For mænd er det vigtigt at sejre i livet. Ikke altid, men af og til. De fleste kampe gider vi ikke tage, fordi det simpelthen ikke er det værd, men der vil altid være nogle særlige kampe, som vi aldrig forfeiter. En af de kampe er valg af bil. Det er en kamp som de fleste mænd på et eller andet tidspunkt i deres liv kommer til at tage, hvor fjenden i modsatte hjørne som regel er konen.

Majoriteten af mændene trækker sig som regel sejrrigt ud af kampen, fordi de indvilger i at opgive deres magt på andre områder som eksempelvis indretning af huset, dekorering af juletræet og hvornår ens egen mor er velkommen i huset.

Bilkøb ender af denne grund som regel relativt positivt i mandens optik, men der findes stadig nogle mænd, der må kategoriseres som værende tabt på jorden. Disse mænd har opgivet deres maskulinitet eller taget kampen om ligestilling for bogstavelig. Gør man en af delene, ender man i en bil, der på daglig basis vil håne ens manglende integritet samtidig med at den lige så tydeligt som et bøjet neonskilt, vil minde en om, hvilket skvat man har udviklet sig til at være.

Man siger smag er subjektivt, men jeg mener der findes stærke argumenter for, at det i høj grad er objektivt. Der er særligt 5 biler, som en mand aldrig må nedværdige sig selv til at købe. Bilerne repræsenterer hver især svaghed og dårlig smag på sin helt egen og unikke facon.

Eksempelvis er Fiat 500 at finde på listen, og selvom det egentligt ikke er nogen grim bil, gør den bare noget grimt ved mandens image. At fræse rundt i en Fiat 500 som fuldvoksen mand svarer lidt til gå i dametøj fra Zara – det hænger bare ikke sammen!

Toyota Corolla

biler mænd aldrig må køe

De siger, der gemmer sig en Corolla i alle danskere, og selvom det måske er rigtigt nok, så lad for Guds skyld være med at flage med det. Når man cruiser rundt i en Toyota Corolla, sender man det signal, at man er én stor undskyldning, der i øvrigt beklager sin karismaforladte eksistens. Man har med 95% sikkerhed aldrig taget en chance i livet, og når man forlader sin husstand, er man altid klædt på efter vejrforholdene.

En Toyota Corolla er blandt de mest pålidelige biler på markedet, men den er så kedelig, at den som regel bliver forladt rimeligt hurtigt. Er du manden, der køber denne bil, er der derfor også gode chancer for, at du selv bliver ladt i stikken af fruen, og så vil hun i øvrigt skide på, om I når frem til tiden!

Chrysler PT Cruiser

biler mænd aldrig må køe

Chrysler’s PT Cruiser har primært domineret det amerikanske marked, men man ser dem også i det danske gadebillede. En PT Cruiser er et godt eksempel på, når alt går galt. Lige fra det gangsterinspirerede karosseri til den komiske front står det enhver klart, at designerteamet var skæve, da de tegnede dette ballondyr.

PT Cruiseren er et forfærdeligt dårligt forsøg på at skabe en sej bil, der er til at betale. Hvis der blev lavet en sketch på en retarderet Bonnie & Clyde film, ville PT Cruiseren agere køretøj – no question!

Foruden et komisk design skal man heller ikke se bort fra det elendige amerikanske håndværk under motorhjelmen og en gearkasse, der går i et stykker for et godt ord.

Alt i alt er det en rigtig dårlig idé at vælge en PT Cruiser – også selvom konen har forelsket sig i den.

Citroën Berlingo

biler mænd aldrig må køe

Berlingoen er blandt de mest populære familiebiler i Danmark, og det er jo i sig selv et ganske skræmmende faktum. Berlingoen er nemlig driftsikker, rummelig og praktisk. Problemet er bare at disse tre parametre forenet med hinanden resulterer i en akavet metalkasse på fire gummidæk.

Berlingoen er i besiddelse af nul sex appeal end ikke et frækt blink i øjet, og for hver dag man som fuldvoksen mand sætter sig ind i bilen daler ens indre mandlighedsbarometer. Lige så snart du har svirpet plastikken igennem dankortterminalen, brister alle dine drømme og ambitioner definititivt med ét.

Herfra kan du blot grave dit hul dybere!

Fiat 500

biler mænd aldrig må køe

Som beskrevet indledningsvist er Fiat 500 ikke nogen grim bil, men det er begrænset hvor godt, den harmonerer med en mand. Det er en truntevogn, der bedst henvender sig til blondinen med mokkede solbriller, stiletter og en Guccitaske med en lille rotte der skulle forestille sig at være medlem af hundefamilien.

Hvis du står med kæresten og skal lease en minibil, er du nødt til at slå hånden i bordet og eksempelvis vælge en VW Up.

Fiat Multipla

biler mænd aldrig må køe

Med verdens grimmeste bil ever made er vi fremme ved klimaks, eller antiklimaks om man vil. Det er naturligvis den berømte Fiat Multipla, der er indehaver af denne mindre flatterende titel.

Bilen er simpelthen bygget til mennesker med dårlig stil. Der findes ikke argumenter, der nogensinde kunne retfærdiggøre et køb af denne bil. At eje denne bil er som at blive gift med sin kusine og få tre børn – absolut forfærdeligt og mildest talt utiltalende!

Fiat Multipla er på mange måder et kunstværk, der hylder grimhed og manglende selvrespekt. Hvis man som mand nogensinde ender med en tilværelse, hvor der holder en Multipla parkeret i indkørslen, ja så er spillet slut.

Man er endt i en blindgyde, og der kan ikke vendes om. Herfra kan man blot se sig selv i spejlet og erkende, at man tabte til tilværelsen.

Hvis du som mand har respekt for dig selv, bør du overveje hvilken bil der ville være ideel for både dig og din familie. Der er mange muligheder, hvor både køreegenskaber og design harmonerer med funktionalitet, plads og hvad der ellers er vigtigt for en familie med børn. Mercedes, Audi og BMW er for mange luksusbilerne over dem alle og navnligt for børnefamilier. Desværre er de ofte for dyre til hvad budgettet tillader.

Dog er det ikke nødvendigt at købe en Mercedes fabriksny. Kigger man på brugtvognsmarkedet er der rigtigt mange glimrende muligheder. Til det formål er Viabiler et godt sted at starte jagten på den perfekte familiebil. Hvad med en brugt Audi A6 til 460.000 kr? Eller en Mercedes E250 CDi stationcar til 374.000? Luksusbilen er altså ikke nødvendigvis uden for rækkevidde.

Du kan også vælge en anden vej og helt droppe bilen, såfremt du ikke kan nå til enighed med fruen omkring bilvalg. Du kan jo købe en motorcykel og så kan hun ellers passe futte rundt i en Berlingo fra 2004. Personligt synes ikke det er en urimelig måde at reagere på. En mand skal have lov til at være mand. Derfor nytter det ikke noget at en kvinde tager berøver manden sin manddom.

LÆS NU:

Hvorfor penge kan købe lykke