AccessoriesMode & Stil

Vinterhue til det iskolde vejr – 8 varme idéer

varme vinterhuer herre

Personligt hader jeg at gå med vinterhue og i øvrigt hatte i det hele taget. Af og til kan jeg da godt smide en New York Yankees kasket på, men som regel er jeg helt fri for at have noget på hovedet.

Smag og behag som man siger.

Dog kan jeg ikke rigtigt komme udenom, at den kolde danske vinter som oftest forlanger, at hovedet bliver pakket varmt ind. Af netop denne grund har jeg været på udkig efter en lækker vinterhue, hvilket blev til i alt 8 forskellige modeller.

Vi kan jo ikke alle gå rundt med den samme tophue, vel?

Blå vinterhue i denim

vinterhue til mænd

camel active / 499 / Find vinterhuen her

I virkeligheden er det nok mere en russerhue end en vinterhue. Uanset hvad kan du dog være stensikker på at ørene er pakket varmt ind og resten af overetagen i øvrigt affinder sig lunt tilpas.

Russerhuer er blandt de mest interessante vinterhuer, når det kommer til stilarter og gakkede designs. Russerhuen er jo i sig selv relativt morsom at se på. Derfor er det heller ikke alle, som kan slippe afsted med at have en på. Det kræver nemlig mod og en vis portion selvtillid. Eller et hoved som er pissehamrende koldt.

Netop denne russerhue er dog blandt de mere afdæmpede versioner med sin blå denim og grå pels. Det siges at det meste af kroppens varme forsvinder gennem issen, hvorfor det i øvrigt ville være forsvarligt at kombinere huen med en denimjakke.

Pæn og enkel vinterhue i mørkeblå

vinterhue til mænd

Nudie Jeans / 299 / Find vinterhuen her

Blandt de ganske almindelige vinterhuer til mænd findes blandt andet denne mørkeblå model, som man vel ikke rigtigt kan tillade sig at sige noget negativt om? Det pæne og enkle design gør huen til en perfekt allround makker, når vinterens kolde vinde hersker.

Pæn orange vinterhue i kashmir

vinterhue til mænd

FTC / 549 / Find vinterhuen her

Som jeg har nævnt i flere forskellige sammenhænge, er der næsten ikke et bedre tidspunkt at iklæde sig farver end når vinteren står på, da vejret netop er trist og gråt. Og måske endda hvidt.

Denne kashmir vinterhue er til herren, som kun går efter det bedste. Den er både skide rar at have på og dejlig varm takket være netop kashmirstoffet.

Spraglet vinterhue af strik

vinterhue til mænd

Jack Wolfskin / 269 / Find vinterhuen her

Vi fortsætter i det festlige farvespor. Hvad synes du eksempelvis om sådan en dejlig spraglet vinterhue fra Jack Wolfskin. Man kan selvfølgelig argumentere for, at der er en risiko for at ligne Lilleper, men jeg er egentligt ret begejstret for pelskuglen på toppen. Vinterhuen er i øvrigt strikket… af en maskine.

Brun vinterhue med ørevarmer

vinterhue til mænd

Bugatti / 449 / Find vinterhuen her

Bugatti laver ikke kun hurtige biler. De laver tilsyneladende også russerhuer. Nej, det er selvfølgelig ikke den samme virksomhed, selvom det ville være ret morsomt. Russerhuer og verdens dyreste bil. Hvorfor ikke? Mig bekendt findes der Bugattier i cabrioletudgaver, så teknisk set ville det give mening.

Anyway, tager vi et seriøst kig på vinterhuen er den både varm, pæn, flot, rar, varm, elegant og så videre. Nøjagtigt som den blå russerhue af denim, er den ganske afdæmpet, hvorfor det ikke kræver helt så meget selvtillid at smide den på hovedet.

Elegant vinterhue i blå og rød

vinterhue til mænd

Pier / 129 / Find vinterhuen her

En blå hue er en god hue. Det har altid været mit motto. Dog må den gerne være komplementeret af andre farver, så længe blå er den dominerende af slagsen. Netop denne vinterhue ville jeg ikke have det store imod at have på, for den er sgu da egentligt ganske pæn, ikke?

Klassisk blå Ralph Lauren vinterhue

vinterhue til mænd

Polo Ralph Lauren / 379 / Find vinterhuen her

For mit eget vedkommende har jeg næsten for meget Ralph Lauren i garderoben til, at det er forsvarligt også at tage en Ralph Lauren vinterhue på, hvis altså ikke jeg skal ligne en gennemført reklamesøjle.

Uanset hvad er det dog en dejlig klassisk Ralph Lauren vinterhue i en endnu dejligere blå. Den vil du blive glad for.

Grå Napapijri vinterhue med matchende halstørklæde

vinterhue til mænd

Napapijri / 899 / Find vinterhuen her

Måske undrer du dig over, at der har sneget sig et halstørklæde med denne grå vinterhue, men det er der faktisk en forklaring på. Dette sæt af vinterhue og vinterhalstørklæde er nemlig det helt rette kit til når Danmark virkelig er begravet i skøjtende frossent vejr med tocifret minusgrader og et kuldeindeks på minus 39.

Netop sådan et klima kender nordmændene fra Napapijri nemlig alt til, da de døjer med det 8 måneder om året.

Go’ vinter.

FØLGER DU VORES YOUTUBE VLOG?

Vi rejser rundt i hele verden og fyrer den af.

Du er velkommen til at subscribe på YouTube. Her er en smagsprøve!

Joen Rude Falsner

Joen Rude Falsner

Monsieur Le Boss
Hej. Det er mig, der er ham der, der er ham, der startede Stayclassy.dk for et par år siden. Kan du li', hva' jeg skriver? Send gerne en virtuel krammer.