Mere end 90% procent af os herrer får ikke den mængde vitaminer, mineraler og fedtsyrer, der er nødvendig for kroppen. Det skyldes som regel en livsstil, der er et godt stykke fra perfektion med for lidt frugt og grønt og for lidt variation i det generelle madindtag.

Jeg er med al sandsynlighed blandt de 90%, hvorfor jeg lavet lidt research i forhold til kosttilskud til mænd og hvad man bør tage. Det kan nemlig være ganske svært at finde frem til nøjagtigt hvad, når der er så enormt meget at vælge mellem.

Det viser sig, at når det kommer til kosttilskud til mænd, så er der faktisk kun 3 forskellige, men vitale kosttilskud, du bør tage. Det er naturligvis tilladt at tage andre kosttilskud, men hvis du gerne vil undgå at være et omvandrende helseapotek, kan du altså nøjes med følgende tre.

kosttilskud til mænd

De rigtige kosttilskud til mænd bidrager til mental og fysisk velvære a la Rambo.

D-vitaminer

D-vitamin er vel nok bedst kendt som solskinsvitaminet. Vitaminet produceres, når solstrålerne rammer din hud. Det er rigtigt smart, men der er blot det problem, at solen ikke skinner så forbandet meget i Danmark. Derfor er langt de fleste danskere i stærk underskud af vitaminer og det er altså ikke særligt godt. Selv når solen er fremme er der mange årsager til, at du alligvel ikke får nok D-vitamin. Det kan eksempelvis være brug af solcreme, hvilket jo også har sine fordele. Det kan være luftforurening og for mange timer indendørs, hvilket du kan takke din utaknemmelige arbejdsplads for.

Fordelene ved daglig optagelse af D-vitamin er mange. Vitaminet bidrager til en række afgørende områder som eksempelvis vedligeholdelse af et normalt og sundt fungerende immunforsvar. Samtidig bidrager det også til absorbering af calcium og reparation af knoglerne.

Udover selvfølgelig at vedligeholde immunforsvaret mindsker D-vitaminer også sandsynligheden for at udvikle sklerose, hjertekarsygdomme samt noget så belastende som den årlige influenza, de fleste af os rammes af.

D-vitamin findes i to forskellige former, som hhv. er den plantebaserede D2, og D3 eller det som kroppen optager gennem mad og sol. D3 anbefales af eksperterne, da den er tre gange så potent som D2.

Multivitaminer

Multivitaminer siger de fleste et eller andet, da mange af os fra barnsben har fået dem fodret sammen med havregrøden og saftevandet. Det lyder jo også sundt, ikke? Hvordan kan multivitaminer ikke være godt for en?

Det er selvfølgelig også der, at multivitaminer er ganske vigtige, men hvad er den kloge forklaring herpå? Den kloge, men også ganske indlysende forklaring er, at de færreste på kontinuerlig basis får fyldt depoterne op med de rette mineraler og vitaminer, hvilket naturligvis skyldes en diæt, der er fattig på frugter, grøntsager og andre vigtige råvarer.

Multivitaminer er ikke videnskabeligt dokumenteret at have livsforlængende eller sygdomsbehandlende egenskaber. I stedet er multivitaminer blot en glimrende måde at fylde de depoter op, der sjældent tilgodeses og det har selvfølgelig en positiv effekt på det generelle immunforsvar.

Selvom der er D-vitaminer i multivitaminer, anbefales det alligevel at tage D-vitaminer separat, da dosisen i multivitaminer ikke er høj nok.

Omega-3-fedtsyre

Omega-3-fedtsyre er blandt de allervigtigste kosttilskud til mænd, da det er et essentielt næringsstof for kroppens generelle sundhed. Helt konkret har vores krop brug for omega-3-fedtsyre til at varetage normale kropsfunktioner som eksempelvis at kontrollere blodet, således blodpropper ikke skabes. Samtidig er omega-3-fedtsyre også nødvendig for at kunne bygge cellemembraner i hjernen, hvilket må siges at være rimeligt vigtigt, hvis du altså sætter pris på en hurtig computer på øverste etage.

Modsat eksempelvis D-vitaminer kan kroppen ikke selv i stand til at producere omega-3-fedtsyre, hvorfor du er nødt til at spise de rigtige fødevarer for overhovedet at optage dette næringsstof. Stoffet er at finde i soyabønner, vegetabilsk olie, rapsfrø, hørfrø og valnødder. Derudover kan det også findes i grøntsager som eksempelvis rosenkål, kål og spinat. Ydermere kan en anden type af omega-3-fedtsyre findes i fede fisk. Og hvor tit får du lige fisk?

For mit vedkommende er nævnte råvarer sjældent en del af diæten, hvorfor jeg med sikkerhed ikke får nok af dette næringsstof. Jeg er overbevist om, at det er de færreste af læserne her på siden, der får den nødvendige mængde af omtalte stof.

Udover at have sundhedsmæssige fordele i forhold til kroppens generelle funktioner, er omega-3-fedtsyre gennem flere videnskabelige undersøgelse også sat i relation til øget mental velvære og sundhed og nedsat risiko for inflammatoriske- og hjertekarsygdomme. I enkelte undersøgelser indikerer fedtsyren også at have forebyggende effekt på kræftsygdomme.

Det anbefales at tage mellem 1000 og 2000 mg omega-3-fedtsyre om dagen.

__________

Jeg er personligt netop gået i gang med kombinationen af disse tre kosttilskud til mænd, men kan endnu ikke sige noget om, hvorvidt det har haft nogen positiv effekt. Det vil tiden vise og jeg skal sørge for at lave en artikel om de positive effekter, såfremt det altså er tilfældet.

Vi er alle vidt forskellige støbninger, hvorfor effekten naturligvis varierer fra person til person. Uanset hvad bør du dog give det en chance, da jeg formoder, at du er interesseret i generel øget velvære både fysisk såvel som psykisk.

Det kan ikke skade, vel?