AccessoriesMode & Stil

10 fede kasketter til mænd

Sidst der var fede kasketter til mænd på tapetet, var det udelukkende Ralph Lauren kasketter, som i øvrigt er mit personlige favoritmærke, når det kommer til denne type hovedbeklædning. I denne omgang er der selvfølgelig også Ralph Lauren kasketter at finde, men de er suppleret med en række nydeligheder fra klassiske brands som eksempelvis Marc O’Polo og BOSS Orange.

Jeg har ad flere omgange givet udtryk for den begrænsede appel, de hersens snapbacks har på mig, hvorfor følgende udvalg udelukkende består af det klassiske design, der er kendetegnende for en almindelig kasket.

Kasketten som ekvipering mener jeg kan bruges i alle sammenhænge bortset fra et eventuelt arbejde, hvor der er dresscode. I gamle dage ansås det som ringe manerer at gå med hat indenfor, men her i 2015 er vi kommet over dette konservative ideal. Det synes jeg i øvrigt vi kan takke en vis hr. Frank Hvam for. Han var nemlig en af hovedarkitekterne bag liberaliseringen af kasketten. Du kan vel nok huske Frank i Klovn, hvor han altid kombinerer kasket og blazer?

Marineblå Ralph Lauren kasket
fede kasketter til mænd

Polo Ralph Lauren / 379 / Find kasketten her

Blå er mine yndlingsfarve, hvorfor udvalget af fede kasketter til mænd selvfølgelig er præget af en række forskellige nuancer. Her i blandt eksempelvis denne marineblå kasket med et P for Polo i en gotisk skrifttype. Trods den gotiske skrift er det en stilren og pæn kasket, der uden problemer kan bruges med blazeren og en hvid skjorte.

Blå vintage kasket

fede kasketter til mænd

Polo Ralph Lauren / 399 / Find kasketten her

Ralph Lauren laver ikke kun moderne og stilrene kasketter til mænd. De laver også kasketter, som jeg vil kategorisere som værende vintage. Her er det en blå Polo Ralph Lauren kasket med et mærkat, hvor der står Surf Shop – Montauk HWY (red: highway). Det er råt og den sommerlige farve har en slidt tekstur, der gør den ideel med denim shorts og en ensfarvet t-shirt – gerne i rød!

Oliven Napapijri kasket

fede kasketter til mænd

Napapijri / 399 / Find kasketten her

Norske Napapijri er i særdeleshed begyndt at gro på mig. Jeg har altid været en smule skeptisk over for deres produkter, fordi de i lang tid har haft for vane at plastre deres kollektioner til med deres omfavnende logo. Jeg er nemlig ikke nogen stor tilhænger af at modehuse, hvor deres logo spiller en dominerende rolle. Godt nok er man ikke i tvivl om, at denne kasket er fra Napapijri, men når det kommer til kasketter, betyder det ikke det store.

Hvid Napapijri kasket

fede kasketter til mænd

Napapijri / 299 / Find kasketten her

Hvis du gerne vil have din begrænsede danske sommerkulør til at fremstå mere markant, bør du overveje om ikke det var en god idé med en hvid kasket. Til sådan et formål er denne hvide Napapijri kasket nemlig glimrende. Det røde logo harmonerer skide godt med den kridhvide farve, der omkranser kasketten.

Ralph Lauren kasket med USA-flag

fede kasketter til mænd

Polo Ralph Lauren / 429 / Find kasketten her

Der gemmer sig en lille amerikaner i os alle. Hvorfor? Fordi Danmark er amerikaniseret på alle tænkelige måder. Det er bare ikke gået op for os. Jeg er selv stor tilhænger af USA, hvorfor jeg ikke ville have spor imod at påklæde mig sådan en afslappet mørkeblå kasket med det berømte flag.

Sort New York Yankees kasket

fede kasketter til mænd

New Era / 250 / Find kasketten her

New Era’s New York Yankees kasket er om muligt verdens mest genkendelige form for hovedbeklædning, bortset fra turbanen selvfølgelig. Jeg har selv haft en håndfuld af netop denne kasket, dog i farven blå. Af uransagelige årsager har jeg været i stand til at smide dem alle væk. Derfor er det vistnok på tide at jeg får anskaffet mig en ny. Det er nemlig en dejlig pæn allround kasket, der kan bruges i alle sammenhænge. Undtaget brylluppet, gallafesten og en håndfulde andre særlige begivenheder.

Blå California Golden Bears kasket

fede kasketter til mænd

Mitchell & Ness / 189 / Find kasketten her

I samme boldgade er denne kasket fra Mitchell & Ness, som i øvrigt er kendt for primært at lave kasketter med amerikanske sportsklubber fra blandt andet NBA, NHL og NFL. Hvis du er i tvivl om hvem California Golden Bears er, kan jeg oplyse dig om, at det er fra University of California, hvor navnet dækker over en lang række forskellige sportsgrene lige fra golf, rugby til basketball.

Grå Marc O’Polo kasket

fede kasketter til mænd

Marc O’Polo / 299 / Find kasketten her

Marc O’Polo er snedkeren bag denne rå kasket i grå, som vil passe rigtigt godt til et hvidt outfit, som eksempelvis kunne bestå af hvide sneakers, hvide shorts og en mørk t-shirt.

Rød Ralph Lauren kaset

fede kasketter til mænd

Polo Ralph Lauren / 249 / Find kasketten her

Hvis du er i rigtigt sommerhumør og ude i nogle pangfarver, er denne knaldrøde Ralph Lauren kasket et godt bud. Den er enkel og har det helt rigtige design med den lille karakteristiske polohest. Er du samtidig den lykkelige ejer af en nydelig yacht, er den endnu mere velegnet. Du kunne overveje at supplere med et par hvide sejlersko.

Grå Hugo Boss kasket

fede kasketter til mænd

BOSS Orange / 449 / Find kasketten her

Rosinen i pølseenden, for at bruge en træls kliché, er denne klassiske grå kasket fra BOSS Orange, som der ikke er så pokkers mange ord at knytte til. Den er enkel, pæn og glimrende til de afslappede formål.

LÆS NU:

6 uundværlige accessories til mænd

FØLGER DU VORES YOUTUBE VLOG?

Vi rejser rundt i hele verden og fyrer den af.

Du er velkommen til at subscribe på YouTube. Her er en smagsprøve!

Joen Rude Falsner

Joen Rude Falsner

Monsieur Le Boss
Hej. Det er mig, der er ham der, der er ham, der startede Stayclassy.dk for et par år siden. Kan du li', hva' jeg skriver? Send gerne en virtuel krammer.

Leave a Response