Køkkenudstyr- Side 3

En Victorinox til 250 kr. Det er kniven i de fleste Michelin-køkkener. Ikke en håndsleben japansk klinge til 3.000 kr. Ikke et Wüsthof-sæt i magnetisk valnødblok. En helt almindelig Victorinox Fibrox Pro med plastikhåndtag og 20 cm klinge. Jeg er selv uddannet

Friture. Det var rent faktisk det, der startede det hele. Min kæreste købte en airfryer for tre år siden, fordi han var træt af, at pomfritterne fra ovnen altid var kedelige. Jeg var skeptisk. En airfryer er jo bare en lille ovn

Støbejern. Jeg har haft min Le Creuset gryde i tre år. Den fulgte med fra København til Funchal, og den er det eneste stykke køkkenudstyr, jeg aldrig har overvejet at skifte ud. Min mor har en fra '90erne der ser ud som

Det her er ikke et skærebræt, du køber, fordi det er smukt. Det er et skærebræt, du køber, fordi du indser, at det bræt, du skærer på, er mindst lige så vigtigt som den kniv, du skærer med. Og det tog mig

Knive. Jeg har brugt urimelig lang tid på at tænke over knive. Det startede, da min kæreste og jeg boede i Lissabon og jeg begyndte at lave mad professionelt. Jeg brugte en billig Fiskars-kokkekniv fra Netto. Den fungerede fint, troede jeg. Indtil

Køkkenudstyr bliver hurtigt et mærkeligt sted i hjemmet. Det begynder som en oprigtig ambition om at lave bedre mad, og ender alt for ofte som en skuffe med halve løsninger, specialredskaber og maskiner, der kun føltes nødvendige den dag, de blev købt.

Vi skal en tur i køkkenet, men i denne omgang bliver der ikke serveret mad, men derimod kyndige råd. Det drejer sig om gryder og pander, for er der egentligt nogen, der er vigtigere end andre? Og hvor mange gryder og pander