AccessoriesBlazereMode & StilTøj

Lommekluden Er Blazerens Bedste Ven

blazer og lommeklud

Lommekluden er blazerens bedste ven

Det lille firkantede stykke accessory har en lang historie bag sig. Lommekluden har ikke altid været anvendt som det perfekte kompliment til blazeren, som vi ser i dag. Lommekluden så sin spæde fødsel for over 600 år siden, men det var først da Kleenex i 1920’erne blev introduceret som erstatning for lommekluden til at pudse næsen, at lommekluden fik sin plads i brystlommen på de nye smarte two-piece jakkesæt.

Op igennem det 20. århundrede og frem til nu, er denne lækre accesory oplevet stigende popularitet blandt modebevidste mænd. Desværre er det endnu ikke anset som en standard accesory til blazeren og jakken. I denne post vil jeg forsøge at overbevise dig om, kære læser, hvorfor du så absolut bør anskaffe dig en lommeklud næste gang, at du skal svinge kreditkortet i tøjbutikkerne.

Sådan køber du den perfekte lommeklud

Afhængig af hvem du spørger, bør lommekluden passe til enten slipset eller skjorten. Min personlige holdning er, at det ser bedst ud, når lommekluden matcher farven og/eller mønsteret på skjorten. Føl dig frem og vælg hvad du synes passer til dig.

Det er vigtigt, at lommekluden ikke er direkte ens med slipset eller skjorten, da den udelukkende skal agere kompliment. Hvis du er mere vovet, må lommekluden også gerne være i andre farver og mønstre end skjorten eller slipset. Det eneste du skal huske på er, at din lommeklud skal stå i kontrast til blazeren.

Hvis det er første gang du skal prøve kræfter med denne fantastiske accessory, vil jeg anbefale, at du holder det simpelt. Drej let og elegant udenom de spraglede lommeklude og hold dig til de ensfarvede eller dem med et simpelt mønster og farvevalg.

Jeg håber dette satte gang i inspirationen, og at det danske gadebillede her i foråret og sommeren bliver præget af fede sommerblazere med lækre lommeklude!

Er du overbevist om at lommeklude ikke er nogen dum investering, kan du finde et lækkert udvalg på følgende virtuelle adresse.

Denne artikel er skrevet af Christian

Christian er kandidatstuderende i Esbjerg og bosat i Kolding. Sideløbende med studiet driver Christian MetroMand.dk, som er en dansk blog med det primære tema: Herremode for den moderne mand.

Metromand kan også findes på Facebook samt Instagram.

LÆS NU:

10 slim fit blazere til stilbevidste mænd

Joen Rude Falsner

Joen Rude Falsner

Monsieur Le Boss
Hej. Det er mig, der er ham der, der er ham, der startede Stayclassy.dk for et par år siden. Kan du li', hva' jeg skriver? Send gerne en virtuel krammer.