Mode & StilTøj

26 ret fede forårsjakker til dig

Forårsjakke til mænd – 26 klassiske modeller

Igår kunne du læse om træningstøj til mænd i anledning af foråret, der står for spring. Foråret kan nemlig være rigtigt dejligt i Danmark, men sandsynligheden for at du kan tøffe rundt i t-shirt og tynde bukser er ret lille. I hvert fald når det gælder alle tre måneder. Du vil få brug for overtøj og måske er du på udkig allerede nu?

Undertegnede har været på udkig efter en forårsjakke til mænd og resultatet blev 26 forskellige klassiske modeller, man ikke kan strikke en negativ sætning sammen om. Du finder dem alle i denne artikel.

forårsjakker til herrer

Der er masser af lækkerbidskener på menuen. Her er otte af dem!

Fælles for jakkerne er, at de ikke er alt for varme. Dog er nogle af dem en tand varmere end andre. Fra toppen og ned bliver forårsjakkerne lettere og lettere. Som du nok er bekendt med, kan det danske forår være ganske køligt, hvorfor det er godt at være i stand til at kunne klæde sig på efter forholdene.

Den gode nyhed ved at købe en forårsjakke til mænd, er, at du kan finde rigtigt mange fede modeller, der ikke koster det store. Derfor er prislejet på majoriteten af forårsjakkerne her i artiklen ganske overkommeligt, men som altid her på Stayclassy.dk finder du også et par eksklusive i den helt dyre ende.

Eksklusiv Christopher Ræburn forårsjakke

Christopher Ræburn / 6195 / Gå til shop

Christopher Ræburn har på rekordtid skabt sig et stærkt brand som international modedesigner på øverste niveau. Christopher er ikke mere end 34 år gammel, hvilket gør historien endnu mere imponernede.

Til gengæld er der ikke noget at sige til, at Christopher Ræburn er blevet så populær. Han laver nemlig nogle ganske unikke produkter, som altid spiller på de kreative og banebrydende tangenter.

Det får du også lov at betale for. Her skal du af med mere end 6k for at blive den lykkelige ejer af denne jakke, som forener sort med et gråt månelandskab.

I love it.

Fed og unik Soulland forårsjakke

Soulland / 2195 / Gå til shop

Danske Soulland er et mærke, som jeg personligt ikke har beskæftiget mig det store med. Og det er tilsyneladende en fejl, for deres designere forstår sig i høj grad på lave herremode, der skiller sig ud. Og på den gode måde.

Hvad synes du eksempelvis om sådan en jakke her? Ingen tvivl om at den er vild og spraglet, men det er altså nogle sindssygt lækre farvekombinationer for ikke at tale om mønstret.

Elegant og stilren læderjakke i grå

WE ARE CPH / 1495 / Gå til shop

Hvor er det egentligt dejligt at se, at der er kommet så mange danske modehuse på verdenskortet. Det er efterhånden ret nemt at nævne de første ti supermærker med ét.

WE ARE CPH er et af dem, jeg ville nævne, selvom modehuset ikke har mere end fire år på bagen.

Hvordan kan det lade sig gøre for så mange danske virksomheder? Forklaringen er enkel. Danskerne har nemlig så godt styr på den skandinaviske mode, som hele verden elsker.

Ovenstående jakke er i øvrigt en glimrende illustration heraf. Det er faktisk en af mine personlige favoritter her i samlingen.

Khaki Wearecph forårsjakke

WE ARE CPH / 899 / Gå til shop

Eller hvad med denne her? Det er såmænd også WE ARE CPH, der har snedkereret den. Læg mærke til farven. Det ser ret lækkert ud, ikke?

Matgrå Armani forårsjakke

Armani Jeans / 2545 / Gå til shop

Grå er i øjeblikket min helt store yndlingsfarve. Derfor var det også en naturlighed at tilføje denne matgrå lækkerbisken til samlingen.

Det er stilren minimalisme, når det er bedst. Der er ikke noget at rafle om.

Meleret grå forårsjakke

Legends / 999 / Gå til shop

Jeg er ikke bekendt med modehuset, Legends. Til gengæld er jeg bekendt med dette tiltalende designs. Det er nemlig set før af den simple grund, det er et klassisk bomberjakkedesign.

Og i meleret grå? Det er svært at være negativ.

Smuk stilren forårsjakke i kongeblå

Legends / 999 / Gå til shop

I nøjagtigt samme design har Legends også været så venlige at lave en kongeblå version. Og det ser jo sådan set ganske pænt ud.

Navyblå J. Lindeberg forårsjakke

J. Lindeberg / 899 / Gå til shop

Du kender J. Lindeberg. Du ved, hvad det svenske modehus står for. Og designet? Det er jo bare skide lækkert.

Blå quiltet forårsjakke

Hackett / 3595 / Gå til shop

Jeg har ævlet og kævlet om quiltede jakker lige siden, jeg startede bloggen. Og det er i sig selv en god indikation på, at det er tidløst og evigt relevant.

Ofte findes den quiltede jakke i mørkeblå, hvorfor jeg for forandringens skyld har valgt en klassisk blå model fra Hackett. Lækkert, much?

Sort forårsjakke med diskret camouflageprint

Gloverall / 2295 / Gå til shop

Jeg har aldrig været tosset med camouflageprint. Det er forbeholdt militæret. Slut.

Når det så er sagt, ser det ret godt ud, når camouflageprintet er tonet helt ned. Denne forårsjakke fremstår nemlig mere eller mindre sort, hvor camouflagen kun lige akkurat noteres.

Det kan jeg sgu godt lide.

Beige forårsjakke fra Wrung

Wrung / 849 / Gå til shop

Der er ingen tvivl om, at denne beige jakke er pænt meget præget af hipsterstilen, men det gør ikke noget, hvis bare du undlader hinkestensbriller uden styrke, mustache og tophue.

Personligt ville jeg vælge et par matchende beige chinos, en hvid t-shirt og og hvide sneakers. Ja, I know, meget enkelt og stilrent, men det er altså skandinavisk mode i sin reneste form.

Billig forårsjakke i oliven

Tom Tailor / 469 / Gå til shop

Tom Tailor er altid garant for en solid forårsjakke, der er til at betale. Og hvorfor ikke vælge en let jakke i olivengrøn, som vel nok er den mest eksklusive farve, jeg kan komme i tanke om.

Den hvide lynlås er i øvrigt en fremragende kontrast.

Lun overgangsjakke til det kølige forår

forårsjakke til mænd klassiske modeller

Knowledge Cotton Apparel / 1495 / Gå til shop

Det er svært at stå for quiltede jakker. Af samme grund kom jeg også til at tage tre af slagsen med på listen over forårsjakker til mænd. Tilgiv mig, men du kan bare scroll ned, hvis du ikke er tilhænger.

Normalt er det Ralph Lauren man associerer med quiltede jakker, men de seneste par år er der skudt et væld af forskellige modehuse op med samme menukort. Her er det Knowledge Cotton Apparal, der har kastet sig ud i et quiltet eksperiment med et nydeligt slutresultat. Både design og kvalitet læner sig op ad Ralph Lauren, men prisen er en del lavere. Sådan en jakke er perfekt til det kølige forår på 8-14 graders varme.

Blå quiltet forårsjakke med brystlommer

forårsjakke til mænd klassiske modeller

Shine Original / 499 / Gå til shop

I den billigere end finder du såmænd endnu en quiltet forårsjakke. Denne sag er fra Shine Original, som rent faktisk er et dansk modehus. Således kan vi godt stole på, at kvalitetsniveauet er ganske pænt trods den lave pris på en lille femhundredelap.

Mørkeblå quiltet forårsjakke

forårsjakke til mænd klassiske modeller

Urban Classic / 399 / Gå til shop

Den tredje og sidste quiltede jakke er også blå. Ja, der er ingen grund til at klandre mig for at være fantasifuld lige når det kommer til farven, men der er et eller andet ved en quiltet jakke i blå. Det er bare den bedste farve.

Hvis du vil kaste dig ud i en anden farve, kan jeg anbefale oliven. Det er eksklusivt og nydeligt. Denne quiltede jakke fra Urban Classic egner sig bedre til det lune forår, da den er lettere end eksempelvis førstnævnte.

Oliven forårsfrakke med hætte

forårsjakke til mænd klassiske modeller

Hilfiger Denim / 1495 / Gå til shop

Væk fra den quiltede og hen til frakkesektionen. Har kan du se hvor eksklusivt en oliven farve tager sig ud. Selvom vi har at gøre med en frakke er den alligevel dejlig let med en hætte, der ofte kommer til sin ret af praktiske årsager. Det er svært at være negativ i forhold til denne efterårsfrakke fra Hilfiger Denim. Skal vi ikke bare blive enige om, at den er pæn?

Let mørkegrøn jakke med hætte

forårsjakke til mænd klassiske modeller

Piers One / 399 / Gå til shop

Piers One har jeg ad flere omgange talt varmt om, idet de laver seriøst billige produkter i en seriøst overraskende kvalitet. Grunden til det kan lade sig gøre, er, at de producerer enorme mængder tøj og derved kan gøre det billigere end konkurrenterne. Derudover har de samtidig øje for godt design, hvilket denne stilrene jakke i mørkegrøn illustrerer.

Lysebrun forårsfrakke med hætte

forårsjakke til mænd klassiske modeller

Only & Sons / 749 / Gå til shop

Det hele skal ikke gå op i mørke farver, for foråret er trods alt kendetegnet ved de lyse farver og blå himmel. Hvad med en lysebryn forårsfrakke? Den er elegant og klassisk, men alligevel casual på hverdagsplanet.

Rå sort læderjakke med lynlåse

forårsjakke til mænd klassiske modeller

Filippa K / 6995 / Gå til shop

Foråret er højsæson for at gå i læderjakke. Det er ikke for koldt og ikke for varmt. Hvis du går med overvejelser om at købe en alvorligt lækker læderjakke, har Filippa K været ude og slagte et par køer kun for din skyld. Det koster naturligvis også, men se engang en lækkerbidsken!

Let marineblå forårsjakke

forårsjakke til mænd klassiske modeller

Pepe Jeans London / 899 / Gå til shop

Vi bevæger os længere ned, alt imens forårstemperaturen stiger. Nu er der nemlig hverken hætte eller ekstra forring. Vi har med de lette forårsjakker at gøre. Hvad siger du til denne marineblå forårsjakke fra Pepe Jeans London? Den er enkel, pæn og eksklusiv.

Kort grå jakke til foråret

forårsjakke til mænd klassiske modeller

River Island / 499 / Gå til shop

Med et design næsten magen til finder du den også i grå. Denne gang er det River Island, der står i nakken af jakken. Det betyder, at prisen er lidt lavere, men med en konkurrencedygtig kvalitet.

Sort let jakke med brun krave

forårsjakke til mænd klassiske modeller

 Just Cavalli / 4595 / Gå til shop

Har den enarmede tyveknægt været god ved dig på Oslobåden? I så fald kan du måske flotte dig med en let forårsjakke fra den dyre ende af prisskalaen? Just Cavalli laver gerne superspraglet tøj til herregarderoben, men det lader mere og mere til, at de er gået med på den afbalancerede bølge, hvor sprødt moderne design og überkvalitet er fundamentet. Forårsjakkens brune og sorte farvespil harmonerer i øvrigt fornøjeligt.

Mørkeblå forårsjakke med høj krave

forårsjakke til mænd klassiske modeller

Lyle & Scott / 999 / Gå til shop

Tilbage i de blå farvekoder finder vi en klassisk pæn forårsjakke til mænd fra Lyle & Scott. Den har alle de rigtige ingredienser, en klassisk lækker forårsjakke kræver.

Stilren forårsjakke fra Calvin Klein

forårsjakke til mænd klassiske modeller

Calvin Klein / 1295 / Gå til shop

Sidste forårsjakke i blå er fra Calvin Klein. Hvis du leder efter en helt igennem stilren og let jakke, skulle det ikke være nødvendigt at kigge længere. Du har den mørkeblå farve og en sort lynlås, der falder i baggrunden. Sådan!

Klassisk sort jakke fra Levi’s

forårsjakke til mænd klassiske modeller

Levi’s / 899 / Gå til shop

Hvis du bedre kan lide forårsjakker i sort, finder du som rosinen i pølseenden to udgaver fra henholdsvis Levi’s og Diesel. Ovenstående model er fra Levi’s og kan karakteriseres som en ganske klassisk og let jakke. Designet taler sig eget tydelige sprog og sort går jo aldrig af mode.

Klassisk sort og enkel jakke

forårsjakke til mænd klassiske modeller

Diesel / 1495 / Gå til shop

Næsten magen til, men i en lidt mere moderne udgave, har vi denne forårsjakke fra Diesel. Der er tilføjet to sidelommer med et par lynlåse, som er til at få øje på, men ellers er designet ganske neutralt. Skulle undertegnede vælge mellem førnævnte fra Levi’s og denne Dieseljakke, ville valget falde på førstnævnte.

LÆS NU:

9 geniale forårsjakker til den stilede herre

Joen Rude Falsner

Joen Rude Falsner

Monsieur Le Boss
Hej. Det er mig, der er ham der, der er ham, der startede Stayclassy.dk for et par år siden. Kan du li', hva' jeg skriver? Send gerne en virtuel krammer.

2 kommentarer

Leave a Response