Mode & StilTøj

5 Sorte Vinterjakker til Mænd

Selvom det ikke er mere end få dage siden, du kunne finde inspiration til efterårsjakker, så er jeg allerede ude med 5 bud på sorte vinterjakker til mænd. Måske synes du, at det er lige tidligt nok, men omvendt har der altid været flere fordele end bagdele ved rettidig omhu.

Udover det gav jeg også udtryk for, at jeg selv ikke er den store vinterjakkeherre med undskyldningerne, at 1) jeg som regel godt kan holde varmen i en solid efterårsjakke og 2) det kan være svært at finde en pæn vinterjakke.

På baggrund af ovenstående burde denne artikel måske ikke finde sted, men efter anmodninger fra et par læsere, tænkte jeg at give det et forsøg alligevel.

Egentligt stikker de 5 sorte vinterjakker til mænd ret meget ud af den klassisk elegante liga, som der dagligt tales varmt om her på siden. Vinterjakkerne jeg har fundet er eksklusive og i suveræn kvalitet, men stilen er mere rå end elegant.

Den tilbagevendende læser ville måske forvente et udvalg af lange Inspector Gadget-inspirerede frakker fra Hugo Boss, men den slags falder altså ikke ind under god stil i min optik.

Egentligt synes jeg bare vi skal komme til sagen.

Sort vinterjakke med hætte

sorte vinterjakker til mænd

Versace Jeans / 3095 / Vinterjakken er fundet her

Første udgave af sorte vinterjakker til mænd er denne herlige, men noget anderledes sag fra Versace Jeans. Vinterjakken har kombineret to nuancer af sort, hvor ærmerne er af læder og brystet af normal tekstil. Denne type af vinterjakker er velegnet til hverdagsbrug, hvor formel påklædning ikke er påkrævet.

Kraftig sort vinterjakke

sorte vinterjakker til mænd

Just Cavalli / 5295 / Vinterjakken er fundet her

Af de noget dyre sorte vinterjakker til mænd er denne sag at finde, men det er der også en god grund til. For det første er det Just Cavalli, der er designeren og for det andet, så er det en enorm kraftig og kvalitetspræget vinterjakke. Du kan være helt sikker på at holde dig varm i sådan en lækkerbidsken.

I forhold til design er jeg blandt andet tosset med de meget alternative knapper. Derudover harmonerer linjerne godt med de symmetriske syningerne, der giver et skarpt look. Indrømmet er det en dyr vinterjakke, men den er også forbandet flot.

Sort vinterjakke i råt design

sorte vinterjakker til mænd

Strellson Sportswear / 3895 / Vinterjakken er fundet her

Godt nok er denne vinterjakke ikke helt sort, men om ikke andet så i hvert fald overvejende sort. Det rå design gør den ligesom jakken fra Versace ideel til hverdagsbrug. Alligevel har den karisma nok til at kunne bruges i de finere sammenhænge. Man kunne godt forestille sig en par mørkeblå chinos og et par italienske herrestøvler, kunne man ikke?

Strellson Sportswear er en gren af modehuset Strellson, hvor tøjet er lidt mere råt og sportsligt modsat kollektionerne fra Strellson, der er præget af den klassiske elegance, som vi jo så gerne ser ellers her på Stayclassy.dk. Strellson er et internationalt brand med hovedsæde i Schweiz, og netop schweizisk præcision og kvalitet er grundpillerne i deres vision.

Sort quiltet vinterjakke

sorte vinterjakker til mænd

Redskins / 1195 / Vinterjakken er fundet her

Med min forkærlighed for quiltede materialer er det ikke nogen overraskelse, at jeg fik listet en med i denne artikel med sorte vinterjakker til mænd. Egentligt har jeg ikke set en vinterjakke i quiltet materiale før. Typisk er de quiltede jakker nemlig tynde overgangsjakker, men ikke denne her.

Kort sort vinterjakke fra JOOP!sorte vinterjakker til mænd

JOOP! / 2195 / Vinterjakken er fundet her

Den femte sorte vinterjakke til mænd er fra JOOP! Jeg har efterhånden givet udtryk flere gange for mine betagelse af dette mærke, så det bør ikke være nødvendigt i denne omgang. Vinterjakken er kort og relativ let, hvorfor den er ideel til det trivielle danske vintervejr.

Man ville givetvis kunne mærke kulden, når temperaturen kommer et godt stykke ned under minus fem grader, men så igen. Gider man at købe en iglojakke til de få dage om året, det rent faktisk er så koldt?

LÆS NU:

16 billige vinterjakker til mænd

FØLGER DU VORES YOUTUBE VLOG?

Vi rejser rundt i hele verden og fyrer den af.

Du er velkommen til at subscribe på YouTube. Her er en smagsprøve!

Joen Rude Falsner

Joen Rude Falsner

Monsieur Le Boss
Hej. Det er mig, der er ham der, der er ham, der startede Stayclassy.dk for et par år siden. Kan du li', hva' jeg skriver? Send gerne en virtuel krammer.