Nu hvor vi officielt er nået til vintermånederne, giver det god mening at tage et kig på en flot samling fede støvler til mænd. Støvlerne er overvejende til det finere brug og altså ikke snerydning i indkørslen e.l.

Hvem fanden gider i øvrigt også rydde sne? Dog er der enkelte fede støvler imellem, som er bygget til ekstrem kulde og skodvejr, hvad end det er regn og rusk eller tyk sne.

Der er ingen grund til at lyve, så jeg kan lige så godt afsløre, at dette ikke er det bedste udvalg, hvis du blot er på udkig efter et par billige støvler. Billige støvler er i øvrigt også en hamrende dårlig investering, da de kan ikke holde til ret meget. Jeg plejer at sige, at et par gode støvler koster på den gode side af 1500 kroner.

Elegante chelsea støvler i mørk cognacbrun
fede støvler til mænd

Lottusse 3095 / Gå til shop

Spanske Lottusse åbner ballet med det, jeg beskriver som hamrende elegante chelsea støvler. Det hamrende elegante element består selvfølgelig i det klassiske design og de velanrettede pyntesøm. Til mere end 3000 kroner behøver jeg ikke nævne, at der er tale om nogle særdeles lækre støvler rent kvalitetsmæssigt.

Eksklusive Bally støvler i cognacbrun

fede støvler til mænd

Bally / 5395 / Gå til shop

Vi fortsætter i de høje prislag med et par eksklusive støvler fra premium brandet, Bally. Støvlerne er bygget til at kunne modstå dårligt vejr og gode gåture på skiferien, men personligt ville jeg have det hårdt ved at udsætte sådan et dyrt par for den slags slid.

Selvom det er rigtige støvler til praktisk brug, har det samtidig et elegant islæt. Det betyder du sagtens kan bruge dem til et business casual outfit med blazer og skjorte.

Brune støvler med pyntesøm

fede støvler til mænd

H by Hudson / 1495 / Gå til shop

Hvis du ligesom jeg er begejstret for pyntesøm og i øvrigt leder efter et par pæne brune støvler, har H by Hudson lavet sådan et fint par her. Der er ikke så pokkers meget at rafle om. Det er pænt, elegant, nydeligt og så er kvaliteten høj samtidig med prisen er relativt lav.

Stilrene hvide støvler

fede støvler til mænd

Tiger of Sweden 1595 / Gå til shop

I den helt minimalistiske boldgade har vi et par stilrene hvide støvler fra svenske Tiger of Sweden. Støvlerne er af læder således du altså ikke behøver være bange for, at de er uhelbredeligt snavsede efter første gåtur.

Stilrene chokoladebrune støvler

fede støvler til mænd

Tiger of Sweden / 2995 / Gå til shop

Tiger of Sweden laver dog mere end hvide støvler. Hvad synes du om sådan et par chokoladebrune støvler? Bortset fra at bogstaveligt talt er lige til at spise, så er det en interessant støvle, da det stilrene element er kombineret med dimensionerne fra et par militærstøvler.

Grønne Timberland støvler

fede støvler til mænd

Timberland / 2095 / Gå til shop

Du kender Timberland. Det er rå man power formet som lækre støvler. Her er det et par grønne støvler komplementeret af en klassisk Timberland sål. Den grønne farve er et dejligt frisk pust til udvalget, som jeg nok må indrømme er præget af de brune nuancer. Denne støvle er et oplagt emne, hvis du har tænkt dig at bruge under alle typer forhold.

Elegante brune støvler med hvid sål

fede støvler til mænd

Lloyd / 1795 / Gå til shop

De seneste par år har der været en stor trend, som stadig trender. Denne trend går ud på at det elegante og klassiske kombineres med det afslappede og på en måde ungdommelige element. Resultatet af denne kombination kan eksempelvis tage sig ud som denne lækre model fra den tyske skomager, Lloyd.

Flotte støvler i khaki

fede støvler til mænd

Wolverine 1000 / 3195 / Gå til shop

Hvis du er tilbagevendende læser er du sikkert bekendt med Wolverine 1000 Mile støvler. Jeg har nemlig haft dem oppe at vende nogle gange tidligere. Deres støvler er nemlig overvejende i nøjagtigt samme design, men hvor farve og materiale varierer. Dette design er præget af en flot khaki og et lidt slidt look.

Fede støvler i brun kernelæder

fede støvler til mænd

Oliver Sweeney / 2095 / Gå til shop

Kernelæder er synonymt med eksklusiv kvalitet og når materialet så oven i købet er brugt i denne konstellation, fristes man til at klappe i sine små tykke hænder. Oliver Sweeney er mageren bag det mørkebrune par, som oser af højrøvet elegance.

Brune vandtætte støvler

fede støvler til mænd

UGG Australia / 2495 / Gå til shop

Som bosat i Australien er jeg blevet ekstra godt bekendt UGG Australia og navnligt den kvalitet, de er så kendt for. Jeg har nemlig altid været lidt skeptisk over for deres det høje prisleje. Her må jeg dog give mig. Kvaliteten er fuldstændig proportionel med priserne og derfor er der ikke noget i vejen for at smide 2500 efter dette nydelige par vandtætte støvler.

Mørkebrune læderstøvler

fede støvler til mænd

Buttero / 2695 / Gå til shop

Italienske Buttero er ved at få bygget sig et pænt navn op og det er med rette. Buttero formår nemlig at lave sygeligt lækre produkter helt efter italienske standarder. Dette par mørkebrune læderstøvler er en sjov kombination af et elegant og råt design.

Elegante støvler i to-tonet brun

fede støvler til mænd

Franceschetti / 3395 / Gå til shop

Jeg har altid været fascineret af to-tonet fodtøj. Det minder mig om det tøj gangstere som Robert de Niro og Joe Pesci har på i film som Goodfellas og Casino. Det betyder selvfølgelig også, at det hurtigt kan blive outreret og vildt. Derfor skal du være varsom, når du vælger et par. Denne to-tonede støvle fra italienske Franceschetti er et god bud på en model, som ikke er for meget. Kombinationen af  lysebrun og mørkebrun sikrer et design, som holder sig indenfor retningslinjerne for klassisk herremode.

Mørkebrune støvler med pyntesøm

fede støvler til mænd

Preventi / 4295 / Gå til shop

Til 4295 kroner hersker der vist ikke nogen tvivl om, at fødderne er iklædt superluksus. Den italienske skomager specialiserer sig i at lave de fineste af de fine sko, og det koster selvfølgelig monneter. Støvlerne er relativt høje og kombinerer elegance med de rå elementer. Jeg kunne nemt forestille mig Russell Brand træske rundt i sådan et par.

Brune ruskindsstøvler med pyntesøm

fede støvler til mænd

Doucal’s / 2395 / Gå til shop

Det er måske allerede gået op for dig, at jeg er svært begejstret for pyntesøm. Støvleudvalget er nemlig i overvejende grad præget af dem. Her er det et par brune ruskindsstøvler, som ligeledes har fået pyntesømmen anrettet lige efter bogen. Det ser da meget pænt ud, ikke?

Rå brune støvler

fede støvler til mænd

Tommy Hilfiger / 1395 / Gå til shop

Tommy Hilfigers bidrag til fede støvler til mænd, er et par rå brune støvler uden snørebånd. Det er særligt praktisk for herren, som ikke kan binde sine sko. Du dypper simpelthen bare fødderne. Næh, hvor smart. Hvis vi skal være seriøse et øjeblik, er støvlen en nydelig model, som gør sig velegnet til fritidsbrug. Det kunne være med et par klassiske jeans og en fritidsskjorte fra Ralph Lauren.

Grå støvler i læder

fede støvler til mænd

John White / 1295 / Gå til shop

John White. Ja, det lyder som navnet på en mand fra en sjofel branche, men faktisk er John White et ganske tiltalende modehus, som formår at levere solid kvalitet til priser, der er ganske omgængelige.

Klassiske brune støvler

fede støvler til mænd

Melvin & Hamilton / 2095 / Gå til shop

Der er en del klassiske modeller at finde iblandt de 22 fede støvler til mænd, men dette par fra Melvin & Hamilton Couture tager prisen. Om ikke andet er det en stærk kandidat med sin dybe brune farve og det tykke kvalitetsprægede læder. Sidst, men ikke mindst, ja, kan du gætte det? Nemlig. Pyntesømmene! Uf, et par flotte støvler.

Klassiske brune støvler med sporty sål

fede støvler til mænd

Anthony Miles / 1295 / Gå til shop

Tidligere var jeg inde på trenden med det elegante og det sporty i forenelse. Her er endnu et godt eksempel på, hvordan resultatet kan være særdeles positivt. Det er en super måde at tage toppen af det formelle og dermed gøre skoen velegnet til afslappede hverdage, hvad end det er på universitetet eller i din fritid.

Mørkegrå støvler i læder

fede støvler til mænd

Fratelli Rossetti / 4495 /  Gå til shop

De ser ikke ud af meget, men tag ikke fejl af Fratelli Rossetti. Det er et af de fineste skomærker, jeg kan komme i tanke om. Disse lækre støvler henvender sig blot til herren, som både kan lide det grå og det rå.

Sorte støvler med spænde

fede støvler til mænd

Just Cavalli / 3895 /  Gå til shop

Af de 22 fede støvler til mænd må denne model fra Just Cavalli være blandt de mere specielle emner. Det skyldes blandt andet de to spænder, lynlåsen der går hele vejen ned til sålen og læderet slangeskindsagtige patina. Jeg ville nok ikke springe i dette par lige med det samme, men det betyder ikke, at jeg ikke bryder mig støvlen. Det er nok mere et spørgsmål om tilvænning.

Cognacbrune Gant støvler

fede støvler til mænd

Gant / 1395 / Gå til shop

Gant er verdensmestre i at lave rigtigt fartøj. Sådan et par cognacbrune støvler er nemlig som skræddersyet til den smarte far på 42. Og det er vel ret positivt, for i øjeblikket hører man ikke andet end dad bods er det hotteste på gaden. Og så må dad clothes vel automatisk også være hot?

Alternative støvler i grå

fede støvler til mænd

A.S. 98 / 2695 /  Gå til shop

Sidste par fede støvler til mænd er et super alternativt par fra A. S. 98. Støvlernes futuristiske look gør dem unikke og ret kult. Det er nemlig ikke ligefrem det typiske par, man ville vælge til kontoret, selvom sneen vælter ned. Støvlen henvender sig til et helt særligt segment. Et segment som ikke kan holde ud at være ordinære og som sætter en ære i at skille sig ud fra normen. Designet er så alternativt, at jeg rent faktisk er ganske hooked.

LÆS NU:

11 billige vinter i super kvalitet