Helt kort
Finn Juhls hus i Ordrup er et hjem, hvor arkitektur, kunst og møbler er tænkt sammen. Det stod færdigt i 1942, men indretningen udviklede sig gennem hans liv.
- Se efter forbindelserne mellem rummene og haven.
- Læg mærke til, hvordan farver og møbelformer møder kunsten.
- Tag idéen om at arbejde videre med dit hjem med dig. Du behøver ikke kopiere hans møbler.
En berømt lænestol er let at beundre. Et helt hjem kræver lidt mere opmærksomhed. Blikket skal forbi stolen og finde vinduet bag den, afstanden til bordet og maleriet på væggen. Først dér bliver indretningen interessant for mig.
Finn Juhls hus i Ordrup er et godt sted at begynde. Her får designklassikerne selskab af rum, farver og kunst, der gør dem til noget mere end udstillingsgenstande. Huset er i dag en del af Museum Ordrupgaard. Det følgende er min læsning af museets materiale, dokumenterede fotografier og beskrivelser af huset.
Jeg synes, det mest inspirerende er, at hjemmet fik lov at udvikle sig. Der er en vis trøst i at opdage, at selv Finn Juhl ikke var færdig med sin spisestue den dag, han flyttede ind.
Finn Juhls hus begynder med livet indenfor
Huset stod færdigt i 1942. Finn Juhl var 30 år og tegnede både bygningen og indretningen. Ifølge Museum Ordrupgaard er det et af de få huse, han tegnede. Møblerne skulle senere gøre hans navn langt mere kendt.
Det Kongelige Akademis arkitekturdatabase beskriver to bygningsfløje med en lavere forbindelse mellem sig. Den ene rummer opholdsstue og arbejdsværelse. Den anden rummer blandt andet spisestue, køkken og soveværelser. Huset har en mere åben plan, men de to fløje har forskellige funktioner.
På fotografiet fra haven er det de store vinduer og de lave bygningskroppe, jeg hæfter mig ved. Haven ligger helt tæt på opholdsrummene. Facaden har en rolig skala, selv om glasset giver et stort kig ind. Der er ikke meget palæ over det.
House of Finn Juhl beskriver arbejdsmetoden som indefra og ud: Møblerne var med til at forme rummene, og rummene var med til at forme facaden. Det er House of Finn Juhls beskrivelse af hans arbejdsmetode. Jeg læser den som en nyttig forklaring på husets prioriteringer, ikke som et bevis på, at enhver detalje fungerer perfekt.
Den rækkefølge er værd at tage med sig. Før du beslutter, hvordan din stue skal se ud fra døren, kan du begynde med stedet, hvor du vil sidde. Hvad vil du kigge på? Hvor skal koppen stå? Kan en anden sætte sig og tale med dig? Den slags spørgsmål giver møblerne noget at gøre.
Kunsten får plads ved siden af møblerne
Ordrupgaard beskriver huset som et samlet kunstværk. Det lidt højtidelige ord giver mening her: Kunstsamlingen er en lige så vigtig del af indretningen som møblerne. Blandt kunstnerne er Vilhelm Lundstrøm, Asger Jorn og Sonja Ferlov Mancoba.
På interiørfotografiet er reolen bygget op omkring vinduet. Bøgerne fylder reolen omkring vinduet, mens den lave, gule sofa følger væggen ved bordet. Den røde kant på reolen finder et lille ekko i maleriets røde former. Jeg kan godt lide, at der både er noget tæt og noget åbent at se på: den fyldte reol, det lyse vindue og vægstykket med ét billede.
Der er stor forskel på at indrette med kunst og bare finde noget til den tomme væg. Et maleri kan få en farve i rummet til at træde frem. En skulptur kan gøre dig mere opmærksom på kurven i en stol. Så bliver forbindelsen mellem tingene en del af oplevelsen.
Det er min fortolkning af hjemmets styrke. En møbelklassiker kan godt være smuk på egen hånd. Men hvis alle ting i stuen kræver at blive betragtet hver for sig, bliver der travlt for øjnene. Jeg vil hellere have et rum, hvor blikket kan bevæge sig fra én ting til den næste.
Museets daværende kurator Morten la Cour fremhævede netop farverne i et interview med Phillips i 2021. Han pegede på den gule kjole i et af Lundstrøms malerier og dens samspil med interiøret. Det er et andet motiv end maleriet på fotografiet ovenfor. Hans eksempel understreger, at et billede også skal ses i forhold til det rum, det hænger i.
Et hjem bliver bedre af at få tid
House of Finn Juhls historiske gennemgang fortæller, at der først stod Windsor-stole omkring spisebordet. Senere kom Juhls egne stole til, og opstillingen ændrede sig igen. Virksomheden beskriver huset som et sted, hvor hans møbler blev afprøvet og udviklet. Den nuværende indretning er derfor ikke et øjebliksbillede af en færdig plan fra 1942.
Det er måske den detalje, jeg holder mest af. Du kan blive så optaget af at skabe et sammenhængende hjem, at du forsøger at løse det i én omgang. Sofa, bord, stole, lamper. Helst leveret samme fredag. Men du opdager jo først nogle af rummets muligheder, når du har levet i det.
En stol kan stå i vejen for døren, selv om den så rigtig ud på plantegningen. Et billede kan blive langt mere interessant på den væg, du ser fra spisebordet. Og den gamle lampe kan vise sig at være præcis det, et ellers meget nyt rum mangler. Det er hverdagseksempler, ikke oplysninger om Finn Juhls hus. De er til gengæld en måde at bruge historien på.
Også håndværket har en plads i fortællingen. Ordrupgaard fremhæver samarbejdet med snedkermester Niels Vodder, som var med til at gøre Juhls skulpturelle former mulige. Det giver mig lyst til at se længere på overgangen mellem ben, sæde og armlæn. Formen er både et tegnet valg og noget, der skulle kunne fremstilles i træ.
Du behøver ikke bo i et mesterværk
Der er selvfølgelig en grænse for, hvad du kan overføre fra et arkitekttegnet hus med en betydelig kunstsamling. En stue skal måske også rumme legetøj, et hæve-sænkebord og to menneskers temmelig forskellige idéer om en sofa. Det er ikke et nederlag for indretningen. Det er dens opgave.
Jeg ville derfor begynde med ét udsnit af mit eget hjem: stolen ved vinduet, væggen bag spisebordet eller hjørnet med bøgerne. Vælg noget, du gerne vil beholde. Se på det fra den plads, hvor du oftest sidder. Prøv så at flytte én af de ting, der står omkring det. Lad ændringen være der et par dage, før du vurderer den.
Her er min lille prøve: Er der kommet en tydeligere forbindelse mellem tingene? Er det blevet rart at sidde der? Og fungerer det stadig, når nogen lægger en bog eller en trøje fra sig? Et hjem skal jo kunne tåle, at du kommer hjem.
Hvis det er rummets funktioner, du skal have på plads, kan du fortsætte til vores guide til hjemmekontor og stue. Er lyset det svære, går vi mere praktisk til værks i guiden til belysning i soveværelset. Og vil du se forholdet mellem et indretningsideal og daglig brug udfoldet i et andet rum, er det minimalistiske køkken et godt næste sted.
Finn Juhls hus gør mig mest nysgerrig på de valg, der forbinder tingene. Den nysgerrighed kan du godt tage med hjem uden at tage en eneste stol med.
Hvis du selv vil se huset
Finn Juhls hus ligger ved Museum Ordrupgaard i Charlottenlund. Museet oplyser aktuelt, at adgang til huset kræver en særskilt billet ud over museumsentréen. På hverdage indgår en guidet introduktion, mens weekendbesøg foregår på egen hånd. Se museets aktuelle besøgsoplysninger og vælg tidspunkt dér. Ældre beskrivelser på nettet kan have andre billetvilkår.
Du kan finde flere historier om rum, materialer og livet derhjemme under Bolig inspiration.
Billedkilder: Husets haveside og indgang af Bengt Oberger (indgang), CC BY-SA 4.0. Interiør af John Lord, CC BY 2.0. Billederne er nedskaleret og komprimeret uden ændring af motivet. Coveret er stillet til rådighed som pressebillede af Museum Ordrupgaard.
