Minimalistisk livsstil – er det kun for de rige?
Som nogen har læst eller måske bare bemærket, har jeg lagt tøjstilen relativt meget om i løbet af det sidste års tid. Fra at være en inkarneret og farverig Ralph Lauren freak og flittig bruger af blazere og vilde skjorter, er jeg gået over til den mere minimalistiske herremode, hvor et gennemsnitligt outfit består af blå chinos og en hvid t-shirt.
Denne ændring i tøjstil har medvirket til, at jeg mere eller mindre er skiftet over til en minimalistisk livsstil. Årsagen er formentligt kombinationen af et år i en kuffert og åbenbaringen, at less rent faktisk is more. Spørgsmålet er så bare, om den minimalistiske livsstil er for alle? Jeg ser ofte anerkendte mennesker, som regel kendisser, der advokerer for, at en minimalistisk livsstil er the way to go.
Er en minimalistisk livsstil overhovedet enkel?
Efter at have eksperimenteret med en minimalistisk livsstil er jeg så begyndt at være lidt i tvivl, om den er lige så frihedsberigende, som det siges. Hele idéen med en minimalistisk livsstil er nemlig at opgive så mange ejendele som muligt. Jo færre ejendele desto mere frihed og mentalt overskud, men er det også sandt?
Jo færre ejendele du har desto mere skal du tænke på dem
Den kræver måske lidt forklaring, men det er i virkeligheden simpelt nok. Sagen er nemlig den, at uanset om vi kan lide det eller ej, så er vi afhængige af materielle goder på et praktisk plan. Går du derfor all-in ligesom James Altucher, der valgte at skille sig af med alt kun for at have en rygsæk med lidt tøj, en computer og en Kindle, skal du hele tiden tænke på ejendele, du ikke ejer.
James Altucher må siges at tage den minimalistiske livsstil seriøs, men hvor enkel er tilværelsen egentligt, når du ikke har et fast sted at bo (han bor kun i airbnb’s)? Når du ikke ejer en vaskemaskine, men skal gå på møntvaskeri i tide og utide, hvis ikke der lige er en i airbnb’en? At du hele tiden skal tænke på det næste sted, du skal bo? At du ikke har en fast base, men hele tiden skal planlægge? At du ikke har et home sweet home, hvor du kan koble af? Pludselig bliver det vinter, og så skal du have vintertøj. Hvad gør du så med sommertøjet? Smider du det ud? Udvider du med endnu en rygsæk?
Hvis det var mig ville jeg få klaustrofobi. Jeg vil føle mig fanget og hjemløs på samme tid. Spørgsmålet er, hvor grænsen går mellem minimalisme og overflod? Svaret på det spørgsmål er ikke så simpelt, og jeg mener ikke, at der kan svares entydigt. Minimalisme handler nemlig ikke om at have så lidt som muligt, men at undvære så meget, som man undvære kan.
Hvad en minimalistisk livsstil har medført for mig
Jeg er på ingen måde en minimalismekriger. Jeg er stadig in training, men jeg har alligevel gjort en værdig indsats for at give det en chance. Det må min bedre halvdel, Amalie, om nogen give mig ret i, da jeg har indvilget i at skille mig af med ting, jeg normalt har meget svært ved at skille mig af med. Det være sig tøj, jeg ikke går i, men som har været ret dyrt, indrammede plakater jeg ikke vil have hængende længere, men som alligevel har affektionsværdi, min ufrivillige og enorme glassamling hvor der blev smidt en hel IKEA-pose ud med alle mulige mærkværdige glas, jeg ikke er helt sikker på, hvorfra kommer, og lige så, min store samling af håndklæder, der matcher som en bunke umage sokker.
Dette er blot eksempler, og måske virker det som småting, men for mig er det kind of a big deal. Derudover har jeg også skilt mig af med møbler, hvilket jeg i øvrigt har gjort gladeligt. Jeg har ikke længere en stor skænk stående fyldt med alt muligt lort, jeg aldrig bruger. Jeg har ikke nogen stor chaiselongsofa med 15 forskellige puder og en stor puf. Jeg har ikke nogen Playstation eller Xbox længere. Der ligger ikke noget under sengen længere andet end støvsugeren, hvor jeg tidligere havde værkstøjskasser, boremaskiner, poser med bras og så videre.
For at gøre en længere historie kort har jeg begrænset mig til de ting, jeg reelt har brug for. I hvert fald omtrent, for der gemmer sig nok stadig nogle ting, jeg bør skille mig af med.
Resultatet for mig har været positivt. I forhold til den minimalistiske tøjstil har jeg nemmere ved at finde et outfit, da jeg ikke bruger tid på at sammensætte iøjnefaldende outfits, der skiller sig lidt rigeligt ud af mængden, hvilket medfører tidsbesparelse og et reduceret stressniveau. Hvad angår afskaffelsen af overflødige ting, føler jeg et øget mentalt overskud. Jeg finder det beroligende at kigge på stuen, som ikke består af andet end en sofa, et lille sofabord og et fjernsyn. Godt nok har jeg beklædt væggen rundt om fjernsynet med kunst, men minimalisme skal ikke tolkes således, at væggene altid skal være hvide og ensomme.
Trods mit forsøg på en minimalistisk livsstil sker der alligevel, at jeg bruger penge på materielle goder. Her kan jeg nævne min skosamling, der tæller +15 par, og hvor det ikke er utænkeligt, at den kan vokse yderligere. Disse køb er ganske unødvendige, men jeg gør dem alligevel, hvilket også er årsagen til, at jeg er en light edition. Til mit forsvar vil jeg dog pointere, at det faktisk kun er sko, der shoppes i en grad, hvor det praktiske behov overstiges.
Men er en minimalistisk livsstil kun for de rige?
Tydeligvis ikke for jeg er på ingen måde rig. Alligevel er der noget om snakken, hvis den minimalistiske livsstil køres ud i ekstremerne ligesom eksemplet med James Altucher.
Det kræver nemlig en hel del penge at nøjes med en enkelt rygsæk og parafenelia som elektroniske apparater. Det er dyrt at være free wanderer, da køb og smid væk-mentaliteten automatisk bliver en integreret del af dit liv. Du har ingen steder at opbevare ting, selvom du kun har behov for dem af og til.
Med andre ord er minimalisme for de rige, hvis du går all-in, men jeg bryder mig ikke om en minimalistisk livsstil på dette niveau. Alle fordelene ved at være frigjort for fysiske ejendele overskygges af det enorme fokus, som du tvinges til at have på de ting, du ikke ejer, men har behov for. Også selvom du har pengene til det.
Til gengæld kan jeg anbefale at forsøge sig med en light edition af minimalisme. Kig dig omkring i din bolig. Hvad kan du undvære? Hvad har du rent faktisk behov for, hvis du skal være ærlig helt ind til benene? Hvad med din garderobe? Hvor meget tøj har du hængende, som du aldrig har på?
Minimalisme er ikke for alle, men det er vel et forsøg værd?
LÆS NU:
Comments
Charlotte
Dejligt og inspirerende indlæg!
Jeg er selv en samler af natur…jeg fik heldigvis læst bogen Magisk Oprydning af en japansk forfatter. Hold da op en befrielse! Jeg er yngstebarn i flokken og vant til at arve – arver stadig fra min søster (som er bigshopper/udskifter) som 30årig. Og det var så fint at få gjort op med et livs mønster af at overtage andres “ragelse/aflagte tøj” at så skulle man også til en hvis grad beholde det, for det var jo pænt og dyrt m.m. Ja, men jeg havde sådan set ikke selv købt det, så det var okay at give det videre (som min søster jo selv har gjort). Jeg lagde tre sektioners tøj ud på sengen på een gang og smed ud (beholdt tre af 14 skjorter etc.) Der endte med at være tøj til 1,5 sektion tilbage! Og har jeg savnet det andet? Ikke et sekund. Det samme med gaver. Jeg kan nu sagtens sige adios til gaver, fordi min kærlighed/venskabelighed ikke sidder i tingen. Den gav giveren glæde at give og ja, det er gave nok, og man elsker jo heller ikke sine afdøde bedsteforældre mindre fordi man ikke beholder alt, hvad man har arvet efter dem (det stod jo bare på loftet og i kælderen med såkaldt affektionsværdi). Det må symboliseres på anden vis – fysisk eller mentalt.
Nå, nu får jeg helt lyst til at smide noget ud 🙂 Ville bare nævne bogen som mulig inspirationskilde, dog har jeg ikke foldet mine t-shirts på højkant og andre “jeg bor på to japanske m2” fif. Frigørelsesafsnittene er det det egentlig handler om at tage ind.