Mode & StilTøj

Halstørklæde til Mænd – 8 til Efteråret

Allerede her i august som indtil videre har budt på super tarveligt vejr, er jeg på udkig efter et nyt halstørklæde til mænd. Selvom efterårsgarderoben knap nok er fundet frem, så må vi sande, at det er ved at være tid. Forleden læste du måske artiklen om 10 forslag til en raffineret blazer her til efteråret, hvor jeg i anledningen gav udtryk for, at efteråret er blazerens bedste årstid, nemlig fordi temperaturen ikke forlanger en jakke udenover.

Til gengæld kan efteråret nogle gange være lige hårdt nok til, at en blazer kan holde dig varm, hvorfor et halstørklæde er en glimrende tilføjelse ud fra en både praktisk og kosmetisk betragtning. I denne omgang har jeg været på rov og fundet frem til 8 – som altid – nydelige halstørklæder til mænd.

På trods af jeg er glad for stærke farver, navnligt til efteråret, så bærer denne samling af halstørklæder præg af de mere neutrale og afslappede efterårsfarver. Jeg anbefaler nemlig, at man i stedet vælger de stærke farver til blazeren, lommekluden eller skjorten.

Du får lige en indsprøjtning med inspiration her. Hvis du i øvrigt undrer dig over, der ikke er halstørklæder af kashmir at finde i artiklen, skyldes det simpelthen, at jeg ikke har været i stand til at finde nogle, der også bød på et lækkert design.

Rødt halstørklæde i uld

halstørklæde til mænd efterår 2014

Lagerfeld / 879 / Find halstørklædet her

De fleste kender Karl Lagerfeld, hvorfor mærket Lagerfeld formentligt også får en klokke til at ringe. Karl Lagerfeld står naturligvis bag Lagerfeld og det er jo ensbetydende med, at der ikke er gået på kompromis med hverken kvalitet eller design. Halstørklædet er prydet med en neutral rød, der meget efterårsagtigt er komplementeret af en brunlig nuance. Det er et halstørklæde til mænd, der kan alliere sig med mantraet “always choose creme de la creme”. Halstørklædet måler 166 x 38 centimeter.

Blåternet halstørklæde i uld

halstørklæde til mænd efterår 2014

Lagerfeld / 879 / Find halstørklædet her

Vi skal lige forbi endnu et stykke ekvipering fra Lagerfeld. Denne runde byder på et elegant blåternet halstørklæde, som henvender sig til de fleste farver, hvad end du vælger en rød, blå, sort eller brun blazer. Halstørklædet er ligesom det første lavet af uld fra de bedste får. Halstørklædet måler 184 x 38 centimeter.

Elegant halstørklæde i orange

halstørklæde til mænd efterår 2014

Harris Wilson / 249 / Find halstørklædet her

Artiklens mest spraglede halstørklæde til mænd er også artiklens billigste. Der er tale om dette orange halstørklæde fra franske Harris Wilson, der har været en solid aktør på det internationale marked i mere end 40 år.  Harris Wilson er i øvrigt kendt for at profilere sig med solide kvalitetsprodukter til konkurrencedygtige priser, hvorledes dette halstørklæde ikke koster mere end 249 kroner. Farven er ideel her til efteråret, hvor min personlige anbefaling i form af en oplagt samarbejdspartner, ville være en brun blazer med kornet tekstur. Er du i tvivl om orange er den rigtige farve, fås denne model i en håndfuld forskellige farver. Målene hedder 200 x 86 centimeter, så der er tale om en ordentlig krabat.

Sort halstørklæde fra Mads Nørgaard

halstørklæde til mænd efterår 2014

Mads Nørgaard / 499 / Find halstørklædet her

Man kan aldrig gå galt med et sort halstørklæde til mænd og slet ikke når designeren hedder Mads Nørgaard. Halstørklædet er lavet af 100% alpaca, hvilket er et af de mest behagelige stoffer at beklæde sig i lige efter kashmir. Hvis du er i tvivl om hvad alpaca er, så kan jeg fortælle dig, at det er et sydamerikansk kameldyr, der minder meget om lamaen. Det er i øvrigt et utroligt komisk dyr rent udseendemæssigt.

halstørklæde til mænd

Gråt halstørklæde i lammeuld

halstørklæde til mænd efterår 2014

Tiger of Sweden / 499 / Find halstørklædet her

Hvis du er ude i et klassisk halstørklæde til mænd, er grå et glimrende farvevalg. Det er Tiger of Sweden, der er bagmand til denne nydelige klud, som vil agere glimrende komplement til et hvilket som helst outfit. Halstørklædet er udført i 100% lammeuld.

Mørkegråt halstørklæde fra Ralph Lauren

halstørklæde til mænd efterår 2014

Polo Ralph Lauren / 499 / Find halstørklædet her

Vanen tro indeholder artiklerne her på Stay Classy jo gerne en eller anden form for ekvipering fra Ralph Lauren, og denne gang er ingen undtagelse. Derfor sluttes der af med tre elegante og klassiske halstørklæder til mænd. Det første halstørklæde til mænd fra Ralph Lauren er denne mørkegrå sag, der er udført i ren uld. Elegancen er til at få øje på, hvorfor jeg ikke finder det nødvendigt at sætte flere ord på.

Brunt halstørklæde fra Ralph Lauren

halstørklæde til mænd efterår 2014

Polo Ralph Lauren / 499 / Find halstørklædet her

Ligeledes er et brunt halstørklæde til efteråret et solidt valg. Særligt fordi brune nuancer svinger rigtigt godt sammen med stærke farver. Er du ikke overbevist om hverken mørkegrå eller brun er den rigtige farve, finder du dette halstørklæde i både orange, rød, sort med flere.

Blåt halstørklæde fra Ralph Lauren

halstørklæde til mænd efterår 2014

Polo Ralph Lauren / 499 / Find halstørklædet her

Min personlige favorit af de 8 halstørklæder til mænd er dette blå stykke luksustekstil. Faktisk er det ikke helt magen til de to foregående halstørklæder fra Ralph Lauren, da dette er udført i 80% uld og 20% nylon, hvilket giver et mere lækkert feel, når man rører det. Jeg kan mærke at min garderobe vil tage godt imod denne afdæmpede fyr.

FØLGER DU VORES YOUTUBE VLOG?

Vi rejser rundt i hele verden og fyrer den af.

Du er velkommen til at subscribe på YouTube. Her er en smagsprøve!

Joen Rude Falsner

Joen Rude Falsner

Monsieur Le Boss
Hej. Det er mig, der er ham der, der er ham, der startede Stayclassy.dk for et par år siden. Kan du li', hva' jeg skriver? Send gerne en virtuel krammer.

6 kommentarer

Leave a Response