VIDEO: På racerbane med Opel’s muskuløse OPC-biler

juli 13, 2017
Please go to your Post editor » Post Settings » Post Formats tab below your editor to enter video URL.

Annonce

For godt to uger siden skrev jeg om et nært forestående arrangement i form af Opel Track Days. Det har jeg nu været til, og det var sådan set ret fedt.

Hele dagen stod nemlig i benzin-i-blodets tegn.

Fra morgen til eftermiddag fik vi deltagere lov til at sparke pedalen helt i bund i Opel’s veltrænede modeller, som både tæller Insignia, Corsa og Astra. Derudover var den lille kvikke og charmerende Adam S også på menuen.

Fart over feltet på Ring Knutstorp i Sverige

Det fede ved Opel Track Days var, at vi havde Ring Knutstorp for os selv. Der var altså ikke nogle fartbegrænsninger eller dét, der lignede.

opel opc
Ring Knutstorp er en fed racerbane på godt 2000 meter.

Med vlogging-udstyret på ryggen…

… Jeg var inviteret med til arrangementet af Opel, hvor jeg som deltager også var sat på opgaven at dokumentere, hvordan det er at være med til Opel Track Days. Det er der, som du kan se i toppen af artiklen, kommet en video ud af.

Som allerede afsløret var det aldeles sjovt, men det er nok bedst, du lige ser videoen.

opel opc
Opel. Opel everywhere!

Opel Insignia 2017

Hovedpersonen til Opel Track Days 2017 var den splinternye Opel lnsignia af samme årstal. En bil med 260 hestekræfter og accelerationsevner, der giver de fleste biler på danske nummerplader baghjul.

opel opc
Her snittes der kegler med speederen i bund i den nye Insignia.

Den nye Insignia er Opel’s flagskib og i min verden også Opel’s flotteste.

opel opc
Jeg er tosset med fodtøjet.

Den sjoveste bil på Knutstorp…

… ja, det var faktisk ikke den nye Insignia. Det var nemlig den lille kvikke Adam S, som føles nøjagtigt som en gokart.

opel opc
Jeg har altid været begejstret for Adam’s design.

… her er et close-up

opel opc
Sort og rød har altid været gode venner.

Speederen i bund på samtlige modeller

Adam S og Insignia’en er mine to favoritter, men nu er det ikke alle, der deler den opfattelse, hvorfor Opel Track Days er en fornem mulighed for at få lov at teste samtlige modeller igennem. Det giver særlig god mening, hvis du overvejer bilkøb og er forelsket i en Opel.

Hele arrangementet er enormt hyggeligt med deltagere, som er helt almindelige danskere med benzin i blodet.

Stemningen er god, og tiden spildes hverken på instruktioner eller tunge informationer. Det er sådan set bare afsted med klampen i bund.

Knutstorp rundt med Danmarks bedste rallykører

Det meste af dagen foregår på førersædet i bilerne, men til allersidst henvises du til passagersædet. Og det bliver du ikke ked af, for det er i en ægte rallybil med en ægte rallykører, der viser, hvordan en rallybil håndteres.

Vi var så heldige, at Danmarksmesteren i rally havde dukket op. Det var ikke nogen træls oplevelse, kan jeg fortælle.

Joen Rude

Joen Rude

Joen er grundlægger og chefredaktør på Stay Classy. Han har brugt over et årti på at finpudse sin sans for herremode, livsstil og de detaljer, de fleste overser. Han tror på, at ægte stil handler mindre om trends og mere om at kende sig selv godt nok til at vælge rigtigt. Når han ikke skriver, tester han ure, rejser efter inspiration eller diskuterer snit og kvalitet med folk, der deler besættelsen.

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

Don't Miss

Top 5: De mest spektakulære røverier siden 1911

Vores liv handler om at tjene penge. Vi uddanner os

21 fede bukser til mænd

Det er blevet tid til en solid omgang fede bukser