Lir

De bedste trådløse højtalere kommer fra Japan

Jeg kan godt lide at kilde ørene med god lyd. Det er også den primære årsag til, at jeg har en stærk svaghed for elektronik, som er i stand til at levere det.

Det er sådan set lige meget, om det er bragende højtalertårne foran Orange Scene eller sublime in-ear hørebøffer. Når lyden er præget af kvalitet, er far glad.

Som du garanteret kan regne ud, er far også glad for lyden, som du snart præsenteres for her i artiklen. Det er nemlig japanske instrumenter, der med Steve Jobs-brugervenlighed kan håndteres med en enkelt tommeltåt via din smarte telefon.

HEOS by Denon.

Det er navnet på hardwaren, som artiklens overskrift allerede har afsløret som værende bedste trådløse højtalere. Du får lige et sneak peek.

bedste trådløse højtalere
HEOS by Denon is pretty cool.

Ja, hvorfor i alverden står der en højtaler i køleskabet? Your question is valid, men svaret vender jeg tilbage til senere.

Først vil jeg lige besvaret et andet spørgsmål, som der sikkert er flere, der sidder med. For hvad mener jeg overhovedet med bedste trådløse højtalere? Det er jo et rimeligt vidt begreb, er det ikke?

Jo, det er det vel egentligt nok, men så alligevel ikke. Sagen er nemlig den, at vi har at gøre med flertal. Bed-ste tråd-lø-se høj-tale-re. Flertal.

Dermed har vi ikke bare at gøre med en håndfuld forskellige bluetooth højtalere. Vi har i stedet at gøre med et trådløst højtalersystem, som er skræddersyet til boligen.

Ved du, hvad det bedste ved trådløse højtalere til boligen er? Du kan køre hele svineriet over Wi-Fi. Du slipper for at skulle hooke up med højtalerne hver gang, du skal høre muzakka. Dog har erfaret, at det er rimeligt vigtigt, at Wi-Fi forbindelsen er solid, hvis du skal have lyd i alle rummene. I hvert fald hvis det er en større bolig, du har. Her kan jeg personligt anbefale Hiper, som leverer formidabelt internet til en lav pris. Dog er der selvfølgelig adskillige bredbåndsleverandører, som er i stand til at levere solidt Wi-Fi. Du kan altid tage et kig på denne bredbåndsguide, hvis du skulle være i tvivl.

Men skulle jeg ikke bare lukke røven og i stedet vise, hvad fan’ det er, jeg snakker om?

Hvordan ser de ud?

Lad os tage et kig på familien. Der er nemlig en hel del familiemedlemmer.

Min samling tæller alle undtaget en enkelt, nemlig HEOS 5. Det skyldes, at min lejlighed ganske enkelt ikke er stor nok til at rumme dem alle.

Min samling tæller henholdsvis HEOS 1, HEOS 3, HEOS 7 og HEOS HomeCinema. Sidstnævnte har jeg allerede skrevet en fyldestgørende artikel om. Har du læst den?

Anyway. Værs’go. Her en video af hele familien.

Den første i videoen er HEOS 7. Det er den største i HEOS by Denon-serien, bortset fra soundbaren selvfølgelig. Det kan godt være den ikke er bredere end knap 50 centimeter, men den kan satanedme spille, så det runger hele vejen ud til ejerforeningens forhus.

Derefter er det HEOS 3, der tager over. Det er HEOS by Denon-seriens lillebror, men en lillebror med alvorligt vokseværk på et niveau, hvor storebroren (HEOS 7) begynder at føle sig småtruet. Det har ikke kun at gøre med brølet, men også det strømlinede design, der appellerer til det stilrene og kvalitetsbevidste hjem.

Efternøleren i HEOS by Denon-serien hedder… Kan du gætte det? Yes. Den hedder HEOS 1. Det er den lille provokerende i flokken, som er over det hele med al for meget energi – altså sådan helt bogstaveligt talt…

Sidst, men langt fra mindst har vi selvfølgelig faderen i form af HEOS HomeCinema, som er et godt bud på markedets bedste soundbar, hvis målet er en hjemmebiograf, der kan imponere broseph 1, 2 og 3.

… Mere følger længere nede…

Først tænker jeg, at vi prøver med en billedserie, der ligesom sætter hele det her multiroom speaker koncept i perspektiv.

HEOS HomeCinema

Vi starter med farmand.
bedste trådløse højtalere

Sidst du, her på Stay Classy, blev gjort bekendt med dette pragteksemplar af en soundbar, havde jeg installeret den i stuen i forlængelse af mit gamle Samsung tv. Det har jeg dog skilt mig af med, hvorfor soundbaren plus medfølgende i øvrigt vanvittige subwoofer er flyttet ind på soveværelset.

Men hvorfor flytte en HomeCinema soundbar væk fra stuen? Det er vel der, at du har mest brug for lyden?

Jovist, det kan jeg ikke benægte. Sagen er bare den, at mit gamle Samsung tv er skiftet ud med et Bang & Olufsen, som desværre ikke understøtter sådan en soundbar.

Tough luck, som man siger. Til gengæld passer soundbaren til stort set alle andre tv.
bedste trådløse højtalere

Hvis ikke du allerede har læst den fulde artikel med HEOS HomeCinema, bør du tage et kig på den. Særligt hvis du er på udkig efter ulækker god lyd, der samtidig er til at betale.

HEOS 7

Som nævnt, er HEOS 7 storebroren i HEOS by Denon-serien. Det er højtaleren, der gør multiroom højtalersystemet i stand til at være ‘nok lyd’ til hjemmet.

Masser af bas
bedste trådløse højtalere

Det er nemlig ganske utroligt, hvad højtaleren kan kapere. Nu har jeg ikke testet den i en gildesal, men jeg ville ikke blive overrasket, hvis HEOS 7 er i stand til at forsyne en større fest med lyd.

Men er en højtspillende højtaler ensbetydende med en velspillende højtaler?

Nej, bestemt ikke. Og særligt de her mindre højtalere kan ofte være svære at lade sig imponere af, når det kommer til en god, dyb bas. Det er dog ikke tilfældet. HEOS 7 har nemlig en integreret subwoofer, der gør selv det sorteste gangsterrap tilfredsstillende at høre på.

Japansk design og dansk design forenet

Jeg ved godt, at jeg siger det hver gang, men design er bare et af de vigtigste parametre. Hvem fanden gider have en velspillende højtaler stående, hvis den ligner en højresvingsulykke?

Ikke mig, og som du sikkert kan regne ud, er jeg begejstret for designet. Se hvor glimrende den japanske højtaler arbejder sammen med min danske Bruunmunch sofa.
bedste trådløse højtalere

I øjeblikket står den på gulvet, men planen er at få den op at hænge. Der findes nemlig vægbeslag, hvilke jeg bare ikke lige har fået investeret i. Det har nok noget at gøre med, at den faktisk står ret fint, hvor den står.

HEOS 3

Inden vi kaster blikket på HEOS 3, vil jeg blot minde om, at vi er sprunget et familiemedlem af søskendeflokken over, nemlig HEOS 5. Hvorfor?

Min lejlighed var ganske enkelt ikke stor nok til at rumme hele serien. Jeg besluttede, at HEOS HomeCinema i soveværelset, HEOS 7 i stuen, HEOS 3 på kontoret og HEOS 1 på badeværelset er en fin og tilfredsstillende konstellation.

Som du kan regne ud, er HEOS 5 den andenstørste i flokken, hvorfor den med stor sandsynlighed også kan spille ret meget med Slayer.

Den smukkeste i søskendeflokken

bedste trådløse højtalere
HEOS 3 kan både stilles vertikalt og horisontalt alt efter behov.

Anyway, HEOS 3 er givetvis den smukkeste højtaler af dem alle. Hvad synes du?

Designet er stilrent og minimalistisk. What’s not to love, fristes jeg til at sige? Jeg har anbragt den på kontoret, hvor den har erstattet min iMac’s integrerede speakers. Lyden i en iMac er fin nok, men det kan altså ikke sammenlignes med HEOS 3.

Vil du se en lille teaser mere?

Godt nok står HEOS 3 ikke længere på køleskabet, men man har vel lov til at omstrukturere, ikke sandt?

A video posted by Stayclassydk (@stayclassydk) on

Det er i øvrigt Tycho, der spiller, og det kan man jo ikke klage over. Vil du gerne høre hele sangen? Okay så.

HEOS 1 – nu blir’ det sjovt

Denne lille højtaler kan nemlig tricks. bedste trådløse højtalere

Efternøleren plejer altid at være den mest underholdende. Er det ikke rigtigt? Som den efternøler jeg selv er, har jeg i i hvert fald altid fået det at vide, om end det vistnok er på godt og ondt.

Med HEOS 1 er det dog kun på godt. Det er også klart den mest innovative trådløse højtaler, jeg er bekendt med. I hvert fald hvis den skal kunne indgå i et trådløst højtalersystem over Wi-Fi.

For det kan den.

bedste trådløse højtalere

HEOS 1 er installeret på mit badeværelse, og det er der flere grunde til.

For det første er det den mindste i serien, hvorfor det giver god mening at placere den i det mindste rum. For det andet er den vandafvisende.

What?

Vandafvisende og komplet trådløs

Yep, that’s right. Den er ikke kun bygget til at stå i våderum. Den er også bygget til at stå i regnvejr, hvilket er meget fedt, når nu man bor i Danmark.

Det er selvfølgelig ensbetydende med, at du også kan tage den med i bad, men kun hvis du virkeligt gerne vil have god lyd tæt på. For mit vedkommende er det mere end fint at have den stående i hjørnet af badeværelset.

Lad os lige tage et kig på HEOS 1 igen.

bedste trådløse højtalere

Notice any difference?

Nej? Kig lige igen.

bedste trådløse højtalereHEOS 1 har nemlig fået stiletter på, så at sige. Hvorfor? Hvordan? Hvad er meningen? De hvide stilletter er et batteri, som klikkes på forneden.

Batteriet gør, at højtaleren kan tages med rundt. Over alt. Du kan tage den med rundt i din bolig, mens den kører via Wi-Fi, og du kan tage den med rundt udenfor, da den selvfølgelig også har bluetooth (det har alle de andre trådløse højtalere i HEOS by Denon-serien i øvrigt også). Du kan altså også bruge den som højtaler til ferien, skovturen, strandturen og så videre, hvor en fuld opladning giver mere end seks timers lyd.

Det er sgu ret smart, og det bringer mig tilbage til der, hvor vi startede. Nemlig hvad fan’ den højtaler egentligt laver i køleskabet?

bedste trådløse højtalere
I know, mit køleskab er ikke voldsomt spændende. Til gengæld spiller det godt. Badum tss!

Svaret? Ikke rigtigt noget.

Det var blot et forsøg på at komme igennem med en pointe. Jeg har dog hørt rygter om, at mælken holder sig et par dage længere, når Jørgen Leth kører på repeat.

Den transportable HEOS 1 er glimrende til at supplere de andre højtalere med lyd. Her er det HEOS 1 og 3, der hænger ud på kontoret. Flot makkerpar, ikk’?
bedste trådløse højtalere

Der hvor det transportable element virkeligt kommer i spil, er når, der er gæster.

Ikke at det er nødvendigt, men HEOS 1 er rigtig fed at stille i den anden ende af stuen, når festen ruller. Det giver surround sound, således rummet fyldes endnu bedre ud.

Men helt ærligt, er den virkeligt vandafvisende?

Ja.
bedste trådløse højtalere

Vil du se?

A video posted by Stayclassydk (@stayclassydk) on

Konklusionen

HEOS by Denon er efter min mening et seriøst bud på de bedste trådløse højtalere, man i øjeblikket kan få fingrene i, og det er sådan set en kombination af flere ting.

+ Lyden er fænomenal over hele linjen

+ Designet er præget af stilren eksklusivitet

+ HEOS 1 er genial

+ Højtalerne fås i både hvid og sort

+ HEOS by Denon vælter ikke budgettet

Okay, den sidste kan jeg reelt ikke udtale mig om, da jeg ikke kender dit budget. Til gengæld kan jeg sige lidt om det generelle prisniveau, hvis det handler om et ekvipere boligen med gode trådløse højtalere, der kan snakke sammen.

Sonos, der er den oplagte konkurrent, koster omtrent det samme. Der er dog en væsentlig forskel både i design og kvaliteten af lyd, men det er måske bare min mening.

Det man nemlig skal huske på, er at Denon er et premium højtalerbrand, hvor selve lyden altid har været japaneres førsteprioritet. Omvendt har japanerne gennem mange år ikke være så gode til at pålægge produkternes design særligt høj værdi.

Det forholder sig selvfølgelig ganske anderledes i dag, hvilket HEOS by Denon-serien også bærer præg af, men jeg kan da også henvise til nogle andre produkter, som jeg er den glade ejer af.

Hvad med Denon’s bluetooth hovedtelefoner, AH-GC20? Eller nogle af markedets allerbedste trådede hørebøffer, nemlig AH-MM400?

Jo, Denon har i særdeleshed fået styr på deres designs, men det er stadig lyden, som, forståeligt nok, er number one priority.

Er det lutter lagkage hele vejen igennem?

Jeg har ikke være nærig med roserne. Faktisk har jeg været positiv hele vejen igennem, hvilket måske kan være lidt halvkedeligt. Omvendt dekorerer jeg jo heller ikke min hybel med lort, hvorfor det giver god mening.

Nå, men er det lutter lagkage? Tæt på, ja. Der er dog et par enkelte punkter, jeg gerne lige vil knytte en kommentar til.

– HEOS appen

Der er naturligvis lavet en app til HEOS by Denon, som er nødvendig for at skille højtalerne fra hinanden, når man eksempelvis kun vil bruge højtaleren på kontoret og badeværelset og så videre.

Appen fungerer ok, men den er fanme ikke særlig brugervenlig eller pæn i sin interface for den sags skyld.

Det er ikke særligt intuitivt at skille/styre højtalerne alt efter hvilke, der skal spille. Generelt bruger jeg dog ikke appen til andet end at positionere højtalere, hvilket i øvrigt ikke er ret tit.

– Vægbeslag er pricey

Som jeg også nævnte, overvejer jeg at anskaffe mig et vægbeslag til HEOS 7. Den halve sandhed var, at jeg egentligt synes, at den står fint på gulvet. Den hele sandhed er, at jeg ikke gider betale 599 kroner for et stykke metal.

Hvorfor skal beslag altid være så latterligt dyre? Det er jo sikkert ikke engang Denon, der producerer dem.

– Strømstikkene er klodsede

Jeg ved ikke hvorfor, men Denon glemmer deres strømstik, når det kommer til det ellers høje niveau af gennemført design. Tager vi HEOS 7 som eksempel, er jeg træt af, at der skal sidde en stor klods på midten af ledningen.

Jeg er med på, at den tjener et eller andet vigtigt formål, men kunne man ikke gøre det lidt mere diskret? Samme gør sig gældende for selve “stikhovedet”. Det er stort og grimt.

Nå, men det var sådan set også den eneste kritik, jeg havde. HEOS-serien er nemlig uden tvivl en topkandidat til absolut bedste trådløse højtalere.

Er HEOS by Denon-serien noget for dig? Er du fan? Nej/Ja? Fortæl!

LÆS NU:

Halvmarathon og 34 dage uden alkohol

Joen Rude Falsner

Joen Rude Falsner

Monsieur Le Boss
Hej. Det er mig, der er ham der, der er ham, der startede Stayclassy.dk for et par år siden. Kan du li', hva' jeg skriver? Send gerne en virtuel krammer.

Skriv et svar