10 fede visitkortholdere i læder

Kreditkort, sygesikring, kørekort og lignende forskelligartet betaligns middel og legitimation er stille og roligt ved at miste sin relevans, hvad angår deres fysiske form. Vores smartphone tager stille og roligt over. Blandt andet er kreditkortet ved at blive erstattet med Mobilepay, hvor det blot er et spørgsmål om tid, før vi kan betale alle steder. Der går sikkert heller ikke længe før, at der udvikles en app, hvor kørekort, sygesikring, NemID, bibliotekskort og så videre samles ét sted nemt og bekvemt.

Der kommer nok til at gå et par år, hvorfor vi stadig har behov for et transportmiddel til de gode gamle kort. Sådan et transportmiddel skal være lille, smart og handy. Derfor er vi selvfølgelig ude i nogle fede visitkortholdere, da det er en den eneste nødvendige form for herrepung. Der er ingen grund til at gentage mig selv alt for mange gange. Jeg har nemlig allerede været inde på området adskillige gange, men lad mig gøre det kort.

En visitkortholder er mere end rigeligt, da vi kun bruger kreditkort og lignende kort i dette format. Kontanter bruger vi ikke længere. Kvitteringer, klippe- og stempelkort og såfremdeles er ligeledes blevet irrelevante. Hvis kvitteringen er vigtig, kan du nøjes med at tage et billede af den. Kort sagt kræver en herre ikke meget mere end et kreditkort, kørekort, sygesikring og to-tre valgfrie kort.

Sort Tiger of Sweden visitkortholder i læder
visitkortholdere læder

Tiger of Sweden / 499 / Find visitkortholderen her

Jeg har aldrig kontanter på mig medmindre jeg lige har lavet en dba-handel eller min bedstemor har givet mig en skilling. Der er ingen grund til at have penge på lommen i bogstavelig forstand, for du kan bruge kreditkort 99% af alle steder. Er du alligevel af den gamle skole med stor kærlighed til penge i gammeldags format, findes der heldigvis fede visitkortholdere, som kan opbevare en god portion sedler og sågar et par mønter.

Tiger of Sweden har en del års erfaring med disse små visitkortholdere med lynlås, hvorfor du roligt kan smide penge i sådan en sag – pun intended.

Klassisk sort visitkortholder
visitkortholdere læder

Calvin Klein / 299 / Find visitkortholderen her

Prismæssigt skal der ikke nødvendigvis trækkes mere end et par hundrede kroner fra opsparingen for at være ekviperet med en fed visitkortholder. I den forbindelse kan vi passende fremhæve denne sorte klassiske visitkortholder med perforeret læder. Det er enkelt, pænt og tidløst, samtidig med du har rigeligt med plads til alle dine kort.

Grå Guess visitkortholder i læder

visitkortholdere læder

Guess / 349 / Find visitkortholderen her

Visitkortholdere behøver ikke være sorte og klassiske. Der sker bestemt ikke noget ved at skille sig ud med en anderledes visitkortholder af slagsen. Det kan i øvrigt sagtens gøres, uden det bliver vildt og outreret. Denne visitkortholder fra Guess er relativ stilren med grå læder og to deltajer i form af Guess logoet og den skæve linje, der bryder med visitkortholderens symmetriske design.

Visitkortholder i rød og blå læder

visitkortholdere læder

Vivienne Westwood / 499 / Find visitkortholderen her

Hvis det skal være lidt mere farverigt, har Vivienne Westwood et fornemt bud på et læderhylster til dine kort, hvor blå og rød er kombineret i en 50/50 konstellation. Dog vil visitkortholderen i overvejende grad fremstå blå, når først dine kort er installeret.

Elegant visitkortholder i brun læder

visitkortholdere læder

Uri Minkoff / 599 / Find visitkortholderen her

Uri Minkoff er en amerikansk iværksætter med vind i sejlene. Han har haft succes med en lang række projekter og nu er det modebranchen, der står for skud. Han har startet sit eget brand af samme navn, hvor filosofien bag modehuset er at ekvipere storbyherren med moderne herremode, der som bekendt forbinder det klassisk look med det stilrene og minimalistiske.

Det bærer denne visitkortholder også præg af med sit enkle look, hvor det brune læder drager en stærk parallel til den klassiske herremode, vi eksempelvis kender fra Ralph Lauren.

Eksklusiv sort visitkortholder fra Versace

visitkortholdere læder

Versace / 1295 / Find visitkortholderen her

Jeg holder meget af Versace, om end jeg ikke ejer mere end et enkelt jakkesæt derfra. Det der gør Versace unik er deres evige evne til at sætte deres eget præg på deres produkter. Du kan spotte et Versace produkt fra månen, hvis bare du fokuserer på det. Selv en sort visitkortholder kan Versace-ficeres. I dette tilfælde gør det sig gældende ved gulddetaljen og læderets print, der næsten giver et quiltet udtryk.

Det er eksklusivt og unikt uden at være for meget. Det er dog ikke altid Versace slipper afsted med det, men når det lykkes, skal det også krediteres.

Stilfuld grå visitkortholder i læder

visitkortholdere læder

Michael Kors / 499 / Find visitkortholderen her

Blandt mine personlige favoritter af fede visitkortholdere, er denne stilfulde grå model fra Michael Kors. Jeg er tosset med det eksklusive grå læder, som har fået en eller anden behandling, der får læderet til at minde om kernelæder. Visitkortholderen har to lommer på hver side og et stort i midten, hvor du kan have et billede af kæresten, din hund og/eller farmor. Til godt 500 kroner er det ret god value-for-money, når man sammenligner med lignende modeller til 12-1300 kroner.

Sort visitkortholder med turkisgrøn bagside

visitkortholdere læder

Paul Smith / 1095 / Find visitkortholderen her

Paul Smith er et af de premium brands, hvor priserne på visitkortholdere kan ganges med to, uden der egentligt er nogen synderlig stor kvalitetsforskel. Så hvorfor er Paul Smith meget dyrere? Det har selvfølgelig noget med navn at gøre, meeen Paul Smith bruger også de bedste materialer. Denne visitkortholder er i øvrigt ikke kun sort. Vender du den om, mødes du af en turkisgrøn bagside, der gør den unik og i det hele taget ret fed.

Sort visitkortholder af imiteret krokodillelæder

visitkortholdere læder

Aigner / 1295 / Find visitkortholderen her

Aigner er definitionen på sublim kvalitet, som blev skabt i 1950erne af Etienne Aigner. Aigner specialiserer sig primært i lædervarer, hvorfor du nok kan regne ud, at et halvt århundredes ekspertise på området danner et solidt grundlag for lækre produkter. Det er også en af grundene til det relativt høje prisniveau, hvor du skal have lige under trettenhundrede op ad lommen for at anskaffe dig denne sag.

Måske tænker du, jamen det er jo ikke engang ægte krokodillelæder? Det er korrekt, men den bedste læder du kan finde, er heller ikke gratis. Derudover holder visitkortholdere af læder bedre end krokodillelæder, da krokodillelæder kan være meget porøst omkring syninger. Det er i hvert fald min erfaring.

Sort Uri Minkoff visitkortholder i læder

visitkortholdere læder

Uri Minkoff / 349 / Find visitkortholderen her

Inden vi slutter af, skal vi en tur forbi Uri Minkoff igen. Denne gang er det den klassiske sorte visitkortholder, som alligevel har et særskilt design. Det kommer til udtryk ved åbningerne til kortene, som er fremhævet ved en forstærket markering af kanterne.

Jeg har ikke det store kendskab til Uri Minkoff endnu, men han har tilsyneladende en fornemmelse for, hvad godt design er, og endda uden det bliver forudsigeligt og trivielt.

LÆS NU:

Modafinil: min erfaring med virkelighedens Limitless-pille