Min Skuldertaske og Indholdet

Forleden lavede jeg en artikel om en håndfuld lækre skuldertasker i læder, der var ideelle til computeren og din tablet. I den forbindelse fik jeg idéen at finde min egen frem og vise hvilke essentialiteter og gadgets, jeg altid har med mig i skuldertasken. Primært for at give lidt inspiration til andre sjæle, men også fordi skuldertasken altid har været lidt interessant, for hvad gemmer der sig mon i alle de små lommer? I får svaret her.

skuldertasker til herrer

Vi starter ud med skuldertasken, for hvad er det lige for en skuldertaske, i grunden? Skuldertasken er et kært eje, som stammer fra en tur til New York tilbage i september 2013. Jeg fik den nemlig af en amerikansk kammerat, arbejder ved tøjfirmaet Coach, hvor han er 3D-designer. For De som ikke er bekendt med Coach, er det et luksusmærke på niveau med Mulberry. De har 741 adresser rundt omkring i verden, så det må siges at være big business. Skuldertasken var ét af fem samples, som var lavet i forskellige farver og detaljer, men som ikke var kommet i produktionslinjen. Hvad årsagen til det var, skal jeg ikke gøre mig klog på, men jeg synes nu ikke, at det er fordi tasken er grim. Jeg er rimelig tilfreds med, at skuldertasken aldrig blev masseproduceret, for det betyder, at det er den eneste i verden.

I og med Coach kan sammenlignes med Mulberry, betyder det naturligvis at kvaliteten på en skuldertaske som denne er enormt høj. Det er meget lækre materialer, hvor intet er overladt til tilfældighederne.

skuldertasker til mændEn ting jeg er særligt glad for, er skuldertaskens magnetiske lukkemekanisme. Når man lukker tasken, klæber den sig lige til nabomagneterne. Det er en befrielse ikke at skulle binde, hækle eller hvad man ellers skal gøre med andre skuldertasker for at lukke dem. Printet i læderet kan godt minde om Gucci, og jeg tænkte også i starten, at det virkede copycap-agtigt, men det viser sig altså, at de har kørt med dette print i årtier – vistnok også før Gucci.

På trods af at jeg er ganske tilfreds med denne skuldertaske, er jeg generelt ikke meget for Coach og deres produkter, som ikke virker skarpe over den brede linje, hvad angår design.

Pas og pung

Lad os åbne skuldertasken og se hvad første overraskelse byder på. Pas og pung. Ja, ikke særligt overraskende alligevel, men for mig er det vigtigt altid at have passet med mig rundt, selv når jeg ikke har planlagt en rejse. Man ved jo aldrig, hvornår man bliver ramt af en spontan idé. Man kan jo risikere pludselig at sidde med et glas cognac og en cigar et sted i London, og hvem ville sige nej til det?

Min sorte klassiske pung i en behagelig slimfit størrelse er også fra Coach. Efter mening skal man ikke bruge meget mere end sit dankort, guldkort, kørekort og rejseforsikringskort i sin pung. Du har garanteret nogle kort i din pung, du aldrig bruger!? Keep it simple!
macbook til skuldertaske

Som den absolut vigtigste accessory præsenterer jeg min bedste ven, Macbook Air 13″. Vi følger hinanden i tykt og tyndt, og tilbringer tusindvis af timer med hinanden. For at få min Macbook Air til at skille sig en lille smule ud fra mængden, købte jeg et retro Macintosh klistermærke på Amazon. Det fungerer overraskende godt, og størrelsen på klistermærket sidder lige i skabet. Det er i øvrigt lavet af semihård plastik, så det er ikke sådan et klassisk billigt klistermærke. Jeg anbefaler det i høj grad.
ekstra batteri til iphone 5

I bagerste lomme gemmer der sig en lille fræk fyr som dette cover med ekstrabatteri fra Mophie. Jeg bruger det primært til flyrejser og lange køreture, men har det alligevel altid fastmonteret til min skuldertaske til et nødstilfælde på eksempelvis Charlottenborg Bibliotek, hvor man måske ikke kan komme til et opladerstik. Der er godt og vel til en hel opladning af en iPhone 5 i sådan et batteri. Det er fantastisk praktisk til den lange flyvetur.
høretelefoner monster turbine

Der er naturligvis altid lyd i øregangene. Jeg hører musik og lydbøger altid, og af samme grund har jeg købt dette solide sæt in-ears ved navn Monster Turbine. Det er fremragende lyd og høj kvalitet. Et par in-ears som disse står i godt 1600 kroner, men jeg har også altid ment at livet er for kort til dårligt høreværn.
Den Hemmelige Socialdemokrat Kindle

Jeg har ingen tablets a la iPad, da jeg er fint tilfreds med min Macbook Air. Til gengæld har jeg en Kindle Touch, der fungerer perfekt til sit formål. E-ink teknologien gør, at det er ligesom at læse i en almindelig bog. Fordelen er bare at du kan have 2000 bøger i en fyr som denne. Det ville være rimeligt tungt at skulle slæbe 2000 bøger i papirform med på rejsen (på den anden side kan man nu heller ikke nå at læse så mange). Som den kvikke læser har bemærket, er næste bog i rækken “Den Hemmelige Socialdemokrat”. Jeg ser frem til 273 sider præget af tragikomiske afsløringer.
Mini attachémappe til visitkort

Det er naturligvis vigtigt at have et bundt visitkort med sig rundt, og til de lejligheder har jeg denne attachémappe i mikrostørrelse som fast kompagnon til skuldertasken, der agerer holder til mine visitkort. Folk bliver altid betaget, når man knapper den op, og deler et visitkort ud. Jeg erindrer desværre ikke, hvor jeg har anskaffet mig en attachémappe i mikrostørrelse som denne.
Bluetooth radio til iphoneSidste gadget i skuldertasken er denne grønne Jambox fra Jawbone, som er en bluetooth højtaler, der leverer  en solid lydkvalitet. Det kan måske være svært at vurdere på billedet, men den er kun et par centimeter længere end en iPhone 5. Den koster et sted mellem 13-1500 kroner.

Jeg har den ikke altid med mig rundt, må jeg indrømme. Dog er det en fast partner til skuldertasken, når solen titter og temperaturen er høj. Det kan være en fin afveksling med in-ears høretelefonerne. På den måde kan jeg sidde og arbejde koncentreret til lyden af en musikalsk duet af Phil Collins og fuglenes kvidren. Jamboxen er naturligvis også en del af skuldertaskens indhold, når den står på hotelophold i udlandet og så fremdeles. I øvrigt er det en befrielse at slippe for ledningshelvedet med sådan en bluetooth højtaler, og så holder batteriet i godt ti timer.

LÆS NU:

Skuldertaske i læder – perfekt til computer og tablets