Ja, sikken overskrift. Ikke desto mindre hilser jeg læseren velkommen til det poetiske hjørne her på Stayclassy.dk. Det skal nemlig handle om livet og de muligheder, vi står overfor.

Her den anden dag på vej hjem fra byen i en seriøs brandert, indledte jeg en intern filosofisk samtale med mig selv. Det handlede om mit umiddelbare ståsted i livet. Hvad jeg indtil i livet har opnået. Hvor langt henne i processen jeg er og hvad jeg kan se frem til.

Selvom livet for en 27 årig frisk fyr på mange måder fremstår aldeles positivt og for det ældre segment måske endda giver anledning til misundelse, kan man ikke negligere den barske realitet. Som 27 årig har jeg nemlig levet langt over halvdelen af det liv, der ganske indiskutabelt beskrives som værende mest eventyrligt.

Perioden hvor man er ung. Perioden hvor man får sit første kys. Perioden hvor man finder kærlighed for første gang. Perioden hvor man vælger karriere. Perioden hvor man skaber en familie. Perioden hvor man i det hele taget oplever alt det gode, men også negative i livet for allerførste gang, ej at forglemme ens raske og sunde væsen – som regel i hvert fald.

Kort sagt, livet når det er bedst. Og det fik mig til at tænke, hvilket i øvrigt er en god ting. Det store spørgsmål i forlængelse af hele den her prædiken er, om vi egentligt giver os selv lov til det, vi vil. Det vi har lyst til.

I al for høj grad, og her taler jeg for mig selv, er det den hysteriske fornuft, der sejrer. Man går glip af oplevelser, fordi det ikke virker forsvarligt. Fordi det måske er risikabelt. Og hvad nu hvis? Det er godt at være rationel, men til tider kan det blive for meget. Man kan jo vende den om og sige, at det er irrationelt ikke at tage en risiko, da det ofte er denne slags beslutninger, der fører til livets højdepunkter.

Et godt eksempel på en risiko mange af os sjældent løber, er det at gå efter drømmejobbet eller starte sit eget. Ofte finder vi os selv i en position, hvor det udelukkende handler om at få enderne til at mødes og hvor glæden ved det arbejde man laver, kan ligge på et meget lille sted. At bruge en stor del af sit liv på noget der ikke gør en glad, synes jeg er en ubeskriveligt deprimerende tanke. Jeg har brugt tæt på fem år som dum i arbejde ved YouSee, så jeg har i øvrigt en rimelig god idé om, hvad jeg snakker om.

Har du altid drømt om at være biavler i Sorø? Så find ud af hvad der skal til, for at det kan lade sig gøre. Det handler om at være proaktiv. Mange tror, at man pludselig bliver ramt af en åbenbaring og med ét ved lige præcis, hvad resten af livet skal bruges på. Det sker ikke.

Tag risiko i alle henseender, men naturligvis med måde. Har du altid drømt om at tage seks ugers roadtrip i USA? Hvorfor så ikke gøre det? Men lad være med at tage kviklån. Spar i stedet lidt penge op og så går det sgu nok, selvom kassekreditten får én over nakken.

Det handler om at foretage sig noget her i livet og give sig selv en masse oplevelser. Hvis man ikke er modig nok til at indse det nu, er der gode chancer for, at der pludselig står 4. marts, 2072 på kalenderen, mens du spiser halvvarm havregrød og drikker mælk gennem et sugerør på et plejehjem. Og så er det sgu for sent.

Realiteten er desværre den, at vi i sidste ende jo alligevel skal dø lige om lidt, så hvad er argumentet for ikke at springe ud i det? Hvad er det værste, der kan ske?