Mode & StilSko

The Mr Porter Experience

the mr porter experience

Du kender Mr Porter.

Ikke?

Det er nemlig verdens vel nok mest eftertragtede virtuelle knudepunkt inden for high end fashion shopping for mænd.

Og når jeg siger high end, så mener jeg high end.

Mr Porter er kun for mænd, som ikke går på kompromis med hverken design eller kvalitet.

På baggrund af dette i øvrigt velkendte faktum har vi her på Stay Classy magasinet altid været stærke tilhængere af siden.

Henover de sidste seks måneder har vi faktisk været i direkte dialog med Mr Porter, da det nemlig giver glimrende mening at indlede et samarbejde.

Dette samarbejde er i dag en realitet.

Og som startskud har vi lavet en portrættering af The Mr Porter Experience. Det at købe tøj ved Mr Porter er nemlig ikke nogen helt så ordinær oplevelse.

Videoen varer 1 minut. Har du tid?

Trods den elegante og personlige Mr Porter-indpakning er det selvfølgeligt selve indholdet, der er det mest interessante.

Og det er altså ikke så lidt interessant, hvis jeg selv skal sige det.

Som du kunne se i videoen, gemte der sig nemlig et par fænomenale sneakers fra det californiske stilikon, Rick Owens, i Mr Porter æsken.

Måske er du ikke bekendt med Rick Owens, men det bliver sådan helt bogstaveligt talt ikke bedre. Til gengæld bliver det nok heller ikke meget dyrere.

Sådan et par beige lækkerbiskener står nemlig i godt og vel 5.000 danske kroner. Det er mange penge, men som bekendt koster det, når kun det bedste er godt nok.

Sommer, sneakers og elektrisk skating

Det er navnligt den kombination, der beskriver miljøet for mine nyligt anskaffede Rick Owens sneakers.

I tilfælde af at du ikke er helt bekendt med, hvad elektrisk skating er, kan jeg henvise til min artikel om verdens fedeste transportmiddel.

Helt kort kan jeg dog fortælle, at et elektrisk skateboard er et skateboard, som kan transportere dig rundt vha. det integrerede batteri og en fjernbetjening i hånden.

Ganske genialt.

Nå, men du får lige et par billede…

Isoleret set er de beige Rick Owens sneakers vanvittigt elegante. De kunne snildt agere fodtøj i et elegant jakkesæt, hvilket minder mig om denne illustration, vi lagde op på vores Instagram for lidt tid siden.

Belt or no belt? White after Labor Day? 🖌@mr_jti Follow us for more @gentlemanual

A post shared by Stay Classy Magazine (@gentlemanual) on

Anyway.

Pointen er, at at sådan et par sneakers er universelle.

De kan indgå i hvilket som helst outfit, hvor jeg i øvrigt er ret tilfreds med mit minimalistiske casual outfit, som jeg sporter.

Hvad synes du?

the mr porter experience

Lad os lige tage et kig på de sneakers

For er de ikke bare røvlækre?

Jo… Det er de.

Hvad med et close-up?

Det er ganske tilfældigt, at Rick Owens skoene matcher mit Evolve Bamboo GT board, men godt ser det ud, hvis jeg altså selv skal sige det.

Bagfra…

… er det ekstra nemt at få øje på skoens rendyrkede luksuskvalitet, hvor den fineste ruskind pryder fra hæl til tå.

Stay Classy x MR PORTER

Så hvad kan du se frem til ift. Stay Classy x MR PORTER samarbejdet?

Primært vil det være showcasing af udvalgte luksusprodukter fra Mr Porter’s virtuelle hylder.

I denne omgang var det et par sneakers fra Rick Owens. Næste gang kan det være en taske fra Thom Browne eller en gøglerblazer fra Gucci. Eller noget helt andet.

Vi får’ se.

Indtil da kunne jeg godt tænke mig at høre, hvad du synes om sådan et par sneakers? Og kunne du finde på at bruge 5 af de lange på et par sneakers?

Desværre…

… er lige netop disse Rick Owens sneakers ikke længere på hylderne, da de ganske enkelt røg som varmt brød.

Heldigvis findes der andre lækre sneakers, hvor jeg har udvalgt en lille håndfuld til dig.

Hvad siger du eksempelvis til disse bad boys fra mit yndlingsbrand, Thom Browne?

Svært ikke at være begejstret, ikke? Og nej. Det ligner ikke bowlingsko!

Modellen fås til 670€ eller det, der svarer til nøjagtigt 4981 kroner.

Hvis det skal være helt stilrent,

var det måske mere interessant med et par full-grain lædersneakers fra italienske Brunello Cucinelli?

De ville være edderlækre til et matchende gråt jakkesæt.

Kender du John Lobb?

Det gør jeg. Ikke personligt, men jeg kender hans sko. De er nemlig som regel forbandet lækre. Her har jeg fundet et eksempel på deres sneakers.

Much desire, yes?

Selvom John Lobb startede sin skomagerforretning i England, bliver skoene i dag lavet i Italien, hvilket jo aldrig er noget dårligt tegn.

Nu hvor vi befinder os midt om sommeren, kommer jeg i tanke om, at sådan et par cremehvide sneakers ville spille fænomenalt med et sommerligt beige jakkesæt. Og så kan du krydre med en spraglet lommeklud.

LÆS NU:

En classy guide til Los Angeles

Joen Rude Falsner

Joen Rude Falsner

Monsieur Le Boss
Hej. Det er mig, der er ham der, der er ham, der startede Stayclassy.dk for et par år siden. Kan du li', hva' jeg skriver? Send gerne en virtuel krammer.

Leave a Response