Brune Herrestøvler i Læder fra Magnanni

september 22, 2024
Brune Herrestøvler i Læder fra Magnanni

Ugens ekvipering byder på et par eksklusive brune herrestøvler i læder fra spanske Magnanni, der i kredse for kendere, profilerer sig på en storslået kvalitet og en klassisk elegance.

Ugens ekvipering bærer i høj grad også præg af både kvaliteten og den klassiske elegance, hvor særligt mønstersømningen gør mig blød i knæene.

Grunden til jeg valgte netop et par herrestøvler, skyldes den meget passende årstid vi befinder os i, nemlig efteråret. Når efterårets temperaturer begynder at finde sit rigtige leje, kan det være meget rart med elegant fodtøj, der dækker anklerne.

De brune herrestøvler kombinerer to nuancer, hvor den øverste tredjedel af støvlen markerer sig med sin eksklusive cognacfarve. Den anden tredjedel er præget af den velkendte brune nuance, som man ofte ser på klassiske herresko. Resultatet er en unik herrestøvle, der snildt kan bruges til casual hverdagsbrug.

Brune Herrestøvler i Læder fra Magnanni

Støvlen har en skinnende glans, hvorfor det er vigtigt at vedligeholde den med sit pudsesæt.

Brune Herrestøvler i Læder fra Magnanni

Hælen og det høje skaft komplementerer hinanden på en unik og anderledes, men nydelig facon. Det er næsten som om, at man lavede et par almindelige herresko, og så byggede videre på dem for at få en støvle. 

Brune Herrestøvler i Læder fra Magnanni

Herrestøvlens snude er lige som den skal være med den elegante mønstersømning.

Brune Herrestøvler i Læder fra Magnanni

Man får det bedste indtryk af herrestøvlen fra siden.

Fordi de brune herrestøvler har to nuancer, kan man forsvare dem til både casual og formelt brug. Det er forfriskende med modehuse, der tør bevæge sig ud på nogle sjove sidespor i forhold til den klassiske elegance, som der ellers sjældent bliver pillet ved.

Med dette nydelige par har man formået at bevare den klassiske elegance, samtidig med at skoens design er ganske alternativt. Derfor sender jeg en varm anbefaling, hvis man er interesseret i at skille sig ud af mængden, uden det bliver for spraglet.

Herrestøvlen fra Magnanni står i 2085 kroner, hvilket er meget normalt for en støvle af denne kaliber.

Støvlen står her og venter

LÆS NU:

11 billige vinterstøvler i super kvalitet

FØLGER DU VORES YOUTUBE VLOG?

Vi rejser rundt i hele verden og fyrer den af.

Du er velkommen til at subscribe på YouTube. Her er en smagsprøve!

Joen Rude

Joen Rude

Joen er grundlægger og chefredaktør på Stay Classy. Han har brugt over et årti på at finpudse sin sans for herremode, livsstil og de detaljer, de fleste overser. Han tror på, at ægte stil handler mindre om trends og mere om at kende sig selv godt nok til at vælge rigtigt. Når han ikke skriver, tester han ure, rejser efter inspiration eller diskuterer snit og kvalitet med folk, der deler besættelsen.

4 Comments Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

Don't Miss

10 bedste shorts til mænd

10 af de bedste shorts til den bedste sommer Det

Halstørklæde til Mænd – 8 til Efteråret

Allerede her i august som indtil videre har budt på