LivsstilRejser

33 oplevelsesgaver ham og hende bør give sig selv

Oplevelsesgaver til ham og hende

At rejse er at leve skrev den gode H.C. Andersen for et efterhånden godt stykke tid siden. Det har han stadig ret i, men du behøver ikke rejse for at leve. Du kan nøjes med at prøve en masse forskellige ting. Det er det, vi kalder oplevelser, men hvornår er en oplevelse egentligt en oplevelse?

Det kan være en oplevelse at handle i Irma, men det er sjældent tilfældet. Der skal altså et eller andet specielt til, før at noget bliver til en oplevelse. Definitionen på en oplevelse lyder således:

a particular instance of personally encountering or undergoing something

En stor oplevelse er noget særligt, som man ofte oplever for første gang. Første gang man så en landskamp i Parken. Første gang man fik et barn. Første gang man fik et 13-tal (ja, jeg er af den gamle skole og jeg fik i øvrigt aldrig et 13-tal). Den første bil man købte. Sit første kys. Der er ret mange eksempler på store oplevelser og fælles for dem er, at de gør et stort indtryk på en.

Det er også en af grundene til, at barndommen virker meget længere. Når man er lille, danner man nemlig så mange nye indtryk hele tiden, fordi man prøver en masse ting for første gang. Det betyder, at jo ældre man bliver, jo mindre oplever man. Det er ikke længere usædvanligt at tage på sommerferie til Mallorca. Det er ikke nogen speciel oplevelse at tage på skiferie, for du har jo prøvet det femten gange før. Som voksen skal der generelt en hel del til, for at noget bliver en oplevelse. Derfor bør vi gøre lidt mere ud af at give hinanden nogle spændende oplevelsesgaver. Oplevelsesgaver der netop er i stand til at sætte et spor i hukommelsen.

Jeg har gjort en hel del ud af at finde en masse oplevelsesgaver til både ham og hende, der gerne skulle være i stand til at gøre et varigt indtryk. Det er blevet til 33 oplevelsesgaver, som jeg i øvrigt kan stå inde for.

Selvom materielle goder altid er dejlige, er oplevelsesgaver som regel af langt større værdi. Derfor er det også fornuftigt at forære en oplevelse, hvad end det er til din far, mor, bror, søster, kæreste, bedste, mormor, farfar eller guldfisk.

Sæt igang.

1

Tandemspring – frit fald med 200 km/t
oplevelsesgaver ham og hende

Tandemspring / fra 2200,- / Find oplevelsen her

For et år siden i Melbourne, hoppede jeg ud fra et fly i 14.000 fods højde. Det var en stor oplevelse, som jeg ikke kommer til at glemme. Det var enormt skræmmende at bogstaveligt talt hoppe ud i noget, jeg altid havde frygtet mere end noget andet. Jeg overlevede heldigvis og er derfor i stand til at anbefale sådan et adrenalinsus.

I Herning kan du i øvrigt prøve Europas højeste tandemspring fra 6 kilometers højde. Det svarer til 18.000 fod. Deroppe er luften ret tynd, skal jeg hilse at sige.

2

Spring i faldskærm solo

oplevelsesgaver ham og hende

Faldskærmsudspring / fra 1995,- / Find oplevelsen her

Hvis du har det ligesom Casper Christensen i Klovn, at det er lidt svanset ikke at hoppe alene, kan du overveje et faldskærmsudspring som alternativ. Det er lige så sikkert som et tandemspring, da faldskærmen trækkes automatisk. Dermed kan du slippe for at have “en stiv pik i ryggen” og føle dig lidt mere mandig. Du har nemlig lige sprunget ud af en flyver helt alene.

3

Bliv pilot for en dag i et lille propelfly
oplevelsesgaver ham og hende

Pilot for en dag / 1695,- / Find oplevelsen her

En af de klassiske store drengedrømme er at blive politimand, brandmand eller pilot. Sidstnævnte er uden tvivl den sværeste drøm at realisere, men hvis du har lige under 1700 kroner, er det muligt at være pilot for en enkelt dag. Faktisk får du lov til at styre flyet selv, hvilket i sig selv er oplevelsen værd.

4

Jodle-seminar

oplevelsesgaver ham og hende

Jodle-seminar / 450,- / Find oplevelsen her

Det lyder ganske grotesk, tænker du helt sikkert. Et jodle-seminar? Hvad fanden er det for noget? Ja, egentligt burde det ikke være svært at svare på, for det er jo selvfølgelig et kursus, hvor du lærer at jodle.

Det er givetvis de færreste, der nogensinde har tænkt tanken, at det da kunne være meget sjovt at lære at jodle. Alligevel kunne jeg ikke forestille mig andet end, at det ville være en aldeles mindeværdig oplevelse. Min personlige erfaring er, at det ofte er de skæve og groteske oplevelser, man husker bedst.

5

Lign en ægte klovn på en Segway

oplevelsesgaver ham og hende

Kør Segway / 350,- / Find oplevelsen her

Jeg ser dem næsten dagligt, hvorfor jeg også har tænkt tanken mange hundrede gange, nemlig at sådan en Segway tour snart må prøves. Lige så kæmpe stor en idiot, man ligner på en Segway, lige så sjovt ser det ud.

Sådan en oplevelsesgave er genial til næsten hvem som helst, men mest som morsom fødselsdagsgave til en kammerat. Det giver med garanti anledning til nogle gode billeder.

6

Mærk suset i en vindtunnel

oplevelsesgaver ham og hende

Bodyflight / fra 445,- / Find oplevelsen her

Jeg fik engang et gavekort til bodyflight ude i vindtunnelen i Høje Taastrup, men det lykkedes mig at smide det væk, så jeg fik til min store ærgrelse aldrig prøvet det. Det skulle nemlig være en ganske mindeværdig oplevelse at opleve sky diving indenfor, for det er vel, hvad det er. Vindtunnelen genererer så stærk vindmodstand, at du kan lade dig flyve op og ned alt efter, hvordan du styrer kroppen.

7

Oplev følelsen af vægtløshed

oplevelsesgaver ham og hende

Vægtløs / 30.000,- / Find oplevelsen her

Der har kun været en enkelt dansker i rummet, hvorfor vi her i Danmark har meget lidt erfaring med følelsen af vægtløshed. I det hele taget er det fantastisk få mennesker, der har haft fornøjelsen af denne oplevelse.

Og hvor må det egentligt være en utrolig oplevelse. Tænk sig at svæve rundt i en vægtløs tilstand, nøjagtigt som var det i rummet, man befandt sig. Der er ingen tvivl om, at det er en af de dyrere oplevelser, men det er der også en grund til. Der skal nemlig en dedikeret flyvemaskine til, for at det kan lade sig gøre.

8

Professionel racerkører for en dag

oplevelsesgaver ham og hende

Racerkører / 2495,- / Find oplevelsen her

Vi kan ikke alle være racerkører, hedde Kevin Magnussen og køre drønhurtigt i svingene. Og det er ærgerligt, for det er jo skide sjovt at køre hurtigt. Endnu mere deprimerende bliver det, når man vågner op til en hverdag, hvor maks. hastighed på motorvejen er 130, og hvor bilerne er tre gange dyrere end resten af verden.

Der er dog et lille plaster på såret at hente i form af muligheden for at være racerkører for en dag. Her får du mulighed for at køre en Scirocco Sport og være co-driver i en Peugeot Spider, som i øvrigt har alvorligt travlt. Det er sådan en, der er skitseret på ovenstående billede.

9

Kør Formel 1 i en simulator

oplevelsesgaver ham og hende

Formel 1 Simulator / fra 299,- / Find oplevelsen her

Et billigt alternativ til en dag som racerkører er en dag i en Formel 1 simulator, hvor du har muligheden for at brænde virtuelt gummi af uden at sætte livet på spil. Selvom det aldrig vil være det samme som at sidde i en rigtig Formel 1 racer, kan du være sikker på at blive underholdt på et meget højt niveau.

10

Testkør en åben Ferrari

oplevelsesgaver ham og hende

Ferrari 360 Spider / fra 849,- / Find oplevelsen her

Der findes ikke en mand som ikke på et eller andet tidspunkt i sit liv, har haft en drøm om at eje en Ferrari. Der skal nok være mange, der hellere ville have et eller andet andet, men hvis vi skal være helt ærlige, kan nej-sigerne nok tælles på én hånd, når det kommer til stykket.

Med en listepris på 3-4 millioner kroner er det for de fleste ganske uoverkommeligt at få fingrene i en åben Ferrari (eller lukket for den sags skyld). Til gengæld kan du få en tur fra 849 kroner. Det er vel billigt nok sluppet?

11

Vær co-pilot i et jagerfly

oplevelsesgaver ham og hende

Flyv en MIG-31-Foxhound / 129.000,- / Find oplevelsen her

Nogen oplevelser er vildere end andre, men jo vildere en oplevelse er, desto dyrere plejer den også at være, medmindre vi er ude i ekstrem camping i Alaska a la Into The Wild-filmen. Den slags oplevelser kan også blive ret dyre med livet som betaling.

Anyway, en af livets ultimative oplevelser må næsten være at flyve i et ægte jagerfly. Overvej at tordne igennem skyerne med adskillige tusinde kilometer i timen og eventuelt lave en masse loop og udsætte kroppen for en besvimende stærk G-kraft.

For de fleste mennesker er det en økonomisk umulighed at skulle betale 129.000 kroner for at få en tur på 20 minutter i et jagerfly, men glæden ville med sikkerhed forfølge dig resten af livet.

12

F-16 simulator uden livet som indsats

oplevelsesgaver ham og hende

F-16 Simulator / fra 599,- / Find oplevelsen her

I stedet for at bruge en god portion af din årsløn på 20 minutters ekstrem underholdning, kan du nøjes med at betale en meget lille procentdel for noget af det samme. Du kan nemlig få fornemmelsen af, hvordan det er at flyve et F-16 jagerfly i en state of the art simulator.

Man skal bestemt ikke undervurdere, hvor realistisk en simulator er. Det er samme simulator, som professionelle jagerpiloter bruger til at vedligeholde deres flyveegenskaber.

13

Verdens vildeste gyngetur

oplevelsesgaver ham og hende

Big Swing / 749,- / Find oplevelsen her

Som barn var det vældigt sjovt at gynge på legepladsen. Trods et som regel lille gyngestativ blev turen ofte underholdende. For voksne er det dog ikke voldsomt spændende at benytte gyngen på legepladsen. Det er sjældent, at vores store bagdel overhovedet kan være der, så hvad gør man, hvis behovet for en gyngetur er enormt?

Man tager selvfølgelig en Big Swing tur, som næsten må være verdens vildeste gyngetur. Det fungerer på den måde, at du svinger igennem et nedlagt skibsværft med udspring fra 40 meters højde, hvoraf 8 meter er frit fald af i alt 34.

Big Swing er et alternativ til bungee jump, som de fleste af os også er bekendt med. Et Big Swing er en anelse mindre vildt, hvorfor det kunne være en fin opvarmning til et bungee jump.

14

Bungy jump – spring ud i det

oplevelsesgaver ham og hende

Bungy Jump / 549 / Find oplevelsen her

Ja, sikke et ordspil, men når du har prøvet en Big Swing gyngetur, kan du ligeså godt få prøvet bungy jump en gang for alle. Sagen er nemlig den, at bungy jump er en ikonisk adrenalinaktivitet, hvor de flestes største frygt simuleres med en som regel lykkelig afslutning i form af en elastik, der griber os.

Det at lade sig falde med tyngdekraftens hastighed, kan efter min mening ikke blive mere nervepirrende eller skræmmende. Jeg har endnu til gode at prøve det, men til en pris på blot 549 kroner er der næsten ingen undskyldninger, vel?

15

En rejse til rummet

oplevelsesgaver ham og hende

Rumrejse / 575.000,- / Find oplevelsen her

Det er ikke lang tid siden, at den første dansker var en tur i rummet, så den rekord er allerede taget, men kunne det ikke være meget fedt at blive nummer to, som kan føre sig frem med at have været en tur i rummet? Turen koster over en halv million kroner, men hvis du havde regnet med, at det var billigt, skal du nok lige tage et generelt reality check.

16

Flyboard – det tætteste du kommer på Iron Man

oplevelsesgaver ham og hende

Flyboard / 999,- / Find oplevelsen her

Jeg prøvede flyboarding i Dubai, og kan derfor uden et sekunds tøven fortælle, at det er noget af det sjoveste, jeg har prøvet i mit liv. Glem jetski, vandski og lignende vandsportsgrene. Flyboarding er tusind gange sjovere. Og det er på trods at, at jeg elsker jetski.

Årsagen til at flyboarding er så mega sjovt, er at du føler du flyver. Du har luft under fødderne og kan ellers danse rundt, lave piruetter og generelt spille smart, mens strandgæster betaget iagttager dig fra bredden.

Det er faktisk ikke særligt svært, men afhængig af dit talent, kan det tage mellem 5 og 20 minutter at få fornemmelsen af, hvordan det skal gøres. Derfor er det en god idé at booke minimum 30 minutter, da det først er rigtigt sjovt, når du magter at balancere, mens du kommer højere og højere op over vandet.

17

Se jorden fra en luftballon

oplevelsesgaver ham og hende

Luftballon / 30.000,- / Find oplevelsen her

Der er et eller andet fortryllende ved luftballoner. Det er nok kombinationen af selve luftballonernes flotte farver og mønstre og så solopgangen med den omfavnende natur. En tur i luftballon times nemlig som regel med solopgangen, fordi solopgangen er, ja, evigt smuk.

I Melbourne hvor jeg boede sidste år, blev jeg ofte vækket af en fortryllende udsigt med snesevis af luftballoner og en smuk solopgang i baggrunden. Det må være en helt speciel oplevelse at opholde sig i sådan en luftballon.

30.000 kroner er en solid pose penge, men der kan til gengæld være op til 12 venner i luftballonen, hvorfor oplevelsen kan gøres relativt billigt.

18

Helikoptertur i Danmark

oplevelsesgaver ham og hende

Helikoptertur / 699,- / Find oplevelsen her

Jeg har fløjet i helikopter en enkelt gang, og det var ikke nogen træls oplevelse. Det havde måske en del at gøre med, at turen var rundt om Manhattan i New York, for det er altså et ret imponerende sted at se oppefra.

Det betyder dog ikke, at en helikoptertur i Danmark ikke er oplevelsen værd. Danmark kan være rigtig smuk og så er det i det hele taget en helt speciel oplevelse at flyve i helikopter. Til 699 kroner er det i øvrigt også lige til at overkomme. Ikk’?

19

Introduktion til Kitesurfing

oplevelsesgaver ham og hende

Kitesurfing / 699,- / Find oplevelsen her

En introduktion til kitesurfing er en af de oplevelsesgaver, jeg altid har ønsket mig. Jeg skal nemlig foræres et gavekort, før at jeg kan samle modet til at få det prøvet.

Det hænger nok sammen med, at kitesurfing virker som en ret vild sport. Jeg har altid tænkt over, hvordan man sikrer, at et vindstød ikke river en til månen. Kiteskærmen er jo nærmest på størrelse med en faldskærm og man har da også hørt om uheld med dødelig udgang.

Nå, men det kunne i hvert fald være sjovt at prøve kitesurfing og med kyndig vejledning, er jeg sikker på, at det kan lade sig gøre uden at lade livet.

20

Styr verdens største krydstogtskib

oplevelsesgaver ham og hende

Kaptajn på Emerald Princess / 6000,- / Find oplevelsen her

Okay, du kommer ikke til at sejle et af verdens største krydstogtskib i virkeligheden, men det er næsten det samme. Det hele foregår i en gigantisk simulator, hvor du kommer til at varetage alle kaptajnens opgaver lige fra at lægge skibet sikkert i havn ved Langelinie til at manøvrere en hurtiggående fregat gennem fjendtligt farvand.

Simulatoren koster 50 millioner kroner og bruges som regel kun til uddannelse af professionelle kaptajner. Det er selvfølgelig mange penge at betale 6000 kroner for en simulatoroplevelse, men det skulle være ubeskriveligt realistisk.

Oplevelsen strækker sig i øvrigt over fire timer.

21

Dyk med hajer

Den Blå Planet / 1995,- / Find oplevelsen her

Mange af os har dem i baghovedet så snart bare den ene storetå er dyppet i saltvand.

Hajer.

Det er et af verdens mest frygtede dyr, men lige så frygtet som hajen er, lige så fascineret er vi af den. Man skal dog være ekstra fascineret, hvis man har modet til at hoppe i vandet med en haj.

I Den Blå Planet er det nemlig muligt at dykke med hajer. Jep, hajer i flertal. Ikke én haj, men adskillige hajer. Bassinet er på 4.1 millioner liter vand med en ok behagelig temperatur på 23 grader. Dermed kommer du ikke til at fryse ihjel af skræk og koldt vand.

Selvom det lyder fuldstændig vanvittigt at dykke med hajer, foregår det naturligvis under ordnede forhold, hvor to professionelle erhvervsdykkere akkompagnerer dig gennem den utrolige oplevelse.

Det gør ikke noget, at du tisser i bukserne, for du er allerede i vandet.

22

Leg Tarzan i en svævebanepark

oplevelsesgaver ham og hende

Ledreborg Slotspark / fra 110,- / Find oplevelsen her

Der gemmer sig en Tarzan i os alle. Eller Jane. Eller noget. En ting er dog stensikkert, og det er, at der gemmer sig et legebarn i de fleste af os. Derfor kunne du sikkert også nemt begejstres ved tanken om at fare rundt i en 1700 meter lang svævebanepark.

Jeg har ikke prøvet det, men det lyder og ser mega sjovt ud. Endnu bedre er, at det er til at betale.

23

Slå bolde ved Royal Copenhagen driving range

Royal Copenhagen / fra 40,- / Find oplevelsen her

Den her oplevelse behøver du ikke købe online eller ved en udbyder. Det er bare at tage ud til Royal Copenhagen Golf Club med et par golfkøller under armen (eller i en bag) og så ellers hamre en masse bolde afsted fra driving rangen, der er ganske gratis, bortset fra at du selvfølgelig skal betale for boldene og selv medbringe jern og køller.

En kurv med ca. 60 bolde koster 40 kroner, og når du ikke længere gider banke bolde med driveren, kan du gå ned i den anden ende, hvor du kan øve dig på indspil og putting. For folk der ikke spiller golf eller har prøvet det, er det en fremragende aktivitet, som der snildt kan bruges 2-3 timer på. Det er også et glimrende sted at tage på en tinderdate, kunne jeg forestille mig.

24

Dakar Ørkenrally – et 14 dages eventyr

oplevelsesgaver ham og hende

Dakar Ørkenrally / 159.000,- / Find oplevelsen her

Jeg har aldrig haft nogen udpræget interesse i motorsport, men hvis der er en ting, jeg godt kunne tænke mig, så er det at være med i Dakar Rally. Glem Gumball og lignende wannabe races. Dakar strækker sig over 5500 kilometer med gunstart i Spanien. Det er en helt unik mulighed for at se verden fra en anderledes vinkel, men i det hele taget få en vanvittig oplevelse som kun de færreste får.

25

Cocktailkursus – lær det én gang for alle

oplevelsesgaver ham og hende

Cocktailkursus / 700,- / Find oplevelsen her

Måske er selve cocktailkursuset ikke nogen ekstraordinær stor oplevelse, men det at have lært, hvordan man orkestrerer en solid blanding af eksotiske flydende ingredienser, vil med sikkerhed komme dig til gode adskillige gange gennem livet.

Jeg er selv en gennemgående amatør, når det kommer til at blande alkoholiske væsker, hvorfor jeg måske skulle tage min egen salgstale til mig og springe ud i det.

26

 

Bo på verdens mest eksotiske adresse

oplevelsesgaver ham og hende

Four Seasons Bora Bora / fra +11.000,- / Find oplevelsen her

Nogle oplevelsesgaver er lidt dyrere end andre, og så er der oplevelsesgaverne, der er ekstraordinært kostbare.

Four Seasons på Bora Bora er blandt de oplevelsesgaver, der er ubehageligt dyre. Her koster en overnatning nemlig minimum 11.000 kroner for en overnatning, og det er vel at mærke, hvis du booker en af de mindre hytter. Til gengæld kan du glæde dig over, at huslejen dækker over ophold på verdens vel nok mest eksotiske adresse.

Du kommer heller ikke meget tættere på verdens ende, når dine ben er plantet på Bora Bora. Glem Maldiverne og Mauritiusøerne – det er ikke mere end et par timers flyvetur fra Danmark – sådan næsten da.

Bora Bora er nemlig en del af Mikronesien, som er en ret stor øgruppe, der til gengæld dækker over meget få kvadratkilometer. For at finde frem til Mikronesien skal du med en flyvemaskine fra København til Los Angeles. Det tager cirka 12 timer. Fra Los Angeles skal du tilbringe yderligere 8 timer og 30 minutter i et fly til Mikronesiens lufthavn på Papeete, hvorfra du skal tage et lille propelfly, der tager en god time. Det er en ret fucking lang tur, og når du engang er ankommet til Bora Bora, er du omtrent så langt væk fra Danmark, som du overhovedet kan komme.

Ok, måske gør det glæden ved at bo et så lækkert (host dyrt) sted lidt mere træls, men efter et par døgn i fly og lufthavne, er jeg ret overbevist om, at du ikke fortryder ulejligheden, når du er checket ind i så overdådige omgivelser.

Bora Bora er blandt de helt ekstreme oplevelsesgaver, du kan forære ham eller hende. Der findes selvfølgelig mange alternativer, hvor jeg kan henvise til min ganske omfattende samling af 49 eksotiske rejsemål, som du umiddelbart aldrig kommer til at glemme.

Oplevelsen er naturligvis særligt velegnet til bryllupsrejsen eller bare en romantisk tur, hvis du skulle have seriøst økonomisk overskud.

27

Få kørekort til kampvogn

oplevelsesgaver ham og hende

Kampvognskørekort / 1695,- / Find oplevelsen her

Godt nok indikerer artiklens overskrift, at udvalget tæller oplevelsesgaver til både ham og hende, men vi må nok erkende, at lige netop et kørekort til kampvogn, i høj grad appellerer til det mandlige køn. Alligevel er det ikke rimeligt at afskrive kvinderne, for de der findes masser af eksempler på kvinder i militæret.

Kampvognskørekortet koster ikke mere end lige godt 1700 kroner, men det så også eksklusiv en hurtig flyvetur til Berlin, da terrænet nemlig finder sted lidt udenfor den tyske hovedstad. Men når de fleste danskere alligevel er i Berlin i tide og utide, kan det vel lige så godt kombineres?

Derudover er det særligt for mændene, ulejligheden værd. Overvej hvor mange matches du kan se frem til, hvis du kan skrive i din Tinder-bio, at du har kampvognskørekort.

28

En romantisk tur til Flyvergrillen

Flyvergrillen / 299 / Find oplevelsen her

Okay, den behøver ikke være romantisk, men hvis det er kæresten, som du har tænkt dig at invitere derud, kan du være sikker på, at rammerne er til det. Flyvergrillen er nemlig et ganske specielt sted, der har det med at sætte helt personlige præg i erindringen.

Tag ud og kig på nogle flyvemaskiner. Det er hyggeligt, og de franske hotdogs smager guddommeligt. Det behøver jo heller ikke være romantisk. Jeg har selv været derude ad flere omgange med gode kammerater. Altid en succes.

29

Brænd H20 af på en vandscooter

Vandscooter i Aarhus / fra 699,- / Find oplevelsen her

Vandscootere også kendt som jetski er muligvis en af verdens bedste opfindelser. At sætte sig på en sprudlende benzinhingst og så ellers trykke den af bankende igennem bølgerne, er en helt særlig oplevelse, der er svær at glemme.

Jeg har efterhånden prøvet jetski en del gange. Første gang var på Bahamas, hvor jeg tævede havvandet med Atlantis-hotellet i baggrunden. Siden har jeg vel prøvet det 4-5 gange, hvor det altoverskydende højdepunkt var sidste år i Australien. Her var jeg på en såkaldt Extreme Day Tour, hvor jeg i fire timer gassede rundt mellem de små øer ved Whitsunday Islands. Genial oplevelse.

Oven på mine anekdoter lyder Aarhus måske ikke som det bedste spændende sted at fyre den af på vandscooter, men jeg kan garantere dig for, at det er et glimrende sted at få taget sin jetskimødom.

30

Tag på InterRail i Europa

InterRail Europe / fra omkring 10.000,- / Find mere information her

Interrail er en særlig oplevelse, der har været populær i adskillige årtier efterhånden. Selv, var det året 2009, hvor jeg med en kammerat rejste Europa rundt med tog. Vi var på farten i nøjagtigt 21 dage, og kom hjem med fornyet energi og en alvorlig stor portion erfaring samt fantastiske (og ikke så fantastiske (vi blev overfaldet i Firenze)) oplevelser.

Når man er på interrail, bor man som regel på hostels, da det gerne skal være så billigt som muligt. Det gør, at du helt automatisk møder en masse mennesker, hvoraf der er gode muligheder for at forme livslange bekendtskaber hvis ikke venskaber.

Europa byder på næsten uendeligt mange interessante rejsemål, hvorfor du kan være stensikker på at få en oplevelse, der ikke bliver glemt, før du ligger i en kiste.

31

Trekking til Mount Everest Base Camp

Mount Everest Base Camp Trekking / 17.499,- / Find oplevelsen her

Jeg er nok en for stor kylling til at sætte mig ekstreme mål som at bestige Mt. Everest, men for os kyllinger findes der en mellemvej. I stedet for at besejre næsten 9000 meters højde, kan man nøjes ved med at trekke til den berømte Mount Everest Base Camp.

Turen strækker sig over 19 dage, hvor man foruden en scenisk tur til Mount Everest Base Camp, får glimrende muligheder for at opleve Nepal i det hele taget.

Sign me up.

32

Fodboldrejse i Europa

Fodboldrejse / fra 500,- / Find oplevelsen her

Jeg har aldrig og kommer heller ikke til at være nogen stor fodboldfan. Medmindre det er begivenheder som EM, VM eller en Champions Leage finale, har jeg svært ved finde motivation til at sidde igennem 90 minutter.

I hvert fald hvis det er foran fjerneren. Det er en anden snak, hvis det er på selve stadion. Det må være fantastisk at opleve brølet fra knap 100.000 mennesker på Nou Camp eller det sejrende mål i en VM-finale. Derfor er en spændende fodboldrejse på min to-do-liste.

Sådan en fodboldrejse behøver selvfølgelig ikke være af usædvanlige proportioner som EM eller VM-finale. Det kan også være en helt almindelig Premier League kamp på Old Trafford mod et middelmådigt hold som Watford eller Swansea. Sådan en tur er alt andet lige lidt nemmere at finansiere.

33

Et rygnummer til et smukt maraton

Marathon du Mont Saint Michel / ukendt pris / Find oplevelsen her

Mit nytårsfortsæt 2014 var at gennemføre et maraton. Det lykkedes ikke, men som plaster på såret, fik jeg gennemført et halvmaraton. Det var jeg sådan set tilfreds nok med.

Selvom jeg ikke indfriede målet, har jeg ikke givet op. Og en af de måder hvorpå jeg kan sætte mig op til løbeturen, er ved at købe et rygnummer til et smukt maraton. Og dem er der mange af, skulle jeg hilse at sige.

Marathon du Mont Saint Michel har ikke svært ved at kunne kalde sig et smukt maraton. Den lille eventyrlige ø danner nemlig rammerne for de 42 kilometer. Jeg har i øvrigt været ved Mont Saint Michel flere gange, hvorfor jeg kan stå inde for skønheden.

Marathon du Mont Saint Michel er blot ét løb af mange. Det kunne også være meget fedt at løbe Berlin eller New York maraton. Du kan få et samlet overblik over alle maratons i verden her.

LÆS NU:

Forlænget weekend i udlandet? Her er din pakkeliste

Joen Rude Falsner

Joen Rude Falsner

Monsieur Le Boss
Hej. Det er mig, der er ham der, der er ham, der startede Stayclassy.dk for et par år siden. Kan du li', hva' jeg skriver? Send gerne en virtuel krammer.

Leave a Response