Sol, sommer og sommerblazere.
Det kan være tæt på et ubehageligt arbejde at skulle finde den perfekte sommerblazer.
Det danske vejr øger også sværhedsgraden, da man skal ud og finde beklædningsdele, som er tilpasset den specifikke årstid.
Vejret kan jo snildt byde på alle fire årstider på én dag….
Ja, det er ikke helt nemt, jeg er enig.
Til vores samling af perfekte sommerblazere, har vi gjort brug af følgende parametre:
Materiale, pris og farve.
Vigtigst af alt er i min optik blazerens metervarekvalitet.
Men hvor mange af Jer tjekker egentligt inderlomme på blazeren for at se ingredienslisten, før tegnedrengen trækkes op ad lommen, og en klækkelig sum penge suser ud af bankbogen?
Svaret må være, at det er de færreste.
Heldigvis har vi her på Stayclassy.dk sørget for vores trofaste læsere og gennemgået et hav af blazere for at finde netop de, som byder på sommerlige farver i forskellige prislejer.
Alt sammen i håbet om at du finder den perfekte sommerblazer.
Ternet blazer fra Topman
Topman / 1195 / Gå til shop
Tern er nødvendigvis ikke forbeholdt ældre mænd med stok.
Faktisk er et diskret ternet mønster efterhånden begyndt at komme tilbage rundt omkring i butikkerne.
Jeg tør ikke sige, om det er en kortvarig trend, men faktum er, at jeg synes, det er et meget lækkert casual touch til outfittet.
Til denne blazer fra Topman kan du for få håndøre tilkøbe en vest for at rykke outfittet et notch op på det sofistikerede barometer.
Tiger of Sweden blazer i sommerlig nuance
Tiger of Sweden / 3495 / Gå til shop
En blazer i en lys nuance skader slet ikke om sommeren.
Når først du har fået en smule kulør, vil blazeren for alvor komme til sin ret.
Til sådan en jakke vil jeg anbefale en diskret skjorte eller t-shirt indenunder blazeren.
Hold farverne på den lyse side forstået på den måde at du helst ikke kombinerer en sort skjorte med denne lækre lyse nuance.
Grålig Kiomi blazer i en sommerlig kvalitet
Kiomi / 699 / Gå til shop
Denne blazer er lavet af et let lærredmateriale kombineret med bomuld, som gør den til en aldeles kvalificeret sommerblazer.
Prisen er yderst spiselig, især når man tager kvaliteterne i betragtning.
Der indgår nemlig ikke kunstige materialer, hvilket jeg selv er meget bevidst om.
Kunstige materialer ånder ikke godt, og hvem gider ligne en svedig rotte?
Svaret må være ingen.
Meleret blazer fra tyske Lagerfeld
Lagerfeld / 2595 / Gå til shop
En nydelig meleret blazer fra det tyske modehus Lagerfeld med påsyede lommer, hvilket gør den mere casual end så mange andre.
Normalvist er jeg ikke fan af Lagerfeld, men jeg synes de har opdateret deres materialer og designs til det bedre.
Godt gået Karl Otto Lagerfeld.
Hysterisk flot Hugo Boss blazer
Hugo Boss / 3799 / Gå til shop
En enkeltradet blazer fra Hugo Boss’ dyre linje, som er karakteriseret ved kvalitet og en lækker metervare præget af høj kvalitet.
Denne blazer er ikke en undtagelse.
Jakken er af et unikt vævet mønster, der kan skabe en smule spil til sommeroutfittet.
Personligt ville jeg smide enten en hvid skjorte eller t-shirt indenunder. Et par sommerlige chinos og tilsidst et par lækre sommersko.
Værs’go, så er der serveret et stk røvlækkert outfit.
Bon appétit.
Oscar Jacobson herringbone blazer
Oscar Jacobson / 3499 / Gå til shop
Herringbone eller fiskebensmønster, kald det hvad du vil.
En ting er sikkert, og det er, at denne blazer oser af luksus og diskret elegance, haps.
Blazeren er ukonstrueret og uforet, hvilket skaber et let og luftigt feel.
Hør, uld og silke er ingredienserne til denne blazer, hvilket alle er formidable luksusmaterialer.
Mønstret Hugo Boss blazer
Hugo Boss / 4499 / Gå til shop
Er du vovet?
Måske en smule smart i en fart?
Så er denne blazer noget for dig, uden tvivl.
Igen er det en Boss jakke fra den eksklusive Boss Black linje, så du er garanteret sublime kvaliteter. Og ikke mindst sublimt design.
Ralph Lauren blazer i skøn farve
Ralph Lauren / 3095 / Gå til shop
En beige jakke fra Ralph Lauren som ligeledes er en sikker vinder.
Jakken kan også købes i en blålig variant, hvis du nu ikke er helt tilfreds med en jakke i beige.
100% lærredsblazer fra Bruun & Stengade
Bruun & Stengade / 1299 / Gå til shop
Bruun & Stengade har fremstillet denne flotte blazer i 100% luftigt hør til en rigtig skarp pris.
Så mangler du en god blazer i gode materialer til en overkommelig pris, er danske Bruun & Stengade et fornuftigt valg.
Spraglet Bertoni blazer
Bertoni / 1999 / Gå til shop
Waow.
Det er jo lige før, at der går hawaii skjorte i den, men på en nedtonet måde, som gør, at den ikke skiller sig alt for drastisk ud.
Hvis du tør, og godt kan lide at være unikt klædt, burde du klart overveje denne ballademager.
Bomuldsblazer fra Hackett uden foring
Hackett / 3895 / Gå til shop
Klassisk grå blazer fra kvalitetsbevidste Hackett i en grovere kvalitet.
Den grovere kvalitet gør den let at sammensætte på kryds og tværs, idet du sagtens vil kunne sætte den sammen med et par jeans, da stofkvaliteten ligeledes er lidt grovere.
Pasformen er god, og kvaliteten ligger i den høje ende.
Blazeren er et solidt valg til din garderobe, hvis du ikke i forvejen har en grå blazer.
Det skal siges, at den ikke kun er forbeholdt sommeren, men naturligvis også kan bruges i årets resterende tre årstider.
Hvid Lagerfeld blazer
Lagerfeld / 2445 / Gå til shop
Det er let at se, at denne blazer er en designervare.
Det er det, fordi den bare ikke er ligesom alle andre.
Den har et anderledes snit og knappelukning end de fleste andre blazere, hvilket gør den helt speciel.
Blazeren kan uden tvivl give et cool udtryk til ethvert outfit. Spørgsmålet er bare, om du er speciel nok?
Hvid James Bond blazer i hør fra Tiger of Sweden
Tiger of Sweden / 3500 / Gå til shop
Umanerlig lækker blazer i en farve som jeg vil kalde hvid eller råhvid, men som Tiger of Sweden har navngivet Coconut Milk.
Coconut milk eller ej er den her blazer indbegrebet af en sommer ved de gyldne middelhavskyster.
Navy J.Lindeberg blazer i en seersucker-kvalitet
J.Lindeberg / 2499 / Gå til shop
Men hvad er seersucker egentligt?
Jo ser du.
Seersucker er på dansk bæk og bølge, hvilket er et tyndt bomuldsstof, sædvanligvis stribet eller ternet, hvor garnet væves på en speciel måde for at give stoffet dets typiske ujævne karakter.
Det er en blød og luftig kvalitet, som oftest benyttes til sommerekvipering.
L.B.M 1911 blazer i bomuld- og hørkvalitet
L.B.M 1911 / 2999 / Gå til shop
God smag.
En blazer lavet i Italien med et flot fald og en perfekt blålig nuance, som uden tvivl vil klæde de fleste. Også dig.
Størstedelen af jakken er konstrueret i bomuld, hvor en mindre procentdel er hør. En stabil kvalitetsblanding som sikrer god komfort.
Ralph Lauren blazer i luksuriøse kvaliteter
Ralph Lauren / 5199 / Gå til shop
En halvforet blazerjakke fra Ralph Lauren, hvilket giver en smidig jakke, som du (næsten) ville kunne dyrke yoga i.
Jakken indeholder en interessant blanding af kvaliteter heraf silke, hør og uld.
Du er med andre ord sikret en kvalitetspræget sommerblazer, som du naturligvis også får lov at betale for.
Engelske Hackett med en laber sommerblazer
Hackett / 4295 / Gå til shop
Hackett er igen på banen med deres meget kvalificerede bud på god engelsk smag.
Her med en decideret smuk blålig blazer med diskrete tern i stoffet.
Jakken har et bredere revers, hvilket jeg selv er fan af, det giver nemlig et mere dominant og maskulint udtryk, og hvem ønsker ikke det?
Blazerjakke lige efter bogen fra Oscar Jacobson
Oscar Jacobson / 2799 / Gå til shop
Teknisk set har Oscar Jacobsen ramt plet i forhold til termet blazer.
Den klassiske definition er nemlig:
- Blazeren er marineblå
- Lukkes ved hjælp af guldknapper
- Enkeltradet
Lige netop dette opfylder blazeren. Og nej, det er ikke spor morfar-agtigt med guldknapper. Det er nærmere classy lifestyle like a boss.
Casual sommerblazer fra Hugo Boss
Hugo Boss / 3295 / Gå til shop
En meget casual meleret sommerblazer fra Hugo Boss.
Super blød kvalitet med stretch, som gør jakken smidig, og næsten klar til beachvolley på stranden.
Boglioli blazer i beige
Boglioli / 5399 / Gå til shop
Boglioli er specialister i ukonstruerede jakker og har mange års erfaring inden for håndværket.
Jakken er også fremstillet i Italien, hvilket jo i sig selv er et kvalitetsstempel.
Sommerblazeren er ukonstrueret og uforet, hvilket giver et flot fald i jakken.
Morris Heritage sommerblazer i 100% hør
Morris Heritage / 3499 / Gå til shop
En rigtig sommerblazer som krøller.
Den krøller, fordi den er fremstillet i 100% hør, hvilket mange sommerskjorter eksempelvist også kan være.
Jakken er produceret af italienske Lanificio Angelico, som virkelig forstår at frembringe delikate varer ved hjælp af planter.
Dobbeltradet sommerblazer fra Bertoni
Bertoni / 2199 / Gå til shop
Dobbeltradet. Hm. Den var ny.
Og så dog.
I denne artikel er det den eneste dobbeltradet sommerblazer, og den er jo rigtigt flot. Det kan vi ikke komme udenom.
Generelt set er trenden for dobbeltradede blazere steget de senere år, men det er dog den enkeltradet, der er og bliver den mest populære.
Men er du også vild med dobbeltradede blazere som jeg, synes jeg helt klart denne Bertoni blazer er et oplagt valg.
Eminent sommerblazer fra Etro
Etro / 6299 / Gå til shop
Vi runder af med den dyreste sommerblazer i samlingen. Og ikke specielt overraskende er blazeren fra det internationale modeikon, Etro, der virkeligt magter at lave luksusekvipering til mænd.
Men hvad synes du om sådan en blomstret lækkerbisken?
Blazeren er selvfølgelig fremstillet i den gode smags land, Italien.
Er du på udkig efter en smart sommerblazer, og samtidig har en velpolstret pengepung, tja, så skulle du da være et skarn for ikke at forkæle dig selv med sådan et vidunder af en blazer.
Med ovenstående perlerække af formidable sommerblazere, er du uden tvivl klædt på til at være en af de skarpeste mænd på strandpromenaden.
Alle sommerblazere er valgt med en næsten lovende garanti om lange blikke fra det kvindelige væsen.
FØLGER DU VORES YOUTUBE VLOG?
Vi rejser rundt i hele verden og fyrer den af.
Du er velkommen til at subscribe på YouTube. Her er en smagsprøve!
Comments
Esp
Blazeren helt til højre på det første billede. Er det Oscar Jacobson blazeren?
Malthe André Jakobsen
Hej Espen.
Tak for dit spørgsmål.
Blazeren som er helt til højre på billedet er ikke Oscar Jacobson blazeren.
Men du har ret, de minder meget om hinanden udseendemæssigt.
Hvis du kan lide blazeren til højre på billedet, er jeg sikker på, at du vil synes godt om sommerblazeren fra Oscar Jacobson.
Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at skyde løs 🙂
Med venlig hilsen
Malthe
// Stayclassy.dk