Verdens fedeste transportmiddel
Det er ikke en Aston Martin. Det er ikke en yacht. Og det er heller ikke en privat jet. Og det er på trods af, at det er aldeles gode bud.
Næh, verdens fedeste transportmiddel kører på elektricitet og har fire små hjul fastmonteret på et bræt.
Der er selvfølgelig tale om et elektrisk skateboard. Det er nemlig meget federe end de førnævnte luksusmaskiner, som ingen i øvrigt har råd til.
Det tætteste du kommer på Marty McFly’s hover board
Det er det elektriske skateboard.
For i princippet svæver du jo over jorden uden at røre en finger. Du står bare på boardet.
Eller det er faktisk ikke helt rigtigt. Du skal lige præcis kun røre én finger via fjernbetjeningen, som du styrer boardet med.
Men hvad er det for et board, Joen?
Hvis du er helt ny inden for elektriske skateboards, kan jeg fortælle, at der findes en hel del forskellige producenter.
Nogle mere populære end andre.
Måske har du hørt om Boosted Board, som den populære YouTuber, Casey Neistat, kører Manhattan tynd på. Det skulle være et solidt board, men i Danmark er det svært at få fingrene i, da de generelt kun sælger i USA.
Derudover er der et grundlæggende problem ved Boosted Board. Og det er, at boardet kun findes med almindelige skateboard-hjul. Det fungerer ikke, hvis du bor i en by som København, hvor der er rigt med brosten, ujævne veje, græs, grus og det der ligner.
Derfor, men ikke kun alene af den grund, er jeg landet på et Evolve Bamboo GT skateboard.
Du får lige et billede, hvor jeg sammen med boardet poserer, som var jeg en anden Calvin Klein model.
Hvorfor Evolve Bamboo GT?
Det korte svar er, at Evolve laver markedets i øjeblikket bedste boards.
Og det er der generelt bred enighed om, når man kigger på tværs af relevante internetforas og YouTube videoer.
Evolve, som er en virksomhed fra solrige Australien, har lavet skateboards siden 2012. Det er altså fem års ekspertise på et marked, der stadig er relativt nyt og ukendt.
Hvor tit ser du en person på et elektrisk skateboard?
Nej, ikke ret tit, vel? Og ud fra folks generelle reaktioner at dømme, gør det sig gældende for de fleste, når jeg kommer kørende som en anden Jesus, der kan gå på vandet.
Aldrig har jeg fået så meget opmærksomhed. Jeg tror vitterligt, at boardet får flere til at vende sig om, end hvis du kom kørende i en knaldrød Ferrari.
Nå, men Evolve har med fem års erfaring efterhånden lavet en håndfuld boards, hvor fremgangen har været ganske markant.
For godt et halvt år siden udkom deres nyeste produktlinje bestående af Bamboo GT og GT Carbon series.
Mit valg faldt på Bamboo GT af den grund, at boardet er designet til at carve ekstra meget. Skulle du være i tvivl, er carving det samme som slalom ned ad en skibakke.
Med andre ord er Bamboo GT skræddersyet til at give brugeren en oplevelse, der kan sammenlignes med snowboarding.
Jeg elsker mit Bamboo GT board, men jeg må nok alligevel erkende, at Evolve’s GT Carbon series er en lille smule smukkere.
Det der gør et elektrisk skateboard til verdens fedeste transportmiddel er…
… en kombination af flere ting.
Lad mig lige fremhæve et par nøgletal/features fra mit Bamboo GT board.
-
Har en tophastighed på 42 km/t
-
Kan køre +30 km på en fuld opladning
-
Du kan skifte mellem off road og normale hjul
-
Det er fucking sjovt at køre på boardet
-
Accelerationsevnen er vanvittig. VANVITTIG!
-
Batteriet kan lades fuldt op på 80 minutter
-
Det er hurtigt og effektivt at komme fra A til B
Jeg opfatter mig selv som en herre, der generelt har svært ved at blive sådan rigtigt begejstret. Der kan jeg så afsløre, at ovenstående bulletpoints er i stand til gøre mig ekstraordinært begejstret.
Et elektrisk skateboard har quite literally været den bedste materielle anskaffelse nogensinde.
Det er nemlig ikke bare et legetøj. Det er et fucking transportmiddel, som tjener et reelt formål.
Det er også derfor, at jeg vil gå så vidt at anbefale folk at tage et privatlån, hvis bankkontoen ikke tillader kontant betaling. Jeg kan i øvrigt anbefale Santander, hvor jeg selv har haft et enkelt lån, som ikke endte med at koste mig to arme og et ben i renter og kreative gebyrer.
Et elektrisk skateboard er ikke ligesom et nyt fladskærm. Det er ikke en iPad og ej heller en charterrejse til Kreta. Det er en direkte investering i øget livsglæde og mere effektiv transport.
Det kan godt være, at jeg lyder helt fanatisk, men det er jeg sådan set også.
Nå, men hvad koster sådan et elektrisk skateboard?
Som du næsten kan regne ud, er det ikke billigt i og med, at jeg forsvarer det at optage et lån for at købe et board.
Jeg købte Bamboo GT 2-in1 Terrain (altså med begge sæt hjul) til 12.500 kroner på Evolveskateboards.de. Skal du have GT Carbon series 2-in1 skal du af med cirka 17.000 kroner.
Det er ingen tvivl om, at det er mange penge. Du kan jo få en brugt Vespa til den pris.
Men ved du hvad?
En Vespa er slet ikke lige så epic. Når man vender den om og tager udgangspunkt i det elektriske skateboards epicness, er det efter min mening ikke nogen voldsom pris.
I øvrigt findes der billigere alternativer. Eksempelvis kan du få et Yuneec E-go 2 til 5-6.000 kroner, men det kan altså kun køre 20 km/t. Og det er ikke nok.
Og ved du, hvad det sjoveste ved det hele er?
Eller måske i virkeligheden det mest spøjse…
Jeg har aldrig nogensinde stået på skateboard. Skateboarding har aldrig været i stand til at fange min interesse.
Jo, jeg havde da et skateboard en sommer et sted i halvfemserne, men interessen rakte ikke til mere end 2-3 søndage med et par venner.
Det er altså først for knap tre uger siden, at jeg er begyndt at stå på skateboard.
Men kan man bare det? Er det ikke svært?
Faktisk ikke. Det er klart, at du lige skal lære at holde balancen og hvordan fjernbetjeningen virker både accelerations- og bremsemæssigt. Ret hurtigt kommer det heldigvis ind på rygraden.
Jeg føler mig forholdsvis sikker i trafikken, men det er klart, at det er vigtigt at være ekstraordinært opmærksom, da det hurtigt kan gå rigtigt galt.
På et board med 30 km/t er der ikke ret mange andre end en selv, der kommer til skade, hvis uheldet er ude.
Derfor opfordrer jeg også eventuelle købere af sådan et elektrisk skateboard at være overdrevet opmærksom.
Tag det stille og roligt.
Hvis du kun er 99% sikker på, at en beslutning er den rigtige, så lad være med at tage den. Det er i hvert fald min holdning til det at stå på et elektrisk skateboard.
Safety first, som man siger.
Det er også derfor, at jeg kører rundt med sådan en her på hovedet.
Hvad er din holdning til et elektrisk skateboard? Deler du min holdning, at det er en stærk kandidat til verdens fedeste transportmiddel?
LÆS NU:
Comments
Mattias
Äntligen börjar folk få upp ögonen för elektriska skateboards!
Joen Rude Falsner
Agree 🙂
Anders
Hey. Har du haft problemer med BT-forbindelsen mellem remoten og boardet? Der er snak om, at der er lag, således at responstiden ofte er dårlig. At boardet nogle gange først reagere på fx opbremsning efter 1-2 sekunder… Har du oplevet det med Evolve?
Joen Rude Falsner
Hey Anders.
Ja, det problem har jeg rent faktisk oplevet.. Adskillige gange endda. Jeg har både Carbon GT og Bamboo GT, hvor førstnævnte har voldet mig en del ubehagelige problemer.
Her på det sidste har jeg direkte mistet kontrollen ved fuld hastighed, hvorfor jeg simpelthen ikke tør køre på det.
Mit Bamboo GT kører til gengæld perfekt. Men pas på!