Livsstil

Forlænget weekend i udlandet? Her er din pakkeliste

Forlænget weekend i udlandet? Her er din pakkeliste

Jeg har fået en del henvendelser fra læsere, om ikke der kan laves en lille guide til, hvad der skal pakkes ned i kufferten, når den står på forlænget weekend i udlandet. Det kan være en sviptur til byer som London, Paris og Berlin. Som regel er en forlænget weekend i udlandet associeret med storbyferie, hvilket jeg har taget udgangspunkt i. Det er naturligvis ikke umuligt at tage på en forlænget weekend til en palmestrand og drikke cocktails med farverige miniparaplyer, meeen det er nu mere undtagelsen end reglen.

Denne pakkeliste er vejledende. Derfor kan det måske være nødvendigt at lave justeringer alt efter sæsonen. Skal du til Madrid midt i juni, får du nok ikke brug for trøjer ej heller lange bukser, om end det sikkert er påkrævet på diverse natklubber. Anyway, du fanger pointen.

Hvilken kuffert skal jeg pakke mine ting i?

Inden vi pakker weekendgarderoben ned, skal vi først finde ud af, hvilken kuffert der skal agere transportmiddel. I og med transportering til storbyer som regel er med billige flyselskaber som EasyJet og RyanAir, bør det i høj grad undgås at vælge den store kuffert, du plejer at bruge til transatlantiske ferier og lignende. Det er både dyrt og tidskrævende at medbringe sådan en kuffert. Du skal være i lufthavnen tidligt og efter landing, kan du lægge minimum 20-30 minutter til (og det er selvfølgelig begge veje).

Derfor skal du selvfølgelig bruge en smart weekendtaske, som du kan have med ombord på flyet. Den skal stemme overens med diverse mål, som flyselskaberne kræver. Heldigvis er de fleste rejse- og weekendtasker i overensstemmelse med dem.

Det er vigtigt at notere, at mange flyselskaber i dag kun tillader 7 kg i kabinekufferten, hvor det tidligere var 10. Det kan godt gøre det problematisk at få det hele med. Særligt hvis du har planer om at shoppe lidt tøj og lignende, kan det blive en udfordring. Dog er min klare erfaring, at restriktionen på 7 kg meget sjældent håndhæves, så længe kufferten/tasken ikke er for stor. Det er en kalkuleret risiko, jeg plejer at tage.

Hurtigt tip: hvis du har shoppet så meget, at det knap nok kan være i din kuffert, er der en smart måde at slippe ombord på flyveren uden meromkostning. Det du gør, er at købe en parfume, en plade chokolade eller lignende i lufthavnen, som du smider ned i den sædvanlige duty-free pose. Her kan du nemlig både gemme dine nye sko og trøje, hvis ikke mere.

Stilfuld sort weekendtaske til billige penge

forlænget weekend i udlandet - pakkeliste

Ted Baker / 999 / Find weekendtasken her

Et godt eksempel på en fin weekendtaske, ser sådan her ud. Stilren, stilfuld og elegant på én og samme tid. Med en længde, vidde og højde på hhv. 49, 23 og 27 cm er der rigeligt med plads til weekendgarderoben. Såfremt du bare folder dit tøj pænt sammen, skulle du ikke have nogen problemer med at få plads til den anbefalede pakkeliste. Pakkelisten tager i øvrigt udgangspunkt i, at en forlænget weekend strækker sig fra onsdag til søndag eller torsdag til mandag. Altså cirka fire dage.

Hvis du ikke er enig i, at 999 kroner er billige penge for sådan en weekendtaske, kan jeg afsløre, at Ted Baker er kendt for solide produkter og i øvrigt betegnes som et premium tøjmærke. Normalt står denne slags weekendtasker snildt i 2000 dadler.

Hvad skal du rejse i?

Som følge af den begrænsede plads og ikke mindst vægt, handler det om at rejse i så meget tøj som muligt. Flyselskaberne har nemlig ikke, i hvert fald ikke endnu, sat en begrænsning for hvor meget tøj, man må have på ombord. Derfor er det både jakke, trøje, lange bukser og de tungeste sko, hvis altså du har mere end ét par med, som du skal rejse i.

Pæn blå regnjakke med hætte

forlænget weekend i udlandet - pakkeliste

Hunter / 1695 / Find regnjakken her

På storbyrejser plejer skridttælleren gerne at få smæk for skillingen. Der bliver gerne gået 15-20 kilometer om dagen fordelt på shopping, seværdigheder og i den forbindelse ufrivillige detours. På den baggrund er det klogt at have praktisk tøj med, da det europæiske klima i storbyer har for vane at kaste om sig med dråber. Har du ikke allerede en let regnjakke, kunne du passende vælge en eksklusiv model som denne fra Hunter, som er bedst kendt for sine stilfulde gummistøvler.

Elegant rød striktrøje med lynlås

forlænget weekend i udlandet - pakkeliste

Selected Homme / 399 / Find striktrøjen her

Det altid rart at have en trøje med sig. Du ved aldrig, om den ellers storartede vejrudsigt smadres af tunge skyer og blæsevejr. Ligeledes er det heller ikke usædvanligt at indlogere sig på et hotel, hvor klimanlægget insisterer på at holde værelset iskoldt, fordi det er varmt udenfor. Det har jeg i hvert fald oplevet et par gange. Selv flyvemaskinen kan være en kold fornøjelse.

Kort sagt skal du have en trøje med dig. Denne røde striktrøje til billige penge illustrerer udmærket, hvordan sådan en trøje kan se ud.

Hvid Hugo Boss t-shirt med palme

forlænget weekend i udlandet - pakkeliste

Hugo Boss / 519 / Find t-shirten her

Det er altid en god idé at rejse i behageligt tøj, men det behøver ikke være joggingbukser og hættetrøje. Inden under din røde striktrøje kunne du nøjes med en cool t-shirt som denne palmesag fra Hugo Boss. Jeg har selv en t-shirt magen til fra Hugo Boss dog med et andet print, hvorfor jeg kan fortælle, at stoffet er afsindigt blødt.

Lækre mørkeblå slim fit jeans

forlænget weekend i udlandet - pakkeliste

Just Cavalli / 1595 / Find jeans her

Et par solide jeans er altid en sikker vinder. De passer til alt og er definitionen på benklæder i et cool casual outfit. Står du i forvejen og leder efter et par topklassejeans, bør du vælge denne model fra italienske Just Cavalli.

Minimalistiske grå sneakers

forlænget weekend i udlandet - pakkeliste

Tiger of Sweden / 1395 / Find sneakers her

Jeg har en fetich for sko, hvorfor jeg ikke plejer at leve op til denne del af mit eget forslag til en pakkeliste. Der er gerne to-tre par med, men det er også mokkasiner, som ikke fylder eller vejer det store. Alligevel er det en god idé at nøjes med et enkelt par sko, som kan bruges til lange gåture, men også indgå i et smart casual outfit. Et godt bud på sådan et par kunne se sådan her ud. Jeg har flere gange udtrykket min begejstring for minimalistiske sneakers og ejer derfor også et par stykker.

Hvad skal du have på i byen?

Enhver forlænget weekend til udlandet indebærer selvfølgelig en tur i byen, hvor der skal danses moderne. Derfor skal din forlængede weekendgarderobe være i stand til at klæde dig på i en grad, hvor kvinderne, efter at have fået øje på dig, vender sig så hurtigt om, at de laver en piruette.

Fed meleret blazer i lyseblå

forlænget weekend i udlandet - pakkeliste

JOOP! / 2395 / Find blazeren her

Den vigtigste del af byturskostumet er blazeren. Til det formål går du aldrig galt i byen – no pun intended – med sådan en lyseblå blazer, signeret af eksklusive JOOP! Blazerens design er casual og den melerede feature gør blazeren uformel. Kort sagt en ganske perfekt blazer, som formentligt vil blive din go to blazer, når du skal i byen helt generelt.

Elegant mørkeblå Ralph Lauren skjorte

forlænget weekend i udlandet - pakkeliste

Polo Ralph Lauren / 799 / Find striktrøjen her

På en forlænget weekend er det et must at have en pæn skjorte med. Og den behøver ikke være hvid. For forandringens skyld kan du passende vælge en blå skjorte, som i forhold til mit bud på et pænt bytursoutfit passer glimrende ind i smøren.

Klassiske blå chinos

forlænget weekend i udlandet - pakkeliste

Tommy Hilfiger / 999 / Find chinos her

Selvom der er meget blå i lige netop dette outfit, skal du ikke være bange for at blive forvekslet med en smølf. Blå er nemlig det nye sort. I forhold til bukserne, er det generelt godt at have et par chinos med på en forlænget weekend. Har du både jeans og chinos med på turen, er der mange flere muligheder for at sammensætte interessante outfits.

Hvad skal jeg pakke af accessories etc?

Vi er igennem den tunge del af weekendgarderoben og mangler derfor kun et par accessories i form af undertøj og praktiske pakkenelliker. Næsten lige så vigtigt som passet er det nemlig at huske undertøj. Men hvor meget skal man have med?

Tre par sorte sokker og gerne Hugo Boss

forlænget weekend i udlandet - pakkeliste

Hugo Boss / 149 / Find sokkerne her

Det er jo sådan set simpelt nok. Er du en herre, der opretholder almindelig god hygiejne, skifter du undertøj hver dag. Det betyder, at du hopper i et par nye sokker hver morgen. Disse sokker skal naturligvis være sorte.

Står du tilfældigvis og mangler en håndfuld sorte sokker, laver Hugo Boss nogle fornemme af slagsen. I modsætning til de fleste billige sokker, er disse Hugo Boss sokker lavet af kombineret bomuld, elasthan og polyester, hvilket gør dem bløde at have på, samtidig med at de absorberer og transporterer sved effektivt.

Tre par sorte boksershorts

forlænget weekend i udlandet - pakkeliste

Calvin Klein / 359 / Find dem her

Det er ikke er verdens undergang at have det samme par sokker om fødderne to dage i streg, men underbukserne skal altså skiftes hver dag. Gør derfor plads til minimum tre par underdrenge, som gerne må være sorte.

På afrejsedagen har du selvfølgelig også et par sorte sokker og boksershorts på, hvorfor du i alt skal have fire par sokker og fire par boksershorts med.

Meleret grå Hugo Boss t-shirt

forlænget weekend i udlandet - pakkeliste

Hugo Boss / 599 / Find striktrøjen her

Jeg plejer altid at have en eller to t-shirts ekstra med mig, selvom en t-shirt og skjorte sagtens kan klare sig to dage hver. Det er bare rarere at kunne tage en ny t-shirt på, hvis man har trasket hele Paris rundt i 26 grader og dermed tømt svedkanalerne. En t-shirt hverken fylder eller vejer jo heller ikke noget, hvorfor det ikke er nogen stor risiko at tage en t-shirt for meget med.

Som sidenotits vil jeg lige have lov at udtrykke min kærlighed til denne ellers almindelige og pæne t-shirt. Det skyldes selvfølgelig den melerede grå og ærmerne, der er foldet en enkelt gang op.

Praktisk lille sort toilettaske i læder

forlænget weekend i udlandet - pakkeliste

Scotch & Soda / 699 / Find toilettasken her

Hvis du ikke allerede har en toilettaske, er det om at få købt en. Jeg har set mænd, der pakker tandbørste og parfume ned i en frysepose. Det er utilstedeligt og tenderende uanstændigt. En toilettaske holder nærmest forevigt. Derfor er der heller ikke nogen undskyldninger for ikke at eje en.

På en forlænget weekendrejse til udlandet bør herren være sparsommelig i forhold til, hvor meget der fyldes i den. I og med du skal have toilettasken med igennem sikkerhedskontrollen i lufthavnen, kan du ikke have flasker, shampoo og lignende med, hvis de indeholder over 100 ml.

Jeg begrænser som regel indholdet i min toilettaske til en Chanel Allure 100 ml parfume, en Chanel Allure deodorant på 100 ml, Zendium tandpasta og en opladet elektrisk tandbørste. Shampoo, balsam og den slags plejer der gerne at være på hotellet. Barbergrej bør heller ikke være nødvendigt at slæbe med, hvis bare du klarer det inden afrejse.

_______

Har du flueben ved alle punkter på denne pakkeliste, kan du med ro i sindet nyde en håndfuld dage væk fra Danmark. For god ordens skyld har jeg opsummeret pakkelisten, så du ikke skal scrolle op og ned, mens du pakker din weekendtaske.

Opsummering af pakkeliste til forlænget weekend i udlandet:

  • Weekendtaske (omkring 50 længde x 25 vidde x 30 høje cm)
  • Let regnjakke
  • Trøje som kan holde dig varm
  • Cool t-shirt
  • Solide jeans
  • Stilrene sneakers (eller sko der kan bruges til både et afslappet og smart outfit)
  • Smart casual blazer
  • Pæn skjorte
  • Klassiske chinos
  • 4 x sorte sokker
  • 4 x boksershorts
  • 1 eller 2 ekstra t-shirts
  • Toilettaske m. 1 x parfume, 1 x deo, tandpasta og tandbørste.
  • NB: Husk væsker maks. må være 100 ml

LÆS NU:

49 eksotiske rejsemål du aldrig glemmer

FØLGER DU VORES YOUTUBE VLOG?

Vi rejser rundt i hele verden og fyrer den af.

Du er velkommen til at subscribe på YouTube. Her er en smagsprøve!

Joen Rude Falsner

Joen Rude Falsner

Monsieur Le Boss
Hej. Det er mig, der er ham der, der er ham, der startede Stayclassy.dk for et par år siden. Kan du li', hva' jeg skriver? Send gerne en virtuel krammer.