Det er spørgsmålet, der næsten er lige så forudsigeligt som: “Hva så, hvordan det går?”. Og måske endnu mere svaret hertil: “Det går fint”. Det ligger på rygsøjlen og de fleste af os tænker formentligt slet ikke over det.

So what do you do for a living?

Eller på godt gammelt dansk, hvad laver du til daglig? På mange måder er spørgsmålet legitimt nok, men eftersom det er blevet en fast integreret del af den indledende udveksling af ord med mennesker, man ikke har mødt før, er det på tide at blive lidt kreativ i forhold til svaret på det ellers trivielle spørgsmål.

Sagen er jo den, at folk sjældent har en interesse i, hvad du rent faktisk laver. Som oftest stiller folk spørgsmålet for at holde samtalen i gang eller for at finde ud af, om “han kan hjælpe mig på en eller anden måde”. Ja, mennesket er et egoistisk væsen.

“Jeg designer hundekiks”

Måske er du advokat. Måske er du regnskabschef. Måske laver du reklameskilte. Måske er du butiksassistent. Måske er du endda skuespiller. Uanset hvad du er, om det er interessant eller ej, er det altid sjovere at opdigte en historie. Her er det dog vigtigt, at du ikke vælger at være CEO af en eller kendt virksomhed eller Co-founder af Facebook (på en tur til Polen udgav jeg mig for at være Eduardo Saverin – det gik ikke så godt).

Vælg i stedet et fag som er grotesk, men også lidt sjovt. Hvad med at du er designer og i øjeblikket er ved at designe hundekiks for Pedigree? En sjov tanke er, at næsten alt omkring os er designet og udviklet af mennesker. Derfor findes der seriøst mange groteske, sjove, deprimerende og vanvittige job.

Hvorfor ikke være ham der laver de der små paraplyer, man smider i fancy drinks? Eller hvorfor ikke være ham der skriver søde, sjove, sjofle og kærlige tekster på kort til fødselsdage, jubilæum, bryllupper osv. Du kan også designe åbne- og lukkemekanismer på bh’er og eventuelt uddybe, at det er vigtigt, man kan åbne med én hånd i mørke.

Du behøver ikke lave fysiske produkter. Du kan også opdrætte lamaer på Sydfyn. Eller være professionel gokart-fodboldspiller. You get the picture.

Vær forberedt

Når du skal opdigte en historie, kræver det som regel forberedelse. Medmindre du er exceptionelt kreativ, forestiller jeg mig, at man hurtigt kan komme til kort, når folk stiller uddybende spørgsmål til ens profession som hundepsykolog. Find på et sjovt job og leg lidt med tanken i dit hoved. Hvilke spørgsmål ville du selv stille, hvis du mødte en person, der var ekstrem aircondition reparatør (det er rent faktisk et job, hvor det ekstreme består i at reparere aircondition systemer i høje bygninger, ved siden af balkoner osv.

Det handler om at finde på et job, som man synes er både sjovt og interessant. På den måde er det langt nemmere at finde på fiktive svar.

__________

Så hvad laver du til daglig? (du kan svare i kommentarsporet, hvis du har mod på det)

LÆS NU:

Vend toiletrullen rigtigt!