6 Uundværlige Accessories til Mænd
Der er mange ting her i verden, en mand ikke kan undvære, og hvis man forsøgte at samle dem alle på en liste, ville jeg nok sidde ved skrivebordet som et skelet på et eller andet tidspunkt.
Derfor vil jeg blot tage et udpluk af nogle af de ting, mænd ikke kan undvære. I denne artikel handler det om 6 uundværlige accessories til mænd, og hvis ikke de er uundværlige for dig, ja, så er vi bare uenige.
I modsætning til kvinderne går mænd sjældent amok med at pakke sig ind i accessories, der måske er trendy i øjeblikket. I stedet har vi en række accessories, som vi har med os hver eneste dag med undtagelse af solbriller og handsker, som naturligvis bestemmes af vejret.
De 6 uundværlige accessories til mænd er efter Stayclassy’s overbevisning pungen, uret, solbrillerne, skuldertasken, bæltet og handskerne. Når nu vi – forhåbentligt – er blevet enige om, at disse accessories er uundværlige, hvis ikke i det mindste vigtige, så vil jeg naturligvis også gerne benytte lejligheden til at sætte nogle rammer, for et ur er jo ikke bare et ur, ligesom en pung ikke bare er en pung.
Uret er din vigtigste accessory
Jeg lægger ud med den accessory, der klart er vigtigst efter mit hoved, og det er naturligvis uret. Ikke nok med at uret er den vigtigste accessory for en mand, så er det også det eneste acceptable smykke, som en mand kan bære. Når der kun er én type smykke, mænd må bære, så skal det naturligvis også være et festfyrværkeri i form at luksus, kvalitet, design og æstetik.
Hvordan et ur skal se ud, er der ikke noget enstemmigt facit for, men vi kan nok godt nå frem til en fælles konsensus omkring et par urmærker, ville jeg mene.
Personligt holder jeg meget af mærker som Rolex, Audemars Piguet og Breitling. Mit eget ur er fra sidstnævnte urproducent, og det har jeg været glad for, lige siden jeg trådte ud af den autoriserede forhandler på Fuerteventura tilbage i 2011.
Jeg har efterfølgende fået sat en krokodillerem på bæstet i stedet for den regulære kalveskindsrem.
Selvom uret prismæssigt overgik, hvad min private økonomi egentligt tillod, så bliver jeg glad hver eneste gang, jeg tager det på. Det er nøjagtigt sådan, man skal have det med et ur. At man er stolt af det og af og til tager sig selv i at kigge på det med et smørret smil, og derfor er det alle pengene værd.
Hvilket ur har du, og hvilket ur drømmer du om? Hvis min egen drøm skulle gå i opfyldelse, er mit næste ur et Audemars Piguet Royal Oak i guld eller sølv, men det er så urimeligt dyrt, at jeg nok kommer til at se langt efter det ur.
En herrepung siger alt om dig
Jeg skrev en artikel for nogen tid siden, der omhandlede herrepunge, og hvordan sådan en skal se ud. Den overordnede pointe var, at en herrepung skal være slim og tømt for unødvendige kort, gamle kvitteringer og byttepenge. Læs artiklen hvis du er i tvivl om, hvad jeg mener.
Sagen er dog at en herrepung er uundværlig for enhver mand, og hvis du stadig ejer en Mickey Mouse-pung med velcrolukning, ser jeg mig nødsaget til at give dig et skub i den rigtige retning.
Ralph Lauren herrepung i grå
Michael Kors herrepung i brun
Fællesnævneren for en rigtig herrepung er, at de er slim og ikke kan ses, når du har den i bukselommen. En simplistisk pung afspejler også, at du har styr på dit liv, og ikke har et rodet sind.
Du finder en rigtig herrepung her
Solbriller til det stærke lys
Da solbrillerne kom på markedet for mange år siden, var det primære formål at kunne se noget i skarpt lys. Det var ikke tiltænkt at skulle være en fashionabel accessory. Her i 2020 tjener solbrillerne efterhånden mere det formål at få den enkelte person til at se lækker ud frem for at modvirke skarpt lys fra solen. Det hænger også sammen med, at der i dag bliver lavet uendeligt mange flotte solbriller.
Her på det sidste har jeg talt varmt om Thom Brownes kollektion af solbriller, som er forbandet flotte, men endnu dyrere. Særligt ét par er jeg blevet lun på. De står bare i godt fem jern (650 euro). Du kan købe dem gennem Mr Porter, og i så fald må du endelig godt sende mig en selfie med dem på samt en kort anmeldelse.
Hvis du ikke er frygteligt meget for at betale, hvad der svarer til en ny laptop for et par solbriller, så er der jo naturligvis gode muligheder i nogle af Ray Ban’s nye modeller, men også HAN Kjøbenhavn laver nogle meget lækre solbriller. Jeg har selv et par derfra i øvrigt, og de spiller max!
Skuldertasken til al din isenkram
Det at have en lækker skuldertaske, spiller en vigtig rolle for mig. Lige så snart jeg er ude af døren, har jeg som regel mine arbejdsredskaber med mig i form at min Macbook Air og dertilhørende remedier, og det kræver ligesom en taske. Du kan se hvordan min egen skuldertaske ser ud her, og i øvrigt hvad jeg har i den, når jeg er på farten.
Jeg kan bedst lide skuldertasker i læder, da de som regel fremstår elegante og eksklusive. Derudover må de også godt være stilrene og enkle i designet. Dog må de gerne have nogle lækre detaljer og skille sig ud af mængden på den ene eller anden måde. Følgende skuldertaske lever i høj grad op til de krav.
Derudover har jeg samlet en række nydelige skuldertasker, som du også kan finde her.
Et allround bælte der følger dig i tykt og tyndt
Det kan måske godt lyde meget basalt, for selvfølgelig har alle et par bælter derhjemme, ligesom man har sokker og underdrenge, men i min verden er der et eller andet med bælter, som jeg altid har haft svært ved. Jeg har altid syntes, at der har været urimeligt svært at finde pæne bælter.
Enten er spænden for markant, remmen for bred eller bare klodset i det hele taget. Når jeg så endelig finder et godt sort bælte, jeg kan bruge til shorts, jakkesæt og jeans, ja så koster det gerne 2500 kroner, og det vil jeg simpelthen ikke betale af helt principielle årsager.
Det er også derfor, jeg aldrig har fået købt mig et Hermes bælte, selvom det er forbandet pænt.
Sådan kunne et allround bælte eksempelvis se ud. I øvrigt har jeg været så elskværdig at samle 7 sorte bælter til dig, der kunne agere allround bælte i din garderobe.
Et par læderhandsker til dine pølser
Sjette punkt i uundværlige accessories til mænd er et par dejlige læderhandsker til dine små pølsefingre. Det er nu engang sådan, at vi her i Danmark må døje med 8 måneders depressionsfremmende vejr hvert eneste år. I den forbindelse er det vigtigt at holde sine hænder varme, men det er ikke blot det praktiske aspekt, der gør et par læderhandsker til en uundværlig accessory.
Et par læderhandsker spiller nemlig også en særdeles vigtig rolle ud fra en kosmetisk betragtning. Et par læderhandsker til en blå blazer og en quiltet vest. Et par læderhandsker til en cashmere-jakke fra Armani. Ja, det lyder godt, men ser endnu bedre ud. I tilfælde af du har en forkert forestilling af, hvordan et par elegante læderhandsker skal se ud, får du lige to idéer herom.
Brune læderhandsker fra Roeckl
Varm dine hænder med dette par
Du kan lige vove på at tænke swingerklub!
Sorte læderhandsker fra Ugg Australia
Du kan også varme dine hænder med dette par
Sådan kan et par ægte læderhandsker tage sig ud.
Kigger man på de 6 accessories til mænd, tegner der sig et klart billede i forhold til, hvad man skal være opmærksom på, hvis man både vil have glæde af den praktiske funktion og det kosmetiske element. Nemlig, at det skal være enkelt og stilrent, men uden at negligere den klassiske elegance.
Er du enig i at disse accessories er uundværlige for mænd, eller har du en helt anden liste? Byd ind!
LÆS NU:
10 fede accessories til efteråret
FØLGER DU VORES YOUTUBE VLOG?
Vi rejser rundt i hele verden og fyrer den af.
Du er velkommen til at subscribe på YouTube. Her er en smagsprøve!
Comments
Trackbacks & Pingbacks
[…] fortælle, at jeg har fået en hel del komplimenter. Endda nogen flere, end når jeg har haft mit Breitling ur […]
[…] Jævnført mine prioriteringer af brug af penge på designertøj, er vi nået til sidste punkt, som selvfølgelig er accessories. Accessories er mange ting, men du kan sikkert godt regne ud, at vi ikke skal snakke sokkeletter eller charmeklude. I stedet skal det handle om solbriller, kortholdere og mandens klart vigtigste accessory, som selvfølgelig er uret. […]
[…] oplagt eksempel kan jeg fremhæve Breitling, som har forsynet mig med et gudesmukt ur, der kombinerer elegance og ingeniørkunst på fornem vis. Det skal dog ikke handle om Breitling i […]
[…] er den vigtigste accessory til en mand og på mange måder den eneste nødvendige, hvis vi taler accessories a la smykker. I forhold til […]
[…] for den blå farve og kronograferne. Særligt kronografer på et ur tiltaler mig, hvorfor mit eget ur naturligivs også er præget […]
[…] fedtet, når man skal ud og købe sådan en. Årsagen til at skuldertasken er blandt de vigtigste accessories til mænd, er, fordi man efterhånden skal have sine elektroniske apparater med sig rundt hele tiden. Hvad […]
[…] ovenstående pensum, bevæger vi os videre til bonus-indholdet, nemlig accessories til mænd. I denne artikel berører jeg emnet, hvor det handler om seks uundværlige accessories til mænd. Meget af indholdet ligner følgende […]