Mode & StilSko

8 Fede Sneakers fra Ralph Lauren

Jo ældre jeg bliver, desto mere begynder jeg at kunne sætte mig ind i kvindens afhængighed af sko. Når jeg kigger på artiklerne i garderobe-kategorien, bærer det også præg af, at sko er min personlige favorit af de forskellige ekviperingsdele, skarpt efterfulgt af blazerne.

I denne omgang er det casual elegance til fødderne, der kigges på. Helt konkret er det, som overskriften også røbede, 8 fede sneakers fra Ralph Lauren, vi tager et kig på.

Fordelen ved et par fede sneakers er, at de faktisk henvender sig til alle årstider, selvom der naturligvis findes mange designs, der overvejende er bedst velegnet til sommeren. Majoriteten af de 8 designs jeg har håndplukket, er baseret på det forestående efterår, hvor farver som blå, brun og grå gør sig gældende.

Årsagen til samtlige 8 sneakers er fra Ralph Lauren, skyldes, at de ganske enkelt laver nogle af bedste, men til en pris der ikke korrumperer menig mands budget. Kvaliteten kan sagtens sammenlignes med eksempelvis Marc Jacobs, hvor forskellen så bare er, at du betaler 3 til 4 gange så meget.

De fede sneakers fra Ralph Lauren koster mellem 600 og 950 kroner, hvilket er meget normalt, hvis man skal have et solidt par, hvor kvaliteten er til at få øje på. Jeg anbefaler ikke, at man går ud og køber billige sneakers til 200-400 kroner, da de materialer der bruges hertil, er markant dårligere.

Det kommer eksempelvis til udtryk ved sålens gummi, der ofte kommer til at lugte forfærdeligt efter kort tids brug – navnligt, hvis du ikke går med sokker. Den anden ting er, at gummisålen går op i kanterne for et godt ord, hvilket de fleste formentlig også kender fra Converse-sko. I den forbindelse, vil jeg i øvrigt lige gøre opmærksom på Stayclassy’s mantra, som er ‘kvalitet over kvantitet’. Med dét, går man aldrig forkert i byen!

Mørkeblå sneakers

fede sneakers fra ralph lauren

Polo Ralph Lauren / 949 / Find dem her

Til et afslappet business casual outfit fik jeg idéen, at man kunne bruge et par som dette til fusserne. Det er nemlig et ret interessant par sneakers, da tekstilet ligner ruskind, hvilket man nydeligt har kombineret med snørebånd i læder og en sort sål, der ikke bliver snavset, som man kender det fra de hvide såle.

Jeg ville i høj grad anbefale dette par sammen med en marineblå blazer og og en hvid skjorte.

Marineblå sneakers

fede sneakers fra ralph lauren

Polo Ralph Lauren / 699 / Find dem her

I den modsatte ende af sneakers-barometeret har vi dette marineblå par, som bedst passer ind i et helt afslappet dagligdags-outfit med et par jeans og en t-shirt eller skjorte. Parret er relativt ungdommeligt med sin amerika-inspirerede blå-røde kombination. Det er sådan nogle sneakers, man tager på, når man skal ned og handle i fakta eller skal holde ølgilde med sine tætteste kammerater.

Blå sneakers med læderdetalje

fede sneakers fra ralph lauren

Polo Ralph Lauren / 799 / Find dem her

Lidt i samme spor er dette par blå sneakers, der markerer sig med sin beige læderdetalje omkring Polo-logoet samt den gule undersål, der endegyldigt sørger for at gøre skoen helt igennem oplagt til hverdagsbrug på arbejdspladsen, hvor man ikke går i blazer.

Klassiske sneakers i mørkeblå

fede sneakers fra ralph lauren

Polo Ralph Lauren / 599 / Find dem her

Artiklens mest prisvenlige sæt af de 8 fede sneakers er dette par klassiske sneakers i mørkeblå, der efter min opfattelse er den perfekte opskrift på, hvordan et ægte par bør se ud. Tag dem på til strandturen, tag dem på til restaurantbesøget – generelt kan du slippe afsted med at have sådan et par på i de fleste sammenhænge.

Elegante grå sneakers

fede sneakers fra ralph lauren

Polo Ralph Lauren / 949 / Find dem her

Som det mest alternative indslag i form af et par fede sneakers, må jeg nok erkende denne fyr er de andre overlegen. Faktisk er det ydre design magen til det første par i artiklen, hvor den primære forskel er den gennemførte grå farve med et hvidt for. Som du sikkert også kan regne dig frem til ud fra billedet, så er dette par sneakers blandt de varmere, hvorfor det er særligt velegnet til det – måske – kølige efterår, vi går i møde.

I det hele taget er jeg ret tiltrukket af dette par, da de virkeligt skiller sig ud fra mængden. Derudover er de faktisk enormt elegante, hvor jeg snildt kunne sammensætte mange sjove outfits oven på sådan et fundament. Eksempelvis ville et par chinos i efterårsfarver være en god start.

Brune sneakers

fede sneakers fra ralph lauren

Polo Ralph Lauren / 949 / Find dem her

De mest efterårsprægede sneakers er uden tvivl dette brune par. Særligt den brune farve har et eksklusivt præg, som mindet om noget, Hermés kunne have lavet . Farvespillet mellem den brune del og den hvide sål harmonerer ganske glimrende, men det er vigtigt at sålen forbliver relativt hvid, da elegante nemlig går af parret ellers.

Lyseblå sneakers

fede sneakers fra ralph lauren

Polo Ralph Lauren / 799 / Find dem her

Nu hvor der stadig er en lille portion sommer tilbage – altså ca. et par dage – så synes jeg alligevel ikke, at der er noget i vejen for at have et par sommerlige sneakers med på menuen, men ikke så sommerlige at du ikke må have dem på en grå efterårsdag.

Min personlige holdning er i øvrigt, at jo mere gråt vejret er, desto mindre gør det, at man klæder sig i nogle stærke farver. Bare fordi vejret er deprimerende, betyder det jo ikke, at din mundering skal være det.

Blå sneakers med hvid sål

fede sneakers fra ralph lauren

Polo Ralph Lauren / 799 / Find dem her

Jeg lukker og slukker med et par helt igennem nydelige blå sneakers, der ligesom flertallet af de 8 fede sneakers henvender sig ganske glimrende til et nydeligt hverdagsoutfit. Forleden læste du måske min artikel om 10 raffinerede blazere, hvor jeg gjorde opmærksom på tendensen, hvor tekstilet i stigende grad har en kornet tekstur – nøjagtigt som dette par. Det ville ikke være nogen dum kombination med et par fede sneakers a la disse og en grå blazer med en kornet tekstur.

Hvad siger du? Er du også sneakersmand året rundt?

LÆS NU:

33 fede sneakers til efteråret

FØLGER DU VORES YOUTUBE VLOG?

Vi rejser rundt i hele verden og fyrer den af.

Du er velkommen til at subscribe på YouTube. Her er en smagsprøve!

Joen Rude Falsner

Joen Rude Falsner

Monsieur Le Boss
Hej. Det er mig, der er ham der, der er ham, der startede Stayclassy.dk for et par år siden. Kan du li', hva' jeg skriver? Send gerne en virtuel krammer.