Jeg har det med badebukser, som jeg har jeg det med blazere. Jeg kan ikke få nok af dem, og det er der to årsager til. Nemlig at de findes i så fantastisk mange forskellige afskygninger. Dertil trisser jeg også gerne rundt i badebukser og en sommerskjorte, når vejret tillader det. Her i Danmark, hvor der er lortevejr 8 måneder om året, bliver det jo så godt og vel 4 måneder, hvor mine badebukser bliver luftet. I øvrigt kan jeg fortælle, at jeg faktisk sjældent bruger mine badebukser til det egentlige formål, men vi kan jo ikke alle være vandhunde.

Denne omgang byder på et generøst udvalg af 15 forskellige badebukser, hvor fællesnævneren som altid er lækker kvalitet og design. Prismæssigt svinger det pænt lige fra +300 til den helt dyre ende, hvor vi befinder os over to jern, men så er der altså også tale om deluxe håndkram. Ellers synes jeg bare vi skal springe ud i det!

Mintgrønne badebukser fra Lightning Bolt

badebukser til mænd i høj kvalitet

Lightning Bolt / 599 / Find badebukserne her

Der lægges knaldhårdt ud med et par mintgrønne badebukser, der er som taget ud af en musikvideo fra 80erne. Det er Lightning Bolt, der står bag dem, og derfor bærer parret også præg af en sportslig vintagestil. Fuldfør selv 80er-stilen med et par sneakers og en hvid Ralph Lauren polo shirt.

Elegante blå badebukser fra Gant Ruggerbadebukser til mænd i høj kvalitet

Gant Rugger / 599 / Find badebukserne her

Vi bliver hængende lidt endnu i 80erne med dette blå par fra Gant Rugger. Parret har en flot kongeblå farve, der harmonerer ganske glimrende med den hvide snørre. I det hele taget en flot badebuks.

Hawaii badebukser til det varme badevand

badebukser til mænd i høj kvalitet

Lightning Bolt / 649 / Find badebukserne her

Lightning Bolt har igen været på spil med dette skønne Hawaiianske par, der er dækket ind af en flot flora. Hvis du tør gennemføre stilen, kan du finde makkeren som overdel lige her, men måske det bliver lige i overkanten.

Badebukser der bogstaveligt talt egner sig til poolen

badebukser til mænd i høj kvalitet

Orlebar Brown / 2295 / Find badebukserne her

Som der også blev nævnt indledningsvist, havde jeg lovet et par shorts til vandet i den helt dyre klasse. Det er Orlebar Brown, der står bag både dette og næste par. For de af Jer som ikke er bekendt med dette skønne tøjhus, vil jeg tillade mig at levere en lille sidenotits. Orlebar Brown er et tøjhus med rødder i London, som siden 2007 har leveret badetøj med det formål, at man rent faktisk kan svømme i det, men samtidig også anvende det som et nydeligt stykke ekvipering til det sommerlige restaurantbesøg og så fremdeles. Orlebar Brown leverer klassisk ekvipering til mænd i rendyrket superkvalitet.

Monte Carlo badebukser fra Orlebar Brown

badebukser til mænd i høj kvalitet

Orlebar Brown / 2295 / Find badebukserne her

Det kræver naturligvis et lille stykke med selvtillid at bære nogle af deres kreationer. Selv synes jeg dette par Monte Carlo-inspirerede badebukser er herlige. Det minder mig lidt om de hersens plakater med retroanimeret strandstemning, og som man i øvrigt altid ser, når man er på visit ved den franske riviera. Det man selvfølgelig kan spørge sig selv om, er, hvorfor man i alverden skulle spendere så stort et beløb på et par badebukser, man formentligt bliver træt af se på i løbet af en sæson eller to. Svaret er nok, at man for det første har pengene, og for det andet er skør nok til at lave sådan en investering. Uanset hvad er det høj klasse og helt i Stayclassy’s ånd.

Røde badebukser fra Bjørn Borg

badebukser til mænd i høj kvalitet

Bjørn Borg / 349 / Find badebukserne her

Der er ingen tvivl om, at udvalget af badebukserne her i artiklen er præget af farver og nuancer fra de glade 80ere. Dette røde par fra Bjørn Borg kræver en god portion selvtillid og et vist overskud. Dertil kræver det i øvrigt også en vis tan, hvis ikke man har lyst til at ligne en kongereje i menneskelige propertioner.

Vintage badebukser i blå

badebukser til mænd i høj kvalitet

Rusty / 349 / Find badebukserne her

Aldrig jeg har hørt om Rusty i mit liv, men da jeg faldt over dette par, måtte jeg overgive mig til badebuksernes dejlige tekstur og det i øvrigt pæne farvesammenspil, der giver et vist præg af vintagestil. Det kunne snildt være en antik remedium fra din fars ungdom tilbage i 70erne.

Saint Tropez badebukser

badebukser til mænd i høj kvalitet

Kiwi Saint Tropez / 699 / Find badebukserne her

Kiwi Saint Tropez er et modehus, der producerer solid kvalitet og i øvrigt ganske pæn ekvipering til herrer uden at være hverken billige eller dyre. Dette par kunne sagtens være et godt alternativ til Orlebar Browns badebukser, som vi kiggede på lidt længere oppe i artiklen. Stilen, linjerne og printet er stortset identisk, om end selve printet ikke er det samme. Hvis ikke jeg kigger forkert, repræsenterer badebukserne desuden havnen i Saint Tropez.

Hvide badebukser fra Guess

badebukser til mænd i høj kvalitet

Guess / 379 / Find badebukserne her

I et tidligere indlæg om badeshorts havde jeg selvsamme par med, hvor eneste forskel var den ananasgule farve. Et par hvide vandshorts skal man aldrig kimse af. Der er nemlig flere fordele ved sådan et par. A) Et par hvide shorts er generelt pæne og kan bruges i flere sammenhænge. B) Du bliver aldrig træt af dem. C) Du ser langt mere solbrun ud end hvilken som helst anden farve. Generelt er et hvidt par som dette et godt valg til typen, der ikke lever livet på kanten.

Mørkeblå badebukser fra Kiwi Saint Tropez

badebukser til mænd i høj kvalitet

Kiwi Saint Tropez / 549 / Find badebukserne her

Kiwi laver ikke kun spraglet ekvipering til standturene. Dette klassiske par i mørkeblå vil gøre hvilken som helst herre en stor tjeneste.

Grønne stribede badebukser fra Polo Ralph Lauren

badebukser til mænd i høj kvalitet

Ralph Lauren / 649 / Find badebukserne her

Et par stribede badebukser som dette er endnu en af de der klassikere, man aldrig bliver træt af. Det er lige før, at de kan gå i arv. Jeg husker tydeligt min far tilbage i 90erne i sine stribede badebukser i en nedtonet pangfarve. At det så ovenikøbet er Ralph, der står bag badebuksen, støtter jo bare endnu mere op om det faktum, at det ville være et klogt valg til sommerens vandbassinsudflugter.

Røde badebukser fra Naipapijri

badebukser til mænd i høj kvalitet

Naipapijri / 639 / Find badebukserne her

Jeg troede egentligt aldrig, at dagen ville komme, men Naipapijri har sneget sig med på listen over sommerekvipering til mænd. Naipapijri er som bekendt solidt plantet i det forreste felt, når det kommer til vinterpåklædning. Man får næsten det indtryk, at der er også er plusgrader i Norge af og til. Badebukserne er i øvrigt ganske nydelige, og ville klæde hvilken som helst Mitch Buchannon-klon.

Sorte badebukser fra Diesel

badebukser til mænd i høj kvalitet

Diesel / 749 / Find badebukserne her

Egentligt burde det være forbudt at gå i sorte badebukser. Badebukser bør være farverige og afspejle sol, sommer og glade dage. Om vinteren ser vi ikke andet end sorte vinterjakker, bukser, handsker osv. Alligevel synes jeg, at et sort par som dette skulle have en chance. I øvrigt mindes jeg ikke, at have set badebukser fra Diesel før, men det kan godt være, at det blot er mig, der ikke følger med.

Oliven badebukser fra Polo Ralph Lauren

badebukser til mænd i høj kvalitet

Ralph Lauren / 549 / Find badebukserne her

Sidste par badebukser fra Ralph Lauren i denne artikel er dette nydelige eksemplar i eksklusiv oliven med en lille gul hest. Farven er egentligt ret utraditionel, idet man nemt kommer til at se nøgen ud, hvis ens hudfarve minder bare lidt om badebuksernes farveskala. Personligt kune jeg dog sagtens kaste mig ud i sådan et par. Hvem vil ikke se gerne se 100% brun ud?

Lyseblå badebukser fra Oiler & Boiler

badebukser til mænd i høj kvalitet

Oiler & Boiler / 549 / Find badebukserne her

Vi slutter af, hvor vi startede. Nemlig i 80erne. Det er et af artiklens billigere par til den nette sum af blot 349 danske kroner. Farven er dejlig frisk, og efter denne lange smøre er der ikke andet at sige end god ferie og hav en dejlig tur til stranden.

LÆS NU:

12 badeshorts som kvinder vil se dig i