For en del år siden skrev jeg et indlæg om de mest urimelige skatter og afgifter i Danmark. Boligskat, registreringsafgift, moms på stort set alt der bevæger sig og trækker vejret. Indlægget holder stadig, og jeg får stadig kommentarer under det. Men det jeg egentlig har gået og tænkt over siden er det modsatte spørgsmål, uden rigtig at komme til bunds i det dengang. Hvad er det egentlig, staten ikke rører?
For der er faktisk mere af den slags, end de fleste går rundt og tror. Ikke fordi Skatteministeriet pludselig er blevet blødt om hjertet. Men fordi der er penge, som staten enten allerede har fået sin del af et andet sted i kæden, eller som den simpelthen ikke gider gå efter, fordi det koster mere at opkræve end det giver i kassen.
Vi har 25 procent moms på næsten alt, fra dagligvarer til den absurdt prissatte flaske vin du bestiller til maden på en restaurant. Vi har en registreringsafgift på biler, der stadig sniger sig op mod 180 procent på de dyreste modeller, hvilket er grunden til, at en bil, der koster 300.000 kroner i Tyskland, koster det dobbelte, når den ruller ud fra forhandleren i Danmark. Så når noget ryger igennem systemet, uden at staten tager en bid, synes jeg det er værd at bemærke. Her er den liste, jeg endte med, efter at have gravet mig ned i den mere, end jeg havde regnet med.
Gaver Du Kan Give Uden At Betale Til Staten
Det mest overraskende punkt for mig personligt er gaver. Man skulle tro, at enhver overførsel af værdi fra en person til en anden automatisk udløser en eller anden form for afgift, i et land hvor stort set alt andet gør. Det gør den ikke, i hvert fald ikke med det samme.
Du kan i 2026 give op til 80.600 kroner om året til dine børn eller stedbørn, uden at nogen af jer skal betale gaveafgift af det. Beløbet stiger faktisk hvert år med satsreguleringen. Sidste år lå grænsen på 76.900 kroner, så det er ikke nogen symbolsk stigning. Til svigerbørn er grænsen lavere, 28.200 kroner, men den findes stadig, og de fleste svigerforældre jeg kender aner det ikke. Og gifter du dig, kan du og din ægtefælle give hinanden lige så meget I vil, uden noget loft overhovedet. Det er den eneste kategori på hele listen, hvor der reelt ikke er noget tag på beløbet, uanset om det er 10.000 eller 10 millioner kroner.
Går du over grænserne for børn og svigerbørn, betaler modtageren 15 procent af det overskydende beløb. Det er stadig markant lavere, end du betaler af din egen løn, hvis du sammenligner marginalskat med gaveafgift på et helt normalt beløb. Giver du dit barn 100.000 kroner til en udbetaling på en lejlighed, betaler barnet 15 procent af de 19.400 kroner, der ligger over grænsen, altså omkring 2.900 kroner. Havde de samme penge i stedet stået som løn, ville regnestykket set fra Skattestyrelsens side af se markant anderledes ud. Skat.dk har de nøjagtige satser liggende, hvis du sidder og regner på et konkret beløb til jul eller en runde fødselsdag.
Arv Er Faktisk Ikke Så Slemt Som Du Tror
Det samme princip gælder, når nogen dør, og der efterlades et bo. De fleste forestiller sig, at staten sidder klar med hånden fremme, i samme sekund der er penge at arve. Det gør den, men langt senere, end de fleste tror.
I 2026 er bundfradraget på boafgift 392.300 kroner per bo. Det vil sige, at hele boets samlede værdi skal overstige det beløb, før der overhovedet udløses nogen afgift, og selv da er satsen kun 15 procent for den nærmeste familie. Ægtefæller og registrerede partnere arver hinanden fuldstændig afgiftsfrit, uanset beløbets størrelse, ligesom med gaverne. Det er den samme logik, bare med et andet stempel på kuverten. Inden for kernefamilien er der markant mere albuerum, end folk regner med, og det gælder også, når det handler om noget så følelsesladet som et dødsbo.
Tag et helt almindeligt bo på 700.000 kroner, som skal deles mellem to voksne børn. Efter bundfradraget på 392.300 kroner er der 307.700 kroner tilbage til beskatning, hvilket giver en boafgift på lidt over 46.000 kroner i alt, delt mellem arvingerne. Det lyder af meget, men det svarer til under syv procent af hele boets værdi, langt fra de skrækhistorier om halvdelen ryger til staten, som florerer ved familiemiddage.
Gevinster Er Enhver Skatteyders Drøm
Så er der den kategori, der overrasker flest, når jeg nævner den ved en middag, og som ærligt talt også overraskede mig selv, da jeg først stødte på det. Gevinster fra spil er 100 procent skattefrie i Danmark, uanset hvor store de er. Vinder du på en spilleautomat, i poker eller på en sportsvæddemål hos en operatør med dansk licens, ryger hele beløbet ind på din konto, som det er. Ingen selvangivelse, ingen procentsats, ingen bundgrænse at holde styr på.
Grunden er ikke, at staten er blevet blød over for gambleren. Det er, at de operatører, der har dansk spillelicens, allerede betaler 28 procent af deres bruttospilleindtægt til Skatteministeriet, før du overhovedet har sat dig ned ved bordet. Skatten er lagt over på selskabet, ikke på spilleren. Set fra statens side er regningen gjort op, længe før din gevinst rammer din NemKonto.
Det gælder til gengæld kun de licenserede operatører. Er du ude i den anden ende af spektret og spiller hos et selskab uden dansk licens, er du uden for det system, som Spillemyndigheden fører tilsyn med, og så holder den samme skattefritagelse ikke nødvendigvis stik. Det er en detalje, mange overser, når de leder efter den bedste velkomstbonus i stedet for at kigge på, om licensen overhovedet er dansk.
Den eneste hage er, at det går begge veje. Fordi gevinsten er skattefri, kan et eventuelt tab heller ikke trækkes fra på selvangivelsen, sådan som du eksempelvis kan med et aktietab. Staten er ligeglad med, om du vandt eller tabte i går. Den har allerede taget sin del af de 28 procent, uanset hvem der sad tilbage med chipsene ved bordets ende.
Resten Af Listen
To mindre kendte punkter, før jeg runder af. Sælger du private ting, du selv har brugt, en gammel sofa, cyklen fra din studietid, tøjet du er vokset fra, er det som udgangspunkt skattefrit, så længe det ikke udvikler sig til en systematisk forretning. Det er derfor der vrimler med private salgsgrupper på tværs af de sociale medier, uden at nogen rigtig tænker over, om det er lovligt. Det er det, langt de fleste steder, så længe du ikke sælger det samme produkt hver uge i tre år.
Og kører du i egen bil for din arbejdsgiver, kan du få op til 3,94 kroner per kilometer skattefrit for de første 20.000 kilometer om året, og 2,28 kroner per kilometer derefter. Det er penge, mange lader ligge på bordet, simpelthen fordi de aldrig får registreret kørslen ordentligt eller gider holde regnskab med det.
Så nej, staten er ikke blevet gavmild af sig selv. Men listen er længere, end de fleste tror, når de sidder og regner ud, om det overhovedet kan betale sig at flytte pengene til udlandet i stedet for bare at holde sig inden for de her rammer. Nogle gange er den kedeligste løsning også den, hvor du faktisk beholder mest selv.
