Hvis du står og mangler gaveidéer til mors dag, er der rig inspiration at hente i denne artikel. Jeg har nemlig fundet 7 ideelle gaveidéer til mors dag, således du slipper for at stå i sidste øjeblik og febrilsk købe en overpriced blomsterbuket, fordi du ikke har taget dig tiden til at udpege en gave, der afspejler et eller andet seriøst niveau af originalitet. I øvrigt er datoen for mors dag d. 11 maj, så den dato skal du lige skrive bag øret.

Jeg har selv måtte erfare, hvilken uheldig situation man stiller sig selv i, når man glemmer mors dag. Min egen mor bliver nemlig rimeligt utilfreds, når mors dag er omme, og der stadig ikke er dukket nogen gave op på den ene eller anden måde. Når man dummer sig på den måde, kan man godt forvente, at der er lukket for det varme vand de følgende par måneder. Som en hund der bliver skældt ud for at have besørget indenfor, har jeg efterhånden lært altid at have en gave parat til mors dag.

7 Gaveidéer Til Mors Dag

Vi mænd bør i øvrigt hjælpe hinanden til at huske og samtidig dele gaveidéer til mors dag. Langt hen ad vejen mener jeg, at en buket blomster er ved at være lige så ordinært som at købe en æske chokolade fra Anthon Berg til sin bedstemor. Det er på tide at vise lidt originalitet overfor vores kære mødre. Jeg har fundet 7 gaveidéer til mors dag, som ikke er trivielle og uoriginale. Fælles for gaveidéerne til mors dag er, at der tages udgangspunkt i et kærligt forhold til sin mor. Del i øvrigt gerne jeres gaveidéer til i kommentarsporet.  

1. Danielle Steels samlede værker på DVD

Gaveidéer Til Mors Dag

DVD-kollektion kan findes her

Jeg tror, der er mange, der kan nikke genkendende til dengang, man boede hjemme, hvor mor havde optaget fjernsynsstuen, fordi der var følelsesporno på Hallmark-kanalen. Det er et ubestrideligt faktum, at kvinder elsker fiktion og kærlighedshistorier, som aldrig har set lyset i den virkelige verden. Denne gaveidé til mors dag er på mange måder også en gave til din far, da dvd-kollektion bestående af 19 skiver med stor sandsynlighed vil fastholde din mor foran skærmen den næste uge.

2. En bedste ven til badekarret

gaveidéer til mors dag 2014

Din mors nye ven til badekarret kan findes her

Hvem har en mor, der ikke elsker at soppe i badekarret med et glas rødvin og en bog (formentligt skrevet af Danielle Steel)? Til dette spørgsmål kan jeg i hvert fald række en hånd i vejret, og derfor synes jeg da også, at dette er en fremragende gaveidé, hvor der er plads til både bogen og et glas vin, der ikke kan tippe i vandet. Personligt ville jeg udskifte sæben i venstre med nogle snacks af en art. Dette lille kreative produkt kan i øvrigt justeres i forhold til bredden, således du ikke skal bekymre dig om badekarret er for smalt eller bredt.

3. Bedste DAB radio på markedet

gaveidéer til mors dag 2014

DAB radioen er fundet her

Hvis du ikke har tænkt dig at købe mere end én gave til mors dag, kan du også overveje at give hende en af de bedste dab radioer på markedet. Nemlig denne sorte Ruark Audio R1 DAB radio, som leverer fantastisk lyd samtidig med, at den er nem at betjene. Særligt brugervenligheden ved jeg er meget vigtig, når det kommer til kombinationen af ældre mennesker og elektronik. Mødre er sjældent nogen Steve Wozniak, når det kommer til det der kompuuter og edb. En DAB radio er et perfekt valg, hvis man bare gerne vil have noget baggrundsstøj og ikke insisterer på at lytte til sine egne playlister. Den er i øvrigt også perfekt til badeværelset, når badekarret tages i brug.

4. En Dejlig Badekåbe

gaveidéer til mors dag 2014

Badekåben kan findes her

Når rødvinsglasset er tomt og kapitlet i Danielle Steel-bogen er læst, fortjener din mor at have en dejlig badekåbe hængende ved siden af badekarret. Denne specifikke badekåbe er fra Tom Tailor, og kvaliteten er frotte, hvilket er perfekt. Hvis du ikke har tænkt dig at ofre mere end 400 kr på din mor, er sådan en badekåbe en af de bedre gaveidéer til mors dag, da hun får høj kvalitet til en lav pris. Når man kigger på badekåber i høj kvalitet sniger de sig ofte op på den gode side af 1000 kroner. I øvrigt fås denne badekåbe i flere forskellige farver, men denne pink farve er jeg sikker på ville være bedste  og mest feminine valg.

5. Hjerteformet kasserolle fra Le Creusette

gaveidéer til mors dag 2014

Den hjerteformede kasserolle kan findes her

Der er ingen tvivl om, at din mor er en kvindelig Gordon Ramsey i køkkenet, og sådan en køkkenchef fortjener de bedste redskaber at arbejde med. Jeg er rimelig sikker på, at denne hjerteformede kasserolle er den gave, som vil give dig flest plusser på pointkontoen. Le Creuset laver nogle af de bedste produkter, når det kommer til madlavningen, og hvilken kærlig måde at fortælle din mor at du holder af hende. Derfor kan også du roligt forvente, at maden ikke brænder på, når mor laver din yndlingsret.

6. En rigtig god flaske gin

Kvinder elsker gin, og derfor mener jeg ikke, at det ville være nogen dum gaveidé at købe en rigtig god flaske gin. Hendrick’s laver noget af det bedste gin, og således sørger du for, at din mors Dry Martini aldrig har smagt bedre. Jeg elsker i øvrigt flaskens design.

7. Invitér din mor ud og spise

Det hele behøver ikke gå op i materialisme. Du behøver ej heller sige det med blomster. Sig det i stedet med dejlig mad og vin på en god restaurant. Bestil bord i god tid og sørg for din mor får det bedste af det bedste. Hvis du befinder dig i Danmark, bliver det nok svært at finde en restaurant, der kan konkurrere med denne på billedet, men husk på at det er tanken der tæller. Behøver jeg sige Jensen’s Bøfhus er et no-go?

Det var altså 7 gaveidéer til mors dag. Forhåbentligt var der lidt inspiration at hente, og måske har du allerede besluttet dig for, hvad din mor skal have.

LÆS NU:

10 fede gadgets til hjemmet

FØLGER DU VORES YOUTUBE VLOG?

Vi rejser rundt i hele verden og fyrer den af.

Du er velkommen til at subscribe på YouTube. Her er en smagsprøve!