Halvmarathon og 34 dage uden alkohol

Tænk sig at det skulle ske.

34 dage uden alkohol. Altså helt uden alkohol.

Ikke noget med en enkelt fredag-aften-svipser, hvor humøret tog styringen.

Nopes. Jeg klarede den. Og ved du hvad? Jeg er sgu ret stolt.

Det er nemlig ret fucking hårdt at gå fra en alkoholiseret livsstil til en pinligt ædru tilværelse. Fra den ene dag til den anden.

I hvert fald på papiret, for sagen er den, at det faktisk slet ikke har været så hårdt igen.

Der har selvfølgelig været episoder, hvor man velsagtens kunne tømme en flaske Bourgogneser, rød såvel hvid, men egentligt har det været overraskende udholdeligt.

Hvis du ikke har læst med fra starten,

giver det nok mest mening, hvis du læser den indledende artikel, 30 dage uden alkohol samt statusartiklerne efter 7 dage og 21 dage.

Nå, men er der noget nyt at fortælle?

Har du fulgt min gøren og laden i form af omtalte artikler, vil du vide, at jeg, i ret omfattende grad, har gjort rede for de effekter, jeg har oplevet gennem forløbet uden alkohol.

Derfor kunne du sikkert godt tænke dig at vide, om jeg, om muligt, har mere at tilføje? Beretninger? Nye oplevelser, positive som negative?

Svaret er, næh, ikke umiddelbart.

Da jeg rundede de 21 dage, var tilværelsen uden alkohol begyndt at blive hverdag. Jeg havde vænnet mig til det. Det giver i øvrigt også meget god mening, da man plejer at sige, at det tager 21 dage at forme en ny vane.

Den umiddelbare konklusion på udfordringen er, at det har været en berigende selvdisciplinering. Noget som jeg anbefale.

Det har også været noget nær en åbenbaring at lære, hvor koloenorm en tidsrøver alkohol i virkeligheden er.

Weekender er transformeret til energiske arbejdsdage, hvor tømmermænd er en by i Rusland. Jeg bruger ikke en hel dag på at have det rædsomt plus en dag mere på at have det semi-rædsomt.

Som jeg nævnte i sidste artikel, føler jeg, at mine delmål nærmer sig meget hurtigere end før, da jeg ganske enkelt laver mange flere ting af produktiv karakter.

Det er sgu egentligt meget fedt.

Halvmarathon som afslutningsfest

Lige fra starten af de 30 dage uden alkohol var planen at slutte af med et halvmarathon, hvilket faldt heldigt sammen med Copenhagen Half Marathon den 18 september (i går).

Jeg skal være ærlig at sige, at forberedelserne op til løbet kunne have været langt bedre, men det var ikke engang dovenskab eller for mange timer ved skrivebordet, der gjorde, at jeg ikke fik løbet mere end 3-4 gange om ugen.

I stedet var det, hvad der føltes som lurende skader i bentøjet. Inden løbet i går var den længste løbetur, jeg havde været ude på, blot 11 kilometer.

De fleste af løbeturene var generelt ikke længere end 5-8 kilometer. Jeg var ret spændt på, om kroppen kunne magte løbet.

Det viste sig dog at være fuldstændig ligegyldigt

Benene og lungerne havde det nemlig bedre end nogensinde.

Literally.

Inden løbet var det ultimative mål at komme under 1 time og 50 minutter.

Jeg var dog langt fra optimistisk, da det krævede en gennemsnitshastighed på næsten 12 km/t (11.7 helt præcist).

Men jeg havde travlt. Vil du se, hvor travlt jeg havde?

koebenhavn-halvmarathon-joen-rude-falsnerJeg benyttede mig af en strategi, jeg ellers altid har været modstander af, nemlig at starte ud stille og roligt.

Det viste sig heldigvis at være en fremragende strategi, da jeg tilsynelandende havde meget mere energi på turens sidste halvdel.

Med Stay Classy på løbetrøjen

En af forklaringerne på at jeg løb som vinden, tillægger jeg også det faktum, at jeg var iklædt en helt ny og unik Stay Classy løbetrøje.

Vil du se et billede?

københavn halvmarathon

Med mig selv som løbende reklamesøjle for Danmarks uden tvivl måske mest interessante blog.

Eller to billeder?

københavn halvmarathon

Stay Classy logoet elegant placeret på venstre brystkasse.

Men hvem laver sådan nogle flotte prints?

Inden løbet gik jeg med tanker om at få lavet en løbetrøje med Stay Classy print. Det synes jeg nemlig ville være ret cool. Problemet var bare, at jeg ikke lige vidste, hvor fanden jeg skulle skaffe dem henne.

Helt tilfældigt faldt jeg i snak med en læser i forbindelse med en artikel, jeg havde skrevet. Det var i øvrigt kun fire dage inden løbet.

Han hedder Jonas og ejer skiltefirmaet, Skilteportalen, som tilbyder a-z markedsføring af din virksomheds visuelle identitet, hvad end det er løbetrøjer med print, merchandise, bilreklame og bogstaveligt talt hundredvis af andre ting.

Jonas var så skide flink at sende tre hvide Crafts løbetrøjer med Stay Classy print, som tiltrak jubelråb fra ellevilde fans på alle løbets enogtyve kilometer.

Okay, det er måske en overdrivelse, men der var rent faktisk episoder, hvor undertegnede blev genkendt. I know, pretty wild.

Anyway, så er jeg enormt imponeret over, hvor godt trøjerne egentligt endte med at se ud for ikke at nævne kvaliteten. Nu har jeg aldrig været specielt flittig i vaskekælderen, men det virker som noget, der kan tåle en hel del slitage.

Jeg overvejer lidt at få bestilt en stor portion mere, som jeg kan tvinge familie, venner og andet godtfolk til at have på i træningscentret og hvor de ellers bedriver svedende aktiviteter.

københavn halvmarathon

Hele Stay Classy virksomheden klar til 21,0975 kilometer. københavn halvmarathon

Det kan godt være, der står 19697 på rygnummeret, men jeg kom i mål som nummer 6155.

Hvad så nu? Med alkoholen?

I går, cirka halvanden time efter løbet, brød jeg min alkoholfrie stime ved at drikke en stor Tuborg Classic.

Den smagte godt.

joen-rude-falsner

Alkohol oven på 21 kilometer er i øvrigt en rigtig dårlig idé.

Som jeg også skrev i sidste artikel, har jeg ikke tænkt mig at fortsætte med at være tørlagt.

Jeg synes, at det er skide rart ikke at drikke i hverdagene, naturligvis med undtagelser indimellem, men jeg vil også gerne være i stand til at give mig selv den frihed at drikke cocktails og lækker rødvin, når situationen i ny og næ byder sig.

Derfor er målsætningen at forsøge mig med et forhold til alkohol, hvor jeg styrer flasken. Ikke omvendt.

Alt med moderation, som man siger.

LÆS NU:

København til Århus med vandflyver