baker står bag denne formelle blazer, der med sin revers og nydelige tekstur ender ud som et ret godt resultat. Årsagen til jeg har navngivet den som værende formel, er den velourblå nakkedetalje. Det tilføjer en vis elegance, som gør, at den ville tage sig ganske pænt ud med en hvid skjorte og eventuelt en butterfly. Du kan i øvrigt også være sikker på, at du bliver glad for den, da Ted Baker altid leverer kram.

Lysegrå blazer fra Bertoni

grå blazer herre

Bertoni / 1695 / Find blazeren her

Ens tanker kunne nemt henledes til Hr. Mortensen fra Olsen Banden. Man mangler blot de sorte hornbriller, en fedorahat og støvlerne, der sniger sig op til knæene. Omvendt kan man også nemt komme til at ligne en fandens karl, hvis man udskifter hornbrillerne med et lækkert par solbriller, tilføjer en lommeklud og – igen – et par brune herresko.

LÆS NU:

20 lækre blazere til efteråret

FØLGER DU VORES YOUTUBE VLOG?

Vi rejser rundt i hele verden og fyrer den af.

Du er velkommen til at subscribe på YouTube. Her er en smagsprøve!

Joen Rude

Joen Rude

Joen er grundlægger og chefredaktør på Stay Classy. Han har brugt over et årti på at finpudse sin sans for herremode, livsstil og de detaljer, de fleste overser. Han tror på, at ægte stil handler mindre om trends og mere om at kende sig selv godt nok til at vælge rigtigt. Når han ikke skriver, tester han ure, rejser efter inspiration eller diskuterer snit og kvalitet med folk, der deler besættelsen.

4 Comments Skriv en kommentar

  1. […] Gode gamle Marc ved hvordan herreekvipering skal snedkereres. Her er det en helt klassisk sneaker i en grå, der ikke er til at tage fejl af. Den elegante grå farve gør skoen til et interessant emne, hvis fodtøjet til et casual business outfit skal nytænkes. Det kunne eventuelt være med nogle klassiske straight leg jeans, en hvid skjorte og grå blazer. […]

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

Don't Miss

Hvorfor Herrer Stadig Køber Ralph Lauren (Med Rette)

Ralph Lauren er det brand folk har stærke meninger om

13 geniale sommerskjorter til mænd

13 geniale sommerskjorter til mænd Rigtige sommerskjorter til mænd må