8 af de mest urimelige skatter og afgifter i Danmark

oktober 2, 2014

Danmark topper listen over verdens mest afgiftsplagede lande og med sådan en ‘flot’ placering, er der naturligvis også nogle ganske urimelige skatter og afgifter. I frustration over den endeløse liste af skatter og afgifter man dagligt betaler, har jeg udvalgt 8 af de absolut mest urimelige.

Jeg skal ikke kunne garantere, at der ikke findes andre og bedre kandidater, der i højere grad fortjener at være på listen, så byd endeligt ind i kommentarsporet, hvis du er bekendt med nogle endnu mere urimelige af slagsen.

Politikerne oppe på borgen er altid dygtige til at forsvare, hvorfor nye skatter og afgifter er nødvendige. Argumenterne er altid noget i retning af, at det kun er fair, at de rige betaler lidt mere, eller at det er et vigtigt område at regulere, således danskerne kan forblive sunde og raske og dø i alder af 190. Og sidst men ikke mindst argumentet om, at velfærdsstaten forfalder, hvis vi ikke fortsætter med at hæve skatter og afgifterne.

60% af danskerne betaler skat med glæde og 100% af danskerne tager med glæde imod overskydende skat!

Sandheden er dog den, at alle disse fine argumenter dækker over en skjult dagsorden, hvor særligt venstrefløjen gør et stort nummer ud af at pleje deres overførselsindkomstsafhængige vælgere. Hvordan skal man ellers være i stand til fortsat at få deres stemme, hvis man begynder at lette afgifter og skatter?

Nå, men her er 8 urimelige skatter og afgifter. Hvis du er uenig, må du meget gerne bidrage med dit synspunkt i kommentarsporet.

  • Arvegiften

Forestil dig at et nært familiemedlem afgår ved døden. Familiemedlemmet efterlader sig en formue på 10 million kroner. En formue der allerede er betalt skat af. Du står til at arve det hele, men skattefar hapser altså lige mellem 15 og 35% (Er man registreret partner eller ægtefælle til den afdøde, skal der dog ikke betales arveafgift).

Det vil altså sige, at familiemedlemmet som allerede har betalt 12-13 millioner kroner i skat for at have disse 10 millioner i fred, skal donere yderligere penge heraf, for at et nær familiemedlem kan få dem. Fair eller urimeligt?

  • Registreringsafgiften

Danmarks bilpark er verdens dyreste, men hverken den bedste eller nyeste. Det skyldes, at vi betaler 180% i registreringsafgift. Det betyder altså, at en Mercedes er tre gange dyrere i Danmark end eksempelvis Tyskland. Husk på det næste gang du shopper bil.

Din Toyota Corolla i Danmark svarer altså godt og vel til en Mercedes ML350 i Tyskland (på hvide plader vel at mærke). Fair eller urimeligt?

  • Boligskatterne

Når man har været ude og investere i bolig, skulle man tro, at man slap for huslejelignende udgifter. Man har jo trods alt smidt sin opsparing efter boligen og givetvis optaget et lån!

Men næh, foruden de obligatoriske udgifter til vand, varme, el og vedligeholdelse, så skal du også donere en pæn sjat penge til skattefar. Det skal du nemlig, fordi du har været så uanstændig at købe fast bolig. Derfor skal du straffes med grundskyld og ejendomsværdiskat.

Jeg har selv en lille lejlighed i København K på 73 kvadratmeter. Her løber de årlige udgifter op i henholdsvis 13.000 kroner og 20.000 kroner. Altså 33.000 kroner for at eje en lille lejlighed. Læg dertil renteudgifter, vand, varme og så videre. Hurtigt tegner der sig det billede, at det ikke er vanvittigt attraktivt at være boligejer i Danmark.

  • Elafgifterne

Disse afgifter er så latterlige, at denne artikel burde smides i humorkategorien. Her har man nemlig fra politikernes side været imponerende kreative, hvorledes man over tid har opfundet sjove skatter og afgifter til elregningen. Lad os lige se engang hvordan en almindelig elregning ser ud.

urimelige afgifter og skatter danmarkEn kreativ skatteopkrævning.

Det forholder sig nemlig sådan, at 70% af din elregning er skatter og afgifter. På denne regning er 2461,50 kroner nemlig det reelle forbrug. Resten er skatter. Jeg tænker, hvorfor kan de ikke bare skrive ‘Elafgift’ og så ‘Skat’ på opgørelsen i stedet for disse opdigtede udgifter, som man ledes til at tro koster Dong penge.

Hvad betyder energispareafgift eksempelvis? Altså betaler man en afgift, fordi man sparer energi? Netabonnement? What does that even mean? Transport af el? Jeg mindes ikke, at Post Danmark har været forbi med en pakke el. Skal vi ikke bare blive enige om, at det er så urimeligt, at det er sjovt?

  • Topskatten

I Danmark bliver man straffet af skattefar, hvis man har ambitioner. Ambitioner foranlediger nemlig ofte, at man også bliver stillet bedre end gennemsnittet rent økonomisk. Denne straf hedder topskat. Således bliver man altså opkrævet 63% + arbejdsmarkedsbidrag på 8%. Med lidt hurtig hovedregning lander jeg på 29 ører, der altså kan bruges til sjov og ballade, hvor staten så kan more sig med de resterende 71.

Kan vi blive enige om, at det ikke er rimeligt, at man skal betale en særlig ekstraskat, fordi man har arbejdet ekstra hårdt her i livet? Det man skulle gøre i stedet er, at gøre skatten for de mest velhavende ekstra lav. Kunne i forestille jer noget, der er mere motiverende end at falde i skat, jo bedre man klarer sig økonomisk? Hashtag motivation!

  • Fartbøderne

Vores kære regering har netop fremlagt næste års finanslov. Et af de særligt bemærkelsesværdige punkter er, at man kalkulerer med en øget indtjening på fartbøder. Den øgede indtjening beløber sig på 600 millioner kroner. You couldn’t make this shit up!

“Jamen, man kan jo bare køre efter fartbegrænsningerne!” 

Ja og nej. Det betyder nemlig, at færdselspolitiet kommer til at fluekneppe i endnu højere grad, hvor du vil blive bonget for at køre 132 km/t i en 130 km/t-zone. Så er der nemlig ikke længere tale om opretholdelse af færdselssikkerhed, men opkrævning af skatter og afgifter.

  • Momsen

I Danmark pålægger vi alle varer en moms på 25%. Det betyder, at når du går ned og køber en iPhone til 5000 kroner, belønner du staten med 1250 kroner. Det vil altså sige, at hvis du eksempelvis er en flittig topskatteyder, ja, så er de 71 ører altså ikke betaling nok til staten. Af de 29 ører skal du lige betale lidt mere i skat.

Effektivt set betyder det, at skatteprocenten i Danmark for en topskatteyder nærmere ligger på 85% end de 71%, da alle varer som sagt pålægges moms på 25%. Dertil kan man i øvrigt så lægge boligskatter, bilskatter og så fremdeles oven i hatten.

  • Spiritusafgiften

Efter de 7 ovenstående urimelige skatter og afgifter vil jeg slutte af med den ottende. Den er selvfølgelig også urimelig, men i højere grad er den faktisk meningsløs. Af en eller anden grund beskattes spiritus nemlig markant hårdere end almindelige alkohol som vin og øl.

En flaskeøl beskattes med 1 krone og en flaske vin med 8 kroner. Ikke så galt vel? Nå, men spiritus beskattes med 55 kroner literen. Så kan du altså regne ud, at næste gang du står nede i Quickeren fredag aften og shopper en 70 cl Beresnikoff slavevodka til 64 en halv, så donerer du godt 40-45 kroner til velfærdsstaten.

Hvorfor skal man betale mere i skat for spiritus? Det er jo ikke sådan, at den typiske dansker stopper efter seks øl og takker for en hyggelig aften. Nej, den typiske dansker drikker sig sanseløst beruset, så hvis vi kan konstatere indtaget af vodka, vin og øl er relativt alkoholprocenten, så kan denne skat heller ikke rigtigt retfærdiggøres, vel?

Danmark, mit fædreland!

Joen Rude

Joen Rude

Joen er grundlægger og chefredaktør på Stay Classy. Han har brugt over et årti på at finpudse sin sans for herremode, livsstil og de detaljer, de fleste overser. Han tror på, at ægte stil handler mindre om trends og mere om at kende sig selv godt nok til at vælge rigtigt. Når han ikke skriver, tester han ure, rejser efter inspiration eller diskuterer snit og kvalitet med folk, der deler besættelsen.

10 Comments Skriv en kommentar

  1. Arvegiften:
    Fair, den er en vigtig afgift for at udligne forskellene mellem rig og fattig.

    Registreringsafgiften:
    For høj eller ej, det kan der være mange meninger om, men at den er designet sådan at det blivere dyrer og købe en mere sikker og miljø venlig bil, er ikke så heldig.

    Boligskatterne:
    Jeg er selv hus ejer, og jo syntes egentligt det er fair nok. Folk der bår til leje i en lejlighed betaler husleje, den husleje skulle gerene være med til at genere et overskud til ejeren, som så vil blive beskattet heraf.

    Elafgifterne:
    Fair nok med afgifter herpå, for at vi forhåbentligt spare noget mere på strømmen. Den kompliseret sammensætning er dog knap så heldig.

    Topskatten:
    Den er jeg heller ikke fan af, da jeg syntes skatte % kommer for højt op. Men igen har samfundet bedst af der ikke er for stor forskel mellem rig og fattig. Et omvendt system ville i hvert fald være katastrofaldt.

    Fartbøderne:
    Fart dræber, og en høj fartbøde er kun på sin plads, så må man lærer og overholde reglerne. Fartgrænserne der i mod kan være latterlige nogle steder. Hvorfor skal hastigheden før et vejarbejde inde i rabbaten, f.eks. nedsættes til 50 om natten også? Vi har digitale skilte mange steder, det kan vel ikke være så svært at sætte fartgrænsen op til fyraften?

    Momsen:
    Dit regnestykke er ikke helt rigtig, af en iPhone der i butikken koster 5.000, udgør momsen 1.000 kr. (4.000 kr. + 25% = 5.000 kr.).
    Det er den eneste måde vi får turisterne til at betale noget mere til den danske stat. Alternativ ville jo værer at sætte skatte på indkomst op, hvilket jeg nødig ville have.

    Spiritusafgiften:
    Nu er der også væsentlig flere %’er i spiritus ind der er i øl, så din sammeligning kan vist ikke gøres så firkantet.

  2. Det var da en helt vildt nuanceret, gennemarbejdet og indholdsrig artikel -_- tror ikke det bliver yndlings sitet herfra

  3. Hvis man ikke er bedre til at regne, skal man nok holde sig fra den slags opslag.
    Der er jo flere fejl i dine påstande.
    Men ja, skatten er for høj i DK.

    • Hej E Mann,

      Du er velkommen til at kaste lidt lys over mine fejl. Det er altid nemmere at forholde sig til kritik, når der er noget konkret at tage fat i :-).

      Vh. Joen

      // Stayclassy.dk

  4. Helt enig i at elafgiften er for høj. Den er dog højere end du skriver i ovenstående. Markedsprisen på el er ikke anført i den del af regningen du har klippet ind. El-distributionsselskabet/lokalt monopol (i dette tilfælde DONG) kræver ikke betaling for markedsprisen – det gør el-handlerne på det liberale marked.

    Markedsprisen udgør lige for tiden omkring 20 øre/kwh.

  5. Syge i hoved dansker med de afgifter hvorfor i gøre ikke noget med det, Jeg er ligeglad er ikke dansker de stjæler jeres pengene og i blive ved med give dem til dem. Vi ses.

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

Don't Miss

Live casino på din smartphone? Her er de bedste valg

I en tid hvor mobilunderholdning er blevet hverdag for mange,

10 hvide sneakers i lækre designs

Hvide sneakers skulle efter sigende være tidens trend. Tja, muligvis.