Helt kort
PH-lampens tre skærme blev udviklet til at forme det elektriske lys: skjule den direkte lyskilde, sende lyset hen, hvor det skulle bruges, og give lampen et behageligt lysende udtryk.
Poul Henningsens treskærmssystem fik sin form i 1926. Den senere PH 5 kom i 1958. Her begynder historien med de tre skærme og det problem, de løste.
Du kan genkende en PH-lampe på ganske få streger. Den brede skærm øverst, de mindre nedenunder og luften imellem dem. Formen er så velkendt, at det er let at holde op med at se på den.
Prøv alligevel at blive ved den et øjeblik. Hvorfor er skærmene forskellige? Hvorfor ligger de forskudt? Og hvorfor ser en lampe med hvide glasskærme så anderledes ud, når den bliver tændt?
Det er dér, jeg synes, PH bliver interessant. En genstand, der næsten har fået status som dansk inventar, åbner sig som en række meget præcise valg. Poul Henningsen arbejdede med, hvad øjnene skulle møde, og hvor lyset skulle falde. De karakteristiske skærme er et synligt resultat af det arbejde.
PH-lampen begyndte med et problem i lyset
Da elektrisk belysning vandt frem, fik hjemmene en kraftig lyskilde, som kunne være ubehagelig at kigge på. Ifølge kurator Cynthia Trope på Cooper Hewitt, Smithsonian Design Museum blev ældre lysarmaturer også tilpasset elektriciteten. Den nye teknik havde endnu ikke fundet sin egen form.
Henningsen undersøgte, hvordan lyset kunne spredes og styres. Han forsøgte sig med reflektorernes størrelse, form og placering. I 1925 fik hans lamper guldmedaljer på udstillingen i Paris. Arbejdet fortsatte efter udstillingen.
I 1926 blev treskærmssystemet udviklet, og PH-lamper kom til at belyse den nye udstillingshal Forum på Frederiksberg. Bogværket Danske lamper beskriver, hvordan konstruktionen blev forfinet gennem vinteren 1925-26. Det var altså et forløb med forsøg og justeringer.
Tre skærme, der arbejder sammen
Den øverste skærm breder sig ud som en flad tallerken. Den næste er mere skrå, og den nederste har en dybere form. Skærmene tager imod lys fra forskellige vinkler og sender det videre. Samtidig skærmer de for det direkte kig til pærens stærke lys.
En reflektor er i den sammenhæng blot en flade, der kaster lyset tilbage. På PH-lampen er den flade en del af den form, du ser. Kurverne, afstandene og overfladerne skal passe sammen. Flytter du blot en skærm for at få en pænere silhuet, kan du også ændre, hvordan lampen fordeler lyset.
Danske lamper forklarer, at PH ønskede et lys, som var afskærmet, mens selve lampen stadig viste, hvor lyset kom fra. Også ydersiden af en uigennemsigtig skærm kunne få lys gennem refleksioner fra systemets øvrige dele. Lampen skulle altså kunne lyse op som genstand, uden at pæren stod og prikkede i øjnene.
Det er en fin ambition for et hjem. Over et bord har lyset to opgaver: Du skal kunne se det, der ligger på bordet, og du skal have lyst til at blive siddende omkring det. En synlig pære kan stjæle opmærksomheden fra begge dele.
Glasset giver lyset endnu en vej
Cooper Hewitts tidlige PH 4/3 har mælkehvide glasskærme. Museet beskriver, hvordan glasset både spreder og retter lyset, samtidig med at skærmene skjuler pæren. Materialet har altså sin egen opgave.
Glas kan lade lys passere gennem skærmen. Metal er uigennemsigtigt, så her får refleksionerne og åbningerne mellem delene en anden betydning. På Metropolitan Museum of Art findes en PH-bordlampe fra 1927 i emaljeret metal og messing. De to museumsgenstande viser, at systemet tidligt fik forskellige materielle udtryk.
Jeg er især optaget af overgangen fra den hvide skærm som en tydelig form i dagslys til en lysende flade om aftenen. I opalglasset bliver selve materialet en del af lampens udstråling. Metal kan til gengæld tegne skarpere kanter mellem belyste flader og mørke områder. Det er forskellige udtryk, som er værd at se på, før man beslutter sig for, hvilken man bedst kan lide.
Fotografier fortæller os noget om formen og materialet. Hvor behageligt en konkret lampe lyser ved din sofa, skal vurderes dér. Et museumsfoto kan ikke afgøre den sag.
Hvad betyder 4/3 egentlig?
Modelnavnene ligner lidt størrelser på en reservedel. Der er heldigvis en brugbar forklaring.
Ifølge Louis Poulsens beskrivelse af System PH angiver det første tal overskærmens diameter i decimeter. I PH 4/3 betyder 4 derfor en overskærm på 40 centimeter. Tallet efter skråstregen fortæller, hvilket sæt underskærme den er kombineret med.
PH 4/4 bruger skærme fra samme størrelsessæt. PH 4/3 kombinerer overskærmen fra størrelse 4 med de to underskærme fra størrelse 3. Producenten forklarer, at den kombination giver et lettere udtryk og retter mere lys nedad. Forskellen i proportion er dermed også en forskel i lysfordeling. Tretallet betegner størrelsessættet, ikke antallet af skærme.
Et system af den slags kunne tilpasses forskellige steder. Designmuseum Danmark fremhæver sin PH 5/5 fra 1926 og forbinder modellen med indførelsen af elektrisk belysning på museet samme år. PH arbejdede både med den enkelte lampe og med en familie af lamper, der kunne løse forskellige opgaver.
PH fortsatte med at ændre lyset
For mange er PH-lampen den brede pendel, som hænger over spisebordet: PH 5. Den kom i 1958 og bygger videre på arbejdet med skærmene. Louis Poulsen beskriver den som et svar på ændringer i glødepærernes form og størrelse. Lyskilden ændrede sig, og Henningsen arbejdede videre med afskærmningen.
Navnets 5 henviser til overskærmens diameter på 50 centimeter, som det forklares i Danske lampers kapitel om PH 5. Den skal derfor ikke forveksles med den tidlige PH 4/3 eller forstås som en model med præcis fem skærme.
I PH 5 blev afskærmningen mere lukket. De oprindelige farvede inderskærme skulle samtidig påvirke lysets tone. Arbejdet handlede både om, hvor lyset faldt, og hvordan det tog sig ud.
På billedet af Mads Clausens bevarede kontor står en PH-bordlampe midt på skrivebordet. Rummet har også en stor loftslampe. Bordlampen har sin plads ved papirerne, mens loftslampen hænger højt over møblerne.
Se på lyset fra den stol, du sidder i
Synsvinklen er værd at tage med fra PH’s arbejde. Kig på en af dine lamper fra stolen eller sofaen, hvor du bruger den. Kan du se den klare lyskilde? Rammer lyset bogen, bordet eller mest væggen bagved? Og hvordan ser lampen selv ud, når den er tændt?
Du behøver ikke ende med et køb. Måske er lampen allerede god på den plads. Måske bliver dens lys mere behageligt, hvis den flyttes lidt. Vil du arbejde mere systematisk med et rum, går vores guide til belysning i soveværelset tættere på de praktiske valg.
Du kan fortsætte ind i Finn Juhls hus, hvor møbler, kunst og arkitektur bliver tænkt sammen, eller finde flere designfortællinger under Bolig inspiration.
Billedkilder: Restaurantfoto af Elfelt, via Københavns Museum, CC BY 2.5. Showroomfoto af lglazier618, CC BY 2.0. Mads Clausens kontor: Stine Honoré som kilde, Jakob Helbig Photography i billedets metadata, CC BY-SA 2.5. Fotos er nedskaleret eller komprimeret uden ændring af motiverne; kontorfotoet bevarer sin licens.
