LivsstilMode & StilRejserSkoTøj

Fodtøj til Caminoen i Spanien

fodtøj til caminoen

Når det kommer til fodtøj til Caminoen, er det meget individuelt, hvad man vægter tungest. Nogle går efter fodtøj med ankelstøtte, og andre går efter de lette vandresko. I denne artikel kommer jeg ind på, hvad jeg personligt vil vælge.

Til mine faste læsere, som måske ikke er bekendt med Caminoen, kan jeg lige hurtigt fortælle, hvad det egentligt er. Caminoen er en verdenskendt pilgrimsrute, som strækker sig fra St Jean Pied de Port, der ligger i Frankrig ved grænsen til det nordlige Spanien, til Santiago de Compostella som er en provinsby med godt 100.000 indbyggere, der ligger i det nordvestlige hjørne af Spanien. Ruten er godt 900 km, og det er altså den spadseretur, som tusindvis af mennesker begiver sig ud i hvert år.

fodtøj til caminoen

Jeg har aldrig selv gået den, men planlægger at traske igennem de mange kilometer til enten efteråret 2014 eller sommeren 2015. Faktisk har jeg været hungrende efter at gå ruten i tre år, men fordi man skal hive fem uger ud af kalenderen, har det været lidt af en udfordring at finde tiden til det. Og ja, det tager cirka fem uger at gå hele ruten, så det vil altså sige, at du skal gå mellem 20-30 kilometer hver eneste dag. I den forbindelse kan du hurtigt regne ud, at fodtøj til Caminoen er en af de vigtigste prioriteter.

I forbindelse med planlægningen af hele turen, vil jeg løbende berette om, hvad jeg når frem til. Både hvad angår det udstyr, som er nødvendigt, men også de praktiske elementer så som at komme derned, de steder jeg vil bo og alt det der følger. I denne artikel bliver du klogere på fodtøj til Caminoen, hvor jeg har valgt et par letvægtsstøvler med ankelstøtte og et par letvægtssko, hvor sidstnævnte repræsenterer mit personlige valg. Begge sko er i øvrigt fra ECCO, da du ikke finder bedre kvalitet. Det er i hvert fald den erfaring, jeg har haft med mine ECCO golfsko, der nok har gået over 2000 hullers golf de sidste 10 år.

Fodtøj til Caminoen

Hvis du har tænkt dig at gå Caminoen, er det vigtigt, at du gør dig selv klart at solidt fodtøj til Caminoen alene, ikke er nok til at klæde dig på til så mange kilometer. Hvis du ikke er vant til at gå så langt, er du nødt til at træne dig op hjemmefra, samtidig med du også går dine vandresko- eller støvler til. Til det formål vil jeg anbefale at gå en rute på 10-20 km to-tre gange om ugen. Start gerne en måned eller to inden du skal igang med selve Caminoen.

ECCO Terracruise vandresko

fodtøj til caminoenJeg har forelsket mig i dette blå par vandresko, der fungerer ideelt i alle slags terræn, hvilket gør skoen oplagt til Caminoen, da du kommer til at gå på alle typer underlag. Samtidig kombinerer skoen letvægtsmaterialer med høj komfort, hvilket er to ting, som er vigtige for mig. Jeg er typen, som altid har det varmt, og derfor vil et par støvler være alt for varme at gå i. Det er vigtigt, at du er obs på dette, for når først du er igang med Caminoen, er der ikke meget at stille op, når fødderne koger. Det vil du naturligvis også finde ud af, når du træner dig op herhjemme, men det er vigtigt at huske på, at klimaet i det nordlige Spanien byder på langt højere temperaturer end herhjemme.

Terracruise-skoen har en række tekniske specifikationer, der appellerer til mit behov.

  1. Konstruktion med lav profil (Særligt godt fodfæste og føling med underlaget)
  2. Høj fleksibilitet (Slankt og alsidigt design der giver god pasform og fremragende støtte)
  3. Performance tekstiler (Støttende net der giver optimeret pasform)
  4. Robust ydersål (2-komponent gummi og PU-sål til tempo og eventyr)

 

ECCO Biom Hike vandrestøvler

fodtøj til caminoen

Selvom jeg personligt ikke har tænkt mig at gå Caminoen i støvler, har jeg alligevel fundet et par rigtigt gode støvler, som er et kanon valg, hvis man sætter pris på støtte hele vejen op til anklen. Biom Hike støvlen vandt Scandinavian Outdoor Award 2013, hvilket jeg selv synes er en rimelig god indikation på, at der er tale om kram.

Ligesom Terracruise-skoen er komfort og pasform også de tangenter, der bliver spillet på i denne støvle. Biom Hike støvlen er i virkeligheden noget af det bedste, du kan komme i nærheden af, når det kommer til ekstreme hiking-distancer. Generelt vælger størstedelen af de personer der går Caminoen støvler frem for sko, men igen er det udelukkende et spørgsmål om personlige præferencer.

Biom Hike’s tekniske specification.

  1. Lavprofil (Giver fødderne en naturlig følelse)
  2. Afrundet hæl og forfod (Tillader blødt og naturligt afsæt samt hæleafsætning)
  3. Anatomisk læstform (Optimal pasform mens du nyder naturlig bevægelse)
  4. Anatomisk 3D-polstring (Giver en naturlig og langvarig pasform)

Har du eventuelle spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at deltage nedenfor i kommentarsporet. Jeg er særligt interesseret i at høre fra folk, der allerede har gået Caminoen. Hvad er Jeres personlige holdninger til fodtøj til Caminoen?

Hvis du har tænkt dig at gå Caminoen, er det ikke kun solidt fodtøj, der er påkrævet. Mange kan nemlig godt lide at overnatte i naturen i stedet for at vælge et vandrehjem hver eneste nat. Til det formål er det vigtigt at have det rigtige campingudstyr, hvad end det måtte være et kvalitetstelt, der kan holde dig varm om natten. Det kan også være helt generelt udstyr til trekking som eksempelvis båludstyr, så du kan stege de vilde dyr, du fanger med dine bare næver. Campingnetshop har et stort udvalg af produkter, der netop kommer i handy til en pilgrimsrejse som Caminoen.

LÆS NU:

10 af de vildeste udfordringer en mand kan give sig selv

Joen Rude Falsner

Joen Rude Falsner

Monsieur Le Boss
Hej. Det er mig, der er ham der, der er ham, der startede Stayclassy.dk for et par år siden. Kan du li', hva' jeg skriver? Send gerne en virtuel krammer.

2 kommentarer

  1. Kan ikke nære mig for at kommentere at det rent faktisk er ulovligt at overnatte i telt i spanien. Er personligt stor tilhænger af ideen dog, men det lokale politi kan godt blive lidt spidse i det 🙂

Leave a Response