Personligt vil jeg altid gå efter de dyrere vinterstøvler, men der er vi jo heldigvis så forskellige. Og netop forskellighed sætter jeg pris på, hvorfor jeg har været ude og finde 11 billige vinterstøvler i super kvalitet. Kun for din skyld. Så venligt et menneske er jeg nemlig.

Men hvad koster et par billige vinterstøvler nu om dage, kunne du måske tænke dig at vide? Et par billige vinterstøvler ligger mellem 600-800 kroner. Måske lyder det ikke frygteligt billigt, men det er nu engang sådan verden hænger sammen. Og så kan du næsten forestille dig, hvad et par dyre vinterstøvler koster (ja, der skal vi op i tretusindkroners klassen).

Hvis vi blev enige om, at 800 kroner kan beskrives som værende mange penge for et par billige vinterstøvler, vil jeg i øvrigt lige påpege, at kvaliteten er super. Ligesom billige vinterjakker er nødt til at være lavet af en vis kvalitet, gør det samme sig gældende for billige vinterstøvler. Det er blandt andet kraftig foring og slidstærk læder, du kan nyde godt af i forhold til følgende nydelige samling.

Klassiske beige vinterstøvler

billige vinterstøvler til mænd i god kvalitet

Pier One / 649 / Find vinterstøvlerne her

De minder lidt om de klassiske Timberlands, men der er alligevel en forskel. Blandt andet er sålen fladere og mindre dominerende. Derudover er vinterstøvlens design i det hele taget mindre voluminøs, hvorfor den ikke kun er velegnet til sneboldkampe og hårde gåture på skiferien. Pier One står bag modellen, hvilket i sig selv er en god ting. Pier One leverer nemlig altid god kvalitet. Derfor kan du roligt stikke fødderne i dette par henover vinteren.

Billige marineblå vinterstøvler

billige vinterstøvler til mænd i god kvalitet

ALDO / 849 / Find vinterstøvlerne her

Synes du også det kunne være sjovt at prøve et par vinterstøvler som ikke er helt traditionelle? Så tag et kig på denne marineblå vinterstøvle, som formår at kombinere elegance med sportiness. Derudover holder vinterstøvlen også dine fusser varme takket være den kraftige foring. Skulle du sidde og ærgre dig over at vinterstøvlerne er blå, kan jeg fortælle dig, at modellen også findes i en nydelig mørkebrun.

Billige mørkebrune vinterstøvler i læder

billige vinterstøvler til mænd i god kvalitet

Pier One / 599 / Find vinterstøvlerne her

Pier One udgør en ret stor del af de 11 billige vinterstøvler i super kvalitet, men det gør vel ikke noget? Deres brede vifte af lækre designs burde nemlig kunne tilfredsstille de fleste, som leder efter støvler i denne prisklasse. Dette mørkebrune par har et udseende, der forener råhed og elegance. Det kommer til udtryk ved støvlens forskellige detaljer. Eksempelvis vil jeg kategorisere støvlens sål som rå, men læderets stilrene udtryk som elegant.

Sikke en verden vi lever i!

Billige sorte vinterstøvler

billige vinterstøvler til mænd i god kvalitet

Rieker / 599 / Find vinterstøvlerne her

Rieker er et af de mest populære skomærker i Danmark. Det skyldes blandt andet, at forholdet mellem pris og kvalitet er så godt. Rieker er nemlig kendt for sine billige sko i høj kvalitet.

Ovenstående støvle er en ganske almindelig sort vinterstøvle, der er ganske neutral i designet. Det er der mange, som er tossede med.

Solide vinterstøvler i cognacbrun

billige vinterstøvler til mænd i god kvalitet

Zign / 749 / Find vinterstøvlerne her

Det kan man til gengæld ikke beskylde denne solide vinterstøvle fra Zign for at være. Den cognacbrune farve og læderets patina minder i øvrigt en del om de gamle brune lædertasker, som ældre folkeskolelærere er kendt for at slæbe rundt på. Dog er det desværre en døende race.

I det hele taget er det svært at finde et par billige vinterstøvler, hvor man får mere for pengene.

Rigtige vinterstøvler til trekking i Rusland

billige vinterstøvler til mænd i god kvalitet

Kamik / 799 / Find vinterstøvlerne her

Når vi taler om rigtige vinterstøvler til den sibiriske kulde, bliver det svært at komme den rigtige definition tættere med dette par. Det er den ultimative vinterstøvle, som kan holde dine tæer varme gennem selv den mest kradsbørstige vinter. Designet er lidt specielt, men egentligt er jeg nu ret begejstret for det. Særligt den mørkebrune læder i forlængelse af den sorte del fungerer rigtigt godt.

Pæne sorte vinterstøvler i læder

billige vinterstøvler til mænd i god kvalitet

Zign / 649 / Find vinterstøvlerne her

Nu skal vi dog også huske på, at den danske vinter ikke er proportionel med det sibiriske kuldeindeks. Derfor behøver vi ikke nødvendigvis investere i et par rigtige vinterstøvler. Det er givetvis også muligt at klare sig med et par pæne sorte vinterstøvler i læder som denne model fra Zign.

Lækre grå vinterstøvler med kraftig foring

billige vinterstøvler til mænd i god kvalitet

Pier One / 649 / Find vinterstøvlerne her

Blandt mine personlige favoritter finder vi denne lækre grå vinterstøvle fra Pier One. Jeg mener ikke det er muligt at finde et par billige vinterstøvler, der oser mere af eksklusivitet og lækre materialer. Læg i øvrigt mærke til den bevidste slitage, man kan fornemme ved snuden og hælen. Det bliver kun pænere med tiden.

Lækre brune vinterstøvler med kraftig foring

billige vinterstøvler til mænd i god kvalitet

Pier One / 599 / Find vinterstøvlerne her

Nøjagtigt samme støvle findes også i en eksklusiv brun farve. Spørgsmålet er bare hvilken farve, der er flottest? Jeg har altid haft en svaghed for brune sko, men i denne omgang, vil jeg faktisk kåre den grå vinterstøvle som vinder, om end løbet er tæt. Af en eller anden grund er den brune støvle 50 kroner billigere. Det kan måske hjælpe dig med at vælge imellem de to.

Klassiske gule vinterstøvler

billige vinterstøvler til mænd i god kvalitet

Lumberjack / 799 / Find vinterstøvlerne her

Hvis du drømmer om et par Timberlands, men ikke har knap 2000 kroner, som de jo koster, bør dette alternativ være i stand til at tilfredsstille dig. Støvlen har nemlig det samme klassiske design med sin markante sål og gule læder, der tilsammen danner en flot model. Dog er det imiteret læder, men til den pris er jeg sikker på, du nok skal klare dig.

Billige vinterstøvler til hiking

billige vinterstøvler til mænd i god kvalitet

Puma / 649 / Find vinterstøvlerne her

Det har altid været svært at klandre Puma for at lave flotte sko. Det har altid handlet om de praktiske funktioner. Det er også alene af den grund, jeg valgte at have denne vinterstøvle med. Trods sit begrænsede flotte design er det nemlig en suveræn vinterstøvle til hiking. Den holder dine fødder varme og materialerne er præget af høj kvalitet. Samtidig er det en adræt vinterstøvle, som er nem at have på og ikke mindst tilbagelægge en masse kilometer i.

FØLGER DU VORES YOUTUBE VLOG?

Vi rejser rundt i hele verden og fyrer den af.

Du er velkommen til at subscribe på YouTube. Her er en smagsprøve!