13 af de mest undervurderede ting i livet
Fordi jeg givetvis er en evig pessimist, vil jeg altid have nemmest ved at finde ting, der er alvorligt overvurderet.
Af samme grund fik jeg idéen at tage den ja-hatten på og nævne nogle af jordens mest undervurderede ting. Som erklæret pessimist er det faktisk muligt at se det positive i ting, selvom de fleste måske ikke har så nemt ved at værdsætte eller glemmer at værdsætte dem.
Either way. Here goes.
1
Elektricitet
Overvej at leve et liv hvor det eneste elektricitet, du kendte til, var himlens lynnedslag. Jovist er et lynnedslag smukt, men i praksis har du ikke megen glæde af det. Uden elektricitet ville alt være værdiløst, og det tror jeg faktisk, at de fleste af os glemmer at sætte pris på.
Ingen kold rosé på varme sommerdage. Ingen smartphones. Ingen computere i det hele taget. Ingen lys når solen er gået ned. Ingen varm vand i brusehovedet. Ingen mulighed for at fryse mad. Ingen isterninger. The list is endless. Literally.
2
Hvor heldige vi er at være i live
Har du nogensinde overvejet, hvor fuldstændig grotesk heldig du er at være i live?
Nej, vel?
Det burde du, og også selvom du måske er træt af vilkårene. Uanset hvad bør du stille dig taknemmelig for at være givet en chance.
Inden du eksisterede var der nemlig meget slim chances for, at du nogensinde blev til.
Nogle nørder har regnet på, hvilke odds du har slået for at kunne sidde her på jordens overflade iklædt den menneskerustning, du har fået. Disse nørder har i øvrigt været så venlige forklare det brugervenligt.
3
At være sund og rask
Jeg har altid været hypokonder. Og som hypokonder har jeg adskillige eksempler, som står ubehageligt klart i min erindring.
Når du står i en situation, hvor du har overbevist dig selv om, at du har grøn stær, halskræft, eller sklerose, er virkeligheden så ubehagelig, at du er villig til at bytte hvad som helst for bare at være sund og rask.
De fleste af os forventer, at vi vil være sunde og raske (også selvom de lever usundt) langt ind i alderdommen, men det er sjældent tilfældet.
Hele livet kan vende på hovedet på tre sekunder på overlægens charmeforladte 70’er-kontor, mens ordene du har terminal lungekræft siver ind i øregangen.
Sååh, gider du ikke lige sætte pris på dit (indtil videre) sunde liv?
4
At 615 mennesker kan tordne gennem himlens skyer i et metalrør med 900 km/t
Eller bare 150 mennesker i en lille Airbus 320.
Det er fuldstændig sindssygt, at mennesket er i stand til at skabe et fly, der kan transportere os fra den ene side af jordkloden til den anden på 20 timer.
Jeg er selvfølgelig ikke den eneste, som er ekstraordinært betaget af den fagre nye verden, men jeg har ikke svært ved at forestille mig, at de fleste tager dette transportmiddel for givet.
Hvis vi ikke havde dette transportmiddel ville du være henstillet til bilferier i Sydeuropa og røvsyge krydstogter – givetvis med sviende diarré.
5
Frihed
Det virker som om, at frihed ikke er i speciel høj kurs nu til dags.
I højere grad er vi blevet så fokuseret på egne interesser, at vi slet ikke kigger på the big picture.
I højere grad afgiver vi mere og mere magt til de få frem for at have en reel interesse i, hvad ens handlinger egentligt medfører.
Hvad betyder det, når jeg, med min stemme, giver magten til denne gruppe menneske? Hvad er det egentligt, de vil?
Vi er blevet slaver, uden at vi ved det.
Vi venter i fodgængerfeltet på, at det bliver grønt lys, selvom der ikke er en bil eller cyklist at se.
Vi stoler blindt på, hvad medierne fodrer os.
Vi kigger kun på os selv, men åbner først øjnene, når det er for sent.
Frihed er en undervurderet ting i livet, som aldrig er garanteret. Det bør man tænke over i ny og næ.
6
Air Condition
Okay, i Danmark ville det givetvis være muligt at leve et komfortabelt liv uden air condition, da det sjældent bliver ubehageligt varmt på disse breddegrader.
Alligevel er der god grund til at sætte pris på opfindelsen. Air Condition går nemlig ikke kun den ene vej.
Hvordan ville du have det med at sætte dig ind i en frossen bil om vinteren og køre på arbejde uden at kunne sætte varme på?
Eller hvad med ferien i Grækenland, hvor temperaturen danser omkring 40 grader? Kunne det være ok ubehageligt uden a/c?
Jep.
7
Træk og slip toiletter
Har du været på Roskilde Festival?
Eller bare en festival i det hele taget?
Så er du også bekendt med toiletter, som ikke er meget mere end moderne huller i jorden. En af grundene til at jeg ikke tager på festival, er at udbuddet af træk og slip toiletter, som regel er meget begrænset.
Dermed er det ikke overraskende, at jeg sætter enorm pris på moderne toiletter.
Hvornår har du sidst sat pris på dit toilet?
På en skala fra 1 til lort, hvor lort ville det så være at skulle ned, hver dag, fra 4. sal for at tømme ryggen og i øvrigt lægge næse til død og ødelæggelse?
Et hurtigt gæt ville være lort.
8
At køre sit eget show
Vor kære samfund har generation efter generation haft stor succes med at indoktrinere lemming-mentaliteten i vores sind.
Lemming-mentaliteten er at følge normen, kulturen og i det hele taget passe ind i det ensfarvede og røvsyge puslespil, man ikke kan undgå at falde i søvn over.
Mens det kan være fint at vælge et liv med lemming-mentaliteten, bør det ikke undervurderes at køre sig eget show.
At være sin egen herre.
Ikke at skulle høre på en eller anden fed idiot otte timer om dagen, fem dage om ugen, 49 uger om året.
Årsagen til at det er undervurderet at tage chancen og køre sit eget show, er at ingen fortæller, hvor meget sjovere det hele kan blive.
I stedet bliver vi fortalt, at det er farligt, usikkert, dumt og lignende vrøvl, om end intet her i verden naturligvis nogensinde er sikkert.
Med internettet har det i øvrigt aldrig været nemmere at komme i gang med sit eget show.
Find på en sjov idé du kan starte online. Vælg hosting. Opret hjemmeside.
Kør!
9
Ensomhed
Ensomhed er formentligt en af de ting, mennesker frygter allermest i livet.
Folk vil hellere dø end at være alene, hvilket også er årsagen til, at de fleste er desperate efter en partner, venner og underholdning i sociale lag.
I og med menneskeracen er et socialt dyr, giver det god mening. Det er enormt vigtigt at have andre mennesker i sit liv, men der er en hårfin balance.
Ensomhed i portioner kan være en rigtig god ting. Det er en glimrende måde at tænke over livet. Hvor man er på vej hen og hvad man egentligt vil.
Ensomhed har evnen til hjælpe en til at finde sig selv på et højere plan.
I virkeligheden er ensomhed en form for meditation, hvis tiden bruges rigtigt.
Gode eksempler på rigtig brug af ensomhed er lange gåture, løbeture, cykelture, solorejser eller en date med en bog i forladte naturomgivelser.
10
Dine forældre
Ingen tvivl om at de gamle kan være pisseirriterende, men denne evne er de som regel ikke ene om at besidde.
Dine forældres fineste opgave i livet er at opdrage dig og hjælpe dig til at forme nogle sunde vaner, hvorfor I også helt automatisk vil komme til at krydse klinger et par tusinde gange.
Det er dog en skam at erklære dem uduelige langt ind i tyverne og trediverne, fordi de er nogle “gamle idioter”, der ikke forstår noget.
Lad uenighederne herske, men uden at det spænder ben for et sundt mother-father-son/daughter forhold.
Lær dine forældre ordentligt at kende. Du har meget at lære af dem. Det er trods alt dem, som har skabt dig.
Hvis du giver dem en chance, finder du måske også ud af, at de ikke er helt så evnesvage, som du troede.
11
Mad på bordet. Hver dag.
Overvej hvor lidt vi sætter pris på, at vi hver dag har mad på bordet, og ovenikøbet adskillige gange.
I den vestlige verden sættes der ikke pris på mad, men dens kvalitet. Mad er blevet en selvfølge, hvorfor vi stiller endnu højere krav, end vi burde.
Forestil dig hvor bøvlet det ville være at lave en pizza, hvis du ikke kunne gå ned til pizza-Hassan eller Super Brugsen og handle.
Først skal du have fat i en ko, som du skal hive i patterne, indtil du har nok mælk, som du så skal lave til ost.
Formentligt uden at have held med osten, kan du i stedet prøve at slagte koen, da du jo naturligvis skal have pepperoni på pizzaen.
Held og lykke.
Og hvad med dejen?
Måske er der en mark i nærheden, men du skal altså lige fixe et kilo mel.
Og huskede du at gemme noget af pattemælken til dejen? Nu er koen jo slagtet. Og tomatsaucen?
Måske er der en anden mark i nærheden. Måske ikke.
At vi kan få mad på bordet hver dag og ovenikøbet bestemme, hvad det skal være, er ret fucking undervurderet, hvis du spørger mig.
Jeg er ikke meget for religion, men god mad burde om nogen fejres som en gud hver eneste dag.
12
Tid
En af de ting jeg har sværest ved at sætte nok pris på, er tiden.
Der kommer altid en ny dag, hvorfor det er alt for nemt at udskyde ting. Det er alt for nemt at dovne den og alt for svært at leve livet with a sense of urgency.
Det er først her i slutningen af mine tyvere, at det går op for mig, hvor meget jeg undervurderer tiden.
For tyve år siden var jeg 8 år gammel. Den alder har jeg ikke noget problem med at huske. Det er lang tid siden, men så lang tid er det jo heller ikke.
Jeg er stadig relativ ung, men hvad så om tyve år? Så er jeg næsten 50. Yderligere tyve år så begynder alle sygdommene i særdeleshed at dukke op.
Og når man som halvfjerdsårig sidder og glor på et plejehjem, fordi benene ikke virker og hjernen arbejder i slowmotion, ville det være ret ubehageligt at kigge tilbage på et liv præget af mageløs ineffektivitet.
Tusindvis af dage med tømmermænd. Tusindvis af dage med for lidt motivation, fordi… ja, bare fordi…
… der kom jo en dag mere.
Og den dag er i dag klædt med rynker, sacky balls, kørestol og en hjælpende hånd til at få tørret røven.
At gøre sig klart at tiden ikke er uendelig, i hvert fald for individets vedkommende, kan aldrig undervurderes for meget.
13
Arme og ben
Behøver jeg uddybe? Nej, ikke rigtigt.
Du kan jo passende tilføje dine øjne til listen.
______________
Jeg har selvfølgelig også skrevet en artikel om overvurderede ting i livet, hvis den måtte have interesse.
LÆS VIDERE: