17 fede sko til foråret
Februar er årets koldeste måned, men heldigvis er det også årets korteste. Februar har nemlig kun 28 dage. Lad os derfor glæde os over, at vi officielt snart kan navngive den nuværende årstid som værende forår.
Vores skitøj, russerhuer og moonboots er ikke længere nødvendige for at holde varmen. Bortset fra at klimaet mildnes henimod foråret, så er der også den fordel, at vi har en god undskyldning for at tilføje ny og lækker ekvipering til garderoben for helt ærligt, har du så tænkt dig at gå i samme sko som sidste sæson?
Okay, det kan du selvfølgelig godt, men hvis du sled din garderobes fodende op sidste år, har jeg været så artig at samle 17 fede sko til foråret.
Der er lidt for enhver smag!
Whiskyfarvede støvler det kølige forår
A.S. 98 / 1995 / Find støvlerne her
For to år siden oplevede vi, at vinteren strakte sig hele vejen til begyndelsen af maj måned. Lad os håbe det ikke sker i år, men alligevel så er chancen der. Derfor er det en god idé at have et par støvler, der ikke er alt for varme, men ej heller for kolde. Denne nydelige whiskyfarvede støvle kan du uden problemer gå rundt i, selvom temperaturen siger 14 grader.
Du kunne eventuelt kombinere dem med et par klassiske jeans, skjorte og en let jakke.
Marineblå forårsstøvler
Original Penguin / 749 / Find støvlerne her
Original Penguin har også et par forårsstøvler med. Hvad synes du om dette marineblå par? Måske tænker du, at det er fjollet at investere i støvler, nu hvor varmen er på vej, men så må jeg lige minde dig om, at efterårets klima også passer glimrende til sådan et par. Det er altså kun lige i sommermånederne, de skal pakkes væk.
Lette koboltblå forårsstøvler
Floris Van Bommel / 1995 / Find støvlerne her
Tredje par støvler til foråret er fra hollandske Floris Van Bommel. Van Bommel er kendt for kvalitet og design i ypperste potens, hvilket denne koboltblå forårstøvle i øvrigt også bærer præg af.
Nydelige grå gummisko
Paul Smith / 1995 / Find skoene her
Foråret er den bedste sæson for sneakers. Man kommer aldrig rigtigt til at fryse om fusserne, men man dør heller ikke af hedeslag, når temperaturen rammer de tyve grader.
Paul Smith står bag dette par gummisko, der virkeligt sætter baren højt for, hvor elegante gummisko kan blive. Du får lov at betale for dem, men til gengæld kan du uden problemer have dem på til de lidt finere arrangementer.
Sorte lædersneakers
Tiger of Sweden / 1495 / Find skoene her
Tiger of Sweden er kommet på tavlen igen. I hvert fald med dette sorte par sneakers i læder. Læg mærke til den dejlige kornede tekstur læderet har. Det tilføjer et ekstra gran eksklusivitet til det overordnede design. I øvrigt er skoen ganske tidløs, hvorfor den formentligt ret hurtigt vil blive din longterm best shoe buddy.
Hvide lædersneakers
Woden / 999 / Find skoene her
Hvorfor ikke have et par lædersneakers i både hvid og sort? Fordelen ved et par sneakers i læder er, at de ikke bliver møgbelortede i løbet af et par dage. Du kører bare en klud, hvis der skulle komme lidt smuds på. Personligt foretrækker jeg den hvide farve, men smag og behag, som man siger.
Smarte sandfarvede sko med høj gummisål
Fratelli Rossetti / 2295 / Find skoene her
Italienske Fratelli Rossetti er også med på sneakerstrenden her til foråret 2015. Allerede nu tegner der sig måske et billede for læseren. Sneakers er nemlig ikke bare sneakers. Sneakers er blevet skide elegante med pyntesøm og materialer i høj kvalitet.
Sorte oxfords med gummisål
Versace Collection / 1995 / Find skoene her
Ingen liste uden et par Versace og læg lige mærke til dette par. Designerteamet har taget et par klassiske oxfords og skiftet den hårde tynde lædersål ud med en gummisål af sporty karakter. Resultatet er en casual herresko, der kan bruges til både fine og afslappede begivenheder.
Derudover er sådan et par sko langt mere behagelige at have på end normale oxfords. Det kan jeg i øvrigt skrive under på, for jeg har et par magen til.
Pæne blå hverdagssko
s.Oliver / 799 / Find skoene her
Det hele behøver ikke være flashy og fancy. Hvad med en pæn blå hverdagssko? Den er frisk, nydelig og ganske enkel.
Sorte herresko dekoreret med guld
Versace Collection / 6395 / Find skoene her
Hov, jeg kom til at tage to par Versace med på listen. Tilgiv mig, men når vi nu alligevel er ved parret, skal vi så ikke lige klappe lidt i hænderne? 90% af læserne ville givetvis nægte at vise sig offentligt i sådan et par, for de er om nogen allerhelvedes flashy. Jeg er blandt de andre 10% og ville kung-fu-danse hele vejen rundt om Kongens Nytorv, hvis mine små fusser blev forkælet i en sådan størrelsesorden.
Pæne mørkeblå herresko
River Island / 449 / Find skoene her
De 17 fede sko til foråret ligger ikke alle i den høje ende af prisskalaen. Tag for eksempel denne pæne mørkeblå herresko til blot 449 kroner. Kvaliteten på River Island-produkter er udmærket og designet kan uden problemer sammenlignes med de dyre herrer her i artiklen.
Elegante gummisko med pyntesøm
Floris Van Bommel / 1495 / Find støvlerne her
Ja, tag dette par gummisko fra Floris Van Bommel. Designet er næsten det samme som førnævnte par fra River Island, men prisen mere end tre gange så høj. Dog kan du være sikker på, at du får en del mere kvalitet for pengene. Hvad siger du i øvrigt til farverne?
Stilrene grå snøresko
Zign / 599 / Find skoene her
Selvom trenden her til foråret i overvejende grad byder på pyntesøm og formelle gummisko, så kan du altså stadig hoppe i et par stilrene grå snøresko med god samvittighed. Det job klarer denne nydelighed fra Zign på glimrende vis.
Casual herresko med hvid sål
Camel Active / 899 / Find skoene her
Camel Active laver rå sko, hvor kvaliteten som regel er en del højere end selve designet. Ja, du læste rigtigt. Jeg bryder mig generelt ikke om Camel Active, men når de har begået et par pæne sko, må man omvendt også anerkende det.
Denne herresko opfylder de fleste kriterier for at kunne kalde sig pæn og ordentlig.
Eksklusive brune mokkasiner
Bally / 2495 / Find dem her
Vi slutter af med tre par sko til foråret, der henvender sig til den sommerlige del af denne årstid. Det kunne eksempelvis være i april, hvor klimaet ofte viser sig fra sin sommerlige side med +20 grader. Maj plejer i øvrigt også at være en ganske pæn måned.
Og når foråret er sommerligt, så kan man næsten ikke lade være med at hoppe i mokkasinerne, vel? Det kan jeg i hvert fald ikke, og dette eksklusive brune par fra italienske Bally er mere end a-okay.
Tobaksfarvede mokkasiner
Avelar by PB / 899 / Find dem her
Gider du ikke smide over to jern på et par fimsede hyttesko, som jeg gerne får at vide af mine esbjergensiske bonderøvsvenner, kan du eventuelt overveje disse tobaksfarvede mokkasiner fra Avelar by PB. Jeg kender ikke Avelar by PB, men mokkasiner i denne prisklasse repræsenterer som regel et helt igennem acceptabelt niveau af kvalitet. Derudover er designet ganske klassisk og kendetegnende for et par nydelige mokkasiner.
Markedets hurtigste mokkasiner
Just Cavalli / 2595 / Find dem her
Vi slutter af i den muntre afdeling, for hold da kæft et par gennemførte mokkasiner. Som overskriften korrekt indikerer det, så må dette par fra Just Cavalli være blandt de hurtigste på markedet. Der er ret mange andre mokkasiner, jeg ville købe, inden dette par blev smidt i den virtuelle indkøbsvogn, men de fortjener altså respekt.
FØLGER DU VORES YOUTUBE VLOG?
Vi rejser rundt i hele verden og fyrer den af.
Du er velkommen til at subscribe på YouTube. Her er en smagsprøve!
Comments
Trackbacks & Pingbacks
[…] 17 fede sko til foråret […]
[…] modebloggen Stayclassy.dk finder du i øvrigt et glimrende udvalg af sko til foråret, der illustrerer omtalte […]
[…] ud af ligningen. Eksempelvis kunne en nydelig sammensætning være et par chinos, hvide lædersneakers, og en let jakke i eksempelvis […]