9 fede sko til mænd med selvtillid
Et par sko siger ret meget om en mand. Derfor lægges der på Stayclassy.dk naturligvis vægt på, at fodtøjet spiller. Jeg har flere gange nævnt, at sko er min personlige favorit, hvis jeg skulle vælge én ting fra garderoben. Årsagen hertil er, at skoen findes i uendelige former, farver, design og så fremdeles. Derudover gør et par sko ekstremt meget for resten af ens mundering.
Forskellen på et par fede sko til mænd og et par uheldige er som forskellen mellem den generelle skarphed i tøjet på en moderedaktør og en pensioneret revisor.
Udvalget i denne omgang er som overskriften afslører 9 fede sko til mænd med selvtillid. Mange vil måske ikke mene, at skoene kræver, at man er i besiddelse af nogen særlig mængde selvtillid, men der ville du blive overrasket. Ofte er mænd ekstremt bange for at skille sig ud af mængden, hvorfor det er mere reglen end undtagelsen, at fodtøjet er relativt kedeligt.
Måske føler du dig ikke selv blandt de mænd, der besidder den største portion selvtillid, men derfor opfordres du alligevel til at kaste dig ud i det. Lad os se på lækkerierne!
Elegante brune herresko i to toner
Jefferey West / 1495 / Find skoen her
Jeffery West er kendt for at lave ret spraglede sko. Noget mere spraglede sko end dette par faktisk, og det er efter min smag deroppe ad. Den elegante brune sko er en spændende kombination af de klassiske elementer og cowboystøvlen. Derudover er de to toner med til at give designet et dynamisk touch. Personligt ville jeg vælge et par lyse slimfit jeans og så kan du ellers selv finde på overdelen. Et par som dette er nok enten eller for de fleste.
To-tonet sko i blå og brun
Sweeney London / 999 / Find skoen her
Vi bliver i den to-tonede skotøjsafdeling. Her er der tale om et par klassiske herresko, som har fået sig noget af en opgradering i form af den både sjældne og specielle farvekombination med den brune og blå farve. Parret er udformet i læder af høj glans. I virkeligheden kan man godt kalde det er meget alternativt par laksko.
Brune støvletter med blåt mellemværk
Hackett / 1595 / Find skoen her
Faktisk ejer jeg ikke et par støvletter a la dette par. Hvorfor, ved jeg ikke, for sikket nydeligt par! Det der gør mig særligt begejstret, er naturligvis det koboltblå mellemværk. Pangfarven agerer fornuftig substitut for de manglende snørebånd, som jeg ellers sætter stor pris på.
Sorte laksko med mønster på snuden
Just Cavalli / 3295 / Find skoen her
Just Cavalli er verdensmestre i at lave outreret ekvipering til mænd. Ofte er det lige til den stive side, men designerteamet rammer i den grad også ofte plet, som du jo nok kan se med dette par. Det er en interessant fortolkning af den klassiske laksko, som vi kender den. Skoens snude er eksempelvis prydet med et elegant mønster. En alternativ laksko som denne kan man efter min mening bruge til både det formelle og casual outfit, hvis man ellers har lidt fantasi.
Brune støvletter med lynlås
Magnanni / 2695 / Find skoen her
Magnanni er et spansk modehus, der laver eksklusive herresko. Det er først fornyligt, at jeg er blevet bekendt med deres produkter, og det er jeg en lille smule ked af, for det er nogle seriøst lækre sager, de laver. Det er ikke kun kvalitetsmæssigt, men også hvad angår design. Ugens ekvipering var for uger tilbage et nydeligt par herresko fra Magnanni, og kigger man over den brede linje er der en detalje, der præger deres kollektion.
Ved svangen er der nemlig ofte en synning i forskellige former. Det giver en dejlig friskhed og et design, man ikke rigtigt har set før. Disse brune støvletter med lynlås er hamrende skarpe og et glimrende valg til vinterens pæne arrangementer.
Elegante grå støvler
Magnanni / 2615 / Find skoen her
Også fra Magnanni finder du dette elegante grå par med omtalte detalje, dog i en mere trekantet form såvel som lynlåsen er skiftet ud med snørebånd. Elegance og design forenet!
Klassiske herresko i blå
Prime Shoes / 1995 / Find skoen her
Hvis du er en lille smule træt af de konventionelle klassiske brune herresko, skulle du måske prøve med et par i blå? Forandring fryder og et blåt par ville bestemt ikke skade din garderobe. Når det kommer til specielle sko som dette par, er det med at holde tungen lige i munden, når resten af munderingen skal vælges. Pas på med blå jeans, blå blazer og blå skjorte i en og samme kombination. Et særdeles classy outfit kunne eksempelvis være sorte jeans, sort skjorte og en blå blazer. Husk at holde den blå farve i samme nuance!
Orange loafers
Etro / 2895 / Find skoen her
I forhold til fede sko til mænd slutter jeg naturligvis af med et brag i form af to lækkerier. Begge par er fra italienske Etro som jeg fornyligt har kastet min kærlighed over. Godt nok henvender disse orange loafers sig ikke formidabelt godt til den forestående vinter, men det gør altså ikke noget, at man hamstrer lækkerier til en eventuel varm tur til de kanariske øer eller lignende.
Jeg har en svaghed for loafers og ikke mindst pangfarver. Jeg har kigget på dette par siden foråret, men har altså endnu ikke kastet mine hårdt tjente kroner og øre efter dem endnu.
Man kunne argumentere for at den synlige Etro-gravering er lige russisk nok at se på, men det er jeg faktisk uenig i. For det første fordi det er relativt neutralt, idet farven er den samme. Derudover er Etro ikke allemandseje som Gucci, Louis Vuitton og Prada. Etro efterlader lidt til fantasien, for man skal være både dum og blind for ikke at kunne se, at der er tale om kram.
Pink sneakers med paisley
Etro / 2395 / Find skoen her
Næsten endnu mere sommerligt er dette par eksklusive gummisko, som bekendt også er fra Etro. Jeg har netop lige købt dette par, da jeg snart flytter til Australien. Faktisk var Australien ikke den direkte årsag til købet, men mere det at jeg lægger ud med en måneds badeferie på Bali. Et par pink sneakers med paisley synes jeg harmonerede meget fint med den balinesiske dekorering, der gerne skulle gøre sig gældende på sådan en ø. Dog har jeg da også tænkt mig at betræde den australske landjord i dem.
Jeg nævnte forleden på Instagram, at et par eksklusive gummisko er langt bedre end et billigt par, hvis man ligesom jeg er glad for at gå i bare tæer. Forret i en sko som denne er præget af læder, der ikke lader sig påvirke af fodsved som et billigt par fra H&M eksempelvis gør. Det er ikke noget værre end et par sommersko, man ikke kan være bekendt at tage af. Et par billige sommersko som slæber en dunst efter sig, der kan lugtes, selv når man opholder sig udenfor.
Køb et par ordentlige sommersko og gør det i øvrigt nu, for priserne på sommersko er helt i bund, da det er resterne fra sommeren, der bare skal væk. Jeg købte dette par til halv pris!
Hvis du lige som undertegnede er enig i, at ovenstående sko både er hamrende lækre og unikke kunne du overveje at kombinere dem med et skræddersyet jakkesæt. Personligt synes jeg ikke, der er meget der kan konkurrere med et elegant outfit, der springer rammerne for, hvad der er normalt. Kigger man i det danske gadebillede er det foruroligende kedeligt, når man leder efter mænd, der skiller sig ud. Hvorfor ser man aldrig et par farverige sko og et skarpt jakkesæt i følgeskab?
Overvej om ikke det er på tide at skille sig ud med et par alternative sko og et nyt jakkesæt. Du kan i øvrigt med fordel se mulighederne for et prisvenligt, men eksklusivt skræddersyet jakkesæt ved danske SUITSYOU.
LÆS NU:
53 lækre herrebukser der hitter
FØLGER DU VORES YOUTUBE VLOG?
Vi rejser rundt i hele verden og fyrer den af.
Du er velkommen til at subscribe på YouTube. Her er en smagsprøve!
Comments
Andreas Petersen
Super fede sko ! Ved godt, at det er et gammelt opslag, men vil alligevel kommentere det.
Sweeney London har et, efter min mening, gennemført flot design i deres udvalg. Dog lever kvaliteten langt fra op til prisen. Har sjældent haft sko, der var af så ringe kvalitet. DESVÆRRE!
Trackbacks & Pingbacks
[…] det kommer til spraglede sko. Jeg har netop lige købt et balinesisk par, som du finder i bunden af denne artikel, hvorfor jeg kan stå inde for at det ikke kun er flotte sko, men også vældig imponerende […]
[…] afsted med det samme. Det bør nemlig være ulovligt. Man skal have et par laksko, for ellers er man ikke i stand til at holde jul. Sådan ser et ægte par laksko i øvrigt […]
[…] det kommer til spraglede sko. Jeg har netop lige købt et balinesisk par, som du finder i bunden af denne artikel, hvorfor jeg kan stå inde for at ikke kun er flotte sko, men også vældig imponerende kvalitet. […]