Tøj

Den mest effektive måde at fjerne rødvinspletter på tøj

fjerne rødvin på tøj

Du skal til fest. Fin fest endda.

Du har været nede og shoppe en eksklusiv formel skjorte. Selvfølgelig i hvid, for hvid giver kulør i ansigtet. Du har også fundet dit blå yndlingsjakkesæt frem. Forneden har du et par elegante brune brogues, som agerer prikken over i’et.

Du er klar.  Og du ser godt ud.

Til festen bliver du mødt af talrige komplimenter, hvor dit skarpe outfit og nyklippede hår fremstår som symbolet på det ‘at være fresh’.

Efter et par timer med champagne, hvidvin og pindemadder er du ved godt mod. Det kører derudad og humøret er højt.

Men så bliver der serveret et dejligt stort glas rødvin. Det er en forbandet fornem Montrachet fra 2001, der er hældt i glasset. Munden løber i vand og begejstringen er til at spore, men tilsyneladende er dit blå jakkesæt og hvide skjorte mere tørstig end dig. Rødvinen lander nemlig i dit skød og spreder dyre dråber hele vejen op til din skjortes krave. Selv blazerens farverige lommeklud får sig en smagsprøve.

Kort sagt er der rødvinspletter ud over det hele. På cirka halvandet sekund tog humøret en 180 graders supervending.

Humøret er ødelagt. Tøjet er ødelagt. Festen er ødelagt. Ja, selv vinglasset er ødelagt, da det også lykkedes dig at tabe glasset på gulvet.

Den første tanke, der slår dig er dog om din nye skjorte og yndlingsjakkesættet er kaput. Det er nemlig almindeligt kendt at et fyldigt ballonglas med god rødvin (det behøver ikke være god rødvin), kan lave uoprettelig skade på tøj.

Men, men, men.

Der er godt nyt. Det viser sig nemlig, at rødvinspletter på tøj sagtens kan fjernes. Det kræver blot, at man følger anvisningerne korrekt og i øvrigt har de rette remedier til at fjerne pletterne.

For det første er det enormt vigtigt, at man ikke lader rødvinspletterne tørre ind. Får rødvinen lov at tørre kan det nemlig blive tæt på umuligt at fjerne pletterne.

Den mest effektive måde at sikre rødvinpletterne bliver fjernet for bestandigt, er ved at bruge Vanish Oxi Action Pulver. Og det er faktisk ganske simpelt.

Opskriften på at få dem fjernet er følgende:

Tilføj 1/2 skefuld Vanish Oxi Action Pulver til 4 liter varmt vand (max 40°), og gennemblød det plettede materiale. Kulørt max 1 time – hvidt max 6 timer. Vask derefter som normalt. Tilføj 1/2 skefuld Vanish til dit vaskemiddel når du vasker for det optimale resultat.

Skulle du dog være så uheldig, at værten for festen ikke har Vanish liggende er der alligevel håb. Der findes nemlig også nogle effektive husmorråd.

Med det samme rødvinen har kastet sig over dit tøj, strøer du salt på de plettede områder. Salt har en stærk absorberende effekt. Når salten har fået lov at absorbere rødvinen dupper du med en tør klud, men det er vigtigt du ikke tværer pletten ud ved at skrubbe. Herefter dupper på rødvinspletterne med en fugtig klud. Er rødvinspletterne ikke fjernet helt, gentager du blot trin to, hvor der altså duppes med en tør klud.

Festen behøver således ikke at være gået i vasken bogstaveligt talt. Det eneste problem du vil stå med, mens rødvinspletterne bliver fjernet, er hvad du skal have på af tøj. Der må man håbe, at værten har en skjorte eller lignende liggende.

Joen Rude Falsner

Joen Rude Falsner

Monsieur Le Boss
Hej. Det er mig, der er ham der, der er ham, der startede Stayclassy.dk for et par år siden. Kan du li', hva' jeg skriver? Send gerne en virtuel krammer.

Leave a Response