Mode & Stil

7 Flamboyante T-Shirts til Mænd med Selvtillid!

Sommerhalvåret er tilbage. Der er bajere, damer og herligt vejr på menuen. Og det er all-inclusive… måske! Det med damerne afhænger i hvert fald af, hvorledes herren er iklædt.

Og for at gøre tilværelsen nemmere, har jeg i denne anledning samlet en håndfuld flamboyante t-shirts til mænd, der er udstyret med et selvtillidsniveau, der ligger over middel.

Selv hvis du ikke er en herre med specielt meget selvtillid, er der inspiration at hente. It’s all about keeping up appearances, så hvis du kan overbevise andre om, at du er en herre med selvtillid, ender du med at være det.

Hvid Etro t-shirt med orange papegøjer

flamboyante t-shirts til mænd

Etro / 1999 / Hop til Shop

Etro er altid garant for flamboyante t-shirts, der er i stand til at vende hoveder på en perlerække af høns. Det er også derfor, at jeg lader mig iklæde deres iøjenfaldende klæder.

Eksempelvist denne stilrene, men alligevel flamboyante t-shirt, som forener hvid med stærke orange nuancer. Hvad angår resten af outfittet, ville jeg gøre en indsats for at finde et par matchende orange mokkasiner og et par hvide shorts.

 Eksklusiv Ralph Lauren t-shirt med ikonisk bamse

flamboyante t-shirts til mænd

Ralph Lauren Purple Label / 3199 / Hop til Shop

Muligvis har vi ikke fat i den mest flamboyante t-shirt, der findes, men alligevel er der noget “her-er-jeg” over den. Det er i øvrigt heller ikke hvilken som helst t-shirt.

Det er nemlig en hamrende elegant t-shirt fra Ralph Lauren’s fornemme Purple Label, som gerne koster spidsen af en jetjager, men som til gengæld også bare er numero uno, hvad angår kvalitet, feel og design.

Denne t-shirt kunne være ret genial at smide ind i et outfit a la det, som bamsen har på. Dét ville være gennemført!

Grå Etro t-shirt med flamboyante fugle

flamboyante t-shirts til mænd

Etro / 1999 / Hop til Shop

Etro er også snedkeren bag denne t-shirt, som må siges at være aldeles flamboyant med sine udsmykkede fugle, der blafrer som en gal.

Det er måske ikke t-shirten for alle. Ikke desto mindre er det en af de t-shirts, som der lægges mærke til. Og på den gode måde.

I hvert fald hvis du evner at sætte t-shirten ind i en sammenhæng, der giver mening.

Med sådan en flower power t-shirt, bør du holde resten af stilen enkel og pæn, men du kan også give den fuld smæk med eksempelvist grønne shorts og grønne mokkasiner.

Det kunne altså være ret blæret!

Eksklusiv hvid t-shirt med venetiansk gondolherre

flamboyante t-shirts til mænd

Barena / 899 / Hop til Shop

En flamboyant t-shirt kan sagtens være stilren og nede på jorden. Min opfattelse af en flamboyant t-shirt er, når den nemt falder i øjnene.

Og det gør denne t-shirt fra italienske Barena, hvor du har en karikeret gondolherre, kendt fra de charmerende kanaler i kærlighedens by, Venedig.

Pangfarvet Ralph Lauren t-shirt med flag

flamboyante t-shirts til mænd

Polo Ralph Lauren / 799 / Hop til Shop

Hvis du sagde til mig, Joen, find mig den mest flamboyante t-shirt, du kan finde. Lige nu og her! Jamen, så ville jeg nok pege i retning af denne t-shirt fra Ralph Lauren, hvor der er gået all-in på stort set alle pangfarverne.

Du bliver muligvis syg i hovedet af at have den på efter nogle dage. Ikke desto mindre vil du få tilgodeset dit behov for at skeje dig ud som en LSD-dansende festivalsmus.

Jeg har i hvert fald sådanne perioder fra tid til anden.

Kunstnerisk Paul Smith t-shirt

flamboyante t-shirts til mænd

PS Paul Smith / 549 / Hop til Shop

Det kunne sagtens være et kunstværk, der hang på væggen på et moderne kunstmuseum, men det er blot endnu en herlig og flamboyant t-shirt fra Paul Smith, som vi altid kan regne med.

Motiverne er så forskellige, at det hele bliver til en abstrakt pærevælling, hvor jeg ikke helt kan gennemskue, hvad der foregår. Til gengæld kan jeg gennemskue, hvorledes t-shirten på elegant vis kan indgå i et outfit.

Det kunne den for eksempel med et par lyse orange shorts og nogle lækre Kenzo espadrillos.

Hvid Orlebar Brown t-shirt med koralrev

flamboyante t-shirts til mænd

Orlebar Brown / 799 / Hop til Shop

Min personlige favorit i samlingen af fede flamboyante t-shirts til mænd, må næsten være denne herlighed fra Orlebar Brown.

Jeg er oprigtigt fan af farvesammensætning og den formidable overgang fra minimalistisk stilrenhed til regulær kaos. En t-shirt netop som denne har potentiale til at hænge forrest i garderoben, når det perfekte sommeroutfit skal sammensættes.

Her ville jeg selvfølgelig vælge et par blå shorts og et par blå TOD’S mokkasiner. What’s not to love?

FØLGER DU VORES YOUTUBE VLOG?

Vi rejser rundt i hele verden og fyrer den af.

Du er velkommen til at subscribe på YouTube. Her er en smagsprøve!

Joen Rude Falsner

Joen Rude Falsner

Monsieur Le Boss
Hej. Det er mig, der er ham der, der er ham, der startede Stayclassy.dk for et par år siden. Kan du li', hva' jeg skriver? Send gerne en virtuel krammer.

Leave a Response