10 grå jakkesæt i den billige og dyre klasse

… men mest i den billige-ish. Det afhænger nemlig lidt af, hvad ens definition af et billigt jakkesæt er. De fleste synes, at et gråt jakkesæt er dyrt under alle omstændigheder, hvis de ikke går i jakkesæt. Så lad os derfor antage, at du går i jakkesæt af og til. For mit vedkommende er 1.300 kroner billigt for et jakkesæt, hvor 2-3.000 er normalt. Kommer vi op over de 4k, begynder det at blive pebret. Omvendt er det også bare det et solidt jakkesæt koster.

Hvis du er en integreret del af et coorporate arbejdsmiljø og derfor har jakkesæt på hver dag, skal kvaliteten naturligvis have et vist niveau. Medmindre du er praktikant eller piccolo, slipper du ikke afsted med et billigt jakkesæt. Sandheden er nemlig den, at det semi-trænede øje snildt kan se forskel på et dyrt og billigt jakkesæt. Dog er de dyre jakkesæt ikke nødvendige at have hængende i garderoben, hvis det kun er lejlighedsvis, at et eksempelvis gråt jakkesæt skal bruges. Det kan være byturen på diverse fine barer eller en middag på en god restaurant. Til sådanne formål betyder det ikke det store, at dit jakkesæt ikke koster mere end en opgraderet menu og et par gode cocktails på Sticks n Sushi.

Hvilke sko passer til et gråt jakkesæt?

Når nu det handler om grå jakkesæt, bør vi også tale lidt om fodtøjet. Rent farvemæssigt er der nemlig nogle klare regler. Almindelig grå og lysegrå jakkesæt kan parres med sorte, brune og røde business sko. Personligt kan jeg bedst lide et gråt jakkesæt med brune sko, men i det til tider sterile kontormiljø fungerer sorte sko bedst. I hvert fald hvis man ikke vil skille sig ud af mængden.

Har vi at gøre med et mørkegråt jakkesæt, går den ikke længere med et par elegante brune herresko. Til mørkegrå jakkesæt er sorte og røde sko de eneste to muligheder, du har, hvis du skal holde dig inden for rammerne af klassisk herremode.

Mere kompliceret er det faktisk ikke.

Tidløst gråt jakkesæt af uld

gråt jakkesæt herre billige

Reiss / 5195 / Find jakkesættet her

Lad os lægge ud med et dyrt gråt jakkesæt. Det er det eksklusive modehus Reiss, som står bag nydeligheden. Jakkesættet er definitionen på det perfekte grå jakkesæt, hvis man går efter moderne vesteuropæiske standarder. Det stilrent med normal pasform. Trods et stilrent look er jakkesættet komplementeret af neutrale nålestriber. Det giver jakkesættet en fyldig tekstur, således det ikke bliver kedeligt og sterilt at se på. Derudover er jakkesættet af 95% uld, hvilket sikrer en uovertruffen kvalitet og dermed lang levetid.

Oldschool jakkesæt med to knapperækker

gråt jakkesæt herre billige

Topman / 1295 / Find jakkesættet her

På engelsk hedder det et double-breasted suit. Det lyder lidt bedre end et jakkesæt med to knapperækker, men idet min hukommelse har slettet den korrekte danske oversættelse, synes jeg bare, at vi skal holde os til det engelske term. Uanset hvad kan vi ikke lave om på, at det er classy as fuck. Desværre ser man ikke så mange double-breasted suits i gadebilledet, da mange associerer disse jakkesæt med verdenen, dengang den var sort og hvid.

Personligt kan jeg ikke se noget problem i det, da resten af jakkesættet kan holdes ganske stilrent og moderne. Der er jo ingen, der siger, du også skal bære vest, lommeur og hat med fjer. De to knapperækker er blot en måde at gøre dit jakkesæt lidt mere unikt end de andre. Til 1295 kroner er det i øvrigt en billig måde at få fingrene i et sådan et jakkesæt.

Jeg kunne egentligt godt tænke mig at høre din mening om sådan et jakkesæt. Smid endelig en kommentar hvad end du er for eller imod.

Stilet gråt jakkesæt til festlige begivenheder

gråt jakkesæt herre billige

Lagerfeld / 3095 / Find jakkesættet her

Et gråt jakkesæt findes som sagt i mange forskellige udgaver. De grå jakkesæt laves ikke kun til lange korridorer i domiciler ved Nordhavn. Her har du eksempelvis et gråt jakkesæt, der henvender sig til den mere afslappede omend festlige genre. Det er ikke ligefrem et jakkesæt, man ville dukke op i på arbejde. Til gengæld er det et suverænt jakkesæt til den røde løber i forbindelse med en sommerpremiere på en eller anden ligegyldig film. Eller hvad med sommerfesten i eksklusive omgivelser, hvor der er champagne ad libitum?

Sådan et gråt jakkesæt er ikke lavet til alle mænd. Det kræver et vist overskud og stilmæssig excellence. Tager man sådan et jakkesæt på, er der naturligvis ikke andre udveje end et par lækre og klassiske brune brogues.

Billigt lysegråt jakkesæt fra Kiomi

gråt jakkesæt herre billige

Kiomi / 749 / Find jakkesættet her

Hvis jakkesættet fra Lagerfeld tiltalte dig, men var en smule i den dyre ende, har Kiomi et udmærket alternativ i samme klasse. Det er et fremragende jakkesæt her til sommeren 2016 med aldeles mange muligheder rent sammensætningsmæssigt. Du kan vælge mellem diverse farverige lommeklude, mønstrede skjorter og forskellige elegante brune sko, så længe de har med brogues at gøre.

Stilrent mørkegråt jakkesæt til kontoret

gråt jakkesæt herre billige

J. Lindeberg / 3395 / Find jakkesættet her

Jeg er ikke nogen stor tilhænger af mørkegrå jakkesæt. I hvert fald ikke de helt mørke som denne model. Hvorfor har jeg så alligevel valgt at tage det med, tænker du sikkert. Det har jeg selvfølgelig, fordi det er et super jakkesæt til kontormiljøet. Et mørkegråt jakkesæt er velegnet til et krævende kontorjob med mange timer i stolen, på benene og på farten.

Billigt mørkegråt jakkesæt

gråt jakkesæt herre billige

Pier One / 1295 / Find jakkesættet her

Nu hvor vi er ved de mørkegrå jakkesæt, kan vi lige så godt tage fat i et billigt et af slagsen. Og hvem mere oplagt at vælge et billigt mørkegråt jakkesæt fra end Pier One? Tager vi et hurtigt kig på jakkesættets linjer, er det tydeligt, hvordan det hele spiller. Læg i øvrigt mærke til stoffets melerede tekstur.

Elegant gråt jakkesæt til billige penge

gråt jakkesæt herre billige

Selected Homme / 1295 / Find jakkesættet her

Selected Homme er ligeledes god for kvalitative jakkesæt, der samtidig er til at betale. Hvis jeg stod i den situation, at jeg skulle bruge ét gråt jakkesæt i denne prisklasse, ville jeg gå efter denne model. Kvaliteten er omtrent den samme som Pier One og Kiomi, men pasformen har det med at være bedre til skandinaviske mænd. Det betyder dog ikke at Pier One og Kiomi ikke også kan sidde knivskarpt.

Gråt Tiger of Sweden jakkesæt

gråt jakkesæt herre billige

Tiger of Sweden / 3495 / Find jakkesættet her

Tiger of Sweden behøver umiddelbart ikke nogen introduktion. Sådan et gråt jakkesæt sidder altid godt og kvaliteten er upåklagelig. Jeg har to Tiger of Sweden jakkesæt med godt 10 år på bagen og de står stadig skarpt. Tyg lidt på den.

Hamrende lækkert Ralph Lauren jakkesæt i grå

gråt jakkesæt herre billige

Polo Ralph Lauren / 5895 / Find jakkesættet her

Artiklens dyreste grå jakkesæt er fra Ralph Lauren og her har vi altså at gøre med et kostume, der er skræddersyet til en rigtig mand. Manden der går på kompromis med hverken kvalitet eller design. Kun det bedste er godt nok og bedre bliver det altså ikke.

Det er et fornemt allround jakkesæt, som hverken er for formelt eller for casual til at blive brugt både i festlige og arbejdsmæssige sammenhænge. Ligesom modellen fra Reiss, er jakkesættets materiale uld hele vejen igennem.

Klassisk gråt jakkesæt med nålestriber

gråt jakkesæt herre billige

Bugatti / 1995 / Find jakkesættet her

Hvorfor ikke vælge et gråt jakkesæt med nålestriber? Man kan argumentere for, at nålestribede jakkesæt er forbeholdt gangstere og velhavende bankdirektører, men det ville være baseret på en useriøs præmis. Et nålestribet jakkesæt er skide elegant uden at være overdrevet outreret. Jeg kan bedst lide jakkesæt, hvor nålestriberne er relativt passive, men alligevel tydelige. Jakkesættet fra Bugatti illustrerer perfekt, hvad jeg mener.

Godt råd til at købe jakkesæt online

Der er ikke nogen hemmelighed, at det er svært at ramme plet rent størrelsesmæssigt, når man køber jakkesæt online. Det gør sig også gældende med bukser, trøjer og skjorter. Så hvad gør man, hvis man har forelsket sig i et lækkert jakkesæt, men ikke er sikker på størrelsen?

For det første er der som regel gode muligheder for at måle med centimeterbånd de relevante steder. Du får lige en illustration.gråt jakkesæt herre billige

Dine mål skal blot matche med tallene på det jakkesæt, du har forelsket dig i. Som udgangspunkt kan du ramme ret præcist, men der er ingen garanti, da tøjmærker varierer i pasform.

Står du og er i tvivl om det skal være den ene eller anden størrelse, er det derfor en god idé at købe begge størrelser. Care of Carl tilbyder gratis levering og retur, hvorfor du ikke løber nogen risiko rent økonomisk. Det eneste du skal være villig til, er at undvære to gange jakkesættets beløb i 6-7 dage, indtil du får pengene refunderet.

Som regel kan du ikke undgå, at jakkesættets benklæder er for lange. Det skyldes, at de skal lægges op, hvilket er helt normalt. Passer jakkesættet om brystet og livet, kan du altså umiddelbart konstatere, at det passer.

LÆS NU:

20 billige jakkesæt i god kvalitet

FØLGER DU VORES YOUTUBE VLOG?

Vi rejser rundt i hele verden og fyrer den af.

Du er velkommen til at subscribe på YouTube. Her er en smagsprøve!